Navnets betydning

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår det danske navn kommabredpande opstår. Det er egentlig et helt okay navn, som henviser til hans duftstribe på forreste vingeoverside. Et endnu bedre navn havde været det engelske “Silver spottet skipper”. For Komma (som den kaldes) har nogle flotte karakteristiske snehvide pletter på vingeundersiden, som kun den har. Så Sølvplettet bredpande kunne have været et godt navn.

Det latinske artsnavn hesperia kommer fra græsk mytologi. Det var navnet på en af de nymfer, som vogtede over øverstegudinde Hera’s gyldne æbler. Artsnavnet comma fra det græske komma, der oprindeligt betyder sætning, men senere skiftede betydning til tegnet komma. Det henviser også til hannens kommaformede duftskæl.

Det latinske navn udtales: Hespéria kómma.

Kendetegn

Den kendes på de oven overnævnte snehvide firkantede pletter på bagvingeundersidernes olivengrønne bund. Det er absolut det bedste kendetegn. Hannerne af flere andre bredpandearter har komalignede pletter af duftskæl på deres forvinger. Men hos Komma bliver kommaets sorte skæl omridset flot af en stribe sølvskinnende hår.

På den nære og vellignende slægtning Stor bredpande (Ochlodes venata) er duftskålene kulsorte. Oversidens lyse pletter er noget grove og savtakkede i det hos Stor bredpande, mens de er mindre og mere afrundede hos Komma. Meget slidte sommerfugleindivider kan være svære at skelne fra hinanden, fordi kommas hvide farve bliver mere udviskede og ligner de mere gullige pletter hos Stor bredpande.

Farvetonen ud mod sømmen (den yderste del af vingerne) kan variere fra lysebrun til mørkebrun, og de lyse pletters størrelse og farvetone kan være noget forskellig fra sommerfugl til sommerfugl. Hunnerne er en del større end hannerne. Vingefanget er 24 – 32 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Kommas æg er 1 mm stort og har som nylagt en lidt sjov farve. Smudsighvidt eller hvidgult og omvendt kopformet med en tydelig fordybning i toppen som bliver større i bunden. I stærk forstørrelse ligner ægget blød budding, som lige er taget ud af dens form, og nu truer med at flyde ud. Ægget lægges enkeltvist på værtsplanten, og det er ægget der overvintre. Det bliver med tiden mere mørk i det gule eller måske endda helt orange.

Larverne

I begyndelsen af april spiser den lille larve et cirkelformet hul i ægget, og herfra kryber den ud. Larven er grøngul med et stort, sort hoved, og den konstruere straks et skjul af fåresvingelblade. Efterhånden som den vokser, er det flere og flere græsblade, som den spinder sammen. Her opholder den sig om dagen, og om natten æder den af sine sammenspudne blade. Formentlig forlader den også det lille bo for at spise en gang imellem. Den puppeklare larve er en skidengrøn eller violetbrun skabning med et ret stort hoved. Den har et par hvide vokskirtler på undersiden mellem leddene nær bagkropsspidsen.

Pupperne

Når den store larve er klar, forlader den sit skjulsted, hvorefter den forpupper sig liggende i et løst spind i bunden af en tæt græstue. Puppen er tenformet, grågrøn eller brunlig med små mørke pletter på bagkroppen, koksgrå eller violetgrønne vingeskeder, der er blåduggede af et tyndt vokslag. Den klækker efter 2 – 3 uger.

Udbredelse

Det her er en af de sommerfugle, om er gået stærkt tilbage i Danmark. I dag er Komma uddød på Sjælland, Fyn og Bornholm samt Møn, Lolland-Falster. Den findes kun i Jylland, på Læsø og på Samsø, hvor den også er gået meget stærkt tilbage. Det er især på det sydlige Djursland, og i klit/hedeområder ved Skagen, i Thy og ved Skallingen, mens den er mere spotterat udbredelse på de lettere udyrkede jorde i det centrale Jylland. Komma blev ført til rødlisten (en liste over truede arter) i 2005, hvor den blev vurderet som truet. I Rødlisten fra 2023 er den vurderet næsten truet – hvilket betyder at den er i fremgang.

Forvaltning af levesteder (Sværhedsgrad 2)

De danske levesteder er stort set alle sammen tørre, sandede og stenede strandoverdrev. Men også beskyttede sandmarker i skove eller klitområder. De skal være ugødede, usprøjtede og med åben vegetation. I gamle dage blev der set en del i tørvemoser og højmoser. Men det er fund som mange i dag kløer sig lidt i baghoved over. For det passer rigtig dårligt på arten i dag.

Det er en art, der er lidt svære at hjælpe. Fordi den er sjælden, og den ikke kan bruge haver med muldlag. Det kræver bare sin indsats, hvis du har en lille have at få den. Du skal kunne sikre, at den kan finde din have, hvilket ofte betyder at naboer skal være med på projektet, da hække og græsplæner kan være problematiske. Men det kan fikses med et godt naboskab af vild med vilje haver. Lykkes det, og har du en næringsfattig have med de rigtige elementer, er det muligt at få Komma. Ellers er det mest for dem med større arealer.

Krav til levesteder

Kommas krav til levesteder er som så mange andre sommerfuglearter ikke velundersøgt i Danmark. Her støtter de danske eksperter sig meget til de britiske undersøgelser.

Kommabredpande kræver tilsyneladende en større mosaik af egnede levesteder, altså en god metapopulationstruktur. En struktur der sikre at levestederne hænger sammen, så komma-individer kan flyve frem og tilbage. På den måde undgår populationerne indavl, som svækker generne. Afstanden fra levestederne må være op til 2 km (mere om det i plejeafsnittet).

Komma elsker varme, derfor skal vegetationen være lav, så hunnerne får let adgang til små enkeltstående tuer af Fåre-svingel (Festuca ovina) omgivet af områder med blottet jord. Komma er som voksen også meget glad for blomster, så et stort krav til levestedet, er at der skal være adgang til rigelige mængder af nektarplanter.

Plejen af levesteder

Det vigtigste er naturligvis at beskytte de tilbageværende levesteder. De skal holdes gødningsfri og sprøjtegifte og så skal der være et godt græsningstryk. Græsning er absolut den bedste forvaltningsform, men private mindre haveejere, kan også nå langt med høslæt. Du kan læse om en god høslætsmetode under Stregbredpande).

Da der er mangel på danske undersøgelser, må vi forholde os til de britiske. De viser at en eller anden form for græsning er en nødvendighed for at skabe de enkeltstående tuer af Fåre-svingel med den strå-højde på fire til ti cm. Det er præferencen ved æglægning. Græsningen kan foretages af kronvildt, kreaturer eller geder. Det vigtigste er det helt rigtige græsningstryk, som skaber de rigtige værtsplanter til hunnernes æglægning. Men det bedste er at bruge kreaturer.

Det bedste er rotationsgræsning. Det bedste forslag er græsning forår og tidlig sommer. Herefter fjernes dyrene omkring midsommer, og græsset gives ca. 1 måned til at komme igen. Det skyldes netop, at artens hunner primært lægger deres æg på Fåre-svingel. Der skal igen græsses efterår og vinter med kreaturer. Det kan nok ikke lade sig gøre med ovenstående græsning alle steder, her gælder den gode gamle tale måde “lidt har også ret”.

Et forslag der kan møde de fleste forvaltere af større Komma lokaliteter, er at de kan udføre græsningen meget ekstensiv over hele sæsonen med køer og heste. Får er for lette til at skabe det pres der skal til, for at jorden bliver bar. Derfor skal der bruges mange, for at få de optimale jordforhold, men det bliver for hård en græsning for planterne. Hvilket skader både planter og sommerfugle.

Som altid anbefales aflastningsfolde, så der ikke sker overgræsning i tørre somre. Her kan du evt. tilskudsfodre. Et græsningstryk på 0,3 – 0,5 kreaturer pr. ha er et godt sted at starte, og så vurdere resultaterne.

Træer og buske

Alt opvækst af træer og buske skal du fjerne – gerne ved selv at gå ud og fjerne dem. Er det større grupper af træer og buske, er det nu forståeligt, at du gerne vil gøre det med maskiner. Den invasive Rynket rose (Rosa rugosa) udgør desværre et ret stort problem for Komma. Den har allerede ødelagt flere af dens levesteder, og den breder sig fortsat. Så har du den på din matrikel eller i nærheden, så gør dit bedste for at få den udryddet.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Den er relativt god til at sprede sig. I hvert fald viser engelske studier, at den er mindre lokalitetstro og mere omkringflyvende end mange af vores øvrige dagsommerfugle. Et studie i det man kalder fangst-genfangst forsøg viste, at de var så gode til at flyve frem og tilbage. De var faktisk så gode, at forskerne næsten ikke kunne kalde de enkelte populationer for selvstændige.

Populationerne var snare et stort løst netværk, der tilsammen dannede en metapopulation. Det er en god strategi for en art som Komma, der for det meste ikke bliver så artsrig på sine lokaliteter, men i stedet bruger strategien med at være god til at sprede sig. Hvilket naturligvis kun gør de i forvejen enormt vigtige metapopulationer endnu vigtigere.

Det største problem for Komma, er altså i dag den isolering som forekommer mange af på levestederne, og som endelig ikke må blive værre. Det gælder især for mange midtjyske populationer og på Samsø. Her skal der etableres levesteder indenfor 2 km af de populationer, som findes.

På den måde opstår den løst sammenbundende metapopulationsstruktur (altså en struktur i landskabet, som sikre at Kommas levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener. Det sikres ved at vegetationen er helt rigtig, planterne er de rigtige arter, og at der er den rigtige mængde sol og læ).

Komma lever sjældent i haver, og det er mest en sommerfugl for dem der har lidt større matrikler at lege med – men har du en god sandet jord indenfor 2 – 6 km af en bestand, så har du en chance for at kunne hjælpe arten. Særligt, hvis du sørge for, at der en god sammenhæng mellem din grund og naboens. Kan I sikres en god sammenhæng, ved at åbne hækkene og lave en god åben engstruktur, så kommer I langt.

Arten har virkelig brug for små gode sommerhusgrunde, som den kan sprede sig på. Større matrikelejere kan hjælpe, ved at tage de næringsfattige sandede jorde ud af drift, og lade dem blive til ekstensivt græssede arealer. Det giver både mulighed for spredning af individer, samt giver mulighed for at kunne lave hele nye levesteder i gode store størrelser.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Komma foretrækker. De er opstillet efter levested. 

Planter fra overdrev

• Almindelig Merian (Origanum vulgare)
• Almindelig Rejnfang (Tanacetum vulgare)
• Bredbladet Timain (Thymus serpyllum sp. serpyllum)
• Kløver (Trifolium sp.)
• Smalbredet Timian (Thymus serpyllum sp. Serpyllum)

Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge

• Afbidt Høgeskæg (Crepis praemorsa)
• Kløver (Trifolium sp.)
• Kær-Høgeskæg (Crepis paludosa)
• Toårig Høgeskæg (Crepis biennis)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Røllike (Achillea millefolium ssp. millefolium)
• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Kløver (Trifolium sp.)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)
• Tag-høgeskæg (Crepis tectorum ssp. tectorum)

Værtsplante

Fåre-svingel er klart den mest brugte værtsplante for Komma. Men det kan svinge fra levested til levested, og jeg anbefaler, at du får undersøgt de lokale Komma for deres præferencer.

• Fåre-Svingel (Festuca ovina)
• Rød-Svingel (Festuca rubra)
• Sand-Hvene (Agrostis vinealis)
• Sandskæg (Corynephorus canescens)
• Almindelig Rajgræs (Lolium perenne)

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannerne holder territorier i deres jagt på uparrede hunner. Alle insekter der vovser sig derind, bliver smidt på porten igen. Især er den hidsig mod andre Komma-hanner. Hunnerne forfølges også og efter en hektisk opflyvning, sætter de sig på jorden og parre sig. Det kan tage et par timer.

Den elsker varme, og den voksne flyver mest omkring, når temperaturen er over 20 grader. Begge køn bruger meget tid på at besøge nektarblomster. De er altså nogle rigtige gode bestøvere. Ved solbadning sidder Komma lavt i vegetationen eller på den bare jord. Hvis den forstyrres, er den væk som ved et lynnedslag – den er virkelig hurtig, og nærmest umulig at følge med øjet.

Komma hunnen lægger primært æg i varmt vejr. Jordtemperaturen skal være over 25 grader, og det ser ud til at hun lægger æg hurtigere jo varmere det er. Dog med en topvarme på 30 grader. Hunnerne er også mindre kræsne med hvor ægget skal sættes, hvis vejret er varmt. Hunnen foretrækker en græstue, der skal være omgivet af bare pletter jord. Det er med til at sikre det perfekte meget varme mikroklima, som er fundamentet for en succesfuld æg- og larveudvikling.

Hunnen undersøger græsset grundigt med forbene (Det er her smagssansen sidder), er græsset godkendt, placere hun ægget med bagkropsspidsen langt nede på et af fåresvinglens strå. På de helt rigtige steder, kan mange hunner have placeret æg samme sted. Larverne æder ikke udpræget hinanden, men kan derimod finde på at leve sammen.

Flyvetider og antallet af generationer

Som voksen (flyvende) sommerfugl lever Komma kun ca. en uge. I de varme år, som vi får flere og flere af flyver Komma fra midten af juli til midt august. Normalt flyver Komma fra slut juli til slut august. Den er derfor en af vores senest flyvende dagsommerfugle. Der er kun en generation om året.

Indlægget Kommabredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Navnets betydning

Det er måske lidt kedeligt, men det danske navn er 100 % genialt til at beskrive arten. Det blev introduceret af Henriksen og Kreutzer i 1982. Så det er relativt nyt. Før i tiden blev den ofte kaldet Almindelig bredpande, da den var og er godt udbredt i hele Danmark. Men arten har en meget karakteristisk streg på vinge – derfor passer det godt med et navn, der fremhæver dette. Det latinske slægtsnavn “Thymelicus”, kommer fra græsk thumelikos = kordeltager i et græsk drama. Navnet kommer nok af, at Korddeltagerne dansede i dramaerne, og Stregbredpande har som voksen også en dejlig livlig flugt. Det latinske artsnavn betyder lille streg, linea = streg.

Det latinske navn udtales “Tymélicus linéola”.

Kendetegn

Stregbredpande og dens nære slægtning Skråstregbredpande er meget nemme at kende fra andre bredpander, den mangler nemlig fuldstændig pletter på vingerne. Deres tegninger består udelukkende af den sorte søm, mere eller mindre fremtrædende ribber og en tynd stribe duftskæl på hannens forvinger. De to arter ligner nu hinanden rigtigt meget, og det kan være meget svært at kende forskel. Vil du gerne kunne kende Stregbredpande fra Skråstregbredpande, så har Stregbredpand altid en kulsort underside på følehornsspidsen, mens den er orangebrun hos Skråstregbredpande. Nogen gange kan den godt være meget mørkebrun hos Skråstregbredpande – men ALDRIG kulsort. Du kan se efter, ved at kigge på sommerfuglen forfra eller skråt nedefra.

Hannerne kan du desuden kende fra hinanden ved, at de har markante duftstriber på forvingeoversiden, som er netop de streger, der lagt navn til arterne. De ser forskellige ud. Stregbredpande har kort, lige og meget spinkel streg, mens Skråstregbredpande er lang og buet. I virkeligheden består stregen hos begge arter, af en lang streg og en kort der mødes. Ved Stregbredpande ligger den korte streg neden under den lange stregs inderste del, og den er meget mindre. Hunnerne kan ikke kendes fra hinanden på vingeroversiderne, da de ikke har disse duftstribe/streger, der skal du bruge følehornstrikket. Hunnerne er størst. Vingefanget er 22 – 27 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Stregbredpande hunnen lægger sine æg i små rækker i bladskeden (der hvor bladet “knækker” på græsset inde ved stænglen) af forskellige græsser (se under værtsplanter). Det nylagte æg er skinnende og lysegult, men skallen bliver hurtigt mørkere strågul, og efter nogle dage bliver det hvidt og halgennemskinnende. Det har form som en oval håndsæbe med en fordybning i midten.

Larverne

Dette er en art, der overvintre som æg, hvor der er en færdigt udviklet larve indeni. Larven er allerede færdigudviklet efter 3 uger i ægget, men den vælger at vente med at komme ud, til det bliver forår. Du kan faktisk se larven inde i det gennemsigtige æg, den ligger som en lille pølse med sammenbundende ender. Når foråret er i fuld gang – ofte sidst i april – kommer larverne ud af æggene, og de begynder straks at spise de helt friske små græsblade. Larverne spinder bladranderne sammen, så de danner et lille rør. Her skjuler de sig. Den fuldvoksne larve er nemmest at finde først i juni, den laver i reglen ikke et tydeligt rør men hviler sig på oversiden af et græsblad, hvis top er ædt og hvis basis har 1 – 3 meget karakteristiske V-formede gnav. Den er lysegrøn med hvide længdestriber. Hovedet er kontrastrigt stribet. Det gør den nem at kende fra Skråstregspandens larve, som er ensfarvet grøn i hovedet.

Pupperne

Når larven er klar, forpupper den sig med hovedet opad mellem løst sammenspundne græsblade 10 – 15 cm over jorden. Puppen er græsgrøn og slank med et lille afstumpet, hvidt “næb” i forlængelse af hovedet. Når den er ved at være klar til at klække, bliver den mørkere, efterhånden som sommerfuglens farver træder frem gennem puppehuden. Den voksne sommerfugl kommer ud af puppen efter 15 – 20 dage.

Udbredelse

Som nævnt under navnets betydning hed den før Almindelig bredpande. Det er med god grund. I dag er den forsat meget almindelig i Danmark. Selvom det ikke er dokumenteret, er det ret sikkert, at den endda findes på mange af de helt små øer. Hvis du vil, kan du lede efter den på nogle af disse øer, der skal bare være et godt solbeskinnet område, hvor græsset får lov at vokse højt. Den er aldrig fundet på Anholt, og der er ikke mange fund på Møn – måske det skyldes manglende undersøgelser? I Europa er Stregbredpande også meget almindelig, og dens udbredelse når helt op til de sydlige egne i Norden.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 1)

Det er en som nævnt en ret almindelig bredpande, og den vil være nem for dig at hjælpe hjemme i haven. Hvis du har mod på at møde dens krav. Den findes overalt, bare der er solrigt, ugødet OG – den skal bruge højt græs, som ikke er tæt men åben i strukturen. Så kommer der masser af sol og varme ned til æg og larver. Sommerfuglen lever både i våde og tørre områder, den lever på vejskråninger, brede rabatter, overdrev, eng – bare de førnævnte forhold er tilstede. Den lever mange steder sammen med sommerfugle som Græsrandøje, Okkergul Randøje, Lille Ildfugl (hvis plante Rødknæ er tilstede), samt den føromtalte nære slægtning – Skråstregbredpande. Men husk at Skråstregbredpande ikke findes på Sjælland og Bornholm.

Krav til levesteder

Ganske vist har vi ikke mange studier af Stregbredpande i Danmark. Men det er sikkert, at dette er en sommerfugl som du som privat og offentlig, lille have eller stor have, har mulighed for finder vej til dig. Den er ikke særligt sart. Derfor er den også stadig meget almindelig. Stregbredpande lever på enge, overdrev, langs kyster og i skovrydninger samt langs grøftekanter og brakarealer i landbrugslandet. Den kræver højt græs – men ikke kun nogle få kvadratmeter, det skal være en stor sammenhængende struktur. Hvis du vil hjælpe arten, skal hele din plæne laves om til denne struktur.

Den er en flittig besøger at nektarplanter, og et stort udbud kan sagtens tænkes af have en stor indflydelse på mængden af æg, som hunnen producerer i flyveperioden. Den elsker varme, og har brug for et stort udbud af værtsplanter, som står i sol. Desuden har den brug for, at der er sammenhæng i levestederne. Den skal altså bruge den såkaldte metapopulationsstruktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener. Så undgår Stregbredpande indavl og kan altid finde egnede steder at lægge æg. Temperature kan godt svinge en del fra år til år, så det er ikke altid samme sted, som har det bedste mikroklima. Mikroklima er det klima som findes nede ved planterne, og som skal sikre at æg og larver er tilpasse i temperaturen, så de ikke dør, fordi det er for koldt eller varmt.

Plejen af levestedet

Da det er en ret almindelig bredpande, tyder det på, at den ikke er sart i forhold til dens levesteder. Den skal bruge dens værtsplante, en åben græsvegetation, de nektarplanter den foretrækker samt en fornuftigt metapopulationsstruktur. Da arten er så almindelig, er det ikke nødvendigvis vigtigt at kortlægge yngleområder på en lokalitet før pleje. Det vigtigste er at den korrekte pleje bliver gjort.

Høslæt

Den plejemetode som er bedst for Stregbredpande er mosaikhøslæt. Det kombineret med udbredelsen gør, at den hører til en af de sommerfugle, som både du med en mindre grund og dig med større grund har mulighed for, at få på besøg. Plejen skal have fokus på skabe og vedligeholde en ret åben og varm vegetation med masser af fritstående græsser samt blomster. Det kan du gøre med høslæt med le, men kun hvor du tager ca. 1/3 del af gangen. Det er bedst en gang i start maj (har du en lille have kan du tjekke din have for larver, før du går i gang), og så et igen i midt/start juli. Resten af året er Stregbredpande meget tilstede på værtsplanterne. Alt afklippet materiale skal du fjerne efter tre dage, men først der, da planterne skal have mulighed for at smide frø, og alle små dyr skal have mulighed for at søge til nye levesteder. Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. 

Græsning

Dette er ikke relevant for mindre haver. Men for dem der overvejer at pleje med græsning eller andet rewilding projekter med diverse græssende dyr. Det skal være med et lavt græsningstryk. Ellers er det ikke til Stregbredpandes fordel. Det vil kunne skade sommerfuglen en del, hvis denne plejeform ikke udføres med omtanke. Forsøg evt. med græsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Husk! at det altid er en god ide med en ekspert ved hånden, især hvis plejen også skal komme en truet art til gode!

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er godt på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima for Stregbredpande. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner gøre arbejdet. I en villa-, sommerhus- eller kolonihave er det sjældent, at krat er et problem. Her skal du dog være opmærksom på dine hække. Stregbredpande er ikke god til at krydse forhindringer, hvilket er en kategori, som hække falder ind under. Problemet kan løses med huller i hækken (her kan du evt. placere en låge af meget åbent stålnet. Du kan også forsøge med at klippe din hæk i buer, hvor et par af buerne er meget lave (20 – 30 cm over jorden). Disse spredningsveje er naturligvis kun brugbare, hvis der er forbindelse til en bestand eller spredningskorridor. Hvis der derfor er en nabo eller to på Stregbredpandes rute til dig, så prøv om de ikke vil være med på at lave et ny levested til arten.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Plejen bør uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. Det kan være med til, at få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Jeg har ikke kunne finde information om, hvor lang afstanden må være mellem lokaliteterne i Danmark, men et godt bud er ikke over 500 m. Sørg for, at der en levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Stregbredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Stregbredpande foretrækker. De er opstillet efter levested. Det kan være individuelt, hvilke planter de konkrete populationer foretrækker.

Planter fra overdrev

• Læge-oksetunge (Anchusa officinalis)
• Krumhals (Anchusa avensis)

Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge

• Fjer-knopurt (Centaurea ssp. pseudophrygia)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Horse-Tidsel (Cirsium vulgare)
• Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplante

I Danmark lægger Stregbredpande æg på en række græsser:

• Almindelig Kvik (Elytrigia repens)
• Krybende Hestegræs (Holcus mollis)
• Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
• Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
• Eng-Rævehale Alopecurus pratensis)
• Engrottehale (Phleum pratense)

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannen flyver lavt rundt i vegetationen. De kan som andre bredpander holde små territorier. Herfra flyver den ud og skræmmer ikke kun andre Stregbredpander væk, men også andre sommerfuglearter. Når sommerfuglen ikke passer sine territorier eller lægger æg, er den en glad solbader. Den sætter sig i vegetationen med forvingerne halvt åbne og bagvinderne vidt udbredte, og så nyder den varmen. Stregbredpande har lange snabler, og de kan suge nektar på mange forskellige blomster. Takket være den lange snabel, kan de sagtens suge nektar på planter med et langt kronrør. Under blomsterbesøgende sidder de tit med vingerne mere samlede. Når de hviler sig i skyet vejr eller om natten, sidder de med vingerne helt samlede.

Hunnen flyver roligere rundt i sin jagt på gode æglægningssteder. Den bruger både grønt og vissent græs. Når hun har fundet et passende sted, kravler hun baglæns ned af strået på græsset. Bladskeden bliver altid meget omhyggeligt undersøgt med bagdelens spids, for lige at sikre om den er helt i orden. Hun sætter så bagdelen ind i bladskeden, og efter lidt rumsteren sætter hun nogle få æg. I Tyskland er nogen blevet set ligge 20 æg på rad, men det er meget usædvanligt, normalt er ca. 4 – 5 æg i følge Engelske studier. Hvis du åbner et blad, finder du med størst sandsynlighed 4 – 10 æg. Flere hunner kan lægge æg samme sted – så nærmer vi os de 10 æg.

Flyvetider og antallet af generationer

Stregbredpande har en lang flyvetid. De første voksne kommer frem omkring Sankthans, og de sidste flyver i slutningen af august. De sidste år har vi set flere og flere varme forår, og det har skudt flyvesæsonen i gang allerede i starten af juni. I de køligere forår kan flyvesæson være skubbet længere ud på sommeren, og så kan vi se voksne flyve i september. Som regel er der flest Stregbredpander i juli. Der er kun en flyvesæson.

Indlægget Stregbredpande blev først udgivet på ildfugl.com.