Dagpåfugleøje (Inachis io) på asters (astars sp.) en smuk sommerfugl, måske Danmarks smukkeste sommerfugl. Læs om hvordan du får denne sommerfugl til at flytte ind i din have her.

Beskyttelse af Dagpåfugleøje

Inachis io (Linnaeus, 1758)

Dagpåfugleøje kendetegn

Dette er en af Danmarks mest eksotiske udseende og største dagsommerfugle. Dens vingeoverside med øjepletter (som ligger grund til artens navn), kunne være inspireret af en kinesisk folkedragt. Dagpåfugleøje er helt sin egen, og den kan ikke forveksles med andre arter i Danmark. Faktisk findes der ingen art, der ligner den i verden. Størrelsen af den enkelte Dagpåfugleøje kan også variere. De mindste kan være ned til 40 mm fra vingespids til vingespids. Men de fleste er omkring 60 mm.

Hannen og hunnens vinger

Hannen og hunnen er ens med en sortbrun lidt silkeglinsende vingeunderside. Vingeoversiden er i kontrast farverig i en rød/orange farve, med øjepletter der kan variere i størrelse og udtryk af blå, gule og sorte farver. Især bagvingerne har det med at variere i øjepletterne. Her kan det blå i øjepletterne flyde sammen til en plet eller være opdelt i 2, 3 eller 4 pletter. Nogle gange mangler den blå farve helt. I sjældne tilfælde kan øjeplettens størrelse være meget lille eller helt manglende. I stedet kan man finde en bleg plet i samme farve, som den lyse ring, man finder omkring “øjet” på det normale dyr.

Det er en larve af Dagpåfugleøje (Aglais io) vi ser her. Larven er nem at genkende, der er ikke mange der ligner den. Normalt oplever man den tæt på værtsplanten sammen med flere andre. Denne blev observeret helt alene. Pleje og støtte af Dagpåfugleøje. Forvaltning af dagsommerfugle. Ildfugl.com. Billedet er taget i Krogenlund mose i juni 2018 af Zelina Elex Petersen.
Larve af Dagpåfugleøje (Aglais io) er nem at genkende. Der er ikke mange, der ligner den. Normalt oplever man den tæt på værtsplanten sammen med flere andre. Denne blev observeret helt alene. Billedet er taget i Krogenlund mose i juni 2018 af Zelina Elex Petersen.

Æg, larver og pupper

Dagpåfugleøje lægger mange æg det samme sted gerne i lag på undersiden af værtsplantens blad. Æggene er grønne og tøndeformede med klare længderibber. Efter ca. 14 dage klækker æggene og de nye laver begynder at spise. De spiser hurtigt, og de mange søskende lever sammen, derfor må de jævnligt flytte til nye værtsplanter. Ofte har flere hunner lagt æg i samme område, så der kan være flere tusinde larver, og værtsplanterne kan hurtigt blive ribbet for al bladvækst.

I løbet af ca. en måned er de udvoksede larver fire – fem cm lange og en halv cm tykke. De er nu sorte med torne og hvide pletter. De kan ikke forveksles med andre larver. De udvikler sig til pupper i vegetationen, når individerne har nu spredt sig mere. Ofte sidder der alligevel mange pupper på samme værtsplante. Pupperne er i begyndelsen lysegrøn med brunlige rygtorne, men senere bliver de mere brune. Det ses tit, at den eksakte farve er forskellig fra individ til individ, sådan at nogle er mere grønne, og andre er mere brune. De klækker efter et par uger.

Dagpåfugleøje (Aglais io) tager sig et hvil på hø. Her kan man rigtig se kendetegnene. De store blå øjepletter (som langt de fleste individer har) på en baggrund af smuk rødbrun. Hvis man først husker, at den har øjepletter, som også har lagt grund til artsnavnet, er arten nem at kende. Ingen anden dansk dagsommerfugl art, har disse store øjepletter. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017 på Ulvshale (Møn). Sommerfugleforvaltning, forvaltning af Dagpåfugleøje, Ildfugl.com.
Dagpåfugleøje (Aglais io) tager sig et hvil på hø. Her kan man rigtig se kendetegnene. De store blå øjepletter (som langt de fleste individer har) på en baggrund af smuk rødbrun. Hvis man først husker, at den har øjepletter, som også har lagt grund til artsnavnet, er arten nem at kende. Ingen anden dansk dagsommerfugl art, har disse store øjepletter. Billedet er taget af Zelina Elex Petersen i juni 2017 på Ulvshale (Møn).

Udbredelse

Dagpåfugleøje er absolut en af de mest almindelige dagsommerfugle i Danmark. Den kan findes overalt, selv på de mindste øer, hvor de fleste gode dagssommerfugleflyvere ikke når til. Dens udbredelse skyldes især, at den er en dygtig flyver, Dagpåfugleøje er i stand til at flyve over 100 km og at dens værtsplante klare sig godt i det nærringsrige Danmark.

Dagpåfugleøje ser ret kedelig ud i sine mørkebrune og sorte vingeunderside. Men dette er glimrende camouflage på bark og jord, dog er camouflagen mindre effektiv på hø. Billedet er taget ved Præsteengen i Farum maj 2018 af Zelina Elex Petersen. Sommerfugleforvaltning, forvaltning af Dagpåfugleøje, Ildfugl.com.
Dagpåfugleøje ser ret kedelig ud i sin mørkebrune og sorte vingeunderside. Men dette er glimrende camouflage på bark og jord, dog er camouflagen mindre effektiv på hø. Billedet er taget ved Præsteengen i Farum maj 2018 af Zelina Elex Petersen.

Forvaltning af Dagpåfugleøje (Sværhedsgrad 1)

Dagpåfugleøje er en habitat generalist (den kan bo overalt). Den trives vel i de gødede haver og grunde, og kræver ikke man dropper plæneklipperen, så længe den får nogle gode bede med nektar og værtsplanter. Den er super smuk og livlig. Derfor er den en rigtigt sjov og glædelig oplevelse. Ønsker man den i sin have eller på sin virksomhedsgrund, er det meget nemt. Den bor med garanti i nabolaget, og flytter gerne ind, under passende forhold, som jeg vil nævne her:

Nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)
  • Liden burre (Arctium minus)
Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)
  • Agertidsel (Cirsium arvense)
  • Filtret Burre (Arctium tomentosum)
  • Kærtidsel (Cirsium palustre)
  • Hjortetrøst (Eupatorium)
  • Pil (Salix sp.), suger saft af de “blødende “ranker
  • Skov-Burre (Arctium nemorosum)
Planter der kan vokse både vådt og tørt
  • Glat burre (Arctium lappa)
  • Gyldenris (Solidago sp.). Denne vil jeg på det stærkeste anbefale, at man ikke planter. Den er invasiv, og derfor skadelig for den danske natur. Jeg skriver den kun på listen, fordi den nævnes i andet litteratur.
  • Asters (Aster sp.)
  • Sommerfuglebusk (Buddleja davidii)
  • Mælkebøtte (Taraxacum vulgare)

Værtsplanter

De største samlinger af Dagpåfugleøje individer ses i fugtige og blomsterige skovbryn, enge og ved moser og søer, for her er mange Brændenælder (Urtica sp.). Stor Nælde (Urtica dioica), Sump-Nælde (Urtica kioviensis) og Liden Nælde (Urtica urens) som de tre arter af danske nælder hedder er værtsplanter for æg og larver af Dagpåfugleøje.

En sjov og effektiv forvaltning af Dagpåfugleøje, er ved at studere Dagpåfugleøjes æg, larver og pupper gennem etablering af et brændenældebed: Grav nogle gode partier af brændenælder op, og plant dem i et bed. Plant dem lidt strategisk med nektarplanter imellem Brændenælde-stakkene, så nektarplanterne får godt lys. Husk at komme en tyk presenning rundt om brændenældernes rødder, så de ikke spreder sig. Så overtager de hele bedet, og nektarplanterne dør. I det tidlige forår, kan man spise de friske skud, der er meget sunde. Bedet vil derved også tjene som lidt selvforsyning. Dagpåfugleøje lægger heller ikke æg på de første brændenælder.

Nogle vil nok være bekymrede for kommentarer om at “ukrudt” ikke er pænt. Men her skal man huske, at man kommer langt med informationstavler og/eller nyhedsbreve. Gør Dagpåfugleøjebestanden til et projekt, hvor man informere om, hvad der sker med sommerfuglebestanden over tid. Om det foregår i sin egen have eller på arbejdet i frokostpausen med ens kollegaer, er en hyggelig og finurlig måde at tilbringe tid sammen med andre på.

Dagpåfugeøje (Aglais io) solbader en dejlig dag i maj 2018. Billedet her er taget ved Sortmosen i Farum af Zelina Elex Petersen. Sommerfugleforvaltning, forvaltning af Dagpåfugleøje, Ildfugl.com.
Dagpåfugeøje (Aglais io) solbader en dejlig dag i maj 2018. Billedet her er taget ved Sortmosen i Farum af Zelina Elex Petersen.

Adfærd

Dagpåfugleøje elsker at solbade, har man et område med stenbelægning nær nektarplanter, kan man finde mange dagsommerfugle slås om de gode varme sten. De nyklækkede voksne ses tid på nektarplanter, i skoven er det hjortetrøst, som er favoritten, og i haven/parken, er det sommerfuglebusken. Man ser den også tit suge saft fra blødende træer om sommeren og nedfaldsfrugt i august. Dagpåfugleøje overvintre som voksen (imago), og den kan allerede begynde overvintringen i august.

Nogle år med varme efterår kan den dukke op igen i oktober og november (endda december). Overvintringen foregår i udehuse, hule træer og store brændestabler. Hannerne holder i foråret territorier i lysninger. Kommer en uparret hun forbi indledes parringsflyvningen. Når de er landet, bruger hannen lang tid på med følehornene at beføle hende på bagkroppen inden selve parringen finder sted i træer, buske eller krat (parringen opleves sjældent). Hunnen lægger derefter æg, dette kan foregå helt ind i juni, hvor Dagpåfugleøje individerne er et år gamle.

Dagpåfulgeøje (Inachis io) på asters (aster sp.). Asters er en smuk stauder, som pryder de fleste haver især i august. Dagpåfugleøje elsker asters! Billedet taget ved Augustenborg slot på Als August 2019 af Zelina Elex Petersen.

Beskyttelsesmetode

Dagpåfugleøje trives i mange forskellige typer af habitater. Den er oprindeligt et skovdyr, men dens levevis passer utroligt godt til en traditionel have med lidt moderne naturhensynsindslag. Dagpåfugleøje kan flyve langt omkring, så det er ikke livsnødvendigt med alle lokalitetskrav på ens ejendom, for at give Dagpåfugleøje en hånd. Men ønsker man at studere Dagpåfugleøjes fulde livscyklus, så er det en god ide, at opfylde så mange krav som muligt. Herunder har jeg en tre-trins-guide til den perfekte Dagpåfugleøjehave:

Tre-trins-guide til Dagpåfugleøjehave
  1. Det perfekte mikroklima. Dagpåfuglehaver har både områder med læ fra vind, solskinspletter (de voksne individer elsker at solbade) og skyggeområder nær nektar- og værtsplanter. Det sikre at sommerfuglen kan finde det mikroklima, der bedst sikre, at æg og larver overlever til de næste livsstadier. Ved for varmt eller for koldt vejr, går mange/alle æg og larver til grunde.
  2. Nektarplanter og værtsplanter; som de ovennævnte (den kan også sagtens gå på andre nektarplanter som fx Mælkebøtte) og frugttræer. Dagpåfugleøje er en af Danmarks få dagsommerfugle, som overvintre som voksen. Derfor suger den i sensommeren en masse saft fra nedfalden frugt. Så den har gode fedtdepoter til vinteren. Derfor er frugttræer et lokalitets krav. Ved foråret er det vigtigt, at lade mælkebøtterne i græsplænen være i fred, da sommerfuglen bruger dem som nektarkilde, når de vågner i det tidlige forår (marts). Her blomstre ikke så meget andet. En sommerfuglebusk eller flere er også et stort hit for Dagpåfugleøje. Husk ikke at bruge sprøjtegifte! Den bedste måde at opleve alle livstadier på og få flest oplevelser med sine kollegaer og eller familie, er ved at lave et Brændenældebed (se under værtsplanter)
  3. Overvintringssteder: Brændestabler, et gammelt skur eller gamle/halvdøde træer. Her kan Dagpåfugleøje finde sprækker og/eller hulrum at overvintre i. De skal selvfølgelig ikke forstyrres hen over vinteren. Derfor er det en god ide at sætte informationsskilte op om Dagpåfugleøje, hvis man opleve at området bliver forstyrret.
Dagpåfugleøje (inachis io) soler sig på en pæl på Bognæs. Sommerfugle elsker at slikke sol, og Dagpåfugleøje er ingen undtagelse. Denne smukke almindelige sommerfugl er en sand dansk fryd!
Dagpåfugleøje (inachis io) soler sig på en pæl på Bognæs. De fleste dagsommerfugle elsker at slikke sol, og Dagpåfugleøje er ingen undtagelse. Denne smukke almindelige sommerfugl er en sand dansk fryd! Billedet er taget i april 2019 af Zelina Elex Petersen.

Mere information om Dagpåfugleøje

Vil I læse mere om Dagpåfugleøje, vil jeg anbefale Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller Klaus Hermans bog “Dagsommerfugle i Danmark”. Hvis I vil læse om andre arter, som man kan få i sin have, vil jeg også gerne henvise til mit forvaltningsindlæg om Aurora (Anthocharis cardamines).



About The Author


ildfugl.com

Mit navn er Zelina, og jeg er biolog. Ildfugl.com er stedet, hvor jeg skriver om alt det der optager mig og gør mig glad: Natur, min byhave, udflugter, udflugtsmas og -snacks, bæredygtighed, sommerfugle m.m. Jeg har mange ting, jeg holder af, og gøremål jeg gerne vil. Tak fordi I læser med :) - Zelina

Related Posts

2 Comments

Leave a Comment