Navnets betydning

Skråstregbredpande har en del ligheder med sin nærme slægtning Stregbredpande. Navnet er ikke en undtagelse. Det danske navn er lidt kedeligt, men også 100 % genialt til at beskrive arten. Det blev introduceret af Henriksen og Kreutzer i 1982. Før i tiden blev den ofte kaldet Okkergul bredpande, hvilket ikke var så beskrivende, da den har samme farve som netop Stregbredpande. Men fordi hannen har en meget karakteristisk skråstreg på vingen, passer det nye navn godt.

Det latinske slægtsnavn “Thymelicus”, kommer fra græsk thumelikos = kordeltager i et græsk drama. Navnet kommer nok af, at Korddeltagerne dansede i dramaerne, og Skråstregbredpande har som voksen også en dejlig livlig flugt. Det latinske artsnavn betyder skov, sylva = skov. Men navnet er ikke særligt heldigt, for Skråstregbredpande har ikke nogen særligt tilknytning til skov.

Det latinske navn udtales “Tymélikus sylvéstris”.

Kendetegn

Skråstregbredpande og dens nære slægtning Stregbredpande er meget nemme at kende fra andre bredpander, den mangler nemlig fuldstændig pletter på vingerne. Deres tegninger består udelukkende af den sorte søm, mere eller mindre fremtrædende ribber og en tynd stribe duftskæl på hannens forvinger. De to arter ligner nu hinanden rigtigt meget, og det kan være meget svært at kende forskel. Vil du gerne kunne kende Skråstregbredpande fra Stregbredpande, så har Skråstregbredpand altid en orangebrununderside på følehornsspidsen, mens den er kulsort hos Stregbredpande. Nogen gange kan den godt være meget mørkebrun hos Skråstregbredpande – men ALDRIG kulsort. Du kan se efter, ved at kigge på sommerfuglen forfra eller skråt nedefra.

Hannerne kan du desuden kende fra hinanden ved, at de har markante duftstriber på forvingeoversiden, som er netop de streger, der lagt navn til arterne. De ser forskellige ud. Skråstregbredpande er lang og buet, mens Stregbredpande har kort, lige og meget spinkel streg. I virkeligheden består stregen hos begge arter, af en lang streg og en kort der mødes. Hunnerne kan ikke kendes fra hinanden på vingeroversiderne, da de ikke har disse duftstribe/streger, der skal du bruge følehornstrikket. Hunnerne er størst. Vingefanget er 23 – 28 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Som hos Stregbredpande lægger hunnen sine æg i små rækker i bladskeden (der hvor bladet “knækker” på græsset inde ved stænglen) af forskellige græsser (se under værtsplanter). Det nylagte æg er hvidt men bliver hurtigt lysegult. Det har form som en oval håndsæbe med en fordybning i midten, igen som Stregbredpande, men Skråstregbredpandes er mere afrundede.

Larverne

Larverne klækker efter tre uger i ægget. De spinder med det samme en lille silkekokon, der ikke er meget større end æggene. Her overvintre de, og de kommer først frem af kokonerne igen, når der er godt gang i foråret. Det er som regel i slutningen af april. Her kravler de fra de visne bladskeder og hen til nyt frisk græs. Her spiser de i 6 – 7 uger, hvor den imens bor i et rør lavet af et græsblad, som den har spundet sammen. Den forlader det kun, når den spiser. Den færdigt udviklede larve er græsgrøn med gullige længdestriber på ryggen og hvide fodlinjer. Hovedet er ensfarvet grønt, hvilket gør du let kan kende den fra Stregbredpande. Dens larve har et stribet hoved.

Pupperne

Når den er klar, forpupper den sig i et løst spind mellem nogle græsblade, som den har spundet sammen. Puppen ligner Stregbredpandes, men du kan kende forskel på dem, ved at se på “næbbet”. Forrest har den en rødbrun spids, og er mere afstumpet på Skråstregbredpande. Den klækker efter et par uger.

Udbredelse

Det er en sommerfugl med en iøjnefaldende udbredelse. Den er helt almindelig i Jylland, Fyn, Samsø, Langeland samt en masse små øer vest fra Storebælt. Men findes ikke på Sjælland eller Bornholm, og den har formentlig aldrig levet her. Den lever af mystiske grunde dog også på Læsø, hvilket kan undre, da afstanden til Jylland ellers også er stor her. Der findes observationer fra Møn og Falster, men disse gættes af nogle eksperter til at være fejlobservationer, hvor det i virkeligheden er Stregbredpande. I Europa er den fundet overalt mod syd, men mangler i Irland, det nordlige England og i resten af Norden.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 1)

Det er som nævnt en ret almindelig bredpande i den vestlige del af landet. Du kan sagtens genskabe gode leveforhold hjemme på din matrikel. Hvis du har mod på at møde dens krav. Skråstregbredpande forekommer overalt med halvhøjt uberørt græs. Det kan både være i det åbne land og i større skovlysninger. Den opholder sig mest på steder med godt læ, fx takket være træer eller bakker. Der skal være sol, ugødet og en masse gode nektarplanter. Den lever mange steder sammen med sommerfugle som Græsrandøje, Okkergul Randøje, Lille Ildfugl (hvis planten Rødknæ – Rumex acetosella – er tilstede), samt den føromtalte nære slægtning = Stregbredpande (Thymelicus lineola) som lever på Sjælland og Bornholm også.

Krav til levesteder

Skråstregbredpande lever stort set samme steder som Stregbredpande i det vestlige Danmark. Der er ikke lavet mange danske undersøgelser, der kan fortælle os, om artens krav til levesteder. Der er dog udenlandske studier, som fortæller, at Skråstregbredpande har tendenser til at leve i mere fugtige habitater end Stregbredpande. Den er ret nem at arbejde med. Derfor er den almindelig. Stregbredpande lever mest på enge, men også overdrev, langs kyster og i skovrydninger samt langs grøftekanter og brakarealer i landbrugslandet.

Den kræver højt græs, som ikke står for tæt. Der skal kunne komme godt med lys og varme ned mellem stråene. Der skal være rigeligt af det. Ikke kun nogle få kvadratmeter. Det skal være en stor sammenhængende struktur. Altså en hel eng. Hvis du vil hjælpe arten, skal hele din plæne laves om til denne struktur. Du kan så naturligvis sagtens slå stier ned gennem din eng, hvilket både gør den finere og mere tilkommelig.

Skråstregbredpande er en flittig besøger at nektarplanter. Eksperter har en hypotese om, at jo flere nektarplanter, jo større mængde æg producerer hunnen. Den elsker varme, og har brug for et stort udbud af værtsplanter, som står i sol. En vigtig faktor for at sikre den har det godt, er sammenhæng i levestederne. Den skal bruge den såkaldte metapopulationsstruktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener.

På denne måde undgår Skråstregbredpande indavl og kan hele tiden finde egnede steder at lægge æg. Det er vigtigt for temperature kan godt svinge en del fra år til år, så det er ikke altid samme sted, som har det bedste mikroklima til æglægningen. Mikroklima er det klima som findes nede ved planterne, og som skal sikre at æg og larver er tilpasse i temperaturen, så de ikke dør, fordi det er for koldt eller varmt.

Plejen af levestedet

Alt tyder på, at Skråstregbredpande ikke er sart i forhold til dens levesteder. Den skal bruge dens værtsplante, en åben græsvegetation, de nektarplanter den foretrækker samt en fornuftigt metapopulationsstruktur. Da arten er så almindelig, er det ikke nødvendigvis vigtigt at kortlægge yngleområder på en lokalitet før pleje – men det er altid en god ide. Særligt, hvis det har taget nogle år, før arten fandt din eng.

Høslæt

Den plejemetode som er bedst for Skråstregbredpande er mosaikhøslæt. Det kombineret med udbredelsen gør, at den hører til en af de sommerfugle, som både du med en mindre grund og dig med større grund har mulighed for, at få på besøg. Plejen skal have fokus på skabe og vedligeholde en ret åben og varm vegetation med masser af fritstående græsser samt blomster. Det kan du gøre med høslæt med le, men kun hvor du tager ca. 1/3 del af gangen. Det er bedst en gang i start maj (har du en lille have kan du tjekke din have for larver, før du går i gang), og så et igen i midt/start juli.

Resten af året er Skråstregbredpande meget tilstede på værtsplanterne. Alt afklippet materiale skal du fjerne efter tre dage, men først der, da planterne skal have mulighed for at smide frø, og alle små dyr skal have mulighed for at søge til nye levesteder. Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. 

Græsning

Dette er ikke relevant for mindre haver. Men for dem der overvejer at pleje med græsning eller andet rewilding projekter med diverse græssende dyr. Det skal være med et lavt græsningstryk. Ellers er det ikke til Skråstregbredpandes fordel. Det vil kunne skade sommerfuglen en del, hvis denne plejeform ikke udføres med omtanke. Forsøg evt. med græsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Husk! at det altid er en god ide med en ekspert ved hånden, især hvis plejen også skal komme en truet art til gode!

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er godt på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner gøre arbejdet. I en villa-, sommerhus- eller kolonihave er det sjældent, at krat er et problem. Her skal du være opmærksom på dine hække.

Skråstregbredpande er ikke god til at krydse forhindringer, hvilket er en kategori, som hække falder ind under. Problemet kan løses med huller i hækken (her kan du evt. placere en låge af meget åbent stålnet. Du kan også forsøge med at klippe din hæk i buer, hvor et par af buerne er meget lave (20 – 30 cm over jorden). Disse spredningsveje er naturligvis kun brugbare, hvis der er forbindelse til en bestand eller spredningskorridor. Hvis der derfor er en nabo eller to på Stregbredpandes rute til dig, så prøv om de ikke vil være med på at lave et ny levested til arten.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Plejen bør uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. Det kan være med til, at få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Jeg har ikke kunne finde information om, hvor lang afstanden må være mellem lokaliteterne i Danmark, men et godt bud er ikke over 500 m. Sørg for levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Skråstregbredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Skråstregbredpande foretrækker. De er opstillet efter levested. Det kan være individuelt, hvilke planter de konkrete populationer foretrækker.

Planter fra overdrev

–

Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge

• Fjer-knopurt (Centaurea ssp. pseudophrygia)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplanter

• Fløjelsgræs (Holcus lanatus)
• Blåtop (Molinia coerulea)
• Engrottehale (Phleum pratense)
  .

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannen flyver lavt og hurtigt rundt i vegetationen. De kan som andre bredpander holde små territorier. Herfra flyver den ud og skræmmer ikke kun andre Skråstregbredpander væk, men også andre sommerfuglearter. Når sommerfuglen ikke passer sine territorier eller lægger æg, er den en glad solbader. Den sætter sig i vegetationen med forvingerne halvt åbne og bagvinderne vidt udbredte, og så nyder den varmen, fuldstændig som Stregbredpande.

Den har lange snabler, og de kan suge nektar på mange forskellige blomster. De kan sagtens suge nektar på planter med et langt kronrør, fordi de har den lange snabel. Under blomsterbesøgende sidder de tit med vingerne mere samlede. Om natten eller når de hviler sig i skyet vejr, sidder de med vingerne helt samlede. Hunnen flyver roligt rundt i sin jagt på passende æglægningssteder. Hun sætter så bagdelen ind i bladskeden, og efter lidt rumsteren sætter hun nogle få æg. Hun lægger normalt er ca. 4 – 5 æg.

Flyvetider og antallet af generationer

De første voksne kommer frem omkring slut maj, og de sidste flyver i slutningen af august. De sidste år har vi set flere og flere varme forår, og det har skudt flyvesæsonen i gang allerede i midt maj. I de køligere forår kan flyvesæson være skubbet længere ud på sommeren. Som regel er der flest Skråstregbredpande omkring Sankthans til en uge ind i august. Der er kun en flyvesæson.

Indlægget Skråstregbredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Navnets betydning

Det er måske lidt kedeligt, men det danske navn er 100 % genialt til at beskrive arten. Det blev introduceret af Henriksen og Kreutzer i 1982. Så det er relativt nyt. Før i tiden blev den ofte kaldet Almindelig bredpande, da den var og er godt udbredt i hele Danmark. Men arten har en meget karakteristisk streg på vinge – derfor passer det godt med et navn, der fremhæver dette. Det latinske slægtsnavn “Thymelicus”, kommer fra græsk thumelikos = kordeltager i et græsk drama. Navnet kommer nok af, at Korddeltagerne dansede i dramaerne, og Stregbredpande har som voksen også en dejlig livlig flugt. Det latinske artsnavn betyder lille streg, linea = streg.

Det latinske navn udtales “Tymélicus linéola”.

Kendetegn

Stregbredpande og dens nære slægtning Skråstregbredpande er meget nemme at kende fra andre bredpander, den mangler nemlig fuldstændig pletter på vingerne. Deres tegninger består udelukkende af den sorte søm, mere eller mindre fremtrædende ribber og en tynd stribe duftskæl på hannens forvinger. De to arter ligner nu hinanden rigtigt meget, og det kan være meget svært at kende forskel. Vil du gerne kunne kende Stregbredpande fra Skråstregbredpande, så har Stregbredpand altid en kulsort underside på følehornsspidsen, mens den er orangebrun hos Skråstregbredpande. Nogen gange kan den godt være meget mørkebrun hos Skråstregbredpande – men ALDRIG kulsort. Du kan se efter, ved at kigge på sommerfuglen forfra eller skråt nedefra.

Hannerne kan du desuden kende fra hinanden ved, at de har markante duftstriber på forvingeoversiden, som er netop de streger, der lagt navn til arterne. De ser forskellige ud. Stregbredpande har kort, lige og meget spinkel streg, mens Skråstregbredpande er lang og buet. I virkeligheden består stregen hos begge arter, af en lang streg og en kort der mødes. Ved Stregbredpande ligger den korte streg neden under den lange stregs inderste del, og den er meget mindre. Hunnerne kan ikke kendes fra hinanden på vingeroversiderne, da de ikke har disse duftstribe/streger, der skal du bruge følehornstrikket. Hunnerne er størst. Vingefanget er 22 – 27 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Stregbredpande hunnen lægger sine æg i små rækker i bladskeden (der hvor bladet “knækker” på græsset inde ved stænglen) af forskellige græsser (se under værtsplanter). Det nylagte æg er skinnende og lysegult, men skallen bliver hurtigt mørkere strågul, og efter nogle dage bliver det hvidt og halgennemskinnende. Det har form som en oval håndsæbe med en fordybning i midten.

Larverne

Dette er en art, der overvintre som æg, hvor der er en færdigt udviklet larve indeni. Larven er allerede færdigudviklet efter 3 uger i ægget, men den vælger at vente med at komme ud, til det bliver forår. Du kan faktisk se larven inde i det gennemsigtige æg, den ligger som en lille pølse med sammenbundende ender. Når foråret er i fuld gang – ofte sidst i april – kommer larverne ud af æggene, og de begynder straks at spise de helt friske små græsblade. Larverne spinder bladranderne sammen, så de danner et lille rør. Her skjuler de sig. Den fuldvoksne larve er nemmest at finde først i juni, den laver i reglen ikke et tydeligt rør men hviler sig på oversiden af et græsblad, hvis top er ædt og hvis basis har 1 – 3 meget karakteristiske V-formede gnav. Den er lysegrøn med hvide længdestriber. Hovedet er kontrastrigt stribet. Det gør den nem at kende fra Skråstregspandens larve, som er ensfarvet grøn i hovedet.

Pupperne

Når larven er klar, forpupper den sig med hovedet opad mellem løst sammenspundne græsblade 10 – 15 cm over jorden. Puppen er græsgrøn og slank med et lille afstumpet, hvidt “næb” i forlængelse af hovedet. Når den er ved at være klar til at klække, bliver den mørkere, efterhånden som sommerfuglens farver træder frem gennem puppehuden. Den voksne sommerfugl kommer ud af puppen efter 15 – 20 dage.

Udbredelse

Som nævnt under navnets betydning hed den før Almindelig bredpande. Det er med god grund. I dag er den forsat meget almindelig i Danmark. Selvom det ikke er dokumenteret, er det ret sikkert, at den endda findes på mange af de helt små øer. Hvis du vil, kan du lede efter den på nogle af disse øer, der skal bare være et godt solbeskinnet område, hvor græsset får lov at vokse højt. Den er aldrig fundet på Anholt, og der er ikke mange fund på Møn – måske det skyldes manglende undersøgelser? I Europa er Stregbredpande også meget almindelig, og dens udbredelse når helt op til de sydlige egne i Norden.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 1)

Det er en som nævnt en ret almindelig bredpande, og den vil være nem for dig at hjælpe hjemme i haven. Hvis du har mod på at møde dens krav. Den findes overalt, bare der er solrigt, ugødet OG – den skal bruge højt græs, som ikke er tæt men åben i strukturen. Så kommer der masser af sol og varme ned til æg og larver. Sommerfuglen lever både i våde og tørre områder, den lever på vejskråninger, brede rabatter, overdrev, eng – bare de førnævnte forhold er tilstede. Den lever mange steder sammen med sommerfugle som Græsrandøje, Okkergul Randøje, Lille Ildfugl (hvis plante Rødknæ er tilstede), samt den føromtalte nære slægtning – Skråstregbredpande. Men husk at Skråstregbredpande ikke findes på Sjælland og Bornholm.

Krav til levesteder

Ganske vist har vi ikke mange studier af Stregbredpande i Danmark. Men det er sikkert, at dette er en sommerfugl som du som privat og offentlig, lille have eller stor have, har mulighed for finder vej til dig. Den er ikke særligt sart. Derfor er den også stadig meget almindelig. Stregbredpande lever på enge, overdrev, langs kyster og i skovrydninger samt langs grøftekanter og brakarealer i landbrugslandet. Den kræver højt græs – men ikke kun nogle få kvadratmeter, det skal være en stor sammenhængende struktur. Hvis du vil hjælpe arten, skal hele din plæne laves om til denne struktur.

Den er en flittig besøger at nektarplanter, og et stort udbud kan sagtens tænkes af have en stor indflydelse på mængden af æg, som hunnen producerer i flyveperioden. Den elsker varme, og har brug for et stort udbud af værtsplanter, som står i sol. Desuden har den brug for, at der er sammenhæng i levestederne. Den skal altså bruge den såkaldte metapopulationsstruktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener. Så undgår Stregbredpande indavl og kan altid finde egnede steder at lægge æg. Temperature kan godt svinge en del fra år til år, så det er ikke altid samme sted, som har det bedste mikroklima. Mikroklima er det klima som findes nede ved planterne, og som skal sikre at æg og larver er tilpasse i temperaturen, så de ikke dør, fordi det er for koldt eller varmt.

Plejen af levestedet

Da det er en ret almindelig bredpande, tyder det på, at den ikke er sart i forhold til dens levesteder. Den skal bruge dens værtsplante, en åben græsvegetation, de nektarplanter den foretrækker samt en fornuftigt metapopulationsstruktur. Da arten er så almindelig, er det ikke nødvendigvis vigtigt at kortlægge yngleområder på en lokalitet før pleje. Det vigtigste er at den korrekte pleje bliver gjort.

Høslæt

Den plejemetode som er bedst for Stregbredpande er mosaikhøslæt. Det kombineret med udbredelsen gør, at den hører til en af de sommerfugle, som både du med en mindre grund og dig med større grund har mulighed for, at få på besøg. Plejen skal have fokus på skabe og vedligeholde en ret åben og varm vegetation med masser af fritstående græsser samt blomster. Det kan du gøre med høslæt med le, men kun hvor du tager ca. 1/3 del af gangen. Det er bedst en gang i start maj (har du en lille have kan du tjekke din have for larver, før du går i gang), og så et igen i midt/start juli. Resten af året er Stregbredpande meget tilstede på værtsplanterne. Alt afklippet materiale skal du fjerne efter tre dage, men først der, da planterne skal have mulighed for at smide frø, og alle små dyr skal have mulighed for at søge til nye levesteder. Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. 

Græsning

Dette er ikke relevant for mindre haver. Men for dem der overvejer at pleje med græsning eller andet rewilding projekter med diverse græssende dyr. Det skal være med et lavt græsningstryk. Ellers er det ikke til Stregbredpandes fordel. Det vil kunne skade sommerfuglen en del, hvis denne plejeform ikke udføres med omtanke. Forsøg evt. med græsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Husk! at det altid er en god ide med en ekspert ved hånden, især hvis plejen også skal komme en truet art til gode!

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er godt på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima for Stregbredpande. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner gøre arbejdet. I en villa-, sommerhus- eller kolonihave er det sjældent, at krat er et problem. Her skal du dog være opmærksom på dine hække. Stregbredpande er ikke god til at krydse forhindringer, hvilket er en kategori, som hække falder ind under. Problemet kan løses med huller i hækken (her kan du evt. placere en låge af meget åbent stålnet. Du kan også forsøge med at klippe din hæk i buer, hvor et par af buerne er meget lave (20 – 30 cm over jorden). Disse spredningsveje er naturligvis kun brugbare, hvis der er forbindelse til en bestand eller spredningskorridor. Hvis der derfor er en nabo eller to på Stregbredpandes rute til dig, så prøv om de ikke vil være med på at lave et ny levested til arten.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Plejen bør uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. Det kan være med til, at få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Jeg har ikke kunne finde information om, hvor lang afstanden må være mellem lokaliteterne i Danmark, men et godt bud er ikke over 500 m. Sørg for, at der en levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Stregbredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Stregbredpande foretrækker. De er opstillet efter levested. Det kan være individuelt, hvilke planter de konkrete populationer foretrækker.

Planter fra overdrev

• Læge-oksetunge (Anchusa officinalis)
• Krumhals (Anchusa avensis)

Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge

• Fjer-knopurt (Centaurea ssp. pseudophrygia)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Horse-Tidsel (Cirsium vulgare)
• Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplante

I Danmark lægger Stregbredpande æg på en række græsser:

• Almindelig Kvik (Elytrigia repens)
• Krybende Hestegræs (Holcus mollis)
• Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
• Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
• Eng-Rævehale Alopecurus pratensis)
• Engrottehale (Phleum pratense)

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannen flyver lavt rundt i vegetationen. De kan som andre bredpander holde små territorier. Herfra flyver den ud og skræmmer ikke kun andre Stregbredpander væk, men også andre sommerfuglearter. Når sommerfuglen ikke passer sine territorier eller lægger æg, er den en glad solbader. Den sætter sig i vegetationen med forvingerne halvt åbne og bagvinderne vidt udbredte, og så nyder den varmen. Stregbredpande har lange snabler, og de kan suge nektar på mange forskellige blomster. Takket være den lange snabel, kan de sagtens suge nektar på planter med et langt kronrør. Under blomsterbesøgende sidder de tit med vingerne mere samlede. Når de hviler sig i skyet vejr eller om natten, sidder de med vingerne helt samlede.

Hunnen flyver roligere rundt i sin jagt på gode æglægningssteder. Den bruger både grønt og vissent græs. Når hun har fundet et passende sted, kravler hun baglæns ned af strået på græsset. Bladskeden bliver altid meget omhyggeligt undersøgt med bagdelens spids, for lige at sikre om den er helt i orden. Hun sætter så bagdelen ind i bladskeden, og efter lidt rumsteren sætter hun nogle få æg. I Tyskland er nogen blevet set ligge 20 æg på rad, men det er meget usædvanligt, normalt er ca. 4 – 5 æg i følge Engelske studier. Hvis du åbner et blad, finder du med størst sandsynlighed 4 – 10 æg. Flere hunner kan lægge æg samme sted – så nærmer vi os de 10 æg.

Flyvetider og antallet af generationer

Stregbredpande har en lang flyvetid. De første voksne kommer frem omkring Sankthans, og de sidste flyver i slutningen af august. De sidste år har vi set flere og flere varme forår, og det har skudt flyvesæsonen i gang allerede i starten af juni. I de køligere forår kan flyvesæson være skubbet længere ud på sommeren, og så kan vi se voksne flyve i september. Som regel er der flest Stregbredpander i juli. Der er kun en flyvesæson.

Indlægget Stregbredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Navnets betydning

Både det danske og latinske navn angiver at arten er beskrevet i Frankrig. Armorica betyder på latin Bretagne, som er et område i Frankrig. Navnet henviser til, at den lever sydligt og elsker varme. Hvilket ikke er et dårligt navn. Et forslag til et bedre navn, kunne måske være Grumset bredpande, fordi det er den danske bredpande, som ser mest smudsig ud i farverne. Den står ikke skarpt.

Det latinske navn udtales: Pýrgus armorikánus.

Kendetegn

Den minder i sit udseende meget om sin fætter Spættet bredpande (Pyrgus malvae), men Fransk bredpande er lidt større, ikke så rap i det når den flyver, og dens hvide pletter er ikke nær så i øjenfaldende. Grundfarven er grå/brun. De hvide pletter mangler tilmed nær forvingesømmen (kanten af forreste vinge), og pletterne på bagvingerne er mere udviskede hos Fransk bredpande end hos Spættet bredpande. Der er ikke den store forskel på de to køn. Hunnerne er lidt større end hannerne, men det er stort set ubetydeligt. Det samme gælder for eventuelle variationer i udseendet – de er mere eller mindre konstante i designet. Den større variation, der kan forekomme er en lille smule variation i størrelsen på pletterne. Igen – dette er ikke noget betydeligt. Vingefanget er 20 – 27 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Hunnen lægger æggene enkeltvis oftest på undersiden af værtsplantens blade højest 1 cm fra jordoverfalden. Hunnerne vælger helst skud på ganske små planter, der er omgivet af bar jord eller mos og lav. Ægget ligner ægget af Spættet bredpande fuldstændig, men Fransk bredpande æg har lidt flere længderibber.

Larverne

Efter 10 – 15 dage klækker det lille æg, og den lille larve spinder et lille bladhus, som den spiser indefra. Senere laver den et større bladtelt, som den også bor i og æder indefra. Men i modsætning til det lille bladhus forlader den teltet i ny og næ, for at spise lidt at planten andre steder også. Du kan godt have held med at lede efter bladteltene. De er lette at opspore, for løvet visner og bliver brunligt i kontrast til resten af planten.

Den færdigvoksende larve er dækket af korte hår og er normalt brun med svage mørke og lyse længdestriber. Hovedet og nakkeskjoldet er næsten sort. Larver efter 1. generation er fuldvoksne efter ca. 2 måneder, larverne efter 2. generation (nogen gange 3. generation) overvintre som larve i deres bladhylstre som gangske små i 2. eller 3. stadium. Om foråret vokser de sig store i løbet af april.

Pupperne

Vi kender ikke meget til puppernes levevis i Danmark. Men de er brune med sorte prikker og dækket af et blågråt vokslag, der er tydeligt op vingeskederne. Puppetiden er ca. 2 – 3 uger.

Udbredelse

Før i tiden var Fransk bredpande mere udbredt. Den levede flere steder langs kysterne på Bornholm og i Nord- og Vestsjælland. Den havde mange lokaliteter ved Bornholms sydkyst samt over 20 langs kysten fra Hyllingebjerg ved Liseleje til Kobæk Strand I Nord- og Vestsjælland.

På Sjælland kan nævnes observationer fra: Nostrup,1992. Asnæs, 1980’erne. Hyllingebjerg ved Liseleje, 1987. Asserbo, 1974. Bjerge Nordstrand, 1962. Ordrup Næs, 1962. Haraldsted, 1960. Hald, 1958. Selsø, 1954. Stillinge Strand, 1950. Kobæk Strand, 1950. Nykøbing S. 1947. Store Havelse, 1944. Kregme, 1942. Sonnerup Skov, 1941. Kårup skov, 1941. Lumsås, 1940. Rørvig, 1940. Tibirke Bakker, 1938. Melby overdrev, 1935. Tisvilde, 1927. Dyrnæs, 1913. Gisseløre, 1911.

På Bornholm hvor den er forsvundet fra, kunne man opleve arten ved: Boderne, 1985. Dueodde, 1979. Strandmarken, 1978. Øster Sømarken, 1978. Vester Sømarken, 1976. Slusegård, 1972. Almindingen, 1970. Rø, 1964. Risegård, 1963. Nexø, 1963. Pedersker, 1961. Stampen, 1949. Paradisbakker-ne, 1941. Malkværn, 1936. Kobbe Å, 1935. Galløkken Strand, 1934. Arnager, 1930.

Den er ikke kendt fra resten af Danmark, og siden 60’erne er den gået voldsomt tilbage. I dag findes arten primært på Røsnæs. Her er bestandene ret stabile. Fransk Bredpande er i nyere tid også fundet på en ny lokalitet ved Eskebjerg Vesterlyng og yderligere et par steder. Aller lokaliteterne er i Nordvestsjælland. Røsnæs har formentlig været artens højborg siden langt tilbage i tiden. Det er også et af Danmarks varmeste steder. Værtsplanterne skulle efter sigende stadig vokse i mængder på kyststrækningerne fra Hundested til Kregme, derfor kan stederne stadig forvaltes til artens fordel. Hvis stederne bliver optimale igen – kan arten genudsættes.

De danske bestande er meget isolerede. Arten er forsvundet i Nordtyskland, og ellers kendes kun nogle bestande i Sydøstsverige. Her ser det ud til, at arten har fået det bedre. Arten er vidt udbredt i Mellem- og Sydeuropa, Nordafrika og i Tyrkiet mod øst til Iran. Klimaforandringer kan muligvis være en fordel for arten, hvis vi får genskabt flere af artens overdrev.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 3)

Den lever på sydvendte kyststrækninger og overdrevsagtige områder med meget lav vegetation, gerne græsset. Fransk bredpande er en af vores mest sjældne og varmekrævende arter! Sommerfuglen er i Danmark udelukkende knyttet til varme, ikke gødede og blomsterrige kystskrænter (igen med en ret lav vegetation – det kan ikke understreges nok). Her kan der på en enkelt lokalitet være 100’vis af dem. Da den en ret sjælden sommerfugl, vil jeg anbefale dig, at få hjælp fra en ekspert, hvis du skulle opdage den på din matrikel, og gerne vil hjælpe arten. Den er meget følsom omkring plejen af lokaliteten.

Krav til levesteder

Som nævnt er dette en sommerfugl, der virkelig elsker varme. De danske og svenske populationer findes også kun de steder i vores to kongeriger, hvor der er absolut allervarmest. Hvor der er flest solskinstimer, hvor der er mindst nedbør. Fransk bredpandes værtsplanter trives kun på ugødet næringsfattigt græsland med et solidt græsningstryk. Med dette græsningstryk sikres at værtsplanterne er omgivet af en ganske kort vegetation, og at dyrene laver det perfekte slid, så der kommer pletter med bar jord omkring værtsplanterne.

Mikroklimaet er meget vigtigt for denne sommerfugl. En svensk undersøgelse har vist, at Fransk bredpande forekom på fem lokaliteter, hvor den eneste forskel på disse og fire ubeboede lokaliteter, var at der var 1 grad varmere. Det er også vigtigt med mange nektarplanter på levestedet. Der er ikke undersøgelser der viser, om antallet af individer bliver mindre i tørre somre, hvor der ellers er mindre mad. Men der bliver spekuleret i, om det påvirker den voksne sommerfugls levetid, reproduktionsevne og hermed, hvor mange unger de får.

Plejen af levestedet

Det er en art, som har det rigtigt godt i sit udbredningsområde. Derfor er det vigtigt at bibeholde den gode pleje, undgå gødskning og sprøjtemidler, og fokusere på at udvikle de nærtliggende lokaliteter, som kan blive vildt gode Fransk bredpandelokaliteter. Plejen her er til de større arealer. Hvis du har et sommerhus nær en Fransk bredpande lokalitet, og ønsker at arten finder hjem til din have, kan du forsøge dig med høslæt, som beskrevet under høslæt afsnittet i opslaget om Spættet bredpande.

Græsning

Græsning anbefales for Fransk bredpandes lokaliteter. Dens værtsplanter er korte og trives godt i det græssede landskab, som også skaber det meget varme mikroklima, som denne art er særligt glad for. På både de nuværende og kommende lokaliteter er det derfor vigtigt, at der er fokus på at få skabt en optimal græsning. Her er kvæg langt det bedste græsningsdyr fortæller svenske studier (vi har ikke tilsvarende danske studier, men eksperter i de danske bestande ser samme tendenser i de danske bestande). Fransk bredpande tåler et relativt kraftigt græsningstryk gerne 0,2 til 0,1 kreaturer per hektar, faktisk gerne 0,3 til 0,2 kreaturer per hektar. Det holder vegetationen i den førnævnte gode korte længde og giver gode muligheder for at jorden trædes op.

Det skaber den helt rigtige varme omkring værtsplanterne, som er nødvendig for at planternes vælges til æglægning, og som sikre et perfekt mikroklima til larverne og deres udvikling. Det er vigtigt at understrege at græsning med får ABSOLUT IKKE ANBEFALES! Får presser grønsværen sammen i stedet for at træde den op. Dertil skal det også nævnes, at et hårdt græsningstryk (som det anbefalede her) kan være fatalt for andre sommerfugle og insekter. Det hører til sjældenhederne, at en sommerfugl trives i så hårdt tryk. Derfor er det vigtigt at undersøge sin lokalitet nøje, for at sikre, at andre truede sommerfugle ikke lider skade. For at undgå dette kan det være nødvendigt med at et græsningstryk på 0,2 til 0,1 kreaturer per hektar. Det kan her også være en fordel med aflastningsfolde, som kan sikre, at der ikke overgræsset på de vigtige æglægningssteder i tørre år. Her kan forvalteren evt. tilskudsfodre.

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er ret væsentlige på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima for Fransk bredpande. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner være at fortrække. Særligt kan Rynket rose og Havtorn være en udfordring på de kystnære lokaliteter. Disse skal konstant holdes øje med, da de kan sprede sig hurtigt, og dermed ødelægge en Fransk bredpande bestand.

Den vigtige metapopulationsstruktur

Den er ret lokal, du har med mærkningsforsøg fundet ud af, at den maks. flyver ca. et halvt hundrede meter i løbet af et par dage. I populationerne sker der derfor ikke så meget individudveksling, heller ikke hvis populationerne er blot få hundrede meter fra hinanden. Arten er ret dårligt til at sprede sig, og indtage nye områder. Derfor er det særligt vigtigt, at denne art får muligheden.

Der skal skabes en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Det gøres ved at skabe levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo til en lokalitet. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Fransk bredpande kan finde vej til din have.

Klimaforandringer

Danmark er den nordligste grænse for, hvor arten kan leve. Længere oppe bliver det for koldt. Derfor kan det tænkes, at arten har godt af klimaforandringerne, som vil kunne sikre arten en mere stabil udbredelse i Danmark, hvis vores land plejes optimalt. Med det mener jeg især, hvis vi plejer mere kystnære arealer i Vestsjælland fra landbrugsland til natur med ekstensiv græsning. Så ville vi få etableret trædesten mellem de nuværende lokaliteter samt fremtidige lokaliteter. Dermed kan vi få skabt en stor sammenhængende metapopulation (en population som består af mange små populationer, hvor individerne kan flyve frit frem og tilbage mellem hinanden, hvilket sikre genudveksling, som forhindre indavl), det vil være med til at sikre Fransk bredpandes overlevelse i Danmark på lang sigt.

Nektarplanter

På lokaliteterne på Røsnæs besøger (især den 1. generation) ivrigt mange forskellige blomster. Dens favoritter er listet nedenfor. 2. Generationen besøger Almindelig Knopurt og Rødkløver. Jeg har ikke selv studeret, hvilke planter den foretrækker. Men oplever at der mangler studier af, hvilke specifikke plantearter, som Fransk Bredpande foretrækker. Det kaster jeg mig nok over i fremtiden.

• Høgeurt (Hieracium sp.)
• Knopurter (scabiosa sp.)
• Ranunkler (Ranunculus sp.)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus)
• Rødkløver (Trifolium pratense)

Værtsplante

Et studie fra starten af 1990’erne viste at ud af 270 æglægninger af hunnen af Fransk bredpande på Røsnæs, blev 57 % lagt på; Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris), 38 % lægges på Bakke-Soløje (Helianthemum ovatum ssp. obscurrum) og 5 % på Krybende potentil (Potentilla reptans).

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Fransk bredpande flyver hverken langt eller højt omkring. Den flyver generelt ikke mere end et par cm over de korte blomster på overdrevene på Røsnæs. Den elsker det varme mikroklima ved jordoverfladen, og vil helst ikke undvære det. Den ses mest sole sig i bedste mormor-stil på en dejlig blomst eller direkte på den bare jord. 1. generationens individer besøger ivrigt forskellige lave blomster. De allerbedste blomsterknopper er i 5 – 10 cm højde. Når den bliver skræmt eller går til ro for natten, søger den op i slåenkrat og gemmer sig fra rovdyr og andre forstyrrende væsner.

Den er relativ doven – flyver ikke ret meget eller hurtigt. Det er især iøjnefaldende, når man kender de andre danske arter af bredpander, som har en del mere krudt i rumpen. Selvom den er lidt sløv, er den alligevel svær at følge med øjnene. Den er lille, rap i flugten og så er den grå/brun. Hvis du ikke sammenligner med de andre bredpander, vil man opleve at den trods alt flyver noget omkring, men den er ikke enormt territorial. Den er aggressiv over for andre insekter og sommerfugle, men ikke lige så meget som Spættet bredpande.

Denne sommerfugl er primær aktiv når det er varmt i vejret med klart solskin. Aktiviteten daler kraftigt i køligere vejr, og når der er skygge. Hannen er ikke lige så hidsig i sit territorieforsvar, som andre arter af bredpander. Men de kommer altid tilbage til det område, som de er skræmt op fra. Det er også hannerne, som er lettest at finde, da de leder efter uparrede hunner, kun afbrudt af blomsterbesøg. Parringen ses sjældent. Det er muligvis fordi sommerfuglene skjuler sig mellem tættere plantevækst.

Hunnerne tager det mere stille og roligt. De skal nok blive parret. Så de har tid til længere hvilepauser, solbadning, korte flyveture, blomsterbesøg, og efter en parring – æglægningen. Aktiviteten foregår altid nær jordoverfladen, og ægget lægges på større planter, der står, hvor græsdækker ikke overstiger en højde på 2,5 cm. Planterne skal helst stå i lavninger og være mere eller mindre dækket af bar jord eller larver og mosser. Ægget placeres på Knoldet mjødurt på blade der ligger på jorden, og på Soløje på blade der ligger mindre end en cm fra jordens overflade.

Flyvetider og antallet af generationer

Fransk Bredpande har to generationer årligt. 1. generation flyver fra midt maj til midt juni. 2. generation kommer på vingerne i slut juli. Det ser ud til, at klimaforandringerne har fået Fransk bredpande til at flyve tidligere. 2. generationen er desuden på vingerene i længere tid end 1. generationen. Man kan sagtens finde individer på vingerne i september! De enkelte individer lever maks. 14 dage, men i gennemsnit blot i 4 – 5 dage.

Indlægget Fransk Bredpande blev først udgivet på ildfugl.com.