Navnets betydning

Spættet bredpande referere til den plettede overside. Der er flere danske bredpander med pletter, men denne har flest, og derfor passer navnet spættet godt. Navnet bredpande referere til dens store hoved. Navnet Pyrgus er afledt af græsk purgus, som betyder tårn eller brystværn på en borg. Det tænkes, at det henviser til de tavlede frynser på vingerne. Malvae er afledt af planterne i katostslægten, som kaldes Malvae – hvilket er mærkeligt – For Spættet bredpande har ikke tilknytning til disse planter. Det latinske navn giver ikke den mindste mening, men det danske navn er fint.

Det latinske navn udtales: Pýrgus málvæ.

Kendetegn

Vingeoversiden er sortbrun med mange tydligt optegnede hvide pletter (lidt skakbrætagtigt), mens undersiden er lysere brun med hvide pletter. Hannen og hunnen ligner hinanden, men hannens forvingekant er ombøjelig. Det er her hans duftskæl sidder. I Danmark kan den kun forveksles med Fransk bredpande (Pyrgus armoricanus), men den er mere gråbrun i grundfarven, og færre pletter langs forvingesømmen, og dens pletter på bagvingeoversiden er langt mere slørede. Fransk bredpande er lidt større. Spættet bredpande kan variere en del i udtrykket af de hvide pletter. Der findes en form kaldes taras, hvor pletterne er aflange. Spættet bredpande er den mindste af de danske bredpandearter. Vingefanget er 19 – 25 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Spættet bredpande lægger for det meste kun et æg på hver foderplante. Det lille æg har længderibber og er grønhvide. Larven bliver klækket efter ca. 10 dage.

Larverne

Den lille larve lever i skjul, ved at spinde et silketæppe over midterribben på værtsplantens blade. Heri beskytter den sig, og bevæger sig ud og æder bladoversiden. Senere lever den forsat skjult, men i skiftende små bladrør spundet sammen af blade, som den kun forlader for at æde. Men den bevæger sig aldrig langt væk fra skjulet. Efter dens første hudskifte har larven en smudsig grågrøn farve med sort hoved og med en fint behåret overflade. I det sidste larvestadie bliver den rødbrun. Efter et par måneder, forpupper den sig.

Pupperne

Den forpupper sig herefter i en slags spundet hylster (kokon) nær jordoverfladen, lavet af et tyndt spind. Puppen af Spættet bredpande er ca. 12 mm lang, har små fine hår og er brun med grønlige vingeskeder. Puppetiden varer 10 – 12 måneder. Det er puppen der overvintre. Den klækker først til foråret, hvor den er en tidlig flyvende sommerfugl. Den flyver altså først et år efter, at ægget blev lagt.

Udbredelse

Spættet bredpande var tilbage i 1950’erne en almindelig art i det meste af Danmark. Dengang var undtagelsen få fundsteder på Bornholm, og Møn. Den er desværre forsvundet fra mange lokaliteter på Fyn, Sydsjælland, Lolland og Falster. Den kan være overset nogle steder, da den er lille, meget diskret i sin adfærd og dens sortbrune farve falder godt i med omgivelserne. Sidstnævnte er især gældende, når den sidder på jorden eller i vissen vegetation. Arten er vidt udbredt i resten af Europa med undtagelse af de nordligste egne.

Forvaltning af levestedet (Sværhedsgrad 3)

Det er en følsom art, dens levesteder er forsvundet i stor stil, fordi landet er blevet for gødsket. Gødning fra haver og landbrug spreder sig i landskabet, og får græsset til at vokse sig så højt, at værtsplanten ikke trives. Den bliver udskygget og dør. Samt at fortidens drift med græsning og høslæt på dens lokaliteter er stoppet, så de er vokset til. Man finder/fandt Spættet bredpande på syd- og vestvendte skrænter. Den holder til på overdrev, langs skovveje, skovbryn og i skovlysninger m.v. Har du den på en lokalitet – spørg ALTID en ekspert om hjælp til forvaltningen! – da dette er en meget sårbar art.

Dette er ikke en klassisk havesommerfugl. Men potentielt en sommerhus sommerfugl, alt efter om man har sommerhus ved dens nuværende levesteder eller ej. Den lever nu primært i områder, hvor der behov for at kommuner, staten eller større skovproducenter gør en indsats. Ironisk nok kræver mange sommerfugle med tilknytning til skovenge ikke meget andet, end at vi rydder et bredt stykke langs skovvejene. Flere af larvens værtsplanter trives godt i netop dette miljø langs hjulspor og stier ved overdrev, enge og skov.

Krav til levesteder

Spættet bredpande har brug for et usprøjtet, ugødet, tørt til fugtigt levested med masser af blomster, hvor der sker en god veksling mellem høje og lave urter, samt gode læmuligheder for den varmekrævende sommerfugl. Levestedet skal være lysåbent og jorden skal være næringsfattig. Larvens værtsplanter skal der være mange af i soleksponeret sparsom vegetation, faktisk gerne bare med bar jord omkring sig. Det tænkes, at netop dette gode udvalg af værtsplanter er en af artens nuværende store udfordringer. Et godt udvalg af nektarplanter er også meget vigtigt, og så skal du vide, at den voksne bruger plantedele der stikker op over vegetationen, som overnatningssteder. Spættet bredpande har brug for, at dens lokaliteter er på mindst to hektar, før dens population bliver stabil.

Plejen af levestedet

Græsning

Hvis bestanden er lille, er det vigtigt at kende til æglægningsstederne, så disse kan få ekstra beskyttelse, og de kommende generationer kan sikres. For med mindre at der findes en lokalitet til nær ved, vil arten ikke kunne finde tilbage, hvis bestanden først er uddød. Æglægningsstederne skal ikke røres før larverne er langt nede i vegetationen i dvale. Her kan man lave et høslæt i en 15 -20 cm højde. Det betyder at området hele tiden skal være afspærret for kvæg.

Den umiddelbare mest effektive metode til pleje af Spættet bredpande lokaliteter er at skabe en vegetation i flere forskellige højder. På den måde vil der være områder med helt lav vegetation og endda blottet jord, mens der andre steder vil være en vegetation på ca. 20 – 30 cm. Det skabes bedst ved græsning med fx Angus, Galloway eller Skotsk højlandskvæg. Her er det vigtigt at græsningen ikke bliver mere end 0,1 storkreatur (SK)/dyreenhed (DE) pr. hektar (70 kg pr. hektar) ved sæsongræsning. Hvis det derimod er helårsgræsning, kan man med fordel lave et græsningstryk på 1/3 i forhold til græsningstrykket ved sæsongræsning.

Den særlige dynamik som dyrene skaber ved tramp og skrab er medvirkende til at åbne jorden og skabe det perfekte varme mikroklima, som Spættet bredpande skal bruge. Det er samtidig også med til at sørge for, at nye værtsplanter kan spire. Det er vigtigt at være opmærksom på at græsningstrykket kan have behov for regulering. I varme tørre år og i sommermånederne er der risiko for overgræsning. Det kan skade Spættet bredpande i de tidlige stadier. Derfor kan du som forvalter med fordel etablere aflastningsfolde på de “dårlige” dele af lokaliteten.

Afbrændning, afskrab og kratrydning

Afbrænding af lokalitetens lyng og græs vil være godt for larven og den voksne Spættede bredpande. Det skaber bar jord og gode betingelser for spirring af værtsplanten. Kunstig afskrab eller harvning af mindre partier kan også skabe de samme gode livsbetingelser, som i sidste ende er vigtig for at tilbyde hunnen optimale steder at lægge æg. I skove vil især tilgroning og nyplantninger være en trussel. Som stederne vokser til, bliver mikroklimaet utilstrækkeligt for Spættet bredpande, og arten flytter sig. Her er det vigtigt hele tiden at sørge for store åbne lysninger til arten med rigeligt værts- og nektarplanter. Det er naturligvis også vigtigt at skabe spredningsmuligheder, så sommerfuglene kan finde nye potentielle levesteder. 10 – 20 meter brede skovveje uden træopvækst, og de skal slås i mosaik rotation, hvor kun en tredjedel til en fjerdedel fjernes af gangen på skift.

Høslæt

Hvis du har en lokalitet, hvor det er helt umuligt at lade dyr går og græsse, kan mosaikhøslæt også være en god løsning (selvom græsning er at foretrække). Høst i mosaikstruktur. Det betyder, at du ikke høster det hele men lader noget af vegetationen stå. Her er det vigtigt at høste, mens sommerfuglen er på vingerne i slut maj/ start juni. Mindst 1/3 af vegetationen efterlades til sommerfuglen. Så den stadig har steder at lægge æg. Dette areal kan du finpudse (høste) i oktober, hvor larven er kravlet ned i bunden vegetationen for at overvintre. Året efter høster du på det sted, du lod stå sidste år. Lad en ny stribe stå, så du rotere mosaikken hvert år. Den bruger den del, hvor den kan finde føde, har værtsplanter til at lægge æg på og hvor den finder det rigtige mikroklima til afslapning og æglægning (mikroklima er den temperatur der forekommer nede ved de planter, som den benytter). Det er den del, du skal være særlig opmærksom på ikke at høste alt af. Gå altid primært efter steder med høj og tæt vegetation, da Spættet bredpande aldrig er her.

Den vigtige metapopulationsstuktur

De små populationer af Spættet bredpande er afhænge af, at afstanden mellem lokaliteterne ikke bliver for stor. Der skal være en god mulighed for at individer kan flyve fra levested til levested, så der kan udveksles gener, og populationerne derfor ikke indavles. Ifølge engelske tekster, så kan de flyve op til 1,5 km væk fra levestedet. Men for at give dem en fair chance, er det en god ide at antage, at den gennemsnitlige sommerfugl flyver en del mindre.

Plejen bør altså uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. OG sørge for, at der er en god forbindelse til de levesteder, som allerede findes. Det er med til, at få skabt en stor metapopulationsstruktur. Sørg for levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Stregbredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor er listet de planter, som Spættet bredpande foretrækker. Den benytter sikkert flere planter, men dette er ikke godt undersøgt endnu.

Planter fra overdrev

• –

Planter fra ferskvandenge og skovenge (fugtigt)

• –

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus)
• Almindelig mælkeurt (Polygala vulgaris)
• Ranunkler (Ranunculus sp.)
• Mælkebøtter (Taraxacum sp.)

Værtsplante

Spættet bredpande lægger æg på arter af rosenfamilien. Den benytter ikke Katost (malvae) som navnet ellers lægger op til. Så Ingen Stokroser her tak. Den lægger for det meste æg på:

• Skov-jordbær (Fragaria vesca)
• Krybende potentil (Potentilla reptans)
• Agermåne (Agrimona eupatoria)
• Tormentil (Potentilla erecta)

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannerne har territorier og forsvare dem energisk mod andre hanner og andre sommerfuglearter. Efter en god flugt, flyver de for det meste tilbage til den samme udsigtspost. Spættet bredpande elsker at sole sig på sten eller den varme bare jord, hvor den sidder med vingerne slået helt ud (som alle bredpanderne gør det). Derfor er næringsfattighed og slid virkelig vigtig, så det hele ikke gror til i planter. Parringen foregår i græsset, men ses meget sjældent. Den finder som regel sted midt på dagen.

De befrugtede hunner flyver langsomt og søgende over vegetationen i et helt andet og noget mere roligt tempo, end den normale flyvning. Hun undersøger en mulig værtsplante grundigt før hun lægger sine dyrebare æg. Æggene lægges kun på planter, som vokser soleksponeret, og delvis er omgivet af bar jord. På sådanne planter kan du ofte finde flere æg afsat af flere hunner.

Flyvetid og antallet af generationer

I Danmark har Spættet bredpande kun en generation om året, den har flere længere sydpå i Europa, hvor frosten ikke er en trussel. I varme forår kan du opleve arten allerede i april. Dette fænomen bliver hyppigere og hyppigere med den globale opvarmning. I de kolde år kan du finde Spættet bredpande indtil slutningen af juni begyndelsen af juli. Det er som regel bedst at lede efter den i maj.

Indlægget Spættet Bredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Grøn Busksommerfugl kendetegn

Grøn Busksommerfugl er Danmarks mindste Busksommerfugl. Det er en slægt af dagsommerfugle i Blåfuglfamilien, som lægger æg på ved. I denne slægt har vi i Danmark også Guldhale (Thecla betulae), Blåhale (Quercusia quercus) og Det hvide W (Satyrium w-album). Desværre har vi mistet Egesommerfugl (Satyrium ilicis) og Slåensommerfugl (Satyrium pruni) tilbage i 1990’erne. Grøn Busksommerfugl er uden tvivl også den mest farverige af Busksommerfuglene, i sine grønne og røde farver. Dens latinske navn betyder “Den med de smukke øjenbryn”, og det hentyder til de hvide omrids om øjnene, som også er med til at give sommerfuglen et mere nuttet udseende. Den har et vingefang på 22- 27 mm.

Hannen og hunnens vinger

De to køn er ens, og det er umulig at forveksle Grøn Busksommerfugl med andre sommerfugle i Danmark – Den grønne farve er helt sin egen. Hannen er en lille smule mindre end hunnen og har et lille ovalt duftskæl plet nær midten af forvingeranden på forvingens overside. Den ser man nu aldrig i naturen, for Grøn Busksommerfugl sidder altid med vingerne klappet sammen. Derfor ser man heller ikke at vingeoversiden er brun. Busksommerfugle er kendte for deres “haler” på bagvingen (deres vinger går ud i en spids). Disse haler kan opleves på alle arter i slægten. På Grøn Busksommerfugl er “halen” meget lille og minder mere om en knop. Den eneste rigtige variation man ser i farven hos arten er, at bagvingen normalt har hvide pletter. Disse kan være næsten sammenhængende, indskrænket til få prikker, en enkelt prik ved forkanten eller helt mangle. I få tilfælde kan den ses på forvingen. Den grønne farve kan variere i tonen.

Æg, pupper og larver

Æggene bliver lagt enkeltvis på foderplanten, og kan både lægges ved og mellem knopper, blade og blomster. De er lysegrønne (næsten hvidlige) og har den klassiske blåfugl-familie makronform, med netmønster. Larven kommer ud af ægget efter ca. en uge. Den lille larve er gullighvid og håret med brunlige længderibber, senere bliver den grøn med gule længderibber. Den er en larve i en månedstid, herefter forpupper den nær jordoverfladen. Den overvintrer som puppe, og dette stadie af livscyklussen vare derfor omkring 10 måneder. Hvorefter den voksne sommerfugl kommer frem i slut april.

Udbredelse

Udbredelse er bestemt ikke jævn i Danmark. Grøn Busksommerfugl er vidt udbredt i Jylland og på Læsø. Men på resten af øerne er den mere spredt i udbredelse. På Sjælland findes der flest i Nordsjælland i større og mindre moser samt på heder og bakkeskråninger langs nordkysten. På Fyn, på Falster og på Sydsjælland er den primært fundet i moser. Grøn Busksommerfugl er almindelig over hele Europa.

Beskyttelse af Grøn Busksommerfugl (Sværhedsgrad 3)

Grøn Busksommerfugl får en høj sværhedsgrad. Det er ikke en art, som passer ind i enhver have eller habitat. Den foretrækker levesteder med næringsfattig jord, som ikke findes i de fleste haver. I Jylland finder man oftest arten ved Gyvelbevoksninger. Arten lever på sandede steder og i højmoser. Hvad moserne angår, lever den både i mere åbne og i mere tilgroede moser i gamle skove. Disse naturtyper findes ikke på mange grunde. Men skulle man være privat haveejer med en udmagret jord, så skriver jeg herunder, hvad man kan gøre for at hjælpe arten. Er du naturforvalter, kan du også roligt bruge nedenstående punkter, til at sikre dit område er passende for Grøn Busksommerfugl.

Nektarplanter

I modsætning til de fleste voksne dagsommerfugle, benytter Busksommerfugle ikke urteblomsters pollen som næring. Det gælder heller ikke for Grøn Busksommerfugl. Her benytter den voksne sommerfugl saft og pollen fra buske og små træer (deraf navnet busksommefugle). Grøn Busksommerfugl benytter Krybende Pil (Salix repens) og Mose-Pors (Myrica gale rakler), Skov-Fyr, (Pinus sylvestris) og Almindelig Bjerg-Fyr (Pinus mugo spp. mugo). Den ser ud til at foretrække saft fra hunblomster. Det kan variere fra lokalitet til lokalitet. Derfor opfordrer jeg til, at man tage ud nogle gange i den voksne Grøn Busksommerfugls flyvetid, og undersøger hvad den foretrække på gældende lokalitet.

Værtsplanter

Busksommerfugl bruger flere arter af værtsplanter. Den forekommer ret lokalt i Danmark, derfor formoder man også, at den på sine lokaliteter foretrækker forskellige værtsplanter. De mest udbredte værtsplanter til æg og larver er Gyvel (Sorothamnus scoparius) (benyttes ikke på Sjælland), Tørst (Frangula alnus), Mosebølle (Vaccinium uliginosum) og Tranebær (Oxycoccus palustris). Den er også set lægge æg på Revling (Empetrum nigrum), Kællingetand og Brombær (Rubus sp.), men dette er meget sjældnere. Vil man forvalte/beskytte en Grøn Busksommerfugle population, så er det vigtigt at undersøge, hvilken slags værtsplante, som arten benytter.

Adfærd

Grøn Busksommerfugl er virkelig en hurtigt flyver. Den er umulig at følge mens den flyver. Det gør det ikke nemmere at finde den, at den er grøn. Den er nemmest at finde siddende. Men her er den frygtelig svær at se, da man oftest vil kunne finde arten på buske eller mindre birketræer, hvor den er godt camoufleret. På bladet forsøger den, at holde sig vinkelret mod solen. Derfor kommer den op ad dagen til at sidde mere og mere skråt. Hannerne holder små territorier. Skulle der komme en nektarsøgende hun forbi, undersøger hannen den straks for mulig parring. Hunnen flyver længere omkring, som ved de fleste andre dagsommerfugle, for stille at finde nektarplanter og æglægningssteder.

Grøn Busksommerfugl beskyttelsesmetode

Busksommerfuglene er ikke så vel studerede i Danmark. Grunden er at de tit holder til i træer og buske, hvor det kan være svære at observere dem. Men eksperter har observeret nogle tydelige livsbehov hos Grøn Busksommerfugl. Herunder kan du finde en tre-trins-guide til Grøn Busksommerfugl:

Tre-trins-guide til en Grøn Busksommerfugl lokalitet

1 Nektarplanter og værtsplanter:

Tjek din lokale population for hvilke nektarplanter og værtsplanter de benytter, og fokuser på at pleje dem. Tilgroning er en trussel for arten, da værtsplante-buskene udskygges af høje træer. Skab en varieret veksling i landskabet. Til værtsplanter-urterne skal man holde åbne og delvis skyggede områder. På større lokaliteter, kan man også eksperimentere, ved at tilføje nektar- og værtsplanter som ikke findes i forvejen, og se om Grøn Busksommerfugl benytter dem.

2 Sikring af næringsfattigheden:

De planter som Grøn Busksommerfugl er tilknyttet, trives i næringsfattig jord. Derfor må man sikre at jorden ikke tilføres næring. Lad moser leve deres cyklus og plej standeng og hede, så de forbliver udpinte. Selvfølgelig er næringstilførsel fra luften et problem her især i Jylland, hvor kvælstof tilføres en del fra luften fra især svineproduktion. Indtil politikkerne får gjort mere ved problemet, kan både omkringliggende landbrug og natur hjælpe, ved at plante flere kløverplanter, som optager kvælstof fra luften.

3 Korrekt pleje af lokalitet med mikrohabitater:

Grøn Busksommerfugls levesteder kan i større eller mindre grad være tilvokset af træer. Grøn Busksommerfugl kan godt lide at sidde i på buske op til to meters højde (udover værtsplanter er Birk også brugt). Sørg for at der er et godt udvalg af dens foretrukkende buske i den højde. De skal både få masser af lys, delvist skygge og lys og nogle der står mere i skygge. Så har arten gode chance for at finde et passende mikrohabitat til æg, til at slikke sol og finde læ fra vejr og vind. Grøn Busksommerfugl kan også lide at slikke sol på varmt sand eller bar jord (i moser). Jeg vil i øvrigt stærkt anbefale, at man henvender sig til en ekspert i dagsommerfugle, hvis man selv ikke er det.

Mere information om Grøn Busksommerfugl

Hvis man ønsker mere viden om Grøn Busksommerfugl, vil jeg anbefale Danske-natur.dk, Lepidoptera.dk eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle i sværhedsgrad 3, kan i bl.a. læse om Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe).

Indlægget Beskyttelse af Grøn Busksommerfugl blev først udgivet på ildfugl.com.