Beskyttelse af Skovrandøje

Pararge aegeria f. tircis (Godart, 1821).

Skovrandøje kendetegn

Vingefang: 33 – 41 mm. Det danske navn Skovrandøje henviser til at arten er et skovdyr og høre til Randøjerne. Det latinske navn Aegeria henviser til en profetisk skovnymfe af samme navn. Igen er arten opkaldet efter sin skovtilknyttede tilværelse.

Hannen og hunnens vinger

Hos Skovrandøje er oversiden af vingerne i grundfarven (hos begge køn) mørkebrune med hvidlig gule pletter. På oversiden kan man også i forvingehjørnet finde en øjeplet, og på bagvingen ses tre eller fire øjepletter yderligere i ydrefeltet. Man kan kende hannen fra hunnen, ved at han har et duftskæl på forvingeoversiden under diskalcelle midt på vingen (led efter et tydelig grumset område). Desuden er hannen mere spidsvinget end hunnen, og hunnens lyse pletter virker større.
Vingeundersiden er lidt lysere end oversiden. Bagvingens underside marmoreret i diskret lysebrun med grå sømfelt. Hannens bagkrop er desuden lidt længere og tyndere end hunnens korte og “mere formede” bagkrop.

Æg, larve og puppe

Ægget er hvidt og ovalt og lægges enkeltvist på værtsplanten. Ægget klækker efter ca. 1 uge. Larven er grøn med hvidgule sidelinjer og begynder med det samme at spise værtsplantens blade. Dens udvikling tager ca. tre uger, men det kommer an på mikroklimaet på larvens levested. Er der meget skygget foregår udviklingen en del langsommere. Den forpupper sig lavt i vegetationen. Puppen er grønlig, oftest med hvid smal stribe og nogle få hvide prikker. Puppetiden kan tage fra to til fire uger. Skovrandøje er den eneste af randøjerne, der kan overvintre både som halvvoksen larve eller puppe.

Udbredelse

Skovrandøje er nok det danske dyr, med den mest særlige udbredelse. Den mangler både i det østligste og det vestlige Danmark. Tidligere var den ret solid på Bornholm og flere steder i Vestjylland. Ellers er arten meget almindelig på Sjælland, Lolland-Falster, Møn, Langeland, Fyn, Ærø og i Østjylland.

Forvaltning af Skovrandøje (Sværhedsgrad 2)

Skovrandøje er klart en skovsommerfugl. Den kan ses i løvskove og mere sandede nåletræsplantager. Den kan nu også findes i tætte parker og skovagtige haver. Her kan opleves i helt små lysninger og langs meget smalle vejrabatter. Den behøver ikke meget, bare lidt solpletter. I de store lysninger foretrækker den at opholde sig langs kanten. Det er bl.a. her at dens værtsplanter vokser og smager bedst. Hvis der går græsende dyr er det bedste levested i nærheden af tjørn.

Nektarplanter

Skovrandøje er ikke kendt for at besøge ret mange blomster. Individerne af denne art er dog kendt for at elske fx brombærblomster, blødende træer og overmodne blommer. De kan også finde på at suge honningdug fra bladlus samt lokkes på rødvinssnor. Man kan også se hanner suge på fugtig jord efter ammoniak og mineraler.

Planter fra overdrev

• –

Planter fra ferskvandenge og skovenge (fugtigt)

• –

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Brombær (Rubus sp.)
• Hindbær (Rubus idaeus)

Værtsplanter

• Almindelig Hundegræs (Dactylis glomerata) 
• Enblomstret-Flitteraks (Melica uniflora)
• Nikkende Flitteraks (Melica nutans) 
• Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
• Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
• Mose-Bunke (Deschampsia cespitosa)

Adfærd

De første dyr og forårsfornemmelser

Hannerne af Skovrandøje bliver klækket ca. en uge før hunnerne. De begynder straks at være territoriale, og meget kampivrige. De tolerer bestemt ikke andre hanner. Hannerne sætter sig som regel yderst på brede blade med halvåbne vinger, det er herfra de flyver op og skræmmer andre væk. Når hunnerne klækkes, er der kun de stærkeste hanner tilbage.

Parringen og flyvningen

Parringen ses sjældent, og den foregår gemt i buske eller træer, men kan også ske i skovbunden. Når hunnerne er parret leder de hurtigt efter gode værtsplanter for den nye generation. De har en flaksende flyvning, mens de flyver rundt i deres ofte små lysninger. De sætter sig nu også hyppigt til at hvile sig på et blad, på kviste, tørre blade eller på jorden (hvor de kan være svære at se).

Flere generation på et år

Der flyver ca. tre generationer på et år, og man kan derfor opleve Skovrandøje fra først i april til ind i oktober måned. Den første generation starter i april med at være voksne. Den anden generation starter lidt inde i juli og forsætter august ud. I slut september starter tredje generation. Det senest sete voksen (imago) individ blev set d. 23 oktober 2008 af Hand Lind.

Beskyttelse af Skovrandøje

Skovrandøje har det godt i det danske landskab i dag. Dens tilværelse i forhold til værtsplanter og levevis passer perfekt ind i vores kulturlandskab. Græsserne (værtsplanterne) har det skønt i det næringsrige landskab, og skovvejene og de små lysninger passer den godt. Her er nu alligevel en guide til beskyttelse af arten. Det kan altid gøre ekstra for sommerfuglene.

Tre-trins-guide til gode lokaliteter med Spættet Bredpande

1. Flere åbne lokaliteter i skovområder: Skovrandøje har brug for en masse lysåbne lokaliteter i skov. De behøver ikke være store, men hvis vi ønske de gavner flere andre sommerfugle, kan det godt være godt med bedre sammenhæng mellem de åbne skovpletter. Det er ikke en truet art, men andre dagsommerfugle med tilknytning til de danske skovenge klare sig knap så godt. Derfor vil vi ved at tænke lidt yderligere, og skabe sammenhængende overgangsskov og skovlysninger, kunne sikre at Skovrandøjelevestederne også bliver gode for andre sommerfugle.
2. Varme pletter: For at sikre sig, at Skovrandøje har det skønt, kræver det de ovennævnte græsser (under værtsplanter, gerne lidt brombær og smattet jord med lidt efterladenskaber. Det er ikke svært at “lave”. De skal nu helst være på steder med masser af lækker sol.
3. Ingen sprøjtning: Pesticider er skabet til at dræbe insekter. Derfor er det vigtigt med økologisk skovdrift, for at tage hensyn til insekter. Igen – Skovrangøje klare sig, og for er være ærlig, ved jeg ikke, hvor udbredt pesticider er i skovdrift i år 2022. Det er næppe et issue i de nye Natur-Nationalparker med skov. Men pesticideforbrug i skove er på min liste over ting, jeg gerne vil blive klogere på.

Mere information om Skovrandøje

Hvis man ønsker mere viden om Skovrandøje, vil jeg anbefale Den danske natur, Lepidoptera.dk, eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske skovsommerfugle. Så kan I bl.a. læse om Spættet Bredpande (Pyrgus malvae) eller Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni).