Beskyttelse af Admiral. Beskyttelse af dagsommerfugle. ildfugl.com

Beskyttelse af Admiral

Vanessa Atalanta

Kendetegn

Vingefang: 58-64 mm.

Navnet Admiral betyder den beundringsværdige. Det kommer fra ordet Ammiralis, som er afledt af det latinske ord ammirabilis = den beundringsværdige.

Hannen og hunnens udseende

Admiral er nem at kende – en meget karakteristisk dagsommerfugl. Hannen og hunnen er ens, med en overside der er sort med et rødt bånd og hvide pletter i forvingespidsen. På forvingens underside går mønsteret igen med sort grundfarve, rødt bånd og fine hvide pletter, hvor spidsen er marmoreret mørkebrun, hvilket matcher bagvingens underside, som udelukkende er marmoreret med lysere sømfelt. Den ligner ingen anden dansk art – ikke til at tage fejl af.

Det er meget besværligt at bestemme hanner og hunner. Med mindre man studere adfærden, hannen forsvare territorier og slås i spiralflugt, og hunnen lægge æg. Som hos Dagpåfugleøje (Inachis io), som er nær beslægtet (samt flere andre arter i Takvingefamilien), vil bestemmelsen kræve et nærbillede af forbenene, hvor et stærkt trænet øje vil kunne se, at hannen af Admiral har her flere hår og færre segmenter på forbenene end hunnerne. Hvis man videre får et godt nærbillede af hannens bagkrop, kan man måske se “Claspers” (små tænger), som hannen bruger til at holde hunnen fast mens de parrer sig.

Æg, larve og puppe

Ægget er grønt med otte – ti markante, glasklare længderibber. Æggene lægges enkeltvis på oversiden af hvert af de små blade af værtsplanten. De er meget små i forhold til sommerfuglens størrelse, men til gengæld kan en admiral-hun lægge op til 1000 æg.

Efter fire til fem uger forlader larven ægget, og her spinder den ved basis af nældebladet sammen som et lille kræmmerhus. Heri tilbringer den sit første larvestadie. Larvens farve variere fra sort med hvidgul melering til lyst brunlig, rødbrun eller gulliggrøn. I de næste stadier skjuler larven sig i et hylster, som den konstruerer ved at spinde randene sammen på et nældeblad. Den æder gradvist sine skjul indefra og flytter gang på gang til nye skjul, som gerne er større (da den vokser til). Til sidst spinder den flere blade sammen.

Når larven efter godt tre uger er udvokset gnaver den tit stilken over 10 – 12 cm under skudspidsen, så toppen knækker. Larven forpupper sig nu, under den afbrækkede top og de øverste blade under knækket i et lille sammenspundet telt.

Det er let at finde puppeteltene, og også bladhylstrene med de mindre larver er nemme at finde, når man først ved, hvad man leder efter. Mange sammenspundne nældeblade, som dog også laves af mange af andre dyr som edderkopper.

Puppen er mat blågrå med et fint mønster af hårfine sorte streger og med guldskinnende metalpletter på siden. Den grålige farve skyldes et tyndt vokslag. Admiralen er en puppe i et par uger.

Beskyttelse af Admiral. Beskyttelse af dagsommerfugle. ildfugl.com
Admiral (Vanessa Atalanta) på Brosten i København. Admiral kan flyve langt omkring, og den kommer gerne ind til byens centrum for at lede efter føde. Her har et individ fundet en dejlig varm brosten, hvor den har sat sig til at solbade. Foto af Zelina Elex Petersen, København, juni 2019.

Udbredelse

Det er en af Danmarks mest almindelige arter. Den er udbredt i hele landet, og siden den flyver godt, kan man også møde den på helt små øer. Det er en træksommerfugl, som hvert eneste forår finder vej til Danmark, og den nydes især i sensommeren og efteråret, hvor den findes på nedfaldsfrugt og sensommerblomster. Den er udbredt i det meste af Europa, Afrika, Asien, New Zealand og Australien (de sidste to er den udsat på).

Forvaltning af Admiral (sværhedsgrad 1)

Admiralens naturlige levested er skovlysninger i blandingsskov. Det er oftest på fugtige steder med masser af værtsplanter. Fordi Danmark de sidste 100 år er blevet meget nærringspåvirket, har værtsplanten for larverne bredt sig en del. Derfor klare Admiral sig fint i kulturlandskabet på steder som private haver, parker og hegn langs marker. Den kan findes overalt, da det er en træksommerfugl. Den er talrig i fugtige skovbryn og -lysninger samt næringsrige moser. Her vokser en masse planter, som den har stor glæde af.

Den største koncentration af Admiral findes nu i frugthaver, hvor de kan optræde i hundredevis på nedfalden frugt, som er deres favoritmåltid. Personligt har jeg oplevet en kæmpe sværm på det østlige Møn i et meget gammelt slåenkrat i august 2017, hvor der også voksede nogle gamle æbletræer. Her sad flere hundrede på de nedfaldne æbler under et enkelt æbletræ. Admiraler er i stand til at lugte gæret frugt- eller træsaft på meget lang afstand, og kan derved let finde de (efterhånden) sjældne gamle gode krat med lækkert gæret saft.

Beskyttelse af Admiral. Beskyttelse af dagsommerfugle. ildfugl.com
En Sommerfuglebusk (Buddleja davidii) giver god næring til Admiral (Vanessa atalana). De kan side mange sammen på en sådan busk, i selskab med også Dagpåfugleøje (Inachis io), Tidselsommerfugl (Cynthia cardui), Nældens Takvinge (Aglais urticae) m.fl. Foto af Zelina Elex Petersen, Nyord, august 2021.

Nektarplanter

Admiral suger skam nektar, men dens føde består mest af saft fra blødende træer og nedfalden frugt. Når den ankommer om foråret, er den meget glad for de tidlige nektarplanter som Mælkebøtter (Taraxacum sp.), Sejlerpil (Salix caprea), Mirabel (Prunus cerasifera) og Kristtorn (Ilex aquifolium). Den nyder også hele sommeren igennem at suge saft på ovenstående træer samt Birk (Betula sp.). Den kan også lokkes på en rødvinssnor. Om sommeren nyder den nektar fra planter som Tidsler (Carduus sp.), Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum) og Sommerfuglebusk (Buddleja davidii).

Den er nu udpræget en sommerfugl med forkærlighed for nedfaldne rådnede frugter, hvor de kan sidde rigtig mange samlet. Her er den særligt glad for æble-, pære, og blommetræer. Gerne gamle sorter, da de har mest næring (og om foråret mest nektar). Lad derfor endelig nedfaldsfrugten ligge til sommerfuglen. Admiral kan blive så beruset af den gærede saft, at man kan få dem op på hånden.

Værtsplante

Værtsplanten er den helt almindelige Stor Nælde (Urtica dioica), men den bruger også de andre nælder; Skov-nælde (ssp. dioica var. holosericea), Sump-Nælde (Urtica Kioviensis) og Liden Nælde (Urtica urens).

Adfærd

Admiralen er ingen sky sommerfugl. Den nyder at sidde og slikke sol med udbredte vinger på varme flader som træstammer, klippeflader, mure og stengærder, og den vender sig altid med vingeroversiden mod solen. Hanner holder et territorium fra tidlig morgen til sen aften, ofte på en skovlysning med nælder. Ser de en anden han, bliver denne han angrebet og de flyver op i en spiral. Hunnen har en noget rolig adfærd, og bruger det meste af sit voksenliv, på at finde gode steder at lægge æg. Det er en sommerfugl, der elsker at sole sig på den bare jord mellem måltiderne.

De parre sig i april/maj når de ankommer til Danmark fra deres overvintring vest for middelhavet. 2. generationen som klækker i juli parre sig og lægger æg herhjemme. Det er denne generation, som vi danskere ser mest til, og som for det meste topper i slut august og start september, men det kan nu variere en hel del. De danske individer lægger også æg i Danmark, og det er denne 3. generation, som flyver til middelhavet igen, når det bliver koldt i Danmark hen på efteråret. Denne trækadfærd deler admiral med Tidselsommerfuglen (Vanessa cardui). Dette er ikke en trækken, som vi mennesker lægger mærke til, for admiralerne flyver alene afsted og gør derved ikke et stort nummer ud af det.

Det naturlige levested for Admiral (Vanessa atalanta) er skovlysninger og  enge. Et godt levested er fx Tipperup Å i Hareskoven. Her vokser masser af Stor Nælde (Urtica dioica), som Admiral lægger æg på. Foto af Zelina Elex Petersen, Hareskoven, april, 2022.
Det naturlige levested for Admiral (Vanessa atalanta) er skovlysninger og enge. Et godt levested er fx Tipperup Å i Hareskoven. Her vokser masser af Stor Nælde (Urtica dioica), som Admiral lægger æg på. Foto af Zelina Elex Petersen, Hareskoven, april, 2022.

Beskyttelsesmetode

Admiral trives i mange forskellige typer af habitater. Fra naturens side er den et skovdyr, men dens levevis passer perfekt til en traditionel have med lidt moderne naturhensynsindslag. Admiral kan flyve langt omkring, så det er ikke livsnødvendigt med alle lokalitetskrav på ens ejendom. Men ønsker man at gøre livsbetingelserne perfekte for Admiral er herunder en tre-trins-guide til den perfekte Admiralhave. Disse tiltag vil også gavne arter som Dagpåfugleøje, Tidselsommerfugl, Nældens Takvinge (Aglais urticae).

Tre-trins-guide til Admiralhave

  1. Det perfekte mikroklima. Admiral skal bruge områder med læ fra vind, solskinspletter (de voksne individer elsker at solbade) i form af stendiger og træstammer, samt skyggeområder nær nektar- og værtsplanter. Det sikre at sommerfuglen kan finde det mikroklima, der bedst sikre, at æg og larver overlever til de næste livsstadier. Ved for varmt eller for koldt vejr, går mange/alle æg og larver til grunde. Det perfekte sted at lægge æg er afhængig af vejret.
  2. Nektarplanter; er vigtige for enhver sommerfugl. Admirals står nævnt under afsnittet med samme navne. Her er det især vigtigt med lade træerne blive gamle og “rynkede”. De har den bedste saft. Det er også vigtigt, at finde gamle danske sorter, da de blev udviklet i en tid, hvor man gerne ville have insekter til at bestøve planterne. Så de har meget mere nektar og næring end moderne udviklede arter. Ved foråret er det vigtigt, at lade blomster stå uforstyrrede, og lade mirablen stå i fred. Her blomstre ikke så meget andet. En sommerfuglebusk eller flere er også et stort hit for Admiral. Husk ikke at bruge sprøjtegifte! 
  3. Værtsplanter; Admiral skal bruge Brændenælder til at gennemføre alle livstadier på. Det er en ret sjov oplevelse af følge dem gennem sommeren. Få en fed oplevelse med familien eller kollegaer ved at lave et Brændenældebed (se under Dagpåfugleøjes værtsplanter).

Mere information om Admiral

Vil I læse mere om Admiral, vil jeg anbefale Den Danske NaturLepidoptera.dk eller Klaus Hermans bog “Dagsommerfugle i Danmark”. Hvis I vil læse om andre arter, som man kan få i sin have, vil jeg også gerne henvise til mit indlæg om Aurora (Anthocharis cardamines).



About The Author


ildfugl.com

Mit navn er Zelina, og jeg er naturformidler. Jeg er uddannet biolog og elsker at være udendørs. Ildfugl.com er mit hjørne af internettet. Her skriver jeg om natur, beskyttelse af dagsommerfugle, og I kan booke mig til foredrag og guidede naturture. Tak fordi I kigger forbi. - Zelina

Related Posts

1 Comments

Leave a Comment