Okkergul Pletvinge
Melitaea cinxia (Linnaeus, 1758)
Navnets betydning
En sommerfugl der må siges at være okkergul i grundfarven, så har den et plettet mønster. Navnet er helt genialt – Okkergul Pletvinge. Det dansk navn er relativt nyskabt. Det blev introduceret i 1990 i forbindelse med en undersøgelse om de danske dagsommerfugles udbredelse. Det latinske slægtsnavn “Melitaea” er eksperter ikke 100 % sikre på, hvor kommer fra. Men det menes at komme fra enten det græske “meli”, som betyder honning eller melitaios, som hentyder til noget med Malta. Det med honning giver god mening, da arten i sin voksne og omkringflyvende livsfase er meget glad for blomster og nektar. En tredje mulighed er at arten er opkaldt efter den romerske jagtgudinde Diana, hendes tilnavn var Melitaea. Artsnavnet Cinxia kommer af det latinske cinctus = bælte. Det kan oversættes til “den bæltebærende”, hvilket er tilnavnet for den øverste romerske gudinde Juno – gudinden for kvinder og fødende.
Det latinske navn udtales: Melitæa sinksia.
Kendetegn
Grundfarven på vingeoversiden kan variere en smule i farven, især hunnens. Hendes farver kan svinge fra okkerorange (som hannen) til meget lys okker eller beige-gul. I sjældne tilfælde kan grundfarven være nærmest hvid. Okkergul Pletvinge kan godt minde om Brun pletvinge. Men ser du på vingeundersiden, vil du kunne se sorte pletter på Okkergul pletvinge. Dem har Brun Pletvinge ikke. Hunnen er lidt større end hannen, hun har rundere vinger, og hun er ikke så skarpt tegnet som hannen. Desuden har hunnen mange spredte sorte skæl. De gør, at hun kan virke til at være sortere end hannen, selvom hendes grundfarve er lysere. Båden hannen og hunnen kan se helt beskidte ud, pga. de sorte skæl. Det gælder både de nyklækkede som slidte voksne sommerfugle. De sorte tegninger kan på nogen individer være så markante, at de ligner bånd. Vingefanget er på 35 mm – 46 mm.
Æg, larve og pupper
Æggene
Æg fra Okkergul pletvinge lægges i hobe på mellem 50 – 100 stk. på undersiden af værtsplantens blade. Hunnen går meget op i at vælge den helt rigtige værtsplante. Faktisk kan det være mere end en hun, som ha udvalgt det samme blad, på den samme plante, til sin æglægning. Det giver mening, da langt de fleste af hunnerne lægger ALLE deres æg på et blad. Hvis hun ikke lægger alle æg på et blad, skyldes det tit, at hun er blevet forstyrret, mens hun var i gang. Derfor er det vigtigt, at du hver år undersøger, om der er et sted i haven, hvor der er flest hunner, der lægger æg. Dette sted kan du favorisere, men hav altid lidt værtsplante spredt i hele haven, så hunnen har mulighed for at finde passende æglægningssteder uanset årets gældende vejrforhold.
Larverne
Efter er par uger kommer larverne ud af æggene, de lever i et bofælleskab, hvor de sammen spinder et spind henover planten, som skal beskytte dem mod fjender, mens de spiser (i starten) små huller i bladene. Spindet er samtidig isolerende, og temperaturen hæves i boet. Larverne er virkelig gode til at regulere temperaturen i boet, så den passer til at de hele tiden er mellem 33 – 34 grader varme. De sørger for at undgå overophedning ved at søge skygge eller ved at strække kroppen for at blotlægge de lyse sølvskinnende forbindelser mellem hvert kropssegment. Det gør, at solens stråler mere reflekteres end absorberes.
Når værtsplanten er spist, udvides boet til flere planter. Dette står på hele sommeren. Her når de at skifte hud 4 – 5 gange og vokse til en længde på en halv til en hel centimeter. De er brunlige til den sorte side med gråsort hoved. De har hår og torne (på bagenden), som er lysere end den mørke grundfarve, og de sidder tæt (lad være med at samle den op, du får hårene i fingrene. De klør, giver udslæt og kan ikke fjernes). På afstand ligner det, at larven har grålige længdelinjer. Når det tidligere efterår er kommet, spinder larvekolonien et ekstra solidt spind tæt ved jordoverfladen med indrettede små kamre, som de overvintre i. Spindet kaldes “hibernaculummet”, det er rundt, på størrelse med en tennisbold, vandtæt samt kan tåle oversvømmelse på længere tid uden at larverne skades.
Når temperaturen bliver 13 grader eller over i marts/april (på larvernes lokalitet), kan du være heldig at se larvernes første solbadning. Her ligger de i en tæt klump, som hæver temperaturen, så den bliver 20 grader. Det hjælper fordøjelsen, og studier tyder på, at larverne på denne tid af året kun spiser i solskin. Som foråret får fat, forlader de deres vinterhi og opsøger straks nye friske vejbredsplanter. Her kommer de længere og længere fra spindet, som de til sidst kun bruger til overnatning. Efter deres sidste hudskifte og 10 måneder i kolonien forlader de store søskende nu hinanden og deres fælles spind.
Pupper
Larverne finder et godt sted at forpuppe sig. Deres krav til puppested er ikke vel undersøgt, men de ophænges altid lavt i vegetationen. Puppen klækker efter ca. 2 – 3 uger, og det er nu ca. midt i maj.
Udbredelse
Før i tiden var Okkergul pletvinge vidt udbredt, og den levede i store dele af Danmark. Den ser nu ud til at have været mindre udbredt i Vest- og Sønderjylland, og det sydfynske øhav. I den sidste halvdel af 1900-tallet er den forsvundet fra mange af de indenlandske lokaliteter, især på øerne. Den er ikke set på Bornholm siden 1968. Her har den ellers levet ved både Hammershus, Sandvig, Snogebæk, Dueodde. Den er også forsvundet fra Anholt og Ærø. Men på trods af tilbagegangen, har den ikke ændret status – det er stadig Danmarks mest almindelig pletvinge – hvilket ikke siger så meget – mange af de andre er godt truede i dagens Danmark. I dag findes Okkergul Pletvinge flere steder i Jylland. Den lever i både Nord- Midt- og Sønderjylland, og det er både på indlands- samt kystlokaliteter. Den er færrest steder i Sønderjylland. Som nævnt har arten mistet mange levesteder på Fyn og Sjælland. I Nord- og Nordvestsjælland findes stadig en del ret sunde bestande med mere eller mindre god metapopulation. Det samme gælder for Syd- og Nordfyn. Den er ret talstærk på Samsø, og så blev den i 00’erne genfundet på Lollands sydkyst. Her er den ellers ikke fundet i flere årtier. Tidligere har den levet ved både Knuthenborg, Kældskov, Oreby, Egholm skov samt Ulfshale på Møn.
Krav
Metapopulationsstruktur
Hvis du ønsker at Okkergul pletvinge skal trives på din grund, så er det nødvendigt med en langsigtet plan, hvor den population som du evt. skaber hjemme hos dig selv (eller har hos dig selv), sættes i forbindelse med et større netværk at populationer. Det er altså vigtigt, at du får lavet en såkaldt Metapopulation. Studier fra Åland i Sverige har vist, at arten for at overleve på sigt er afhængig af en metapopulationsdynamik. En dynamik, hvor flere små populationer hænger sammen takket været spredningsveje og såkaldte trædesten, som blot er striber og pletter af natur, som er identiske til deres levesteder. En sådan struktur giver en sund bestand af sommerfugle. Det sikre en god balance mellem lokal uddøen (fx pga. for høje temperature enkelte år) og genindvandring fra de andre nærtliggende populationer. Det sikre også at gener blandes, så arten undgår indavl, hvilket på sigt stiller Okkergul pletvinge dårligt i forhold til sygdomme, parasitter, klimaændringer osv. Middelafstanden mellem dellokaliteterne skal være på 240 m, da den gennemsnitlige afstand som migrantindividerne tilbagelægger er 590 m. Husk at det kun er 80 % af individerne der flytter sig fra deres lokalitet.
Yngleområderne
Yngleområdet dækker ikke som sådan et stort areal. De fleste ligger på et sted mellem 0,1 til 1,0 hektar, men de gerne op til 300 m2. Okkergul Pletvinge er til gengæld meget afhængig af, hvor mange nektar- og værtsplanter, som findes på lokaliteten. I Danmark findes ikke studier af, hvor tæt disse skal være. Men i Holland og i Belgien viser studier, at der minimum skal være 7 – 10 værtsplanter på m2, for at en gennemsnitslarvekoloni på 43 individer har nok at spise. De er nemlig ikke særligt mobile i de første 5 – 6 stadier og de bevæger kun få meter væk fra klækkestedet. Optællinger af værtsplanter omkring 25 larvespind på to gode lokaliteter fortalte at 24 – 29 værtsplanter pr. m2 pr. larvekoloni er optimalt. Antallet af nektarplanter, skal i følge undersøgelsen, lægge på 1 – 10 pr. m2.
Vegetationshøjden
Uanset hvilken naturtype, som din Okkergul pletvinge population lever på, så er det vigtigt med en god variation i vegetationshøjden. Det sikre at larverne trives. Undersøgelser på gode lokaliteter viser, at det er bedst med en strukturmæssig diversitet rundt om larvespindene med vekslende kort og høj vegetation. I forårsmånederne var 70 – 86 % af vegetationen lavere end 15 cm, og 20 % lavere en 5 cm. Sensommerens og efterårets overvinteringsspind var i kontrast observeret i relativt høj vegetation. Det bestod desuden primært af vissen græs i 15 – 25 cm. Heri er larvespindet placeret i mindst 5 – 8 cm. højde fra jordoverfladen.
Andre krav
Jordens surhedsgrad og kvæstofindhold må ikke være for høj. Arten har brug for en ret kalkholdig jord med et lavt kvælstofindhold, og den nyder et vist slid på sine levesteder. Det kan være fra mennesker eller græssende dyr, som kan skabe den meget slidte vegetation omkring værtsplanterne. Levestederne må meget gerne være åbne og lysbeskinnede. Buske og træer skal helst kun dække en tredjedel af randzonerne. Det skaber åbenheden arten skal bruge for at kunne sprede sig og finde mad, men også det læ, som den skal bruge.
Plejen af levestedet
Et særligt fokus på larverne
Studier viser at det for alle sommerfugle er det mest vigtige, da det afgør om arten overlever på sigt. Det er særligt relevant for Okkergul pletvinge, for larverne lever her i koloni. Der skal skabes en variation i vegetations (planternes) højden på mikroplan. Altså nede hvor larven lever. Det skal være et varmt mikroklima i de enkelte yngleområder. Det kan du skabe ved ekstensiv græsning (en god pleje for folk med større arealer) eller ved at høslæt, hvor de fjerne de afklippede plantedele. Sidstnævnte er det, som du skal gøre på din sommerhus grund eller villagrund. Med mindre du kan få dine naboer med på ideen. Det kræver meget plads at lave en succesful græsning.
Høslæt
Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. Husk at udføre det, så du kun fjerner en fjerdel af vegetation, og gør det sådan, at du aldrig høster ved larvespindene. Det kan give et mosaikmønster, som metoden også er opkaldt efter. Har du en mager jord, kan du godt høste en gang til september – igen uden om larvespind. Og har du en nærringsrig jord, kan du planlægge to årlige høslæt med det samme. Det første i midt juli, det andet i september. Høslæt er vigtigt, fordi det trækker nærigstoffer ud af jorden, hvilket er godt, for vi vil have en næringsfattig jord, som sikre at de mange blomster trives. Gødning hjælper kun et lille udvalg af arter, og skaber for tæt og fugtig en vegetation til at sommerfuglen (sommerfugle og rigtig mangen andre insekter i det hele taget) trives. Du skal slå græsset, så det bliver 12 – 15 cm højt.
Græsning
Inden plejen (anset om det er græsning eller høslæt!) igangsættes, skal yngleområderne lokaliseres og larvespind skal afmærkes i både forår og sensommer. Herefter skal plejen udføres, så du får placeres flest dyr på de steder, hvor koncentrationen af larvespind er mindst. Her er aflastningsfolde også en rigtig god ide, hvis du opdager, at der sker for meget græsning ved larvespindene. I aflastningsfolde (som aldrig skal lægges i kritisk vigtige områder), kan du tilskudsfodre, hvis det er nødvendigt. På næringsfattige levesteder bør græsningstrykket ikke overstige 0,1 storkreatur pr. hektar. Det er bedst med heste eller ponyer, for de spiser i mindre grad blomsterne end køer og får. De slider også meget på vegetationen med deres hove, hvilket giver det varme mikroklima, som Okkergul pletvinge elsker. Det skaber samtidig mulighed for nye friske værtsplanter.
Den vigtige metapopulationsstuktur
Plejens største fokus skal være på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder, så du kan få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Genskabelse af tidligere levesteder eller forsøg på at skabe nye, skal sket tæt på de steder, hvor arten lever i dag. Det kan sagtens være på privatjord. Afstanden til de nuværende levesteder må helst ikke være over 1 km. Sørg for, at der en levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Okkergul pletvinge kan finde din have. Da det bliver svært for Okkergul Pletvinge at sprede sig så langt. Husk, du kan altid spørge mig eller andre eksperter til råds.
Nektarplanter
Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Okkergul pletvinge foretrækker. De er opstillet efter levested. Generelt skal det siges, at arten er meget glad for vilde gule blomster. Samt at den (som alle andre sommerfugle) formentlig foretrækker forskellige planter, alt efter hvilke konkrete populationer, vi taler om.
Planter fra overdrev
- Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum)
- Blåhat (Knautia arvensis)
- Høgeurter (Hiracium spp.)
- Lægeoksetunge (Anchusa officinalis)
- Slangehoved (Echium vulgare)
Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge
- Høgeurter (Hiracium spp.)
Planter der kan vokse både vådt og tørt
- Høgeurter (Hiracium spp.)
- Mælkebøtter (Taraxacum spp.)
- Vårbrandbærger (Senecui vernalis)
Værtsplante
Denne sommerfugl er særligt glad for at lægge sine æg på Lancet Vejbred (Plantago lanceolata). Men det sker, at den også bruger Strandvejbred (Plantago maritima). Derfor er det en god ide, at have begge i haven, og så undersøge planterne for æg og larver. Så kan du studere, hvilke planter dine lokale Okkergule pletvinger foretrækker og favorisere dem lidt. De værtsplanter der vælges, er ofte ret små, unge og med små blade. Den står gerne i læ i en lille sådan lidt beskyttet fordybning – og så er den omgivet af bar jord. Den bare jord medvirker til at der opstår det helt rigtige varme mikroklima omkring planten. Det er et must for en succesful udvikling af æg og larve. Der kan være en meget stor forskel på antallet af individer fra år til år. Larverne er især udsat, hvis det er meget tørt en sommer. For det fører til at værtsplanten udtørrer.
Flyvetider og antallet af generationer
Okkergul pletvinge er på vingerne fra midt i maj til begyndelsen af juli. Der er flest på vingerne ved månedsskiftet mellem maj og juni. Flyvetiden kan påvirkes af, om det er et varmt eller koldt forår. Hvis det er et koldt forår, klækkes pupperne senere, hvis det omvendt er et varmt forår, kan pupperne klækkes tidligere. Okkergul pletvinge har kun en generation i Danmark om året. Selvom flyvetiden er relativ lang, så lever hvert individ ikke mere end en uges tid som voksen. Der er tit rigtigt mange Okkergul pletvinge på en lokalitet, og du kan faktisk være heldig, at få op til hele 100 individer flyvende rundt i dit nabolagt og din have på en gang (under de helt rigtige forhold altså). Okkergul pletvinge er relativ mobil. Ca. 20 % af individerne i en population flyver op til 1 km væk fra hvor de er klækket.