Terapitid og lyserøde blomster

Jeg iføre mig mit dejlige par Getaway gummistøvler, min højt elskede gule regnjakke, og så er det ud og nyde freden. I sådan vejr får man verden udenfor for sig selv. Alle andre bliver inde – jeg nyder mit eget selskab i haven – det er terapitid. Jeg nyder planterne, især roserne og min Almindelige Stokrose (Alcea rosea) som endelig er blomstret. Tænk! det var en lyserød Stokrose jeg havde sået! Jeg elsker lyserøde blomster. Jeg priser mig lykkelig, og jeg ser på, hvor godt de matcher mine lyserøde roser. De er så fine. Jeg vil snart gå på jagt efter nogle lyseblå blomster også. Jeg drømmer om en have med lyserøde, lyseblå og hvide blomster. Det klæder grønt så godt.

Planlægning og fornyelse

Nu er det sommer – det er tid til lidt vedligeholdelse, og udvikling af indkøbslister til fornyelseshyggeprojekter. Jeg skal endelig igang med for alvor at planlægge terrassen. Der skal måles op, laves research på møbler, bede og planter, snakkes budgetter og vælges farve til trappen. Jeg elsker at planlægge, det er næsten sjovere end selve fornyelsen. Jeg ser på mine krydderurter der vokser mellem fliserne. Jeg mangler et krydderurtebed. Så kommer jeg i tanke om højbedet, som jeg har fået af min bonusmormor. Det skal samles. Solen har valgt at skinne for en stund. Jeg kan tage regntøjet af og side lidt på trappen og samle det.

Mit bed og solsorteungerne

Nu kommer en Nældens Takvinge (Aglais urticae) forbi. Den distrahere mig lidt, og den sætter sig på den Ager-Sennep (Sinapis avensis), som jeg har ladet vokse i mit bed. Planten har været vært for en del insekter – ukrudt kan komme med glædelige overraskelser. Jeg ser videre i bedet, og jeg ser – igen – et problem, som jeg skal til at tage alvorligt. Mine rosers rødder er meget fritstående. Nogen har været lidt for grundige i deres insektjagt. Solsortungerne har fjernet jorden rundt omkring flere af bedets blomster. De har førsteret i min have, de bor der, jeg passer det bare. Skal de blive ved med at finde insekter, må jeg hellere være den store, og jeg skriver ny jord på min indkøbsliste. De skal vist også lige lære om ikke at overbruge af jordens ressourcer.

Fuglebadet og fuglene

Nu er bedet samlet. Det er nu lidt større end ventet, så jeg ved ikke om det vil kunne flettes ind i mine planer. Regnen er tilbage igen, det er så hyggeligt i dette vejr. Bortset fra et skift af fuglebadets vand, har jeg ikke meget mere at ordne herude. Jeg sætter vand over. Mens vandet koger, ser jeg til tomaterne. De er virkelig blevet store og jeg glæder mig til at høsten begynder om en måneds tid. Hjemmedyrkede grøntsager smager så skønt! Jeg har fået luget lidt mellem dem, og jeg roser mig selv for, at jeg i sidste uge fik taget mig sammen og bundet dem op. Blæsten vi har haft de sidste på dage, ville have slået dem helt omkuld. Nu har vandet kogt færdigt. Jeg skolder fuglebadet og henter frisk koldt vand i bagefter. Nu er jeg færdig herude. Jeg sætter mig ind i vinduskarmen og ser ud på fuglene. Der går ikke længe, før de første er ved fuglebadet. Vinduet er åbent, og jeg sidder og lytter til vinden, fuglene der bader, og ser regnen komme og gå. Jeg elsker min lille oase i byen.

Indlægget Haveblog – Min have d. 7 juli 2020 blev først udgivet på ildfugl.com.

Mange fugle i byen

Efter jeg er flyttet til byen, har livet omkring mig skiftet silhuet. Normalt kunne jeg på landet, se frem til bl.a. Hvid Stork (Ciconia ciconia) om sommeren ude på Frederiksundsvejs lygtepæle, vi havde mange spurvefugle (Passeriformes) i haven og vi kunne høre Sanglærker (Alauda arvensis) og til tider Nattergale (Luscinia luscinia) om aftenen. I byen er fuglene blevet mere robuste og snedige i deres natur. Her er dog stadig nogle gamle kendinge fra landlivet. Byen er bestemt ikke tømt for fugle! De gør mig alle lykkelig i min hverdag. Her er ikke plads til at skrive om dem alle, så jeg vil præsentere nogle af de byfugle, som jeg støder på i min gård og i min lille byhave – og holder af.

Bor midt på træk rute

Lad mig starte med at præsentere dem, som jeg hver år venter på med længsel. Vi får en del trækgæster forbi gården, og det er en sand fryd. Vi bor tæt ved et tusinder af år gammelt trækstop for mange fugle. Degnemosen har idag ikke nær så mange insekter og bær at tilbyde en træt trækfugl, som den havde for bare 100 år siden (her har været et sandt mekka for fuglene). Idag finder fuglene, det de skal bruge i omkringliggende byhaver.

Gårdens trækgæster

Vi får hvert år i marts/april besøg af Traner (Grus Grus) i store antal flyvende hen over hoved på os.. Vi får i samme periode besøg af Silkehalerne (Bombycilla garrulus), som tager sig et velfortjent hvil og snackpause i vores gård. Vi har et fuglebad (stor potteunderskål), som jeg rengøre og genfylder hver dag. Derfor kommer de tæt på og lader sig fotografere til gengæld for en tiltrængt tår vand. Dem spejder jeg efter hvert år. Sjaggere (Turdus pilaris) kommer også forbi hvert forår. De er ellers fugle, der også kan finde på at overvintre, men disse er bare på kort ophold på deres vej til Norge. Grønirisken (Chloris chloris) er jeg begyndt at se i gården for et par dage siden. I forgårs nød den også en del stunder i vores æbletræer.

Sommerens gæster

Mursejleren (Apus apus)

Der er også dem, som bliver hele sommeren. I min evige kærlighed til svaler, havde jeg overset en fugl, der minder en del om dem. Mursejleren (Apus apus) flyver hen over byhimlen om sommeren – en sand byfugl. Den elsker de høje bygninger, som er geniale til at bygge redder på, og varmen i byen er lige sagen! Første sommer herinde troede jeg, at det var flagermus. Men efter en del observationer, opdagede jeg min fejl. Det er først rigtig sommer, når de kommer hjem fra Afrika i maj. De fylder byens sommer (især de lyse nætter) med deres lidt skingre stemmer – og jeg kunne ikke undvære det for noget!

Gråand (Anas platyrhynchos)

Vi har hvert år et andepar, der indtager gården fra april. Hr og fru Gråand (Anas platyrhynchos) flytter fra Degnemosen og ind i gården – uden tvivl for at få fred for de andre hanænder, katte og ja – mennesker. I juni får hunnen unger. Sidste år blev det til 2 små dunende ællinger. Det giver lidt problemer, for hun kan aldrig finde ud på egen hånd, og der er altid nogen, der må hjælpe hende ud af porten, over vejen og ned til søen. Jeg fik den glædelige fornøjelse sidste år. Hvor jeg udstyret med en stor papkasseside og en ildsjæl fra dyrenes ambulance, fik dem guidet på vej. Jeg kan garantere at man føler sig som verdens bedste menneske bagefter, og hvilken støtte og ros man får fra sine medmennesker for sin dåd.

Hverdagens byfugle

Solsorten (Turdus merula)

Solsorten (Turdus merula) er for mig en helt særlig fugl. Den er Danmarks mest almindelige fugl, befinder sig godt i vores villahaver, da græsplæner og æbletræer gør det nemt for den at finde regnorme og æbler. Den har altid været i mit liv. Herinde har vi også et par. I år har de fået to unger. De er lige nu igang med at starte op på tilværelsen som voksen. De tumler rundt ude i mit bed og min busk. De har ikke rigtig lært, at mennesker er farlige endnu, så de er ikke sky overfor mig. Når jeg kommer for at rense fuglebadet på varme dage, står de nærmest i kø for et bad. Jeg når aldrig op af køkkentrappen, før de er der. Solsorteungerne er så nuttede, at jeg i min glæde tilgiver, deres forældres larmen kl. 6 om morgen hele april måned, når de bliver vrede over at gråkragerne (som også har rede i gården), kommer for tæt på Solsortereden.

Duen (Columbidae sp.)

Duen (Columbidae sp.) – flyvende rotte bliver den kaldt – uintelligent og måske endda “den fede fugl”! Dette er nu ikke helt retfærdigt. Den er her kun, fordi bygningerne invitere i deres klippelignende faconer, og fordi her er mad. De rydder op – er naturens skraldemænd. Jeg nyder at se de store runde plyssede fugle sove i Kirsebærtræerne ude foran mit vindue. Især i let regnvejr kan man se dem, for her er ingen ude i gården. De minder mig om cykelturene i skole på landet. Vi mødtes ved en venindes hus og kørte sammen i en flok på fire til nabobyen. Min veninde havde ugler boende ude i haven! Hvilket var stort, indtil jeg sagde det højt. Med latter i stemmen, fik hendes mors forklaret, at det var nok duerne, jeg havde hørt. Jeg har aldrig taget fejl siden – nyder stadig deres pludren.

Afsluttende ord

Der er mange andre fugle i min byhave: Musvitter (Parus major), Skovspurv (Passer montanus), Gråkragerne (Corvus cornix), Husskade (Pica pica), Fiskehejre (Ardea cinerea), Rødhals (Erithacus rubecula) og jeg kan blive ved… Men jeg skriver jo nok lidt om dem en anden god gang. Jeg håber I nød at læse denne lille præsentation, af de byfugle, som jeg har i min gård og min byhave. Husk at sætte pris på de små mirakler omkring jer – det gør bare alting lidt mere rart. Afsluttende vil jeg blot sige tak, fordi du læste med – hav en dejlig dag.

Indlægget Fugle i byen og i min byhave blev først udgivet på ildfugl.com.