Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) hun med vingerne sammenklappede. Foto af Zelina Elex Petersen

Violetrandet ildfugl

Lycaena hippothoe (Linnaeus, 1761)

Kendetegn

Navnet beskriver fint denne lille juvel af en sommerfugl. Hannen forekommer på oversiden enten ildrød eller ildorange i vingerne med glinsende metalliske violette kanter og blå krop. Til gengæld kan han være svær at finde, når han klasker vingerne sammen. Som min kæreste beskriver den, forekommer arten helt spøgelsesagtigt med sine lyse gråblå farver på undersiden, der også indeholder lidt sandfarve, og derfor kan den være ret svær at få øje på, når den sidder med samlede vinger i vegetationen. Man skulle tro at undersidens sorte pletter og orange vingekantspletter ville hjælpe, med at af afsløre den men nej. Hvad undersiden angår, gælder de samme regler for hunnen. Hannens og hunnens undersider er helt ens. Men når hun sidder og soler sig med udslåede vinger, kan hun synes kedelig i sammenligning med hannen. Oversidens ildrøde/ildorange farve er udskiftet med en mere bleg orange, og de violette kanter er blevet brune. Hendes krop er stadig blå som hannen, de hører jo også til blåfuglfamilien.

Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) han på Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus) på Flyvestation Værløse.
Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) han på Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus) på Flyvestation Værløse.

Forvaltning

Sommerfuglen har nogle grundlæggende krav til et levested, som alle kan tage udgangspunkt i, når forvaltningen skal planlægges. Hvad end man ønsker, at beskytte en eksisterende population, eller man vil lave en ny lokalitet (tæt på en anden). Men som med alle levende organismer, er det vigtigt at man tager sig god tid til at analysere lokaliteten, man vil udføre forvaltning på, før man begynder at ændre på den. De ting man skal have særligt fokus på hos Violetrandet ildfugl nævnes herunder.

Nektarplanter:

Planter fra overdrev (tørt)

  • Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
  • Læge-Oksetunge (Anchusa officinalis)

Planter der kan vokse både tørt og fugtigt

  • Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus)
  • Musevikke (Vicia cracca)
  • Blåhat (Knautia arvensis)
  • Høgeurter (Hieracium sp.)
  • Brombær (Rubus sp.)

Planter fra ferskvandenge (fugtigt)

  • Engforglemmigej (Myosotis scorpioides)
  • Ranunkler (Ranunculus sp.) af den slags man normalt kalder smørblomster
  • Kærtidsel (Cirsium palustre)
  • Ager-tidsel (Cirsium arvense)
  • Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi)
  • Hindbær (Rubus idaeus)

Lokalitetskrav

Dette er de nektarplanter Violetrandet ildfugl er kendt for at forangere på. Man skal helst have de fleste tilstede på en lokalitet. Som man kan fornemme på opdelingen af planterne i overdrevs- og ferskvandsengsplanter. Består Violetrandet ildfugl lokalitet både af fugtige og tørre områder, der hænger sammen og ikke har barriere af fx skov, høj og tæt græsvegetation, huse m.m. Vegetationen skal gå i et (overgangen fra våd til tør kan også forkomme på et lille stykke eng. Det sikre populationen mod vejrkatastrofer. I tørre somre opholder arten sig i de våde områder, mens den i de våde somre opholder sig i de tørre. En population vil ikke kunne overleve på længere sigt uden det ene element. I forhold til klima, er det også vigtigt med krat, buske og træer på lokaliteten. Det kan give læ og skygge. Det er med til at sikre, at hunnen kan finde det helt optimale mikroklima til æglægning, så hun sikre at æggene ikke går til grunde fordi der er for varmt, koldt, tørt eller vådt. Her anbefaler jeg hindbær og brombær, som arten elsker. Blomsterne er et godt sted at lede efter de voksne individer, og den omkringliggende vegetation er et godt sted at lede efter æg, forudsagt at der er værtplanter til stede.

Værtsplanter:

De danske Violetrandet ildfugle bruger i langt de fleste tilfælde Almindelig syre (Rumex acetosa) som værtsplante til de æg den lægger. I Danmark er den også kendt for at være interesseret i Rødknæ (Rumex acetosella), men jeg har endnu ikke fundet æg på disse i mine studier i Nordsjælland. Men det kan ikke udelukkes, at den nogle steder foretrækker denne som værtsplante. Derfor er mit råd at tage ud i juni og start juli og undersøge disse to værtsplanter for æg. Så ved man også hvilke områder æggene ligger i, og man kan derfor slå hø uden om.

Almindelig syre (Rumex acetosa) tegnet af Zelina Elex Petersen. Vil man lede efter æg på planten, er de øverste to bladehjørner og blade, nogle gode steder at lede.

Ildfuglene kan være ret svære at skelne fra hinanden. Det gælder især når man ser på deres æg. Men her hjælper det, at de ikke lægger æg på de samme planter. Lige undtaget at Violetrandet ildfugl nogen gange lægger æg på Rødknæ (Rumex acetosella) som Lille ildfugl (Lycaena phlaeas) primært bruger som værtsplante til sine æg. Derfor har jeg herunder lånt nogle billeder af deres æg fra Lepidopterolog Lars Andersen, så man bedre kan skelne mellem arterne.

Forvaltningsmetode:

Det bedste for Violetrandet ildfugl er en forvaltning med høslæt, hvor man laver mosaikstruktur. Det betyder at man ikke høster det hele, men i stedet lader noget af vegetationen stå. Her er det vigtigt at være opmærksom på størrelsen af lokaliteten. Med lokalitet, mener jeg den vegetation sommerfuglen opholder sig i. Finder man sommerfuglen på et engareal, bruger den næppe det hele. Den bruger den del, hvor den kan finde føde, værtsplanter til at lægge æg og hvor den finder det rigtige mikroklima til afslapning og æglægning (mikroklima er den temperatur der forekommer nede ved de planter den benytter). Det er den del, som sommerfuglen opfatter som sin lokalitet. Derfor vil lokaliteten for det meste være mere eller mindre afbrudte af højt tæt vegetation, krat (nogle krat som hindbærkrat er dog en del af deres lokalitet) m.m. Disse afbrydelser kan man med fordel forvalte sig ud af, ved at høste eller rydde dem. Vegetation skal fjernes, for at fjerne den næring som planten har opsamlet i sæsonen, og forhindre at den kommer tilbage i jorden. Det gør den, hvis man lader græsset ligge, i stedet for at fjerne det. Når man fjerner næringen, kan græsset ikke vokse lige så hurtigt, og så får blomsterurter også en chance for at vokse frem.

Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe). Billedet er taget på Baunesletten ved Værløse, Nordsjælland. Det er en han, hvilket man kan se på den orange overside på vingerne og de svage lilla aftegninger. Hunnen er orange og brun på oversiden af vingerne. Denne han sad på en sti med masser af hvid kløver og solede sig. Læg i øvrigt mærke til den lille flue der sidder på vingen. Foto af Zelina Elex Petersen
Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) foto af Zelina Elex Petersen

Har man en relativt lille lokalitet (flyver der mindre end 20 individer), skal man fokusere på at udvide. Lad området i fred, hvor sommerfuglen opholder sig i være, og fokuser på at høste to gange om året, i den vegetation der ligger som nabo til Violetrandet ildfugls lokalitet. Så vil man stille og roligt få værtsplanten Almindelig syre og nektarplanterne til at brede sig. Har man Violetrandet ildfugl over et større areal, vil man kunne lave mosaikhøslæt. Her er det vigtigt at høste mens sommerfuglen er på vingerne i juni. Mindst 1/3 af vegetationen efterlades til sommerfuglen. så den stadig har steder at lægge æg. Dette areal kan man finpudse i det sene efterår, hvor sommerfuglen er kravlet ned i bunden vegetationen for at overvintre. På den måde kan man året efter høste på det sted, man lod stå sidste år, og lade en ny stribe høste, så man rotere mosaikken hvert år.

Tak fordi du læste med, du kan også følge mig på:
error


About The Author


ildfugl.com

Mit navn er Zelina, og jeg er en 29-årig biolog. Ildfugl.com er stedet, hvor jeg skriver om mine passioner: Beskyttelse af sommerfugle, snack opskrifter, udflugter, m.m. Jeg håber I kan blive inspireret, lære noget nyt og selv få gode oplevelser. - Zelina

Leave a Comment