Spring til indhold

Quick guide! Sådan laver du en sommerfuglehave med høslæt

Hvad er høslæt? Hvorfor er det godt for sommerfuglene? og hvordan gør man hjemme i haven? Få svarene her i en kort version

Han af Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) på Forglemmigej (Myosotis sp.). Man kan kende hannen på den gråhvide underside, som man kan se her på billedet. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017. Sommerfugleforvaltning, forvaltning af Almindelig Blåfugl, Ildfugl.com.
Han af Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) på Forglemmigej (Myosotis sp.). Man kan kende hannen på den gråhvide underside, som man kan se her på billedet. Forglemmigej er en skøn plante til sommerfugle, og den trives ved høslæt. Foto er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017.

Hvad er høslæt?

En tusinde år gammel driftsform

I gamle dage var høslæt en udbredt driftsform i landbruget i Danmark. Det skulle skaffe hø til dyrene om vinteren. Denne driftsform har fundet sted i Danmark i mange tusinde år, og langsomt tømt jorden for næring (da det næring vegetation sugede op fra jorden blev fjernet, og derved ikke kom tilbage igen). Mange danske arter af sommerfugle og planter har udviklet en levevis, der passer til den næringsfattige jord, og den måde vi høstede på. Det er derfor skidt for sommerfuglene, at det stort set er ophørt nu, og engene er mere eller mindre forsvundet.

Næringsrig jord gavner ikke planterne eller sommerfuglene

Pga. bl.a. høslæt har vi mange planter i Danmark, som elsker den næringsfattige jord. Indenfor de sidste ca. 150 år, er vi begyndt at gøde jorden meget, både landbrug og havebrug bliver gødet, og jorden bliver derfor næringsrig. Det gavner afgrøder samt græsset og roserne – men det gavner ikke vores danske vilde urteblomster, og derfor gavner det heller ikke så mange sommerfuglene. De fleste har udviklet sig sammen med disse blomsterurter i flere millioner år. De kan nu ikke finde deres nektar- og værtsplanter mere, som bliver udskygget af bl.a. græsser, der vokser hurtigt, når der er meget næring i jorden.

Høslæt gør en stor forskel

I dag udføres høslæt mest på særligt vigtige naturlokaliteter af frivillige, som vil passe på den vigtige natur. Et eksempel er en ferskvandeng ved Næsseskoven/Malmmosen i Rudersdal. Her har den lokale afdeling DN Rudersdal startet høslæt i 2021 på et kommunalt område på ca. 7.000 m2. Her var stort set kun Gyldenris (sildig) og kraftige siv/græsser. Nu holdes de nede med høslæt/ le-slåning. “Høet” fjernes 2 gange om året. Her er meget brug for pleje, derfor slår de også løbende på mindre områder, så blomstervæksten fremmes.

Ved høslættet efterlades små uslåede pletter med gyldenris, fordi den er en god nektarplante til insekterne i sensommeren. De efterlader også høje græsser, som er gode gemmesteder for insekter. Her kan man allerede se de gode resultater (mange flere blomster/urter) efter bare et enkelt år. I 2022 er der set 19 forskellige dagsommerfuglearter på området.

Høslæt i haven – sådan gør du

To metoder at fjerne næring i plænen på

For at lave en sund vild natur til sommerfuglene hjemme i haven, skal vi altså af med næringen igen. Det gør vi ved at høste græsset (vegetationen), som har suget en masse næring op fra jorden. Det kan både gøres ved, at have nogle gående der spiser græsset (køer, heste osv), eller med høslæt. Det gode ved høslæt er bl.a., at du fjerner 10 gange så meget nærring som ved græsning, og at du kan gøre det helt selv. Husk at sikre gode resultater for naturen samtidig med at du passer på din ryg og redskaberne.

Lær teknikken

Du skal lære teknikken. Her vil jeg anbefale, at man henvender sig til sin lokale frivillige Danmarks Naturfredningsforening eller lokale afdeling af Naturstyrelsen. De kan altid godt bruge flere hænder til de årlige høslæt om sommeren (formålet er at hjælpe naturen på særligt sårbare steder), og så lærer de til gengæld dig at slå med le ansvarligt. De vil altid være glade for indsatsen, og du får en skøn dag i det fri, samtidig med at du lære noget nyt.

Slå af to omgange

Det gode ved at bruge høslæt er, at det gavner planter og sommerfugle, det gør en græsslåmaskine ikke, den gavner kun klassisk engelsk havekultur. Høslættet udføres gerne i to omgange. Lav et høslæt i start juni og et i slut august. I det i juni tager du den ene halvdel, og i august tager du den anden. På den måde har sommerfuglene (og de andre skønne insekter og smådyr) altid noget vegetation, som de kan bo i. Når du har slået vegetationen, er den nu blevet til hø, som skal ligge og tørre.

Tør dit hø

Høet skal tørre, for at smådyr kan nå at kravle væk, og hen i den vegetation, som man ikke har slået, og fordi høet holder bedre (vil man bruge det til sine kæledyr eller sælge det ved vejen), samt at du helst skal ryste blomsterfrø ud af dyngerne, så der kan spire nye til næste år. Frø falder bedst af, hvis planten er tør. Husk altid at ryste dit hø, før du samler det sammen. Hvis du synes haven ser lidt rodet ud med denne driftsform, kan du altid lave nogle fine stier gennem haven, så bliver det pænt og hyggeligt, og ligner lidt en Emil fra Lønneberg have. Især hvis du også har nogle fine frugttræer – der også gavner sommerfuglene, så længe de ikke skygger for meget.

Hvorfor gavner det sommerfuglen?

Nektar- og værtsplanter

Problemet med en almindelig plæne, er at det ikke vokser meget i den. Det der vokser er mest græsser og andre planter, som ikke får lov at danne deres blomster. Derfor er der tit ikke noget (eller nok) nektar eller nogle værtsplanter til sommerfuglene. De sommerfugle der eventuelt kan, vil naturligvis lægge æg. Der vil du med plæneklipperen dræbe æg og larver, næste gang du slår græsset. Græsser er desuden vildt gode til at udnytte et højt niveau af kvælstof i jorden, som der tit er i have, fordi vi netop gøder, for at græsset skal se så grønt og smukt ud som muligt. Det samme er Brændenælder og Roser, hvilket er et problem for de vilde blomsterurter.

Undgå monokultur

De fleste andre gode vilde blomsterurter vokser langsomt, uanset hvor meget kvælstof, der er tilstede i jorden. Derfor vil de ikke kunne nå, at vokse med græsserne. Græsserne bliver store så hurtigt, at urterne dør af mangel på sollys og plads. Derved opstår det man kalder monokultur. Det vil sige et menneskeskabt (kultur) enesamfund (mono), hvor der kun bo græsser og meget få andre urter.

Hvor lang tid tager det?

Ved at lave høslæt, får du med tiden skabet en fin lille englokalitet, med planter som er gode for sommerfugle (og andre insekter og smådyr). Hvor lang tid det tager kommer an på, hvor meget næring der er i jorden. I starten vil der højest sandsynligt komme meget græs, det gavner ikke så mange sommerfugle, men du vil nok få besøg af arter som Græsrandøje (Maniola jurtina), der lægger æg på mange forskellige græsser (som får lov at vokse sig høje). Den er altid hyggeligt.

Resultatet er det hele værd!

Du skal regne med, at det godt kan tage en 5 – 10 år, før du begynder at få en nogenlunde flot eng (igen det kommer an på næringen i jorden). Nogle gange tager det kort tid, som man kan se i eksemplet ovenover fra Rudersdal. Her kan man allerede se resultater efter et enkelt år. Resultatet er utroligt glædende og smukt! En masse smukke vilde blomsterurter i alverdens farver og former. Som kirsebærret på toppen flere forskellige arter af fine sommerfugle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *