I onsdags var vejrudsigten ikke den mest lovende. Det regnede og det blæste da jeg så ud af vinduet i morges, og der blev ikke lovet bedringer på DMI. På trods af at jeg skulle ud, generede det mig ikke så meget, for jeg glædede mig til dagens gøremål. Naturstyrelsen Hovedstaden (Østsjælland er slået sammen med Hovedstaden, under navnet Hovedstaden) havde inviteret bioblitzer til Flyvestation Værløse, for at vi kunne se på mulighederne for at etablere en fårefold ved de gamle Bombefolde. Det lyder måske uskyldigt, men folden ligger midt i den truede Violetrandet ildfugls (Lycaena hippothoe) habitat. Som udgangspunkt trives arten ikke med græsning, da det tit tager overhånd. Men en ekspert i græsning ved navn Anna Bodil Hald ville foreslå en variation som skulle være god for insekter. Lad os se på det, og mon ikke vi får nogle spændende naturoplevelser med?
Vi mødtes ved Sandet indgangen til Flyvestationen, og kørte sammen mod Bombefoldene. På vejen så vi Musvåger (Buteo Buteo), der desværre var for langt væk til et godt billede (trods forsøg). Man kommer hurtigt til Bombefoldene, vi blev mødt af en iskold vind, let sne og overskyet grå himmel. Vi startede med en kort snak om mulighederne med et græsningslaug og fik præsenteret fordelene ved fåregræsning i foldskifte af Anna Bodil Hald. Herefter gik en besigtigelse af arealerne igang, mens vi diskuterede fordele og ulemper udfra både botaniske og entomologiske synsvinkler.
Fordelene ved græsning er at græstuer, myretuer, ræve- og grævlingegrave m.m. bevares, og en variation i vegetationens højden kan fremme insekter gennem et varieret mikroklima. Normalt er man bekymret for et for højt græsningstryk. Det undgår man ved få får og foldskiftemetoden (Vi blev enige om tre folde). Fårene græsser i en fold af gangen, og på den måde får arter som Violetrandet ildfugl hvert år mindst et areal, hvor de kan lægge æg i, og æg kan udvikle sig til larver (og gøre klar til overvintring) uden frygt for at blive ædt af får. Vi var alle optimistiske om initiativet, da det betød af skråningerne i Bombefoldene blev plejet, uden det gik ud over sommerfuglen.
Vi kom omkring de praktiske ting som hegngrænser og -typer, vandforsyning og strøm. Alle var enige om at det var en mulighed. Som nævnt er græsning ikke den bedste forvaltning for Violetrandet ildfugl, men denne metode lød lovende. Det meget større omkringliggende areal (som primært er sommerfuglens habitat) bliver fortsat plejet med flerårsbrak og mosaikslæt. Så skulle fårgræsning vise sig uhensigtsmæssig, skader det arten minimalt. Vi gik efterfølgende rundt i området med flerårsbrak mod sydvest, diskuterede insekttiltagene lidt, og vi tog indimellem lidt afhop i samtalen for at studere naturen der udfoldede sig omkring os.
Efter en besigtigelse af områderne omkring Bombefoldene. Hvor insekttiltagene blev efterset og vurderet (det er ikke lige årstiden, men vi gjorde en foreløbig forventning). Gik samtalen på naturen omkring os. Vi så flere rævegrave, hvilket tyder på at parringsæsonen er igang. Hvor kunne det være sjovt, at komme på nattebesøg herude. Men det bedste gemte sig nu til sidst – Vi så en Skovhornugle (Asio otus) på tæt hold. Men selvfølgelig gik vi ikke for tæt på. Vi holdt os på en god afstand, så den ikke blev skræmt. Derefter ophævede vi mødet. Sikke en god og produktiv dag.
