Callophrys rubi (Linnaeus, 1758)
Grøn Busksommerfugl kendetegn
Grøn Busksommerfugl er Danmarks mindste Busksommerfugl. Det er en slægt af dagsommerfugle i Blåfuglfamilien, som lægger æg på ved. I denne slægt har vi i Danmark også Guldhale (Thecla betulae), Blåhale (Quercusia quercus) og Det hvide W (Satyrium w-album). Desværre har vi mistet Egesommerfugl (Satyrium ilicis) og Slåensommerfugl (Satyrium pruni) tilbage i 1990’erne. Grøn Busksommerfugl er uden tvivl også den mest farverige af Busksommerfuglene, i sine grønne og røde farver. Dens latinske navn betyder “Den med de smukke øjenbryn”, og det hentyder til de hvide omrids om øjnene, som også er med til at give sommerfuglen et mere nuttet udseende. Den har et vingefang på 22- 27 mm.
Hannen og hunnens vinger
De to køn er ens, og det er umulig at forveksle Grøn Busksommerfugl med andre sommerfugle i Danmark – Den grønne farve er helt sin egen. Hannen er en lille smule mindre end hunnen og har et lille ovalt duftskæl plet nær midten af forvingeranden på forvingens overside. Den ser man nu aldrig i naturen, for Grøn Busksommerfugl sidder altid med vingerne klappet sammen. Derfor ser man heller ikke at vingeoversiden er brun. Busksommerfugle er kendte for deres “haler” på bagvingen (deres vinger går ud i en spids). Disse haler kan opleves på alle arter i slægten. På Grøn Busksommerfugl er “halen” meget lille og minder mere om en knop. Den eneste rigtige variation man ser i farven hos arten er, at bagvingen normalt har hvide pletter. Disse kan være næsten sammenhængende, indskrænket til få prikker, en enkelt prik ved forkanten eller helt mangle. I få tilfælde kan den ses på forvingen. Den grønne farve kan variere i tonen.
Æg, pupper og larver
Æggene bliver lagt enkeltvis på foderplanten, og kan både lægges ved og mellem knopper, blade og blomster. De er lysegrønne (næsten hvidlige) og har den klassiske blåfugl-familie makronform, med netmønster. Larven kommer ud af ægget efter ca. en uge. Den lille larve er gullighvid og håret med brunlige længderibber, senere bliver den grøn med gule længderibber. Den er en larve i en månedstid, herefter forpupper den nær jordoverfladen. Den overvintrer som puppe, og dette stadie af livscyklussen vare derfor omkring 10 måneder. Hvorefter den voksne sommerfugl kommer frem i slut april.
Udbredelse
Udbredelse er bestemt ikke jævn i Danmark. Grøn Busksommerfugl er vidt udbredt i Jylland og på Læsø. Men på resten af øerne er den mere spredt i udbredelse. På Sjælland findes der flest i Nordsjælland i større og mindre moser samt på heder og bakkeskråninger langs nordkysten. På Fyn, på Falster og på Sydsjælland er den primært fundet i moser. Grøn Busksommerfugl er almindelig over hele Europa.
Beskyttelse af Grøn Busksommerfugl (Sværhedsgrad 3)
Grøn Busksommerfugl får en høj sværhedsgrad. Det er ikke en art, som passer ind i enhver have eller habitat. Den foretrækker levesteder med næringsfattig jord, som ikke findes i de fleste haver. I Jylland finder man oftest arten ved Gyvelbevoksninger. Arten lever på sandede steder og i højmoser. Hvad moserne angår, lever den både i mere åbne og i mere tilgroede moser i gamle skove. Disse naturtyper findes ikke på mange grunde. Men skulle man være privat haveejer med en udmagret jord, så skriver jeg herunder, hvad man kan gøre for at hjælpe arten. Er du naturforvalter, kan du også roligt bruge nedenstående punkter, til at sikre dit område er passende for Grøn Busksommerfugl.
Nektarplanter
I modsætning til de fleste voksne dagsommerfugle, benytter Busksommerfugle ikke urteblomsters pollen som næring. Det gælder heller ikke for Grøn Busksommerfugl. Her benytter den voksne sommerfugl saft og pollen fra buske og små træer (deraf navnet busksommefugle). Grøn Busksommerfugl benytter Krybende Pil (Salix repens) og Mose-Pors (Myrica gale rakler), Skov-Fyr, (Pinus sylvestris) og Almindelig Bjerg-Fyr (Pinus mugo spp. mugo). Den ser ud til at foretrække saft fra hunblomster. Det kan variere fra lokalitet til lokalitet. Derfor opfordrer jeg til, at man tage ud nogle gange i den voksne Grøn Busksommerfugls flyvetid, og undersøger hvad den foretrække på gældende lokalitet.
Værtsplanter
Busksommerfugl bruger flere arter af værtsplanter. Den forekommer ret lokalt i Danmark, derfor formoder man også, at den på sine lokaliteter foretrækker forskellige værtsplanter. De mest udbredte værtsplanter til æg og larver er Gyvel (Sorothamnus scoparius) (benyttes ikke på Sjælland), Tørst (Frangula alnus), Mosebølle (Vaccinium uliginosum) og Tranebær (Oxycoccus palustris). Den er også set lægge æg på Revling (Empetrum nigrum), Kællingetand og Brombær (Rubus sp.), men dette er meget sjældnere. Vil man forvalte/beskytte en Grøn Busksommerfugle population, så er det vigtigt at undersøge, hvilken slags værtsplante, som arten benytter.
Adfærd
Grøn Busksommerfugl er virkelig en hurtigt flyver. Den er umulig at følge mens den flyver. Det gør det ikke nemmere at finde den, at den er grøn. Den er nemmest at finde siddende. Men her er den frygtelig svær at se, da man oftest vil kunne finde arten på buske eller mindre birketræer, hvor den er godt camoufleret. På bladet forsøger den, at holde sig vinkelret mod solen. Derfor kommer den op ad dagen til at sidde mere og mere skråt. Hannerne holder små territorier. Skulle der komme en nektarsøgende hun forbi, undersøger hannen den straks for mulig parring. Hunnen flyver længere omkring, som ved de fleste andre dagsommerfugle, for stille at finde nektarplanter og æglægningssteder.
Grøn Busksommerfugl beskyttelsesmetode
Busksommerfuglene er ikke så vel studerede i Danmark. Grunden er at de tit holder til i træer og buske, hvor det kan være svære at observere dem. Men eksperter har observeret nogle tydelige livsbehov hos Grøn Busksommerfugl. Herunder kan du finde en tre-trins-guide til Grøn Busksommerfugl:
Tre-trins-guide til en Grøn Busksommerfugl lokalitet
1 Nektarplanter og værtsplanter:
Tjek din lokale population for hvilke nektarplanter og værtsplanter de benytter, og fokuser på at pleje dem. Tilgroning er en trussel for arten, da værtsplante-buskene udskygges af høje træer. Skab en varieret veksling i landskabet. Til værtsplanter-urterne skal man holde åbne og delvis skyggede områder. På større lokaliteter, kan man også eksperimentere, ved at tilføje nektar- og værtsplanter som ikke findes i forvejen, og se om Grøn Busksommerfugl benytter dem.
2 Sikring af næringsfattigheden:
De planter som Grøn Busksommerfugl er tilknyttet, trives i næringsfattig jord. Derfor må man sikre at jorden ikke tilføres næring. Lad moser leve deres cyklus og plej standeng og hede, så de forbliver udpinte. Selvfølgelig er næringstilførsel fra luften et problem her især i Jylland, hvor kvælstof tilføres en del fra luften fra især svineproduktion. Indtil politikkerne får gjort mere ved problemet, kan både omkringliggende landbrug og natur hjælpe, ved at plante flere kløverplanter, som optager kvælstof fra luften.
3 Korrekt pleje af lokalitet med mikrohabitater:
Grøn Busksommerfugls levesteder kan i større eller mindre grad være tilvokset af træer. Grøn Busksommerfugl kan godt lide at sidde i på buske op til to meters højde (udover værtsplanter er Birk også brugt). Sørg for at der er et godt udvalg af dens foretrukkende buske i den højde. De skal både få masser af lys, delvist skygge og lys og nogle der står mere i skygge. Så har arten gode chance for at finde et passende mikrohabitat til æg, til at slikke sol og finde læ fra vejr og vind. Grøn Busksommerfugl kan også lide at slikke sol på varmt sand eller bar jord (i moser). Jeg vil i øvrigt stærkt anbefale, at man henvender sig til en ekspert i dagsommerfugle, hvis man selv ikke er det.
Mere information om Grøn Busksommerfugl
Hvis man ønsker mere viden om Grøn Busksommerfugl, vil jeg anbefale Danske-natur.dk, Lepidoptera.dk eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle i sværhedsgrad 3, kan i bl.a. læse om Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe).
