Spring til indhold

Kommabredpande

Foto: Kommabredpande (Hesperia comma) han. Foto af: Klaus Hermansen, Tusholm på det sydlige Læsø, år 2008.

Hesperia comma (Linnaeus, 1758)

Navnets betydning

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår det danske navn kommabredpande opstår. Det er egentlig et helt okay navn, som henviser til hans duftstribe på forreste vingeoverside. Et endnu bedre navn havde været det engelske “Silver spottet skipper”. For Komma (som den kaldes) har nogle flotte karakteristiske snehvide pletter på vingeundersiden, som kun den har. Så Sølvplettet bredpande kunne have været et godt navn.

Det latinske artsnavn hesperia kommer fra græsk mytologi. Det var navnet på en af de nymfer, som vogtede over øverstegudinde Hera’s gyldne æbler. Artsnavnet comma fra det græske komma, der oprindeligt betyder sætning, men senere skiftede betydning til tegnet komma. Det henviser også til hannens kommaformede duftskæl.

Det latinske navn udtales: Hespéria kómma.

Kendetegn

Den kendes på de oven overnævnte snehvide firkantede pletter på bagvingeundersidernes olivengrønne bund. Det er absolut det bedste kendetegn. Hannerne af flere andre bredpandearter har komalignede pletter af duftskæl på deres forvinger. Men hos Komma bliver kommaets sorte skæl omridset flot af en stribe sølvskinnende hår.

På den nære og vellignende slægtning Stor bredpande (Ochlodes venata) er duftskålene kulsorte. Oversidens lyse pletter er noget grove og savtakkede i det hos Stor bredpande, mens de er mindre og mere afrundede hos Komma. Meget slidte sommerfugleindivider kan være svære at skelne fra hinanden, fordi kommas hvide farve bliver mere udviskede og ligner de mere gullige pletter hos Stor bredpande.

Farvetonen ud mod sømmen (den yderste del af vingerne) kan variere fra lysebrun til mørkebrun, og de lyse pletters størrelse og farvetone kan være noget forskellig fra sommerfugl til sommerfugl. Hunnerne er en del større end hannerne. Vingefanget er 24 – 32 mm.

Kommabredpande set fra siden. Læg mærke til de grønlige undervingetoner og de flotte karakteristiske næsten sølvhvide pletter. Foto: Klaus Hermansen Tusholm på det sydlige Læsø, 2008.
Kommabredpande set fra siden. Læg mærke til de grønlige undervingetoner og de flotte karakteristiske næsten sølvhvide pletter. Foto: Klaus Hermansen Tusholm på det sydlige Læsø, 2008.

Æg, larve og puppe

Æggene

Kommas æg er 1 mm stort og har som nylagt en lidt sjov farve. Smudsighvidt eller hvidgult og omvendt kopformet med en tydelig fordybning i toppen som bliver større i bunden. I stærk forstørrelse ligner ægget blød budding, som lige er taget ud af dens form, og nu truer med at flyde ud. Ægget lægges enkeltvist på værtsplanten, og det er ægget der overvintre. Det bliver med tiden mere mørk i det gule eller måske endda helt orange.

Larverne

I begyndelsen af april spiser den lille larve et cirkelformet hul i ægget, og herfra kryber den ud. Larven er grøngul med et stort, sort hoved, og den konstruere straks et skjul af fåresvingelblade. Efterhånden som den vokser, er det flere og flere græsblade, som den spinder sammen. Her opholder den sig om dagen, og om natten æder den af sine sammenspudne blade. Formentlig forlader den også det lille bo for at spise en gang imellem. Den puppeklare larve er en skidengrøn eller violetbrun skabning med et ret stort hoved. Den har et par hvide vokskirtler på undersiden mellem leddene nær bagkropsspidsen.

Pupperne

Når den store larve er klar, forlader den sit skjulsted, hvorefter den forpupper sig liggende i et løst spind i bunden af en tæt græstue. Puppen er tenformet, grågrøn eller brunlig med små mørke pletter på bagkroppen, koksgrå eller violetgrønne vingeskeder, der er blåduggede af et tyndt vokslag. Den klækker efter 2 – 3 uger.

Udbredelse

Det her er en af de sommerfugle, om er gået stærkt tilbage i Danmark. I dag er Komma uddød på Sjælland, Fyn og Bornholm samt Møn, Lolland-Falster. Den findes kun i Jylland, på Læsø og på Samsø, hvor den også er gået meget stærkt tilbage. Det er især på det sydlige Djursland, og i klit/hedeområder ved Skagen, i Thy og ved Skallingen, mens den er mere spotterat udbredelse på de lettere udyrkede jorde i det centrale Jylland. Komma blev ført til rødlisten (en liste over truede arter) i 2005, hvor den blev vurderet som truet. I Rødlisten fra 2023 er den vurderet næsten truet – hvilket betyder at den er i fremgang.

Kommabredpande lokalitet. Foto af Klaus Hermansen Tusholm på det sydlige Læsø, 2008.
Kommabredpande lokalitet. Foto af Klaus Hermansen Tusholm på det sydlige Læsø, 2008.

Forvaltning af levesteder (Sværhedsgrad 2)

De danske levesteder er stort set alle sammen tørre, sandede og stenede strandoverdrev. Men også beskyttede sandmarker i skove eller klitområder. De skal være ugødede, usprøjtede og med åben vegetation. I gamle dage blev der set en del i tørvemoser og højmoser. Men det er fund som mange i dag kløer sig lidt i baghoved over. For det passer rigtig dårligt på arten i dag.

Det er en art, der er lidt svære at hjælpe. Fordi den er sjælden, og den ikke kan bruge haver med muldlag. Det kræver bare sin indsats, hvis du har en lille have at få den. Du skal kunne sikre, at den kan finde din have, hvilket ofte betyder at naboer skal være med på projektet, da hække og græsplæner kan være problematiske. Men det kan fikses med et godt naboskab af vild med vilje haver. Lykkes det, og har du en næringsfattig have med de rigtige elementer, er det muligt at få Komma. Ellers er det mest for dem med større arealer.

Krav til levesteder

Kommas krav til levesteder er som så mange andre sommerfuglearter ikke velundersøgt i Danmark. Her støtter de danske eksperter sig meget til de britiske undersøgelser.

Kommabredpande kræver tilsyneladende en større mosaik af egnede levesteder, altså en god metapopulationstruktur. En struktur der sikre at levestederne hænger sammen, så komma-individer kan flyve frem og tilbage. På den måde undgår populationerne indavl, som svækker generne. Afstanden fra levestederne må være op til 2 km (mere om det i plejeafsnittet).

Komma elsker varme, derfor skal vegetationen være lav, så hunnerne får let adgang til små enkeltstående tuer af Fåre-svingel (Festuca ovina) omgivet af områder med blottet jord. Komma er som voksen også meget glad for blomster, så et stort krav til levestedet, er at der skal være adgang til rigelige mængder af nektarplanter.

Kommabredpande. Foto: Klaus Hermansen Tusholm på det sydlige Læsø, 2008.
Kommabredpande. Foto: Klaus Hermansen Tusholm på det sydlige Læsø, 2008.

Plejen af levesteder

Det vigtigste er naturligvis at beskytte de tilbageværende levesteder. De skal holdes gødningsfri og sprøjtegifte og så skal der være et godt græsningstryk. Græsning er absolut den bedste forvaltningsform, men private mindre haveejere, kan også nå langt med høslæt. Du kan læse om en god høslætsmetode under Stregbredpande).

Da der er mangel på danske undersøgelser, må vi forholde os til de britiske. De viser at en eller anden form for græsning er en nødvendighed for at skabe de enkeltstående tuer af Fåre-svingel med den strå-højde på fire til ti cm. Det er præferencen ved æglægning. Græsningen kan foretages af kronvildt, kreaturer eller geder. Det vigtigste er det helt rigtige græsningstryk, som skaber de rigtige værtsplanter til hunnernes æglægning. Men det bedste er at bruge kreaturer.

Det bedste er rotationsgræsning. Det bedste forslag er græsning forår og tidlig sommer. Herefter fjernes dyrene omkring midsommer, og græsset gives ca. 1 måned til at komme igen. Det skyldes netop, at artens hunner primært lægger deres æg på Fåre-svingel. Der skal igen græsses efterår og vinter med kreaturer. Det kan nok ikke lade sig gøre med ovenstående græsning alle steder, her gælder den gode gamle tale måde “lidt har også ret”.

Et forslag der kan møde de fleste forvaltere af større Komma lokaliteter, er at de kan udføre græsningen meget ekstensiv over hele sæsonen med køer og heste. Får er for lette til at skabe det pres der skal til, for at jorden bliver bar. Derfor skal der bruges mange, for at få de optimale jordforhold, men det bliver for hård en græsning for planterne. Hvilket skader både planter og sommerfugle.

Som altid anbefales aflastningsfolde, så der ikke sker overgræsning i tørre somre. Her kan du evt. tilskudsfodre. Et græsningstryk på 0,3 – 0,5 kreaturer pr. ha er et godt sted at starte, og så vurdere resultaterne.

Træer og buske

Alt opvækst af træer og buske skal du fjerne – gerne ved selv at gå ud og fjerne dem. Er det større grupper af træer og buske, er det nu forståeligt, at du gerne vil gøre det med maskiner. Den invasive Rynket rose (Rosa rugosa) udgør desværre et ret stort problem for Komma. Den har allerede ødelagt flere af dens levesteder, og den breder sig fortsat. Så har du den på din matrikel eller i nærheden, så gør dit bedste for at få den udryddet.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Den er relativt god til at sprede sig. I hvert fald viser engelske studier, at den er mindre lokalitetstro og mere omkringflyvende end mange af vores øvrige dagsommerfugle. Et studie i det man kalder fangst-genfangst forsøg viste, at de var så gode til at flyve frem og tilbage. De var faktisk så gode, at forskerne næsten ikke kunne kalde de enkelte populationer for selvstændige.

Populationerne var snare et stort løst netværk, der tilsammen dannede en metapopulation. Det er en god strategi for en art som Komma, der for det meste ikke bliver så artsrig på sine lokaliteter, men i stedet bruger strategien med at være god til at sprede sig. Hvilket naturligvis kun gør de i forvejen enormt vigtige metapopulationer endnu vigtigere.

Det største problem for Komma, er altså i dag den isolering som forekommer mange af på levestederne, og som endelig ikke må blive værre. Det gælder især for mange midtjyske populationer og på Samsø. Her skal der etableres levesteder indenfor 2 km af de populationer, som findes.

På den måde opstår den løst sammenbundende metapopulationsstruktur (altså en struktur i landskabet, som sikre at Kommas levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener. Det sikres ved at vegetationen er helt rigtig, planterne er de rigtige arter, og at der er den rigtige mængde sol og læ).

Komma lever sjældent i haver, og det er mest en sommerfugl for dem der har lidt større matrikler at lege med – men har du en god sandet jord indenfor 2 – 6 km af en bestand, så har du en chance for at kunne hjælpe arten. Særligt, hvis du sørge for, at der en god sammenhæng mellem din grund og naboens. Kan I sikres en god sammenhæng, ved at åbne hækkene og lave en god åben engstruktur, så kommer I langt.

Arten har virkelig brug for små gode sommerhusgrunde, som den kan sprede sig på. Større matrikelejere kan hjælpe, ved at tage de næringsfattige sandede jorde ud af drift, og lade dem blive til ekstensivt græssede arealer. Det giver både mulighed for spredning af individer, samt giver mulighed for at kunne lave hele nye levesteder i gode store størrelser.

Kommabredpande lokalitet med perfekte høje græssser og godt med nektarplanter. Foto:  Klaus Hermansen Tusholm på det sydlige Læsø, 2008.
Kommabredpande lokalitet med perfekte høje græsser og godt med nektarplanter. Foto: Klaus Hermansen Tusholm på det sydlige Læsø, 2008.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Komma foretrækker. De er opstillet efter levested. 

Planter fra overdrev

  • Almindelig Merian (Origanum vulgare)
  • Almindelig Rejnfang (Tanacetum vulgare)
  • Bredbladet Timain (Thymus serpyllum sp. serpyllum)
  • Kløver (Trifolium sp.)
  • Smalbredet Timian (Thymus serpyllum sp. Serpyllum)

Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge

  • Afbidt Høgeskæg (Crepis praemorsa)
  • Kløver (Trifolium sp.)
  • Kær-Høgeskæg (Crepis paludosa)
  • Toårig Høgeskæg (Crepis biennis)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

  • Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
  • Almindelig Røllike (Achillea millefolium ssp. millefolium)
  • Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
  • Blåhat (Knautia arvensis)
  • Kløver (Trifolium sp.)
  • Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)
  • Tag-høgeskæg (Crepis tectorum ssp. tectorum)

Værtsplante

Fåre-svingel er klart den mest brugte værtsplante for Komma. Men det kan svinge fra levested til levested, og jeg anbefaler, at du får undersøgt de lokale Komma for deres præferencer.

  • Fåre-Svingel (Festuca ovina)
  • Rød-Svingel (Festuca rubra)
  • Sand-Hvene (Agrostis vinealis)
  • Sandskæg (Corynephorus canescens)
  • Almindelig Rajgræs (Lolium perenne)

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannerne holder territorier i deres jagt på uparrede hunner. Alle insekter der vovser sig derind, bliver smidt på porten igen. Især er den hidsig mod andre Komma-hanner. Hunnerne forfølges også og efter en hektisk opflyvning, sætter de sig på jorden og parre sig. Det kan tage et par timer.

Den elsker varme, og den voksne flyver mest omkring, når temperaturen er over 20 grader. Begge køn bruger meget tid på at besøge nektarblomster. De er altså nogle rigtige gode bestøvere. Ved solbadning sidder Komma lavt i vegetationen eller på den bare jord. Hvis den forstyrres, er den væk som ved et lynnedslag – den er virkelig hurtig, og nærmest umulig at følge med øjet.

Komma hunnen lægger primært æg i varmt vejr. Jordtemperaturen skal være over 25 grader, og det ser ud til at hun lægger æg hurtigere jo varmere det er. Dog med en topvarme på 30 grader. Hunnerne er også mindre kræsne med hvor ægget skal sættes, hvis vejret er varmt. Hunnen foretrækker en græstue, der skal være omgivet af bare pletter jord. Det er med til at sikre det perfekte meget varme mikroklima, som er fundamentet for en succesfuld æg- og larveudvikling.

Hunnen undersøger græsset grundigt med forbene (Det er her smagssansen sidder), er græsset godkendt, placere hun ægget med bagkropsspidsen langt nede på et af fåresvinglens strå. På de helt rigtige steder, kan mange hunner have placeret æg samme sted. Larverne æder ikke udpræget hinanden, men kan derimod finde på at leve sammen.

Flyvetider og antallet af generationer

Som voksen (flyvende) sommerfugl lever Komma kun ca. en uge. I de varme år, som vi får flere og flere af flyver Komma fra midten af juli til midt august. Normalt flyver Komma fra slut juli til slut august. Den er derfor en af vores senest flyvende dagsommerfugle. Der er kun en generation om året.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skip to content