De døde elmetræer (Ulmus sp.) er normalt dækket af vand i Store Brænteljung sø.

Gensyn – Store Brænteljung

Lad jer ikke narre af det fjollede navn, dette sted er en oplevelse værd! Jeg har været her før en del gange, for omgivelserne er smukke. Desværre har mange cyklister, hundeluftere, løbere og rollespillere erfaret det samme. Derfor anbefaler jeg ikke at man tager herud i aftentimerne eller weekenden. Tag herud en formiddag på en hverdag – så er her mere roligt og du får set flere dyr. Jeg valgte at holde ved nærmeste p-plads, og jeg gik derefter en tur ned af bakken over broen til det nu udtørrede vandspejl. Den er kun vandfyldt i våde perioder. Der er helt stille, ikke engang en fugl synger. Vinden i træerne er det eneste der bryder tavsheden, og så bogen der falder fra bøgetræerne omkring mig – og på mig. Det er behageligt at gå for sig selv langs stien kaldet “tre hjortes sti”.

Turen til Brænteljung sø startede ved nærtliggende parkeringsplads. Den ligger højt mod nord, og turen starter derfor med at gå rask nedad bakke over den lille bro.
Turen starter ved nærtliggende parkeringsplads. Den ligger højt mod nord, og turen starter derfor med at gå rask nedad bakke over den lille bro.
Turen går først over den lille bro, som er etableret, da her ofte er meget mudret eller direkte vandspejl. Men i denne sommer ser den ud til at have været overflødig.
Turen går først over den lille bro, som er etableret, da her ofte er meget mudret eller direkte vandspejl. Men i denne sommer ser den ud til at have været overflødig.
Stien går videre ind mellem bøgetræerne (Fagus sylvatica), hvor den ellers næsten larmende stilhed, brydes af vinden og bog der falder omkring mig og på mig - av.
Stien går videre ind mellem bøgetræerne, hvor den ellers næsten larmende stilhed, brydes af vinden og bog der falder omkring mig og på mig – av.

Efter en hurtig impulsiv tur til Djævlemosen for at tjekke vandstanden i åen – den var nul – blev stilheden afbrudt af Munk (Sylvia atricapilla), Løvsanger (Phylloscopus trochilus), Solsort (Turdus merula) og Duer (Columbidae sp.). Det var dejligt! Turen fortsatte tilbage til destinationen Store Brænteljung. Det er vist nok det mærkeligste navn jeg har hørt til en sø, men så kan man jo vende det om og sige, det er også det mest originale. Man er ikke i tvivl om hvilken sø der tales om. Jeg ankommer fra Nordsiden, det foretrækker jeg. Det er først da man gå gennem granerne og den kommende Juls pynt, bestående af nedfaldende grankogler, at man ser de første glimt af søen. En Fiskehejre (Ardea cinerea) ser mig komme, og den lunter stille væk. Allerede nu kan jeg se det foruroligende resultat af den hårde sommer – vandet er nærmest helt væk. Den utrygge Fiskehejre fortsætter med at bevæge sig væk fra mig, mens jeg får mig et overblik. Der kan ikke være mange fisk tilbage, og der er hele tre fiskehejre der holder til her. Sommeren har ikke været god for dem.

Rasterne af Tipperup å, for tiden er den ikke eksisterende.
Rasterne af Tipperup å, for tiden er den ikke eksisterende.
Store Brænteljung ses gennem grantræerne, man kan se vandspejlet, som i første omgang lover godt.
Store Brænteljung ses gennem grantræerne, man kan se vandspejlet, som i første omgang lover godt.
Fiskehejren (Ardea cinerea) går stille frem og tilbage i det køllige vand. Det er 30 grader varmt, og nedkøling er et must. Godt der stadig er vand i Nordlige del af Store Brænteljung sø.
Fiskehejren går stille frem og tilbage i det køllige vand. Det er 30 grader varmt, og nedkøling er et must. Godt der stadig er vand i Nordlige del af søen.

Kort efter bliver jeg helt forskrækket, da en sno viser sig i vandkanten. Den bliver mindst ligeså forskrækket og tager flugten over vandet til den modsatte bred – det er første gang jeg ser en sno svømme, hvilken sjov oplevelse. Jeg følger den med blikket til den er kommet i land. Dernæst ser jeg en fugl på himlen, i første omgang håber jeg det er noget spændende, det viser sig at være en due, men den lod mig da tage nogle gode billeder, mens den landede i det højeste udgåede elmetræ i søen. Jeg kigger nærmere på vandstanden. Den er fladet mindst en meter. Her på Sjælland er åer og søer meget afhængige af det vand der kommer fra oven, ikke som i Jylland hvor de har mange kildespring. For søen og dens dyrelivs skyld håber jeg på at der snart kommer masser af regn.

Vi så hinanden i vandkanten, og blev begge forskrækkede! Snogen (Natrix natrix) tog flugten over vandet, og jeg tog en million billeder.
Vi så hinanden i vandkanten, og blev begge forskrækkede! Snogen tog flugten over vandet, og jeg tog en million billeder.
Det er ikke altid kendt at de kan svømme, men prøv at se denne snog (Natrix natrix) gå til den.
Det er ikke altid kendt at de kan svømme, men prøv at se denne snog gå til den.
Prøv at forstille jer, hvor smuk Store Brænteljung sø er normalt. Det er et fantastisk syn man normalt møder mellem træerne. Som heldigvis stadig er meget grønne.
Prøv at forstille jer, hvor smuk søen er normalt. Det er et fantastisk syn man normalt møder mellem træerne. Som heldigvis stadig er meget grønne.

Min tur fortsætter rundt langs søen, hvor jeg deler min oplevelse med en lokal pensionist, han er mindst lige så foruroliget over den lave vandstand. Han har boet tæt ved i 30 år, og aldrig oplevet noget lignende. Efter snakken fortsætter jeg videre, og rundt om det Vestlige hjørne af søen kommer jeg til den del, hvor der ligger en lille eng. Her mødes jeg af mange insekter: Kålsommerfugle, fluer, myg, en skovskarnbasse, guldsmede (særligt er en meget fotogen), og et mærkeligt årevinget insekt. Herefter går jeg videre ud over engen, mens den lille guldsmed følger efter – den må kunne lide kameraret.

Jeg kender faktisk ikke dette relativt store årevingede insekt, men det havde travlt, og mener ikke jeg har set den før. Kom med et bud? P.S. den sidder i venstre midte ved brombærene (Rubus plicatus).
Jeg kender faktisk ikke dette relativt store årevingede insekt, men det havde travlt, og mener ikke jeg har set den før. Kom med et bud? P.S. den sidder i venstre midte ved brombærene (Rubus plicatus).
Skovskarnbasse (<em>Anoplotrupes stercorosus</em>) gemmer sig i græsset, oven over venter mange udhungrede fugle - lav profil er et must.
Skovskarnbasse (Anoplotrupes stercorosus) gemmer sig i græsset, oven over venter mange udhungrede fugle – lav profil er et must.
En smuk og fotogen guldsmed, den hedder Blodrød Hedelibel (Sympetrum sanguineum), og den blev ved at følge efter mig.
En smuk og fotogen guldsmed, den hedder Blodrød Hedelibel (Sympetrum sanguineum), og den blev ved at følge efter mig.

Efter et par forskrækkelser af dådyr der hopper ud af buskadser, kommer jeg til den del østlige del af søen hvor nogle døde elmetræer står – normalt i vand. Men i år er det ikke tilfældet, og det ser ikke ud til at have været tilfældet længe. Skoven er begyndt at invadere det tørlagte areal. Nye træer og især græsser skyder frem. Men så snart tørken er overstået går de ud af sig selv. Bare det er snart. Nu går turen op mod bilen igen, for nu har jeg været hele vejen rundt. Det var et blandet gensyn, men jeg vil stadig anbefale turen. Meen oplevelsen er bedst, når vejret engang bliver gavmildt igen, så vent på regnen. Vil du se flere billeder fra turen, kan de findes i portfoliet.

Udsigt over Store Brænteljung fra øst med Fiskehejerne (Ardea cinerea) i midten. Bare der stadig er fisk.
Udsigt over Store Brænteljung fra øst med Fiskehejerne (Ardea cinerea) i midten. Bare der stadig er fisk.
De døde elmetræer (Ulmus sp.) er normalt dækket af vand i Store Brænteljung.
De døde elmetræer er normalt dækket af vand i Store Brænteljung.
Skoven invadere den tørlagte Store Brænteljung sø.
Skoven invadere den tørlagte sø.

 

Tak fordi du læste med, du kan også følge mig på:

Leave a Comment