Polygonia c-album (Linnaeus, 1758)
Det Hvide C kendetegn
Vingefang er på 41 – 55 mm. Den er opkaldet efter det hvide c, som ses på undersiden af vingerne (billede mangler, vil blive tilknyttet dette indlæg, så snart jeg har et).
Hannen og hunnens vinger
Det Hvide C er meget karakteristisk – den har helt særpræget meget savtakkede vinger – det har ingen anden dansk sommerfugl. Oversiden har orangebrun underside, med sorte pletter og brun kant. Langs kanten har arten en tyk brun kant med små hvide pletter. Bagvingerne er mere brunlige end forvingerne. På undersiden ligner vingerne bark meget mørke og let marmoreret.
På undersiden finder man det karakteristiske lille hvide c som den er opkaldt efter. Der nogle få individer, har ikke dette C, eller har en form som ligner et D, O I, J eller ligne en trekant i stedet. Derfor er det bedste kendetegn vingernes ekstremt takkede form. Man kan se forskel på hanner og hunner i vingeformen, hvor hannerne er mere spidsvinget og takket i form end hunnerne er.
Den findes i to farve-former. Den ene er en orangebrun form med kraftige kantede sorte pletter på oversiden, den anden er meget lysorange med mindre udtalte sorte pletter på oversiden og mindre takkede vinger. Den første er den mest udbredte, den anden ses sjældnere og kaldes “hutchinsoni-formen”. Denne sjældnere form kan minde om perlemorssommerfugl, når den flyver.
Æg, larve og pupper
Ægget er lysegrønt, tøndeformet med fine længderibber og har en glasagtigt overflade. Ægget der lægges af en Huchinsoni hun klækker efter en – to uger, mens ægget af en normal hun klækker efter to – tre uger. Larven af Det Hvide C er lille og gråsort i starten. Senere bliver den meget fin orangebrun med grå- eller blåsorte pletter og stort hvidt parti. Oftest sidder larven godt sammenkrøllet på nælderne, herved imitere den en fugleklat. Forpupningen sker på foderplanten, og puppen er brun med et par sølvpletter og klækker normalt efter ca. 14 dage.
Udbredelse
Tilbage i 70’erne var Det Hvide C en af de mest sjældne dagsommerfugle i Danmark. Den blev ikke registreret hvert år, og når den endelig blev registreret var det fra kratskove i det sydøstlige Danmark. Siden starten af 90’erne er arten tiltaget ekstremt i antal igen. En meget glædelig udvikling, som formentlig kan takkes af, at Elmesygen lagde sig.
I dag er Det Hvide C udbredt på næsten alle de danske øer. Den har endda fundet vej til Anholt og Læsø. I Jylland er udbredelsen også gået stærkt, den er nu ret almindelig i det østlige Jylland. Det er kun helt ude på hederne i Vestjylland, at den stadig er mere enkeltvis. Det Hvide C findes over hele Europa med undtagelse af de nordligste egne.
Forvaltning af Det Hvide C (Sværhedsgrad 2)
Arten er oprindeligt tilknyttet blomsterrige skovlysninger, hvor den stadig kan opleves i selskab med andre takvinger og Kejserkåben (Argynnis paphia). Den traffes også meget uden for skoven, og kan i dag opleves i haver og parker lige så meget, der skal bare være de rigtige planter. Den flyver godt, men er nemmest at få i haven, hvis man bor op af steder med elmetræer eller hvor der har været nælder og humle i mange mange år. Selv bor jeg tæt på en bestand, og ved at plante Humle (Humulus lupulus) i haven har jeg fået logget arten til, og jeg fik larver og pupper sidste år. Det er en mega fed larve – stor anbefaling at få i haven.
Nektarplanter
Planter fra overdrev (tørt)
- –
Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)
- Agertidsel (Cirsium arvense)
- Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum)
- Kær-Tidsel (Cirsium palustre)
- Pil (Salix sp.)
Planter der kan vokse både vådt og tørt
- Asters (Aster sp.)
- Brombær (Rubus fruticosus)
- Sommerfuglebusk (Buddleja davidii)
Den 1. generation som flyver i juni og Juli er meget glad for tidsler, Brombær, Hjortetrøst og i haverne Sommerfuglebusk. De går også til blødende træer. i Sensommeren er de fortsat glad for sommerfuglebusken samt asters og rådnede frugter som Brombær, Blomme, Mirabel og Æble. Man kan også logge dem til en rødvinssnor, samt se dem på rovdyr-ekskrementer.
Værtsplanter
Det Hvide C lægger sine æg enkeltvis ved kanten af blade på toppen af planten Stor Nælde (Urtica dioica), Humle (Humulus lupulus) og/eller Skov-Elm (Ulmus glabra), Småbladet Elm (Ulmus minor) og Skærm-Elm (Ulmus laevis).
Det Hvide C har altså flere værtsplanter. Tilbage i tiden var den sjælden, hvilket højest sandsynligt skyldtes dens forkærlighed for at lægge æg på elme-træer. Det blev observeret elmesyge i Danmark i 1955. Gennem årene tog den til, og den har siden 80’erne inficeret modtagelige danske elme. Da værtsplanten blev sjælden, blev sommerfuglen det også. Den kunne nu heldigvis også bruge andre værtsplanter, og i dag ser den nogle steder ud til at foretrække enten Humle eller Stor Nælde.
Adfærd
Det Hvide C er en dygtig flyver og kan flyve relativt langt. Den er nu ret sky, og flyver hurtigt op. Den elsker at sole sig i kratbevoksninger.
Årets første individer og deres larver
De overvintrende individer kommer frem i marts/april. Her parre de sig og hunnerne lægger æg til årets første generation. Før i tiden kom arten først frem i slut april, men klimaforandringer gør, at Det Hvide C nu flyver tidligere. Nogle larver vokser ret hurtigt, og disse ville allerede kunne observeres som pupper omkring Sankt Hans. Samme pupper klækker således i slut juni. Disse tidlige dyr får ofte den lyse Huchinsoni-form. De larver der tager det mere stille og roligt, forvandles først til voksne (imago) individer i juli, og langt de fleste bliver den mørkere form. Forsøg har vist, at larver som får masser af lys (skal simulere de lange dage i juni) giver flere Huchinsoni individer.
De nye generationer hen over sommeren
Huchinsoni-formen parre sig med det samme som voksne. Hvorefter hunnen lægger æg. Disse æg vil i august og september bliver til voksne individer i året 2. generation, som alle er den normale form. De senere medlemmer af 1. generationen, får en 2. generation nogle uger efter. De individer, som man ser i sensommeren, er både individer fra 1. og 2. generationen. Det Hvide C flyver overordentlig stærkt. Man kan især se hanner i stor fart, når de bliver skræmt op fra deres udkigsposter. Den flyver som regel tilbage til samme udkigspost, for det er gerne det bedste sted at slikke sol og holde udkig samtidig. Det er hannerne, som har udkigsposter. De sidder gerne det meste af dagen på denne post. Den er som regel i et par meters højde på et blad eller stammer og den flyver ud og skal undersøge alt der bevæger sig; rivaler, andre insekter, fotografter m.m..
Klargøring til overvintring
Det Hvide C er blevet set så sent som den 12 december! Det er de voksne, som overvintre, og det kan både være individer af 1. og 2. generationen. Når det er tid formoder man, at den finder sig et overvintringssted mellem blade og grene eller i hule træer. Her bliver den så, indtil varmen kommer igen næste forår, hvor årscyklussen starter forfra.
Beskyttelse
Tre-trins-guide til Det Hvide C have
Det er vigtigt at huske at plante nektarplanter der dækker hele flyvesæsonen, så der altid er planter
Det Hvide C trives i mest i skovlignende lokaliteter. Det kan man også finde i parker og villakvarterer. Den er oprindeligt et skovdyr, men dens levevis passer utroligt godt til en traditionel have med lidt moderne naturhensynsindslag. Arten kan flyve langt omkring, så det er ikke livsnødvendigt med alle lokalitetskrav på ens ejendom, for at give den en hånd. Men ønsker man at studere artens fulde livscyklus, så er det en god ide, at opfylde så mange krav som muligt. Herunder har jeg en tre-trins-guide til den perfekte Det Hvide C have:
Tre-trins-guide til Det Hvide C have
- Det perfekte mikroklima. Det Hvide C haver har både områder med læ fra vind, solskinspletter (de voksne individer elsker at solbade, gerne på en træstamme) og skyggeområder. Begge dele skal gerne være nær nektar- og værtsplanter. Det sikre at sommerfuglen kan finde det mikroklima, der bedst sikre, at æg og larver overlever til de næste livsstadier. Ved for varmt eller for koldt vejr, går mange/alle æg og larver til grunde.
- Nektarplanter og værtsplanter; som de ovennævnte. Husk piletræer i nærheden til de tidlige individer og frugttræer til de sene. Det Hvide C er en af Danmarks få dagsommerfugle, som overvintre som voksen. Derfor suger den i sensommeren en masse saft fra nedfalden frugt. Så den har gode fedtdepoter til vinteren. Derfor er frugttræer et vigtigt lokalitets krav. Det er også vigtigt at passe på de gamle piletræer, da de bløder mest, og dermed giver artens den vigtige forårsnæring. Denne saft er vigtig for mange andre insekter også. Husk ikke at bruge sprøjtegifte!
- Overvintringssteder: Brændestabler, et gammelt skur eller gamle/halvdøde træer. Her kan Det Hvide C finde sprækker og/eller hulrum at overvintre i. De skal selvfølgelig ikke forstyrres hen over vinteren. Derfor er det en god ide at sætte informationsskilte op om Det Hvide C, hvis man oplever at området bliver forstyrret.
Mere information om Det Hvide C
Vil I læse mere om Det Hvide C, vil jeg anbefale Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller Klaus Hermansens bog “Dagsommerfugle i Danmark”. Hvis I vil læse om andre arter, som man kan få i sin have, vil jeg også gerne henvise til mit indlæg om fx Dagpåfugleøje (Inachis io) eller Admiral (Vanessa Atalanta).