Sortplettet bredpande
Carterocephalus silvicola (Meigen, 1829).
Navnets betydning
Navnet “silvicola” er latin og betyder skovbebor, hvilket er meget passende for arten. Slægtsnavnet “Carterocephalus” kommer af det græske karteros = stærk + kephale = hoved. Det henviser til dens bredepande, og kunne derfor være betegnende for en hvilken som helst bredpande.
Kendetegn
Sortplettet bredpande er meget karakteristisk og ikke til at forveksle med andre dagsommerfugle arter i Danmark. Den kan for det utrænede øje minde om natsommerfuglen Kløverugle, som trods at være en natsommerfugl, flyver om dagen. Grundfarven er orange-gul med sorte tegninger på forvingens overside. Oversiden af bagvingerne er sortbrun med gule tegninger. Du kan kende forskel på hannen og hunnen, for hannen er i langt de fleste tilfælde meget mere gul, mens hunnen er meget mere sort end modsatte køn. Undtagelser fra reglen forekommer. Vingefanget er for begge køn 22 – 28 mm.
Æg, larve og pupper
Ægget er et fint lyst gulhvidt, halvkugleformet skinnende og glat lille mirakel på værtsplanten. Det lægges enkeltvis på værtsplanten, og det klækker efter et par uger. Larven der kommer ud er græsgrøn med ensfarvet hoved og gullige længdestriber, hvilket passer godt til værtsplanten. Den spinder kanterne af et græsblad sammen til et rør, som den skjuler sig i og kun forlader, når den skal have noget at spise. Den overvintre som fuldvoksen larven i bladskjulet og bliver lysebrun med mørkere striber, som græsset visner mere og mere. Når varmen er tilpas igen til foråret, forlader larven sit skjul og forpupper sig mellem visen græs. Som puppe er den slank, lys sandfarvet med brun rygstribe for optimal camouflage, fint stribede skedevinger og hovedet trukket ud i et spidst næb. Den er ophængt i en livline og fæstnet i bagenden.
Udbredelse
I dag lever Sortplettet bredpande kun fåtalligt nogle få steder omkring Storskov ved Maribo på Lolland (det inkludere: Storskov, Søholt, Hundegave, Favrsted skov, Holmeskov, Svinekobbel, Skelsnæs, muligvis flere). Her ses desværre kun få individer hvert år. Der vides ikke meget om, hvordan den tidligere har været udbredt, andet end at den har levet i Hanenov Skov på Falster og er fundet en enkelt gang på Møn. Den kan muligvis stadig findes rundt omkring i nogle skove på Lolland. Men den ha været stærkt eftersøgt de sidste mange år uden held. Hvis vi kigger på Europakortet er Sortplettet bredpande udbredt mod øst. Ligeledes findes den flere steder i Mellemskandinavien samt i Finland. Den mangler helt i Mellem-, Syd- og Vesteuropa.
Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 4)
Sortplettet bredpande findes i dag kun på Østlolland, som tidligere nævnt. Her lever den i de fugtige lysåbne skove, hvor den flere steder flyver sammen med Brunlig- og Rødlig Perlemorsommerfugl, to andre af vores meget truede sommerfugle. Den er særligt glad for brede vejrabatter med meget rig urtevækst. Hvis du opdager den på din matrikel, vil jeg stærkt anbefale dig, at du får hjælp af en professionel til at planlægge og udføre en succesfuld forvaltning.
Krav til levestedet
Vi kender ikke Sortplettet bredpandes præcise krav til levesteder i Danmark. Det er meget dårligt undersøgt. Men vi ved, at den kræver nogle fugtige og halvnæringsrige lysåbne skovområder med mange lysninger, brede rabatter langs skovvejene og åbne græsområder. Det er ca. et krondække på 25 – 40 %, som er passende for sommerfuglens yngleområder, og hele Sortplettet bredpandes levested skal holdes fri for gødning og sprøjtegifte. Det er vigtigt med et godt udvalg af nektarplanter i artens flyvetid. Det er især lave planter på under 25 cm, som Sortplettet bredpande fortrækker (mere om det under nektarplanter).
Det er vigtigt med et stort udvalg af værtsplanter under de helt optimale forhold. Undersøgelser viser desuden, at hvis arten skal kunne opretholde en stabil bestand, skal dens levested være på mindst 5 hektar. Levestedet skal naturligvis både opfylde æg, larve, puppe og det voksne individs behov. En metapopulationsstruktur er at foretrække (altså en struktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener).
Plejen af levestedet
Lysåben skovdrift
Dette er til dato det bedste bud på en plejeform, som kommer Sortplettet bredpande til gode. Plejen skal have fokus på vedligeholdelse og nyskabelse af lysåben løvskov med brede blomsterrige rabatter langs skovveje, i lysninger og ved kontinuerlige små rydninger inden for kort afstand af eksisterende levesteder. Hertil er det også vigtigt at sørge for gode spredningsmuligheder mellem levestederne, så der kan komme udveksling i generne. Det skal forhindre indavl, som kan skade arten på sigt. Det opnås bedst ved at gøre rabatter 5 – 20 m brede og sørge for, at de holdes åbne.
Det kan du gøre med høslæt, men kun hvor de tager ca. 1/5 del af gangen. Det er formentlig bedst om vinteren. Resten af året er Sortplettet bredpande meget tilstede på værtsplanterne. Denne metode er også til stor gavn for de øvrige insekter, der lever i skoven. Af redskaber til slåning kan anbefales en fingerklipper eller anden skånsom metode. Alt afklippet materiale skal du fjerne. Det kan også anbefales at fælde træer i tættere beplantede dele af skoven. Det skaber den lysåbne og varme natur, som Sortplettet bredpande skal bruge.
Æglægningsstederne
Lige nu er de tilbageværende populationer truede, og derfor er det vigtigt at få kortlagt æglægningsområderne. Det er vigtigt, så du ikke får skadet disse strengt vigtige områder ved høslættet. Dette område skal stå fri hvert år for høslættet. Det vil flytte sig eftersom mikroklimaet i skovbunden ændres, og sommerfuglen hele tiden finder det mest optimale sted at lægge æg. Det er også vigtigt at levestederne ikke udsættes for gødning eller sprøjtegifte.
Græsning frarådes på det kraftigste
Rewilding projekter med diverse græssende dyr frarådes (det gør alt græsning i øvrigt). Det vil kunne skade Sortplettet bredpande meget, og med en så sårbar art, er det vigtigt at være meget forsigtig i plejen af levestederne. Ikke engang mindre områder i levestederne bør udsættes for denne pleje. Det er som tidligere nævnt meget vigtigt, at du alliere dig med en ekspert i sommerfugle, før du går dybere ind i et forvaltningsprojektet for arten. Du vil muligvis kunne forsøge med vintergræsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Men igen – kun med en ekspert ved hånden!
Den helt ideelle skovdrift på det tilbageværende levested, er stævningsdrift og driftede skovenge samt brede blomsterrige rabatter langs nogle af skovejene i en mosaik med mere urørt lysåben naturskov. Så skal alt dræning ophøre, og som nævnt ingen gødskning eller eller sprøjtemidler. Heller ikke på nærtliggende landbrugsarealer. Arten trænger gevaldigt til førstehjælp, så denne pleje kan kun komme for sent i gang, hvis vi ønsker, at arten skal eksistere i Danmark i al fremtid.
Nektarplanter
Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Sortplettet bredpande foretrækker. De er opstillet efter levested.
Planter fra overdrev
Sortplettet bredpande lever i fugtige skovdele, der er umiddelbart ikke registret nogle overdrevsplanter, som den søger nektar på.
Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge
- Fladstjerner (Stellaria), her er mange forskellige arter.
- Krybende læbeløs (Ajuga reptans)
- Stinkende storkenæb (Geranium robertianum)
- Tveskægget ærenpris (Veronica chamaedrys)
Planter der kan vokse både vådt og tørt
Sortplettet bredpande lever i fugtige skovdele, der er umiddelbart ikke registret nogle planter i denne katergori, som den søger nektar på.
Værtsplanter
Det er ikke undersøgt i Danmark, hvilken værtsplante Sortplettet bredpande foretrækker. Men det er bevist at den bruger både:
- Engrørhvene (Calamagrostis canescens)
- Miliegræs (Milium effusum)
Det kan tænkes at den også bruger planter som:
- Almindelig kvik (Elymus repens)
- Skov-stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
Adfærd
Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd
Hannerne beskytter sine territorier, som er små stykker af blomstervegetation. Her sidder han på græsser og større blade af højere urter. Den er fx glad for at bruge bregner og mangeløv, som udkigsposter efter hunner at parre sig med, hanner at slås med, samt andre insekter som ikke skal være konkurrenter til territoriets ressourcer. Begge køn elsker at sole sig, og de er glade for at suge nektar. Derfor er et stort udvalg af nektarplanter en rigtig god ide for arten. Til æglægningen søger hunnen hovedsageligt efter værtsplanter, som vokser i halvskygge under buske, i kanten af skovbryn, i grøfter, langs skrænter eller lignede.
Flyvetider og antallet af generationer
Sortplettet bredpande flyver fra slutningen af maj til sidst i juni. Flyvetiden kan variere alt efter temperaturen om foråret. Levetiden for den enkelte voksne sommerfugl er sjældent mere en to uger, og de fleste lever kortere tid. Den er meget stedbunden. Det er en sjælden begivenhed at sommerfuglen bevæger sig væk fra den lokalitet, hvor de er klækket. Den radius de flyver indenfor, forventes ikke at være mere end et par 100 meter. Enkelte individer strejfer lidt længere omkring, og de kan kolonisere egnede ubesatte områder i nærheden. Derfor er en funktionel metapopulation et must.