“Det er vigtigt for miljøet og naturen, at vi alle bliver beviste om denne vores ubeviste dobbeltmoral. Vi bekymre os mere om miljøet og naturen end vores forfædre, men vi har samtidig et større forbrug end vores forfædre.”

1. Få et overblik over dit forbrug, vurder dine behov og prioriter.

Et budget er en vigtigt forudsætning for en sund økonomi i husholdningen og for at leve bæredygtigt. Start med at se på husholdningens sidste årsregnskaber. Ja det tager tid, men det er det værd! Man får bevidsthed omkring, hvor man lægger sine penge. Går de til restaurant- og cafebesøg med venner, dit walk-in-closet, rejser og oplevelser? Hvis man kun kigger på måned til måned, kan det se helt fredsommeligt ud. Men i husholdningens årsregnskab afsløres det nemt, om pengene er brugt fornuft. Det giver de færreste sig tid til i dag.

Læg et budget for, hvordan du vil bruge pengene. Her vil det være mest bæredygtigt, at investere i lokale oplevelser, donere lidt penge til miljø- og naturforeninger og købe mindre tøj og indretningsting. Modediller både i tøjet og i indretning tager let meget af budgettet hurtigt. Disse er også de mere skadelige indkøb, fordi de indkøbte varer skiftes ud ved nye trends. Værd forsigtig med modetrends – uanset hvordan tøjet er produceret, er det stadig mest bæredygtigt ikke at købe tøj! Køb kun tøj, sko, møbler, service osv. som du virkelig har brug for. Personligt køber jeg sjældent tøj – sådan to gange om året køber jeg en kjole eller en t-shirt. For jeg har det, jeg skal bruge. Husk at investere i god kvalitet, så du ved det holder længere. Det er dyrene, men man sikre også tit at lokale producenter får en bedre løn, og at miljøet ikke overbelastes.

2. Etabler en bæredygtig husholdning

Det næste der skal efterses er ens rengøringsmidler og vaskemidler. De kan være fyldt med kemikalier, der ikke alene er skidt for kroppen, men også skidt for miljøet at producere og bruge. Gå efter Svanemærket eller EU-Blomsten, når du handler. Uanset hvilket produkt du vælger af disse mærker, er du sikker på, at de er mest bæredygtige. Disse mærker stiller høje krav til miljø- og kemikalier. Så der kommer mindst muligt ud i miljøet, og på din krop. Et ekstra plus ved disse produkter, er at de lægger vægt på muligheden for at genbruge og recirkulere de benyttede materialer.

Svanemærket og EU-blomsten gælder ikke kun for rengørings-og vaskemidler. Du kan også finde mærkerne på aviser, magasiner, sengetøj, møbler, maling, brændeovne, legetøj m.m. Samme krav som til rengørings- og vaskemidler gælder her. Men til fx møbler stiller Svanemærket også krav til kvalitet. For levetiden er som regel, den største indflydelse på hvor bæredygtigt produktet er. På ecolabel.dk, kan du læse mere om hvad de to labels står for og hvilke varer og services, som benytter dem. På www.svaneshoppen.dk kan du købe nogle af dine miljømærkede varer. Her forhandles kun produkter med Svanemærket og EU-Blomsten.

3. Mindre madspild – mere bæredygtig forbrug

Der er meget madspild i private husholdninger, som vi nemt kan gøre noget ved, hvis vi planlægger lidt bedre. Lav en ugentlig madplan og indkøbsliste derefter – Og hold dig til dem! Så får du kun købt og brugt de råvarer, som du har brug for. Husk at tænke morgenmad, frokost og snacks ind i den. For det er tit her, hvor der kan komme ekstra i kurven. Ekstra indkøb er ikke bæredygtig. Så hold dig fra spotvarehylden og de hyggelige puder i hyggeshoppeafdelingen. Køb også gerne mere bæredygtig mad som fisk – men ingen laks.

Det største madspild sker i detailhandlen. Her må vi fortælle politikkerne, hvad vi vil have. Det koster CO2, vand og naturskadende nærringstoffer, at producere disse varer. Det slider på vores planet. Vi smider 700.000 tons mad ud hvert år. Her kommer (kun) 260.000 fra husholdningen. Så detailhandlen skal virkelig oppe sig. Lav en ordning, hvor studerende, lærlinge, husmorhjælpen og hjemløseherbergs kan få udleveret mad og andre produkter som dyner, tøj og make-up. Det smides ud i store mængder, selvom det intet fejler! Disse menneske-grupper har om nogen stramme økonomiske vilkår, så hvorfor kan de ikke få det, som vi andre ikke kan bruge?

4. Begræns dit forbrug af plast og olie – både i emballage og i tøj

Begræns dit forbrug af plast og emballage. Det er også hørt før, og det kan være svært ved emballage. Men især i tøj bliver der brugt en del olie og plast. Polyester, Elastan, Nylon (polyamid) og akryl er lavet af råolie. Det forurener en del at fremstille. Derfor skal man tænke sig om, før man køber tøj af dette materiale. Det er nemlig særligt dyrt for miljøet, da det ofte fungere som fastfashion (køb tøj – brug få gange – smid ud). Stof lavet af olie, er dog utroligt holdbart, så det er ok, hvis man bare holder sig til kun at købe det, som man har brug for.

Drik kaffe af kopper og postevand af glas. Engangskaffekopper fra to-go-kaffe og flasker fra flaskevand og – sodavand er langt fra en bæredygtig filosofi. Jeg ser mange i supermarkeder, som køber de små 33 cl sodavandsflasker ved kassen, fordi de er på køl! Altså kun fordi de er kolde! Det er helt vanvittigt, de er meget dyre end en 2 liters, og det er langt større spild af plast. Hav altid din drikkedunk på dig i stedet. Og skulle du få lyst eller behov for sodavand efter supermarkedet, så hæld op fra en 2 liters. Og prøv at sige pyt til at den ikke er iskold. Det mest bæredygtige råd i historien er nok, at holde dig til postevand og hjemmelavet saft. Det er billigere og skåner planeten for det tåbelige CO2 forbrug til produktion af flasker og transport.

“Det mest bæredygtige råd i historien er nok, at holde dig til postevand og hjemmelavet saft.”

5. Overvej din transport – vælg bæredygtige transportmidler

Okay, denne kender de fleste. Lad bilen stå og tag cyklen, bussen eller toget i stedet. Vi skælder altid på den offentlige transport. Det er ret uretfærdigt, for vi har et af de bedste offentlige transportsystemer i verden. Bevares der er fejl, men de bliver kun bedre, hvis vi benytter systemet mere. Vi passagerer skal også blive bedre til at rose, når vi har fået en god oplevelse. Ros er motiverende, det er skideballer uden stop ikke. Nok om toge og busser, for hvis man ligesom jeg elsker frisk luft, så kan man tage cyklen i stedet. Igen – vi er så heldige med cykelstierne på landet og i byerne. Selvom vi ser os som en cykelnation, er det kun 24 % der cykler på arbejde og 16 % der cykler til uddannelser. Der kan vi godt blive mere bæredygtige.

6. Reparer, genbrug og find på kreative gaver

Vi danskere er blevet rigtig gode til at genbruge. Det er super godt for naturen og miljøet, at vi sender tøj, vi er vokset ud af eller ikke kan reparere videre til andre. Super bæredygtigt, og det føles meget bedre end at smide ud. Jo flere ting der cirkulere, jo færre ting er der brug for at producere. Vi er samtidig blevet bedre til at reparere selv. Der er nemlig stor hjælp at hente på sociale medier og nettet. Selv hygger jeg mig tit reparere mit tøj, ved hjælp af tips fra Pinterest. Her finder jeg broderingsvideoer (til at lappe huler) og husmodertips.

Det er særligt sjovt og bæredygtigt, at bruge ting du ikke selv har gavn af mere til gaver. Det kan fx være møbler, tøj dit barn har brugt eller en bog du synes er god, men har læst nok gange. Jeg fik en DVD maskine af min kærestes lillebror for nogle år siden i fødselsdagsgave. Han havde købt en ny, og jeg manglede en. Det var en rigtig god gave (tak Jonas)! Hjemmelavede gaver er både en måde at spare penge på, bidrage til et bedre miljøregnskab og få kvalitetstid med dem, som man elsker. Min kæreste og jeg er begyndt at give gaver, som vi selv laver. Til jul lavede vi fx slik til alle. Det blev varmt modtaget.

7. Støt lokalt og bæredygtigt – både i mad, shopping og underholdning

Vores vigtigste stemme i kampen for en mere bæredygtig verden, er måden vi bruger pengene på. Prøv at bruge pengene så lokalt som muligt. Den lille lokale boghandel, gavekort til det lokale spisested eller den lokale lille gårdbutik. Vi er mange der sætter pris på oplevelser, med dem vi elsker. Så hvorfor ikke give et gavekort du selv har lavet, til et smykke- eller klatrekursus, et lokalt teaterstykke eller en tur i skoven med picnickurv (fyldt med lokalt dyrket mad).

8. Tilknyt dig medieplatforme med fokus på miljø og natur

Jo mere man ved, jo nemmere er det at tage de bæredygtige beslutninger. Viden er magt, og gudskelov er der mange platforme at finde information hos. Her er mit bedste råd at være kildekritisk! Der er mange platforme derude, som ikke deler viden baseret på fakta og videnskab. Dem skal man holde sig fra. Jeg er selv uddannet biolog, og jeg ved derfor en del om natur og miljø. Jeg kan let genskue hvilke medieplatforme, som man roligt kan betro sig til. Her vil jeg især anbefale jer, at I følger: Forbrugerådet tænk, dr.dk, Danmarks Naturfredningsforening, Samvirke og WWF Danmark. Nogle af dem er afhængige af abonnementer. Men disse abonnementer er godt givet ud. Da dine penge går til at sikre bæredygtighed indenfor miljø og natur.

9. Meld dig ind i et bæredygtigt fælleskab om miljø- og naturbeviste livsstile

I disse corona tider, er vi nok nogen stykker, som savner et fælleskab. Jeg har i hvert fald fået tid til at tænke lidt over, hvor jeg vil lægge min fritid. Jeg er faldet over en del fælleskaber, som omhandler bæredygtig livsstil: Kompost- og hønsehold i baggården, Kødfri mandags- mad-klubber, kogræsserlaug, lokalt kyst-fiskeri, indsamling af vild mad, skovhave-fælleskaber og den jeg lige nu er mest begejstret for – maritime nyttehaver!

Jeg er selv arbejdsløs lige nu og min kæreste læser stadig, så vi har ikke råd til vores egen maritime-køkkenhave. Men det er en klart anbefaling for mig, at I mødes med andre hverdagsaktivister om en fællesinteresse. Så man møder nye venner, får nye ideer til hverdagsaktivsme og får et lækkert produkt eller måltid ud af det – Win-win-win! Husk det er nemmere at ændre vaner, når man gør det med andre. Brug de sociale medier til at finde fælleskaber. Det kan også være mindre fælleskaber, som at rense strande for affald eller lokale fødevarefælleskaber.

10. Del din hverdagsaktivisme

Den bedste måde at rede verden på, er ved at dele de gode råd og tips! Mange er stadig nye til den grønne hverdagsaktivisme, og det er nemt at overse de små ting, som vi kan gøre bedre. Her skal vi også huske, at det er helt ok, hvis vi ikke kan det hele. Det er sjældent et menneske kan følge alle miljø- og natur-råd. Men del budskabet – Vis hvad du gør! Og husk at det at leve bæredygtigt skal være hyggeligt – Først og fremmest skal alt vi laver være hyggeligt. Husk også at vi kan gøre så meget mere – når vi står sammen om det. Mit store forbillede Signe Wenneberg opfordrer til at vi fortsætter under taggene #wtfgørvimedklimaet og #stopmadspild og #hverdagsaktivsme. Så lad os alle gøre det ^^.

Indlægget 10 tips for at leve bæredygtigt og spare på jordens ressourcer. blev først udgivet på ildfugl.com.

Dagpåfugleøje kendetegn

Dette er en af Danmarks mest eksotiske udseende og største dagsommerfugle. Dens vingeoverside med øjepletter (som ligger grund til artens navn), kunne være inspireret af en kinesisk folkedragt. Dagpåfugleøje er helt sin egen, og den kan ikke forveksles med andre arter i Danmark. Faktisk findes der ingen art, der ligner den i verden. Størrelsen af den enkelte Dagpåfugleøje kan også variere. De mindste kan være ned til 40 mm fra vingespids til vingespids. Men de fleste er omkring 60 mm.

Hannen og hunnens vinger

Hannen og hunnen er ens med en sortbrun lidt silkeglinsende vingeunderside. Vingeoversiden er i kontrast farverig i en rød/orange farve, med øjepletter der kan variere i størrelse og udtryk af blå, gule og sorte farver. Især bagvingerne har det med at variere i øjepletterne. Her kan det blå i øjepletterne flyde sammen til en plet eller være opdelt i 2, 3 eller 4 pletter. Nogle gange mangler den blå farve helt. I sjældne tilfælde kan øjeplettens størrelse være meget lille eller helt manglende. I stedet kan man finde en bleg plet i samme farve, som den lyse ring, man finder omkring “øjet” på det normale dyr.

Æg, larver og pupper

Dagpåfugleøje lægger mange æg det samme sted gerne i lag på undersiden af værtsplantens blad. Æggene er grønne og tøndeformede med klare længderibber. Efter ca. 14 dage klækker æggene og de nye laver begynder at spise. De spiser hurtigt, og de mange søskende lever sammen, derfor må de jævnligt flytte til nye værtsplanter. Ofte har flere hunner lagt æg i samme område, så der kan være flere tusinde larver, og værtsplanterne kan hurtigt blive ribbet for al bladvækst.

I løbet af ca. en måned er de udvoksede larver fire – fem cm lange og en halv cm tykke. De er nu sorte med torne og hvide pletter. De kan ikke forveksles med andre larver. De udvikler sig til pupper i vegetationen, når individerne har nu spredt sig mere. Ofte sidder der alligevel mange pupper på samme værtsplante. Pupperne er i begyndelsen lysegrøn med brunlige rygtorne, men senere bliver de mere brune. Det ses tit, at den eksakte farve er forskellig fra individ til individ, sådan at nogle er mere grønne, og andre er mere brune. De klækker efter et par uger.

Udbredelse

Dagpåfugleøje er absolut en af de mest almindelige dagsommerfugle i Danmark. Den kan findes overalt, selv på de mindste øer, hvor de fleste gode dagssommerfugleflyvere ikke når til. Dens udbredelse skyldes især, at den er en dygtig flyver, Dagpåfugleøje er i stand til at flyve over 100 km og at dens værtsplante klare sig godt i det nærringsrige Danmark.

Forvaltning af Dagpåfugleøje (Sværhedsgrad 1)

Dagpåfugleøje er en habitat generalist (den kan bo overalt). Den trives vel i de gødede haver og grunde, og kræver ikke man dropper plæneklipperen, så længe den får nogle gode bede med nektar og værtsplanter. Den er super smuk og livlig. Derfor er den en rigtigt sjov og glædelig oplevelse. Ønsker man den i sin have eller på sin virksomhedsgrund, er det meget nemt. Den bor med garanti i nabolaget, og flytter gerne ind, under passende forhold, som jeg vil nævne her:

Nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)

• Liden burre (Arctium minus)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

• Agertidsel (Cirsium arvense)
• Filtret Burre (Arctium tomentosum)
• Kærtidsel (Cirsium palustre)
• Hjortetrøst (Eupatorium)
• Pil (Salix sp.), suger saft af de “blødende “ranker
• Skov-Burre (Arctium nemorosum)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Glat burre (Arctium lappa)
• Gyldenris (Solidago sp.). Denne vil jeg på det stærkeste anbefale, at man ikke planter. Den er invasiv, og derfor skadelig for den danske natur. Jeg skriver den kun på listen, fordi den nævnes i andet litteratur.
• Asters (Aster sp.)
• Sommerfuglebusk (Buddleja davidii)
• Mælkebøtte (Taraxacum vulgare)

Værtsplanter

De største samlinger af Dagpåfugleøje individer ses i fugtige og blomsterige skovbryn, enge og ved moser og søer, for her er mange Brændenælder (Urtica sp.). Stor Nælde (Urtica dioica), Sump-Nælde (Urtica kioviensis) og Liden Nælde (Urtica urens) som de tre arter af danske nælder hedder er værtsplanter for æg og larver af Dagpåfugleøje.

En sjov og effektiv forvaltning af Dagpåfugleøje, er ved at studere Dagpåfugleøjes æg, larver og pupper gennem etablering af et brændenældebed: Grav nogle gode partier af brændenælder op, og plant dem i et bed. Plant dem lidt strategisk med nektarplanter imellem Brændenælde-stakkene, så nektarplanterne får godt lys. Husk at komme en tyk presenning rundt om brændenældernes rødder, så de ikke spreder sig. Så overtager de hele bedet, og nektarplanterne dør. I det tidlige forår, kan man spise de friske skud, der er meget sunde. Bedet vil derved også tjene som lidt selvforsyning. Dagpåfugleøje lægger heller ikke æg på de første brændenælder.

Nogle vil nok være bekymrede for kommentarer om at “ukrudt” ikke er pænt. Men her skal man huske, at man kommer langt med informationstavler og/eller nyhedsbreve. Gør Dagpåfugleøjebestanden til et projekt, hvor man informere om, hvad der sker med sommerfuglebestanden over tid. Om det foregår i sin egen have eller på arbejdet i frokostpausen med ens kollegaer, er en hyggelig og finurlig måde at tilbringe tid sammen med andre på.

Adfærd

Dagpåfugleøje elsker at solbade, har man et område med stenbelægning nær nektarplanter, kan man finde mange dagsommerfugle slås om de gode varme sten. De nyklækkede voksne ses tid på nektarplanter, i skoven er det hjortetrøst, som er favoritten, og i haven/parken, er det sommerfuglebusken. Man ser den også tit suge saft fra blødende træer om sommeren og nedfaldsfrugt i august. Dagpåfugleøje overvintre som voksen (imago), og den kan allerede begynde overvintringen i august.

Nogle år med varme efterår kan den dukke op igen i oktober og november (endda december). Overvintringen foregår i udehuse, hule træer og store brændestabler. Hannerne holder i foråret territorier i lysninger. Kommer en uparret hun forbi indledes parringsflyvningen. Når de er landet, bruger hannen lang tid på med følehornene at beføle hende på bagkroppen inden selve parringen finder sted i træer, buske eller krat (parringen opleves sjældent). Hunnen lægger derefter æg, dette kan foregå helt ind i juni, hvor Dagpåfugleøje individerne er et år gamle.

Beskyttelsesmetode

Dagpåfugleøje trives i mange forskellige typer af habitater. Den er oprindeligt et skovdyr, men dens levevis passer utroligt godt til en traditionel have med lidt moderne naturhensynsindslag. Dagpåfugleøje kan flyve langt omkring, så det er ikke livsnødvendigt med alle lokalitetskrav på ens ejendom, for at give Dagpåfugleøje en hånd. Men ønsker man at studere Dagpåfugleøjes fulde livscyklus, så er det en god ide, at opfylde så mange krav som muligt. Herunder har jeg en tre-trins-guide til den perfekte Dagpåfugleøjehave:

Tre-trins-guide til Dagpåfugleøjehave

1. Det perfekte mikroklima. Dagpåfuglehaver har både områder med læ fra vind, solskinspletter (de voksne individer elsker at solbade) og skyggeområder nær nektar- og værtsplanter. Det sikre at sommerfuglen kan finde det mikroklima, der bedst sikre, at æg og larver overlever til de næste livsstadier. Ved for varmt eller for koldt vejr, går mange/alle æg og larver til grunde.
2. Nektarplanter og værtsplanter; som de ovennævnte (den kan også sagtens gå på andre nektarplanter som fx Mælkebøtte) og frugttræer. Dagpåfugleøje er en af Danmarks få dagsommerfugle, som overvintre som voksen. Derfor suger den i sensommeren en masse saft fra nedfalden frugt. Så den har gode fedtdepoter til vinteren. Derfor er frugttræer et lokalitets krav. Ved foråret er det vigtigt, at lade mælkebøtterne i græsplænen være i fred, da sommerfuglen bruger dem som nektarkilde, når de vågner i det tidlige forår (marts). Her blomstre ikke så meget andet. En sommerfuglebusk eller flere er også et stort hit for Dagpåfugleøje. Husk ikke at bruge sprøjtegifte! Den bedste måde at opleve alle livstadier på og få flest oplevelser med sine kollegaer og eller familie, er ved at lave et Brændenældebed (se under værtsplanter)
3. Overvintringssteder: Brændestabler, et gammelt skur eller gamle/halvdøde træer. Her kan Dagpåfugleøje finde sprækker og/eller hulrum at overvintre i. De skal selvfølgelig ikke forstyrres hen over vinteren. Derfor er det en god ide at sætte informationsskilte op om Dagpåfugleøje, hvis man opleve at området bliver forstyrret.

Mere information om Dagpåfugleøje

Vil I læse mere om Dagpåfugleøje, vil jeg anbefale Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller Klaus Hermans bog “Dagsommerfugle i Danmark”. Hvis I vil læse om andre arter, som man kan få i sin have, vil jeg også gerne henvise til mit forvaltningsindlæg om Aurora (Anthocharis cardamines).

Indlægget Beskyttelse af Dagpåfugleøje blev først udgivet på ildfugl.com.