Lad os tage til Pøleå

Vi ville begge gerne på udflugt, og jeg ville gerne se på Isfugl (Alcedo atthis) evt. også gerne se noget mere Vandstær (Cinclus cinclus). Jesper havde, så vidt han husker, aldrig set Isfugl “live” før. Så jeg foreslog en tur til Pøleå. Efter en del fnisen og en forklaring af navnets ophav, kunne vi tage afsted. Dog først efter at have sikret en god madpakke af hjemmebagte pizzasnegle og te og kaffe på termokande. Det var en overskyet dag, og vejrudsigten lovede sne. Det håbede vi på.

Jagt på Vandstær

Vi kom til parkeringspladsen ved Solbjerg Engsø. Her er der observeret Vandstær flere gange i løbet af de sidste par dage. Det var isglat på parkeringspladsen, men så snart man kom på stien, så blev vejen mere sikker. Vi kunne med det samme høre, det brusende vand fra Pøleå. Her er masser af sten, en stærk strøm og vandet er meget rent. Derfor lever her Vandstær hver vinter. Vi så desværre ingen, mens vi gik forbi. Vi gik op mod Solbjerg Sø, vendte om og gik tilbage langs Pøleå – ingen Vandstær.

En vild overraskelse og mødet med Isfuglene

Men vi havde opdaget tegn fra en anden beboer, som vi ikke vidste boede her – Bæver (Castor fiber). Der var klassisk Bæver-afbidte træer alle vegne langs Pøleå. De har virkelig været flittige. Det var så sjovt og spændende! Da vi kom forbi parkeringspladsen igen, besluttede vi at gå den anden vej langs åen. Vi nåede knap at tage et skridt, før Isfugle fløj om ørene på os. WOW! De er så smukke og så søde, at man smiler op til begge øer, når man ser dem. Jeg forsøgte at tage billeder af dem. Men det gik ikke. De var fløjet lang tid før, at man kom tæt nok på. De er ret sky.

Masser af fuglearter langs Pøleå

Vi gik videre og så flere fugle. Det slog os, hvor sky fuglene på landet er. Vi ved det egentlig godt – vi er begge fra landet. Men når man har boet i byen et stykke tid, bliver man vandt til det. Vi forstyrrede konstant en Fiskehejre (Ardea cinerea). Ikke med vilje, vi gik kun langs stien, og den blev ved med at flyve til et sted, der lå længere oppe af Pøleå på ruten. Det var lidt synd for den. Vi så også flokke af Gråkrager (Corvus cornix), Solsort (Turdus merula), Dompap (Pyrrhula pyrrhula) og mange flere fugle. Det var så spændende, idyllisk og hyggeligt.

Sneen daler og Pizzasneglene kalder

Da vi kom til broen under Hillerødvej, begyndte det at sne. Det gjorte kun turen endnu mere hyggelig. Vi nød det fuldt ud. Vi kom nu, hvor vi kunne se stien dreje, men samtidig se et spor af sko, som fortsatte ligeud langs åen. Så vi gik ligeud. Efter et stykke tid, kunne vi se Pibe Mølle. Nu tænkte vi, at vi nok skulle til at vende om. Klokken var efterhånden 13. Og på en overskyet dag, forsvinder vintersolen hurtigt. Så besluttede at holde en velfortjent frokostpause. Det var rart med en Pizzasnegl, den gav god energi. Vi gik turen tilbage langs Pøleå.

Nyt forsøg på billede af Isfugl – flere Ornitologer ved Pøleå

Da vi var næsten tilbage ved parkeringspladsen, så vi en masse Isfugle igen. Det var tid til et nyt forsøg med kameraet. Jeg sneg mig meget langsomt frem, Jesper rørte ikke en muskel i frygt for at skræmme dem. Jeg kom tæt nok på, til at få taget et billede! Jubii – turen var en succes! Ved parkeringspladsen så vi flere ornitologer gå rundt. Vi fik en lang og hyggelig snak med en af dem. Han gav os en masse gode tips til, hvor man skulle tage hen og se på fugle i området. Så sødt af ham. Han fortalte også, at han ikke havde set Vandstæren i dag, men i går. Den kom nok ikke frem fordi det var snevejr. Vi sagde tusind tak for tips og hyggelig snak, og så gik vi videre.

Udsigten ved Solbjerg Engsø – Farvel til Pøleå for denne gang

Vi besluttede at gå væk fra Pøleå og lidt langs Solbjerg Engsø også. Det er en rigtig fin sø, og sikke nogle hyggelige gårde der ligger tæt ved. Vi kunne godt se os bo der. Da vi kom til den sydligste del af søen, drejede vejen ind mod skoven. Her var et bænkesæt man kunne tage en pause ved. Klokken var efterhånden 14 – det bliver snart mørkt. Vi drak det sidste af teen og kaffen, mens vi nød udsigten. Det var holdt op med at sne igen, og alt var så roligt og fint i sneen. Vores kinder var røde og en af os havde en meget kold næse. Det var på tide, at tage hjem i varmen. På vejen forbi Pøleå så vi igen lidt efter Vandstæren – ingen held. Men sikke en fed tur. Jeg håber inderligt, at I også har fået nogle vidunderlige naturoplevelser i vinteren. Tak fordi I læser med.

Indlægget Udflugt til Pøleåen ved Solbjerg Engsø blev først udgivet på ildfugl.com.

Turen startede ved Jonstrup vang

Tuen gik til Jonstrup vang og Måløv. Jeg havde inde på naturbasen.dk set, at nogen havde observeret Vandstær (Cinclus cinclus) og Bjergvipstjert (Motacilla cinerea) langs Værebro å på denne strækning to dage før. Måske var vi heldige, at de stadig var der. Vi pakkerede bilen syd fra flyvestation Værløse og gik mod Måløv. Vi gik turen op langs det gamle kontroltårn til flyvestationen. Her blevet bygget flere huse i området, det synes jeg er synd. Det ødelægger de naturlige omgivelser, at man kan se huse alle steder. Men lad mig nu blive positiv igen. Det begyndte at sne, mens vi gik. Det var virkelig smukt! Perfekt vejr til en vintertur. Desværre for Jesper blæste det også en del, og han havde ikke fået hue, handsker eller vanter med. Jeg lånte ham mit tørklæde, og så stak han hænderne i lommen. Så gik det fint.

Mødet med en nuttet buttet fugl

Efter en gåtur på 20 minutter kom vi til Værebro å på bagsiden af Rensningsanlægget bag ved Måløv. Det var her Vandstær og Bjergvipstjert var set. Efter et kort stykke sti kunne vi se det sted, hvor vandet fra rensningsanlægget kom ud. Det brusede og gav ude tvivl ekstra kraft til vandet. Der var opstillet en siddeplatform til fuglekikkere, og der stod også en med fuglekikker eller ornitolog dernede. Da vi kom tættere på, kunne vi se den. Der var en Vandstær! Ih hvor var vi glade. Ornitologen fortale os, at Vandstæren var meget tillidsfuld, så vi behøvede ikke være bange for, at den fløj. Vi gik stille og roligt for en sikkerhed skyld. Ornitologen holdt god afstand til os (Corona tider) og gik kort tid efter. Så kunne vi tage vores billeder af den fine fugl.

Fakta om Vandstær

Det var en fed oplevelse, endelig at se den lille fugl, som så karakteristisk kan kendes, på dens karakteristiske vippen op og ned med gumpen. Vandstæren er ikke en Stær. Den hører til en familie med kun fem andre arter, og Vandstæren er den eneste af dem, som lever i Europa. Den er en buttet, sortbrunfugl med hvidt bryst og en kort hale, og den er på størrelse med en Stær. Man ser den ved vandløb, hvor der er masser af strøm og gerne sted i vandet. Her dykker den efter mad. Vandstæren lever mest af vårfluelarver, andre insektlarver, snegle, orme, tanglopper: Den kan i sjældne øjeblikke spise småfisk.

I Danmark er den en meget sjælden ynglefugl. Det skyldes, at der kun er få klare vandløb med god strøm og stenet bund, som Vandstær foretrækker at af søge føde ved. Det er om vinteren, vi har størst chance for at se den i Danmark. Her kommer de overvinterende eksemplarer fra Norge og Sverige, og det er ca. 1000 eksemplarer. Det at den foretrækker rent vand gør den også til en god indikator for vandløbs tilstand. Du kan læse mere om Vandstær på DOFbasen.dk.

Eftersøgningen fortsætter langs Værebro å

Vi gik videre ned langs åen, for vi ville se om der var flere Vandstær, eller om vi kunne være endnu mere heldige og se Bjergvipstjerten også. Vi så den anden Ornitolog gik gennem en låge længere ned af stien. Vi besluttede os for at gå efter. Lågen ledte ud til en indhegning og ud mod markerne på vestsiden af Måløv. Her kunne vi rigtig opleve sneen og selskabet af Værebro å, som virkede meget mere naturligt. Landskabet blev også hvidere, og de mere naturlige omgivelser var lige os. Desværre så vi ikke Bjergvipstjerten eller flere Vandstær. Men omgivelserne fejlede ikke noget.

Sneen tager til og vi går mod Jonstup igen

Efter vi kom til Bringevej, vendte vi om og gik tilbage langs åen. Da vi kom til Rensningsanlægget, besluttede vi at følge åen til Jonstrup, i håb om at vi ville se en Bjergvipstjert. Vandstæren var smuttet, da vi kom tilbage. Det var synd, at vi ikke kunne se den en gang til. Nu gik vi videre langs åen. Her blev vi fuldt på vej af et par Gråænder (Anas platyrhynchos) og Solsorte (Turdus merula) som snakkede ivrigt. Undervejs så vi også flere familier, der luftede deres kælke. Det var så hyggeligt. Efter en kort gåtur kom vi til Møllemosen, her så vi mange af de sædvanlige søbeboer og gæster som Knopsvane (Cygnus olor), Hættemåge (Chroicocephalus ridibundus), Gråand m.fl. Men ingen Bjergvipstjert. Det sneede en hel del nu, og Jesper og jeg gik videre, men kort efter måtte vi dreje væk fra Værebro å for at gå mod bilen.

Det var blevet tæt på snestorm og ikke vejr at være ude i mere, så vi tog hjem. Det var en skøn tur alligevel, vi fik set en Vandstær for første gang, og drømmen om en Bjergvipstjert lever til en anden gang. Det var en hyggeligt tur, jeg håber I andre kommer ud og får oplevet vinteren. Det gælder om at nyde alle årstider 100 %.

Indlægget Tur til Værebro å ved Måløv. Søgen efter Vandstær (Cinclus cinclus) blev først udgivet på ildfugl.com.