En stor klynge af Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus) på Flyvestation Værløse, midt i blomsterne sidder en sommerfugl Violetrandet Ildfugl (Lycaena hippothoe) sammen med en bi jeg ikke kender artsnavnet på.

Sidens maskot -Violetrandet ildfugl

Dette er mit første indlæg, og det skal naturligvis handle om sidens maskot – Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe).

Denne sommerfugl er omdrejningspunkt for meget af mit arbejde. Jeg skrev speciale om den, og jeg blev herigennem meget glad for arten. Derfor er jeg også meget ked af at den er i stærk tilbagegang. Jeg besluttede dengang at gøre beskyttelse af dagsommerfugle til min hjertesag. Jeg ville gøre mit for at vende tilbagegangen for de mange truede arter af sommerfugle, og jeg ville starte med Violetrandet ildfugl. Det blev også grunden til at jeg kaldte min blog for ildfugl.com. Violetrandet ildfugl er en ildsjæl, der trods modgang kæmper. Det vil jeg også være – en ildfugl der kæmper for sommerfuglene og naturen. Her kommer en beskrivelse af arten, håber I finder den spændende:

Udseende: Den er fantastisk at opleve. For det første fordi de fleste af os ikke kender til dens eksistens, og den derfor er en overraskelse. For det andet fordi den er sindsygt smuk – især hannen, er vanvittig flot i sit farvespil. Hannen og hunnen er forskellig i vingeoversidens udseende. Han er – som i så mange andre tilfælde i dyreriget – den flotteste. Hans vingers overside er knald orange i grundfarven med kanter i metallisk lilla skær, det glinser super flot i solen. Hunnen er lidt mere diskret på vingeoversiden. Hun er mere dæmpet orange i baggrundsfarven og med brune mønstre. På undersiden er de ens i farver og mønstre. Her er de lyseblå/grå med sorte pletter. Undersidens farve bliver i mit hjem kaldet for spøgelses-farvet. Grunden er at hvis du kigger væk fra den, mens den har klappet vingerne sammen, så kan du ikke finde den igen før den folder vingerne ud. Med mindre den har placeret sig midt i farverige blomster som på det øverste billede.

Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) han, i sine meget smukke orange og metalisk lilla farver, der gør man ser den med det samme.
Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) han, i sine meget smukke orange og metalisk lilla farver, der gør man ser den med det samme.
Violetrandet ildfugl (<em>Lycaena hippothoe</em>) hun, i sine neutrale brune og orange farver.
Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) hun, i sine neutrale brune og orange farver.

Adfærd: Den er sjov at opleve. Jeg har studeret arten, siden jeg tilbage i 2016 skrev speciale om den. Derfor har jeg tit set dens hoppende flugt, og observeret hannen blive mobset over bier og fluer der trænger ind på dens territorium. Det er altid meget sjovt at se en lille sommerfugle jage en stor humlebi væk fra dens brombærblomst. Hunnen går ikke op i territorier, hun passer sig selv, sin spisning og sin æglægning. Hun kan være så rolig eller træt at man kan få hende op på hånden!

Violetrandet ildfugl hun (Lycaena hippothoe). Denne gamle hun kravlede op på min hånd. Hun havde nok ikke langt igen, men hun blev sat tilbage i vegetationen bagefter.
Violetrandet ildfugl hun (Lycaena hippothoe). Denne gamle hun kravlede op på min hånd. Hun havde nok ikke langt igen, men hun blev sat tilbage i vegetationen bagefter.

 

Livscyklus, planter og trusler:

Ca. 8 juni hvert år kommer de voksne Violetrandet ildfugle ud af pupperne, og de begynder at flyve rundt. Hannerne kommer altid et par dage før hunnerne, og de bruger tiden på at anlægge og forsvare territorier. De indtager også næring, og de er særligt vilde med Brombær (Rubus sp.), Hindbær (Rubus ideaus), Hvid Kløver (Trifolium repens), Muse-Vikke (Vicia cracca), Kællingetand (Lotus sp.) og Agertidsel (Cirsium arvense). Når hunnerne så er kommer frem og blevet parret, bruger de hovedparten af deres tid på at lægge æg på toppen af planten Almindelig Syre (Rumex acetosa). De har travlt for sommerfuglen er kun på vingerne i tre uger. Derefter går de voksne til grunde. Det er nu den farlige tid kommer. Æggene klækker efter en uge, og larven lever nu på toppen af planten, som den spiser. Men i juni og juli køres der tit høslæt eller der afgræsses af køer, heste osv. Kort sagt holdes vegetationen lav. Derfor bliver mange æg og larver høstes eller spist af kreaturer, og det er derfor de er i tilbagegang. Derfor er det vigtigt ved høslæt ikke at tage al vegetationen, men kun ca. halvdelen og tage den sidste del i oktober. Her er laverne kravlet ned til bunden af planten og gør klar til at overvintre. Ved Græsning er det vigtigt med et meget lavt græsningstryk – så få køer som muligt. Den overvintre som larve hele vinteren ved foden af værtsplanten, og forpupper sig i maj.

 

Violetrandet Ildfugl han (Lycaena hippothoe) på Hvid kløver (Trifolium repens)
Violetrandet Ildfugl han (Lycaena hippothoe) på Hvid kløver (Trifolium repens)

Udbredelse og status: Det hænder at når man bruger meget tid sammen med noget, så ender man med at blive knyttet til det. Jeg holder inderligt meget af denne lille smukke sommerfugl. Derfor gør det ondt at den er i tilbagegang i Danmark og resten af Europa. Den var ret udbredt tilbage i 1990, men pga. utilstrækkelig pleje og især næringsbelastning af dens habitater, er der i dag kun en population på Fyn og Bornholm og ca. 9 populationer på Sjælland. I Jylland er den stadig forholdsvist almindelig, men her er den også i tilbagegang. Arten er relativt sjælden i Danmark.

Violetrandet ildfugl (<em>Lycaena hippothoe</em>) med vingerne klappet sammen. Den har de karakteristiske sorte pletter som de fleste blåfugle har. Arten er svær at få øje på i vegetationen i denne position.
Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) med vingerne klappet sammen. Den har de karakteristiske sorte pletter som de fleste blåfugle har. Arten er svær at få øje på i vegetationen i denne position.

Lidt tanker: Min store drøm er at dens populationer vil komme sig og sprede sig igen. Den er en sej lille sommerfugl, som mange steder har holdt ud længe. Hvis man gøre plejen af lokaliteterne mere målrettet, bliver den hurtigt talrig igen. Men så skal vi alle blive bedre til at stoppe gødning, sprøjtemidler og græsplæner (her tænker jeg meget vejkanter og rabatter, lav enge med blomster i stedet til sommerfuglene). For at nå min drøm bruger jeg hoveddelen af min fritid i juni på at tage ud og holde opsyn med bestande og give råd til forvalterene af lokaliteterne om hvad man kan gøre for at arten får bedre forhold. Det er faktisk smadder hyggeligt og spændende, for man møder en masse mennesker og ser en masse andre spændende arter. Det bedste er naturligvis at se sin lille sommerfugle ven hvert år, man bliver så inderligt glad, når man er med til at gøre verden til et bedre sted for dem man holder af.

 

Tak fordi du læste med, du kan også følge mig på:

Leave a Comment