Dagpåfugleøje (Inachis io) på asters (astars sp.) en smuk sommerfugl, måske Danmarks smukkeste sommerfugl. Læs om hvordan du får denne sommerfugl til at flytte ind i din have her.

Dagpåfugleøje forvaltning

Inachis io (Linnaeus, 1758)

Kendetegn

Dette er en af Danmarks mest eksotiske og største dagsommerfugle. Dens vingeoverside med øjepletter (som ligger grund til artens navn), kunne være inspireret af en kinesisk folkedragt. Dagpåfugleøje er helt sin egen, og den kan ikke forveksles med andre arter i Danmark. Faktisk findes der ingen art, der ligner den i verden. Hannen og hunnen er ens med en sortbrun lidt silkeglinsende underside. Vingeoversiden er i kontrast farverig i en rød/orange farve, med øjepletter der kan variere i størrelse og udtryk af blå, gule og sorte farver. Især bagvingerne har det med at variere i øjepletterne. Her kan det blå i øjepletterne flyde sammen til en plet eller være opdelt i 2, 3 eller 4 pletter. Nogle gange mangler den blå farve helt. I sjældne tilfælde kan øjeplettens størrelse være meget lille eller helt manglende. I stedet kan man finde en bleg plet i samme farve, som den lyse ring man finder omkring “øjet” på det normale dyr. Størrelsen af den enkelte Dagpåfugleøje kan også variere. De mindste kan være ned til 40 mm fra vingespids til vingespids. Men de fleste er omkring 60 mm.

Dagpåfugleøje (inachis io) soler sig på en pæl på Bognæs. Sommerfugle elsker at slikke sol, og Dagpåfugleøje er ingen undtagelse. Denne smukke almindelige sommerfugl er en sand dansk fryd!

Forvaltning af Dagpåfugleøje

Arten er almindelig i Danmark. Den findes stort set over alt, da Dagpåfugleøje er i stand til at flyve over 100 km, og dens levevis passer fint ind i det (desværre) næringsrige Danmark. Selvom den ikke er truet (den er en habitat generalist), er den stadig en sjov og glædelig oplevelse. Ønsker man den i sin have eller i sit nabolag, er det meget nemt. Man har den sikkert allerede. Ønsker man flere, nævner jeg her, hvad der får den til at trives:

Nektarplanter:

Planter fra overdrev (tørt)

  • Liden burre (Arctium minus)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

  • Agertidsel (Cirsium arvense)
  • Filtret Burre (Arctium tomentosum)
  • Kærtidsel (Cirsium palustre)
  • Hjortetrøst (Eupatorium)
  • Pil (Salix sp.), suger saft af de “blødende “ranker
  • Skov-Burre (Arctium nemorosum)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

  • Glat burre (Arctium lappa)
  • Gyldenris (Solidago sp.). Denne vil jeg på det stærkeste anbefale, at man ikke planter. Den er invasiv, og derfor skadelig for den danske natur. Jeg skriver den kun på listen, fordi den nævnes i andet litteratur.
  • Asters (Aster sp.)
  • Sommerfuglebusk (Buddleja davidii)
  • Mælkebøtte (Taraxacum vulgare)

Dagpåfugleøjes lokalitetskrav:

Dens levevis passer utroligt godt til de danske haver. Dagpåfugleøje elsker sol, gerne en masse blomsterbede med nogle af de ovennævnte planter (eller andre gode nektarplanter) og gamle frugttræer. Udover blomster og blødende træer (fx pil) tiltrækkes arten nemlig i den sene sommer også af moden frugt. Om sommeren og efteråret skal sommerfuglen spise en masse, for den skal opbygge fedtdepoter, så den kan overvintre. Lad derfor frugten ligge og rådne på jorden. Dagpåfugleøje er en af Danmarks få dagsommerfugle, som overvintre som voksen. Derfor er frugttræer et lokalitets krav. Man skal også sørge for overvintringssteder: Brændestabler, et gammelt skur eller gamle/halvdøde træer. Her kan Dagpåfugleøje finde sprækker og hulrum at overvintre i.

Ved foråret er det vigtigt, at lade mælkebøtterne i græsplænen være i fred, da sommerfuglen bruger dem som nektarkilde, når de vågner i det tidlige forår (marts). Husk ikke at bruge sprøjtegifte! De perfekte Dagpåfuglehaver har både områder med læ fra vind, solskins pletter og skyggeområder nær nektar- og værtsplanter. Det sikre at sommerfuglen kan finde det mikroklima der bedst sikre at æg og larver overlever til de næste livsstadier. Ved for varmt eller for koldt vejr, går mange/alle æg og larver til grunde. Dagpåfugleøje kan flyve langt omkring, så det er ikke livsnødvendigt med alle lokalitetskrav på ens ejendom. Men ønsker man at studere Dagpåfugleøjes fulde livscyklus, så skal man have larvens værtsplante.

Dagpåfulgeøje larvens værtsplanter:

Dagpåfugleøje trives i mange forskellige typer af habitater i det åbne land og i villakvarterer. De største samlinger af Dagpåfugleøjer ses i fugtige og blomsterige skovbryn, enge og ved moser og søer, for her er mange brændenælder. Stor Nælde (Urtica dioica), Sump-Nælde (Urtica kioviensis) og Liden Nælde (Urtica urens) som de tre arter af danske nælder hedder, er værtsplanter for æg og larver af Dagpåfugleøje. Ønsker man at studere Dagpåfugleøjes æg, larver og pupper i sin egen have, skal man lave et brændenældebed. I det tidlige forår, kan man spise de friske skud, der er meget sunde. Bedet vil derved også tjene som lidt selvforsyning.

Vil I læse mere om Dagpåfugleøje, vil jeg anbefale Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller Michaels Stoltzes bog “Danske Dagsommerfugle”. Hvis I har mod på en mere vild have, vil jeg også gerne henvise til mit forvaltningsindlæg om Lille ildfugl (Lycaena phlaeas).

Dagpåfulgeøje (Inachis io) på asters (aster sp.). Asters er en smuk stauder, som pryder de fleste haver især i august. Dagpåfugleøje elsker asters!


About The Author


ildfugl.com

Mit navn er Zelina, og jeg er biolog. Ildfugl.com er stedet, hvor jeg skriver om alt det der optager mig og gør mig glad: Natur, haver, udflugter, mad og drikke, bæredygtighed, sommerfugle m.m. Jeg har mange ting, jeg holder af, og gøremål jeg gerne vil. Alt sammen så bæredygtigt og sundt som muligt. Tak fordi I læser med - kommenter endelig! - Zelina

Related Posts

1 Comments

Leave a Comment