Haveblog – Mine havetanker og drømme d. 24 maj.

Det er søndag, og Jesper læser til eksamen og arbejder på sit bachelor projekt. Det er lige op over det hele. Jeg har siddet indedør det meste af dagen, og lad os være helt ærlig, ikke lavet noget særligt. Så begynder det at regne – jeg holder inderligt meget af regn, så jeg skynder mig ud i køkkenet og åbner havedøren. Den Ozonmættede luft er så vidunderlig! Jeg bliver saglig og sætter mig på trappen. Lyden af vinden i træerne og regnen på mit drivhus. Ja, det her er sådanne stunder, hvor jeg bliver mindet om – som Benny Andersen skriver “Livet er ikke det værste man har”.

Min terrasse på en almindelig hverdag. Efter et halvt år i Sønderborg og et soveværelses renoverings projekt de første 3 måneder af 2020, har den ikke fået så meget opmærksomhed, mit lille frirum trænger til lidt kærlighed.

Jeg ser ud over min lille “byhave”. Mine få blomster og mit drivhus. Tingene har stået stille i næsten et år. Tiden går hurtigt! Jeg fik fornøjelsen af at arbejde i Sønderborg i det sidste halve år af 2019, og i starten af 2020 har jeg renoveret vores soveværelse. Fra april af, har jeg igen haft tid til haveinteressen. Jeg har fået etableret i lille bed til min blomster og plantet mine tomater ud – Ja! jeg var meget modig og plantede dem tidligt ud i år. I år skal vi ikke på ferie, vi passer på i disse tider. Det gør intet – en kreativ hjerne keder sig aldrig. Jeg skal bl.a. hygge med haveindretning. Den nye trappe (vi købte i december) skal males, krydderurtebed skal etableres, anskaffelse af et havemøbelsæt er et must og så fremdeles. Det er hyggeligt at drømme og planlægge.

Blandt mine få blomster har jeg Have-Iris (Iris gemanica). Denne smukke plante elsker jeg inderligt. Den blev foræret til mig af min ekstremt dygtige og søde lærerinde i planters økofysiologi på biologi-studiet, og den er fra selveste Botanisk have. Den er en skat for mig, især fordi jeg altid tænker på gavegiveren, når jeg ser den.

Jeg har ikke mange blomster, der er ikke meget plads her. Selv hvis der var, havde min have nu ikke været fyldt med stauder eller udenlandske prydplanter. Min havedrøm er mere rettet mod at passe på danske arter. Insekter, pattedyr, fugle, svampe, alger – de har brug for danske planter, som de har udviklet sig gennem mange tusinder af år til at kunne leve sammen med. Biodiversitet er det nye, det er jeg glad for. Jeg er biolog af titel og af hjerte. Lige nu, er det svært at leve drømmen ud. I en andels forening med traditioner, skal der luges mellem fliserne, hækken skal klippes kort og være uden “ukrudt” og biodiversitet med “gisp” højt græs (hvad ville naboerne ikke tænke) er måske for moderne. Kampen er ikke moden (ikke endnu), den kan ikke vindes. Men jeg nyder i stedet mine Have-Iris (Iris gemanica) som er en kær gave fra min lærerinde i planters øko-fysiologi tilbage på studiet. De blomstre netop nu. Mine roser som jeg har fået af Jesper til mine fødselsdage, og de andre små blomster nydes også. Alle har jeg fået ved særlige lejligheder og bringer mange muntre minder. Jeg dykker mine tomater og priser mig lykkelig for min lille have.

Årets frugter! I år har jeg valgt at dyrke tomater. Drivhuset er fyldt til randen med Marmande bøftomater og Tigerella tomater.

Hjemmedyrkede tomater er fantastiske, de er så fulde af smag, duft og følelsen af at plukke dem selv… Alle sanser kommer i spild. Tomaterne kræver opmærksomhed. De skal nibbes i bladhjørnerne, have vand i rigelige mængder, tomatgødning og luges. De mennesker der hælder til haven som terapi fra stress og angst har forstået kernen ved at leve. Haveglæden/haveinteressen handler om at opleve liv, sanselighed og natur. Haven er center for afslapning og motion på samme tid. Hjernen får glæde og ro, så den kan koble af fra den travle hverdag og rutiner. Jeg vil ikke bruge min have som en “jeg skal” oplevelse, men som en “jeg nyder” oplevelse. På en dag som idag med lidt byger, hvor man lige skal have en forårsjakke på, der er det skønt at være ude og nusse om sine tomater, og drømme om nye måder at få liv på terrassen. Gerne efterfuldt af en kop te på den gyngende solvogn.

Almindelig Stokrose (Alcea rosea) min nydelige ven på terrassen, som har stået her i får år, og som skal blomstre for første gang i år – jeg glæder mig.

Jesper og jeg flyttede ind i lejligheden i oktober 2012. Dengang havde vi ikke meget på terrassen, nogle få krukker og et lille cafesæt. Sommeren 2013 fik vi en meget glædelig overraskelse, da vi opdagede at naboen og den tidligere beboer havde plantet Almindelig Stokrose (Alcea rosea) langs hele muren. Både lyserøde, røde, lilla, hvide og gule. Stokroser havde mine forældre ikke i haven, og fra barns ben har det været en plante, som jeg har associeret med ferier rundt om i Danmark. Nu havde jeg mine egne! I efteråret 2019, skulle andelsforeningens fugtsikring fornys. Derfor gravede man hele vejen rundt om ejendommen. Nu har vi kun en Stokrose tilbage, som jeg priser mig lykkelig for at jeg plantede for 2 – 3 år siden. Jeg aner ikke hvad farve den har, men jeg glæder mig inderligt over at jeg stadig har en. Mon ikke den ender med at blive til flere. Arten er ikke hjemmehørende. Den stammer fra Kina, og er derfor ikke biodiversitets venlig. Men den vil til evig tid være et obligatorisk indslag i min have. Man skal huske at lade det være ok, at alle regler har en eller få undtagelser. Stokroser gør ikke optimal biodiversitets nytte, men til gengæld – optimal glæde for ejeren.

Ager-Tidsel (Carduus arvense) i min hæk. De fleste ville luge den væk, jeg elsker den er der i sin pudsighed og med sit løfte om næring til insekter om en måneds tid.

Tidsler kan virke stødende. De stikker, ser fjendtlig ud og bryder harmonien i den velpassede have. Men sådan er nogle skabninger ved første øjekast. Ser man nærmere på en tidsel – som fx den hjemmehørende Ager-Tidsel (Carduus arvense), vil man se en plante elsket af insekter som sommerfugle og årevingede insekter (bier og myre). Der er dejligt med nektar og det er nemt at dyrke sine bladlus på den nærings-rige plante. Tidslen er gavmild! At få besøg af sommerfugle og bier mens man passer planter eller hygger, fylder mig med livsglæde. Jeg kan slet ikke undvære disse besøg. Tidslerne har overlevet i hækken og skyder nu op over. Jeg har ladet dem overleve, men frygter gårdmændenes fremtidige hækklipning og generelle gennemgang i gården. Gårdmændene er nogle så søde mennesker og er altid friske på at hjælpe med at låne en skovl eller flytte noget. De passer kun deres job! Skulle denne ene hæk dog vise sig at være svær at nå i år, så kunne der godt være en lillebitte chance for, at jeg havde min egen hækkesaks, og kunne give dem en hånd. Det må vi se på til den tid. Apropos næste måned, så er det på tide at få lavet næste måneds have to-do-liste:

  • Find krydderurtebed
  • Køb eller byt dig til krydderurter som salvie, mynte, citronmelisse og oregano.
  • Fortsæt jagt på havemøbelsæt
  • Mal trappen. Husk! Andelsforeningen har kun tilladt jordfarver.
  • Find et bed og jord til din minikiwi, som står hos mor og far.
  • Find et bredere fuglebad, så Gråkragerne også kan få et ordentlig bad.

Haven er fyldt med fryd – prøv at finde terapi I jeres havearbejde, og er I heldige at have en have der er helt jeres egen, så nyd den frihed. Det må vi være den største fryd af alle, som at få et venligt ord fra ens overbo om, at en Iris er meget meget smukke.



About The Author


ildfugl.com

Mit navn er Zelina, og jeg er biolog. Ildfugl.com er stedet, hvor jeg skriver om alt det der optager mig og gør mig glad: Natur, haver, udflugter, mad og drikke, bæredygtighed, sommerfugle m.m. Jeg har mange ting, jeg holder af, og gøremål jeg gerne vil. Alt sammen så bæredygtigt og sundt som muligt. Tak fordi I læser med - kommenter endelig! - Zelina

Related Posts

Leave a Comment