Spring til indhold

Beskyttelse af Citronsommerfugl

Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni) hun på Asters (Aster sp.) i August. I sensommeren bruger de voksne en masse tid på at opbygge fedtdepoter. Asters er en rigtig god plante for mange dagsommerfugle til dette formål. Beskyttelse af Citronsommerfugl. Beskyttelse af dagsommerfugle. Ildfugl.com

Gonepteryx rhamni (Linnaeus, 1758)

Citronsommerfugl kendetegn

Hannen og hunnens vingefang er på 47 – 60 mm. Den bladagtige vingeform og den citrongrønne farve er ikke til at tage fejl af – Citronsommerfugl er helt sin egen! Hannen og hunnen hviler begge altid med sammenklappede vinger. Der findes få variationer. Begge har en orange midtpletter på for- og bagvingens underside. Den på forvingen er som regel tydeligt mindre. Men variationer i pletternes størrelse er set. Punkterne på vingesømmene kan også være mere eller mindre tydelige. Men intet af dette gør det svære at bestemme, at det er en Citronsommefugl, man har set.

Hannen

Hos Citronsommerfuglene er hannen den mest citrongule. Det er også hannens farve, der har lagt navn til arten. Hannen er ikke nem at forveksle med andre arter. Men når der en gang i mellem kommer en invasion af Mosehøsommerfugl (Colias palaeno) eller Gul Høsommerfugl (Colias hyale), kan det godt blive lidt svære at se forskel. De er alle grønne, men Citronsommerfugl ligner mere et blad, og den har ikke de andres mørkere pletter og søm. Meget sjældent bliver der set hanner, som er hvidlige i farven, og derfor ligner en hun.

Beskyttelse af Citronsommerfugl. Beskyttelse af dagsommerfugle. Ildfugl.com
Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni) han i den fjerne vegetation. Den er mere gulgrøn end hunnen. Billedet er taget ved Præsteengen nær Farum i maj 2018 af Zelina Elex Petersen.

Hunnen

Hunnen er som hannen ikke nem at forveksle, men fordi hun er mere hvidlig, kan hun (mens hun flyver og ses på afstand) godt minde Stor Kålsommerfugl (Pieris brassicae). Men Citronsommerfugl har ingen sorte pletter eller tegninger, og det er en mere grønlig hvid farve hun har. Der ses til tider hunner, som er helt gule i farven, som hannen hos Citronsommerfugl.

Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni) i fattigkæret ved siden af Præstegårdsengen. Beskyttelse af Citronsommerfugl. Beskyttelse af Dagsommerfugle. Ildfugl.com
Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni) hun i fattigkæret ved siden af Præstegårdsengen. Her ses den mere hvidlige grønne farve. Læg mærke til at pletterne på vingerne er små på dette individ. Billedet er tager i Farum i maj 2018 af Zelina Elex Petersen.

Æg, larver og pupper

Hunnen lægger sine æg enkeltvis på bladundersiden af værtsplanten. Det er aflangt flaskeformet med længderibber, det er grønligt som nylagt, men det bliver efter kort tid gult. Efter en uge klækkes larven, som hurtigt går i gang med at spise i værtsplanten, så der opstår små huller i bladene. Larven er kendt for at side som en lille stiv pind, hvor den løfter forkroppen og kun sidder fast på underlagt med sine bagerste gangvorter. Dette kendes ellers kun hos målerlarverne, og det er for at camouflage. Den store larve er grøn med gullig underlinje. Efter ca. en måned er larven færdigudviklet, og forpupning starter. Som regel foregår forpupningen hos værtsplanten, men den kan forekommer på planter tæt ved. Puppen er ligeledes gulgrøn med brunlige pletter og spidse ender. Den nye Citronsommerfugl klækker efter ca. to uger.

Udbredelse af Citronsommerfugl

Citronsommerfugl er en rigtig god flyver, og pga. dens kraftfulde flyvemåde og de (af danske standarter) større vinger, derfor er den også almindelig. Dens store udbredelse skyldes også udbredelsen af værtsplanten. Den set overalt i Danmark, også på de fleste mindre øer. Den er mindst hyppig i Vestjylland. Den er også meget almindelig i Europa generelt, samt Nordafrika og videre østpå over store dele af Asien.

Her på Augustenborg slot på Als, har de nogle dejlige bede med masser af Asters (Aster sp.) og Sildrig Gyldenris (Solidago gigantea). Her oplevede jeg tilbage i august 2019 en masse Citronsommerfugle (Gonepteryx rhamni). Beskyttelse af Citronsommerfugl. Beskyttelse af dagsommerfugle. Ildfugl.com
Her på Augustenborg slot på Als, har de bede med masser af Asters (Aster sp.) og Sildrig Gyldenris (Solidago gigantea). Her oplevede jeg tilbage i august 2019 en masse Citronsommerfugle (Gonepteryx rhamni). De sad primært på Asters, men skulle også være glade for den invasive Sildrig Gyldenris. Det oplevede jeg nu ikke her. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen.

Beskyttelse af Citronsommerfugl (Sværhedsgrad 1)

Siden det er en af de første dagsommerfugle på vingerne, er den en sand forårsbebuder. Citronsommerfugl flyver allerede i marts, den første solskinsdag med 10 grader. Derfor er den med til at skabe ren forårsglæde og livsenergi hos enhver haveejer og for en hver virksomhed, som finder plads til arten. Dette er en nem dagsommerfugl at indrette til, da den kommer nemt omkring, og kræver lille indsats. Her kommer en oversigt over planter, metoder mm., som kan hjælpe en med at indrette områder til sommerfuglen.

Nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)
  • Foder-Lucerne (Medicago-sativa ssp. sativa)
  • Liden burre (Arctium minus)
  • Rødkløver (Trifolium pratense)
Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)
  • Agertidsel (Cirsium arvense)
  • Almindelig Gederams (Epilobium angustifolium)
  • Kattehale (Lythrum salicaria)
  • Kærtidsel (Cirsium palustre)
  • Hjortetrøst (Eupatorium)
  • Pil (Salix sp.)
  • Skov-Burre (Arctium nemorosum)
Planter der kan vokse både vådt og tørt
  • Glat burre (Arctium lappa)
  • Gyldenris (Solidago sp.). Denne vil jeg på det stærkeste anbefale, at man ikke planter. Den er invasiv, og derfor skadelig for den danske natur. Jeg skriver den kun på listen, fordi den nævnes i andet litteratur.
  • Asters (Aster sp.)
  • Sommerfuglebusk (Buddleja davidii)
  • Mælkebøtte (Taraxacum vulgare)
Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni) hun på Asters (Aster sp.) i August. I sensommeren bruger de voksne en masse tid på at opbygge fedtdepoter. Asters er en rigtig god plante for mange dagsommerfugle til dette formål. Beskyttelse af Citronsommerfugl. Beskyttelse af dagsommerfugle. Ildfugl.com
Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni) hun på Asters (Aster sp.) i August. I sensommeren bruger de voksne en masse tid på at opbygge fedtdepoter. Asters er en rigtig god plante for mange dagsommerfugle til dette formål. Billedet er taget i august 2019 ved Augustenborg slot af Zelina Elex Petersen.

Værtsplanter

Værtsplanten er en sand fryd for en haveejer. Hvad end man er en klassisk haveejer eller en moderne naturhaveejer. Citronsommerfugl bruger nemlig Tørst (Rhamnus frangula) og Vrietorn (Rhamnus cathartica), to buske/små træer som i forvejen livligt bruges som prydbuske i haver. De er også nektarplanter for mange andre insekter. Derfor er disse et absolut most i en have, hvor der er plads til myldrer af liv.

Tørst (Rhamnus frangula) er værtplanten for Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni). Beskyttelse af Citronsommerfugl. Beskyttelse af dagsommerfugle. Ildfugl.com
Tørst (Rhamnus frangula) er værtsplanten for Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni). Det er en både vildtvoksende som her ved Præsteengen i Farum, men også en busk der klare sig godt i haver. Billedet er taget i maj 2018 af Zelina Elex Petersen.

Adfærd

I starten af foråret flyver hannerne ivrigt rundt og leder efter hunner. Hunnerne er mere rolige og bruger tiden på at søge nektar i solskin, og gemme sig under blade i overskyet vejr (måske frygter den regn). Hannen kan i øvrigt heller ikke lide overskyet vejr, og gemmer sig ligeledes. Citronsommerfugl har altid lukkede vinger, når de sidder. Den eneste undtagelse er når hunnen skal afvise en han. Hvilket hun gør ved at rejse bagkroppen og sprede vingerne. I maj har hunnerne travlt, her skal der lægge æg. Hun kommer langt omkring, især hvis der er langt mellem Tørst og Vrietorn træerne. Æglægningen foregår i et par meters højde.

Citronsommerfugl har to generationer på et år. 2. generationen klækker i juli, her starter hele møllen forfra. I sensommeren har sommerfugl travlt med at opbygge fedtdepoter, for den overvintre som voksen. Derfor ser man den ivrigt på nektarplanter lige så snart solen skinner, den skal gøre sig klar til vinterdvalen. Vinterdvalen foregår i det fri mellem tæt vegetation, hvor den kan tåle at blive dækket med sne og rim. Men den overvintre også i tæt krat af stedsegrønne buske og træer.

Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni) hun på blad af Tørst (Rhamnus frangula). Beskyttelse af dagsommerfugle. Ildfugl.com
Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni) hun på blad af Tørst (Rhamnus frangula). Den kan være svær at se, når den sidder stille, for den passer perfekt ind i vegetationen. Billedet er taget i maj 2018 af Zelina Elex Petersen.

Beskyttelsesmetode

Citronsommerfugl kræver ikke en kæmpe indsats for at trives. Den kan sagtens trives i en have under stort set samme forhold som fx Dagpåfugleøje (Aglais io). Her er det vigtigt at man huske nogle få tilføjelser, som gør haven helt optimal. Herunder har jeg en tre-trins-guide til en Citronsommerfugl venlig have.

Tre-trins-guide til Citronsommerfugl venlig have
  1. Nektarplanter sæsonen rundt. Fordi Citronsommerfugl har en lang sæson, er det vigtigt at man husker, at der skal være nektarplanter fra marts til november. I marts er det primært mælkebøtter, man skal lade stå. De er højt skattede at Citronsommerfugl, der lige er vågnet. I sensommeren og efteråret er det især Asters og Sommerfuglebusken som er vigtig. Tjek din vilde have/havehjørne, for om der er nektarplanter året rundt. Snak evt. med en frøproducent, hvis du opdager, at der mangler lidt nektarplanter i en periode. De kan komme med gode ideer til plantearter, som du kan sprede frø af.
  2. Værtplanten. Den er meget specifik i sit valg er værtsplante. Hvis man ikke har Vrietorn eller Tørst buske/træer, så kommer den kun til at være en besøgende i haven. Plant disse buske i din have eller ved din virksomhed, et sted i læ, helst i fugtig jord og i halvskygge. Så er der størst chance for æglægning. De er hjemmehørende i Danmark, så de vil også kunne tjene som nektarkilder for mange andre insekter. Husk at buskene skal vokse sig lidt over to meter høje mindst. Citronsommerfugl hunnen har rig mulighed for at finde et passende sted at lægge æg.
  3. Overvintringssteder. Citronsommerfugl tilbringer vinteren i visne blade, blomster og græs eller mellem stedsegrønne blade. Sørg derfor for at lade noget af den vilde eng eller hjørnet af din have stå urørt vinteren over. Har du en gran eller lignende (gerne to) så lad den vokse sig tæt.
Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni) hun på Asters (Aster sp.). Her får hun selskab af en Nældens Takvinge (Aglais urticae), som også skal opbygge fedtdepoter til vinterens overvintring. Beskyttelse af Citronsommerfugl. Beskyttelse af dagsommerfugle. Ildfugl.com
Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni) hun på Asters (Aster sp.). Her får hun selskab af en Nældens Takvinge (Aglais urticae), som også skal opbygge fedtdepoter til vinterens overvintring.

Mere information om Citronsommerfugl

Hvis man ønsker mere viden om Citronsommerfugl, vil jeg anbefale Danske-natur.dkLepidoptera.dkNaturbasen.dk eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som I nemt kan indrette jeres have eller virksomhedsgrund til. Kan I læse om Dagpåfugleøje og/eller Almindelig Blåfugl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skip to content