Beskyttelse af Spættet Bredpande (Pyrgus malvae). Ildfugl.com

Beskyttelse af Spættet Bredpande

Pyrgus malvae (Linnaeus, 1758).

Spættet Bredpande kendetegn

Vingefanget er 19 – 25 mm. Navnet Pyrgus er afledt af græsk purgus, som betyder betyder tårn eller brystværn på en borg. Det tænkes, at det henviser til de tavlede frynser på vingerne. Malvae er afledt af planterne i katostslægten, som kaldes Malvae – hvilket er mærkeligt – Spættet bredpande har ikke tilknytning til disse planter. Det latinske navn giver ikke den bedste mening, men det danske navn er fint. Spættet bredpande referere til den plettede overside. Der er flere danske bredpander med pletter, men denne har flest.

Hannen og hunnens vinger

Vingeoversiden er sortbrun med mange tydligt optegnede hvide pletter (lidt skakbrætagtigt), mens undersiden er lysere brun med hvide pletter. Hannen og hunnen ligner hinanden, men hannens forvingekant er ombøjelig. Det er her hans duftskæl sidder. I Danmark kan den kun forveksles med Fransk Bredpande (Pyrgus armoricanus), men den er mere gråbrun i grundfarven, og færre pletter langs forvingesømmen, og dens pletter på bagvingeoversiden er langt mere slørede. Fransk bredpande er lidt større. Spættet Bredpande kan variere en del i udtrykket af de hvide pletter. Der findes en form kaldes taras, hvor pletterne er aflange. Spættet Bredpande er den mindste af de danske bredpandearter.

Æg, larver og Pupper

Spættet Bredpande lægger kun et æg på hver foderplante. Det lille æg har længderibber og er gulligt eller grønligt. Larven bliver klækket efter ca. 10 dage, og farven på larven kan variere meget alt efter kosten. Så spinder den lille larve et silketæppe over midttribben på foderplantens blade. Heri beskytter den sig, og bevæger sig ud og æder bladoversiden. Efter dens første hudskifte spinder larven bladet sammen til et bladtelt, hvor den bor indtil den er udvokset efter et par måneder (20 mm lang). Nu er larven en smudsig grågrøn farve med sort hoved og med en fint behåret overflade, men variere en del stadig. Den forpupper sig herefter i en slags spundet hylster (kokon) når jordoverfladen. Puppen af Spættet Bredpande er ca. 12 mm lang, og puppetiden varer 10 – 12 måneder – Den flyver først året efter ægget er lagt.

Udbredelse

Spættet Bredpande var tilbage i 1950’erne en almindelig art i det meste af Danmark. Dengang var undtagelsen få fundsteder på Bornholm, og Møn. Den er desværre forsvundet fra mange lokaliteter på Fyn, Sydsjælland, Lolland og Falster. Den kan være overset nogle steder, da den er lille, meget diskret i sin adfærd og dens sortbrune farve falder godt i med omgivelserne. Sidstnævnte er især gældende når den sidder på jorden eller i vissen vegetation. Arten er vidt udbredt i resten af Europa med undtagelse af de nordligste egne.

Foto af Melby overdrev i Nordsjælland. Her lever Spættet Bredpande (Pyrgus malvae), som et af de efterhånden sidste steder på Sjælland. Foto er taget af Zelina Elex Petersen (april 2022).

Forvaltning af Spættet Bredpande (Sværhedsgrad 3)

Det er en følsom art, dens levesteder er forsvundet i stor stil, fordi landet er blevet for gødsket. Gødning fra haver og landbrug spreder sig i landskabet, og får græsset til at vokse sig så højt, at værtsplanten ikke trives. Den bliver udskygget og dør. Derudover er mange af dens lokaliteter vokset til, fordi vi ikke længere har græsning eller høslæt. Man finder/fandt Spættet Bredpande på syd- og vestvendte skrænter. Den holder til på overdrev, langs skovveje, skovbryn og i skovlysninger m.v. Den bliver normalt kendt for at foretrække frodige, blomsterrige og gerne fugtige levesteder. Generelt trives den på steder, hvor naturen plejes af græsning med kvæg. I dag overlever arten primært på få tørre levesteder, og den ser ud til at klare sig i små kolonier.

Ved Melby overdrev lever Spættet Bredpande (Pyrgus malvae) langs det vidtstrakte men noget tørre brandbælte. Det er en art, der elsker varme, men meget typer på, at den lever her, fordi det er det sidste åbne sted ved plantagen som Melby overdrev ligger midt i. Hvis man åbnede mere op langs skovens veje, ville den få mulighed for at leve her også. Men lige nu er det for skygget til sommerfuglen og dens værtsplanter. Foto er taget af Zelina Elex Petersen (april 2022).

Nektarplanter

Nedenfor er listet de planter, som Spættet Bredpande foretrækker. Den benytter sikkert flere planter, men dette er ikke godt undersøgt endnu.

Planter fra overdrev

Planter fra ferskvandenge og skovenge (fugtigt)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

  • Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus)
  • Almindelig Mælkeurt (Polygala vulgaris)
  • Ranunkler (Ranunculus sp.)
  • Mælkebøtter (Taraxacum sp.)

Værtsplanter

Spættet Bredpande lægger for det meste æg på Skov-Jordbær (Fragaria vesca), Krybende Potentil (Potentilla reptans), Agermåne (Agrimona eupatoria) eller Tormentil (Potentilla erecta). Den benytter ikke Katost (malvae) som navnet ellers lægger op til.

Adfærd

Kun en generation om året

I Danmark har Spættet Bredpande kun en generation om året, den har flere længere sydpå, hvor frosten ikke er en trussel. I varme forår kan man opleve arten allerede i april. Dette fænomen bliver hyppigere og hyppigere med den globale opvarmning. I de kolde år kan man finde Spættet Bredpande indtil slutningen af juni begyndelsen af juli. Det er som regel bedst at lede efter den i maj.

Solbadning, territorier og parringsadfærd

Spættet Bredpande elsker at sole sig på sten eller jorden, hvor den sidder med vingerne slået helt ud (som alle bredpanderne gør det). Hannerne har territorier og forsvare dem energisk andre hanner og andre sommerfuglearter. Efter en god flugt, flyver de for det meste tilbage til den samme udsigtspost. Parringen foregår i græsset, men ses meget sjældent. Den finder som regel sted midt på dagen. De befrugtede hunner flyver langsomt og søgende over vegetationen i et helt andet og noget mere roligt tempo, end den normale flyvning.

Spættet Bredpande (Pyrgus malvae) ligger og soler sig i mosset. De elsker solbadning. Foto er taget af Zelina Elex Petersen (april 2022).

Beskyttelse

Dette er ikke en klassisk havesommerfugl. Men potentielt en sommerhus sommerfugl, alt efter om man har sommerhus ved dens nuværende levesteder eller ej. Den lever nu primært i områder, hvor der behov for at kommuner, staten eller større skovproducenter gør en indsats. Ironisk nok kræver mange sommerfugle med tilknytning til skovenge ikke meget andet, end at vi rydder langs skovvejene. Flere af larvens værtsplanter trives godt i netop dette miljø langs hjulspor og stier ved overdrev, enge og skov. Her vil for sommerfugle som Spættet Bredpande være dejligt læ, varmt og muligheder for at have bestande, der ikke er samlet i en klump, men over en lang spredningskorridor. Det giver meget større overlevelsesmuligheder. Mange insekter ville få gavn af denne drift.

Tre-trins-guide til gode lokaliteter med Spættet Bredpande

  1. Flere åbne lokaliteter i skovområder: Spættet Bredpande har brug for, at vi ændre vores måde at dyrke skoven på. I dagens Danmark har mange enge og overdrev fået lov at vokse til, fordi vi skulle bruge skoven til skovdrift, eller de er blevet brugt til sommerhusgrunde. Skal denne art og andre dagsommerfugle med tilknytning til de danske skovenge klare sig – skal vi lave mere overgangsskov. Det er områder hvor der både er åbent, men også lidt krat, træer og buske. Det er guldklumpe af levesteder for sommerfugle!
  2. Mere græsning: For at sikre sig, at områderne ikke gror helt til, vil græsning være et vigtigt værktøj. De plejer stederne, ved at spise nogle af de træer og buske, som ellers ville vokse helt til. Herudover tramper og slider de på jorden, så der fortsat vil være pletter med bar jord – det er også vigtigt for Spættet Bredpande til solbadning.
  3. Ingen gødskning: Flere planter kan leve side om side – hvis vi ikke gøder. Derved kan der også leve flere sommerfugle som Spættet Bredpande. Gødning gør, at de arter som er hurtige til at tage kvælstof op, overskygger dem, der ikke er. Det betyder at arter af fx græsser, brændenælder og roser kan vokse i stor stil, og så forsvinder de gode nektarplanter.

Mere information om Spættet Bredpande

Hvis man ønsker mere viden om Spættet Bredpande, vil jeg anbefale Den danske naturLepidoptera.dk, eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske bredpander. Så kan I bl.a. læse om Stor Bredpande (Ochlodes venata).



About The Author


ildfugl.com

Mit navn er Zelina, og jeg er naturformidler. Jeg er uddannet biolog og elsker at være udendørs. Ildfugl.com er mit hjørne af internettet. Her skriver jeg om natur, beskyttelse af dagsommerfugle, og I kan booke mig til foredrag og guidede naturture. Tak fordi I kigger forbi. - Zelina

Related Posts

1 Comments

Leave a Comment