Jeg har længe gerne ville blive bedre til at tage på tur om vinteren. Særligt har jeg gerne ville opleve Vandstær (Cinclus cinclus) og Bjergvipstjert (Motacilla cinerea). Som er nogle af de fugle, man skal opleve om vinteren. Her den 10 januar 2021 fik Jesper (som også gerne vil have flere oplevelser om vinteren) og jeg endelig taget os sammen. Nu tog vi afsted.
Turen startede ved Jonstrup vang
Tuen gik til Jonstrup vang og Måløv. Jeg havde inde på naturbasen.dk set, at nogen havde observeret Vandstær (Cinclus cinclus) og Bjergvipstjert (Motacilla cinerea) langs Værebro å på denne strækning to dage før. Måske var vi heldige, at de stadig var der. Vi pakkerede bilen syd fra flyvestation Værløse og gik mod Måløv. Vi gik turen op langs det gamle kontroltårn til flyvestationen. Her blevet bygget flere huse i området, det synes jeg er synd. Det ødelægger de naturlige omgivelser, at man kan se huse alle steder. Men lad mig nu blive positiv igen. Det begyndte at sne, mens vi gik. Det var virkelig smukt! Perfekt vejr til en vintertur. Desværre for Jesper blæste det også en del, og han havde ikke fået hue, handsker eller vanter med. Jeg lånte ham mit tørklæde, og så stak han hænderne i lommen. Så gik det fint.
Mødet med en nuttet buttet fugl
Efter en gåtur på 20 minutter kom vi til Værebro å på bagsiden af Rensningsanlægget bag ved Måløv. Det var her Vandstær og Bjergvipstjert var set. Efter et kort stykke sti kunne vi se det sted, hvor vandet fra rensningsanlægget kom ud. Det brusede og gav ude tvivl ekstra kraft til vandet. Der var opstillet en siddeplatform til fuglekikkere, og der stod også en med fuglekikker eller ornitolog dernede. Da vi kom tættere på, kunne vi se den. Der var en Vandstær! Ih hvor var vi glade. Ornitologen fortale os, at Vandstæren var meget tillidsfuld, så vi behøvede ikke være bange for, at den fløj. Vi gik stille og roligt for en sikkerhed skyld. Ornitologen holdt god afstand til os (Corona tider) og gik kort tid efter. Så kunne vi tage vores billeder af den fine fugl.
Fakta om Vandstær
Det var en fed oplevelse, endelig at se den lille fugl, som så karakteristisk kan kendes, på dens karakteristiske vippen op og ned med gumpen. Vandstæren er ikke en Stær. Den hører til en familie med kun fem andre arter, og Vandstæren er den eneste af dem, som lever i Europa. Den er en buttet, sortbrunfugl med hvidt bryst og en kort hale, og den er på størrelse med en Stær. Man ser den ved vandløb, hvor der er masser af strøm og gerne sted i vandet. Her dykker den efter mad. Vandstæren lever mest af vårfluelarver, andre insektlarver, snegle, orme, tanglopper: Den kan i sjældne øjeblikke spise småfisk.
I Danmark er den en meget sjælden ynglefugl. Det skyldes, at der kun er få klare vandløb med god strøm og stenet bund, som Vandstær foretrækker at af søge føde ved. Det er om vinteren, vi har størst chance for at se den i Danmark. Her kommer de overvinterende eksemplarer fra Norge og Sverige, og det er ca. 1000 eksemplarer. Det at den foretrækker rent vand gør den også til en god indikator for vandløbs tilstand. Du kan læse mere om Vandstær på DOFbasen.dk.
Eftersøgningen fortsætter langs Værebro å
Vi gik videre ned langs åen, for vi ville se om der var flere Vandstær, eller om vi kunne være endnu mere heldige og se Bjergvipstjerten også. Vi så den anden Ornitolog gik gennem en låge længere ned af stien. Vi besluttede os for at gå efter. Lågen ledte ud til en indhegning og ud mod markerne på vestsiden af Måløv. Her kunne vi rigtig opleve sneen og selskabet af Værebro å, som virkede meget mere naturligt. Landskabet blev også hvidere, og de mere naturlige omgivelser var lige os. Desværre så vi ikke Bjergvipstjerten eller flere Vandstær. Men omgivelserne fejlede ikke noget.
Sneen tager til og vi går mod Jonstup igen
Efter vi kom til Bringevej, vendte vi om og gik tilbage langs åen. Da vi kom til Rensningsanlægget, besluttede vi at følge åen til Jonstrup, i håb om at vi ville se en Bjergvipstjert. Vandstæren var smuttet, da vi kom tilbage. Det var synd, at vi ikke kunne se den en gang til. Nu gik vi videre langs åen. Her blev vi fuldt på vej af et par Gråænder (Anas platyrhynchos) og Solsorte (Turdus merula) som snakkede ivrigt. Undervejs så vi også flere familier, der luftede deres kælke. Det var så hyggeligt. Efter en kort gåtur kom vi til Møllemosen, her så vi mange af de sædvanlige søbeboer og gæster som Knopsvane (Cygnus olor), Hættemåge (Chroicocephalus ridibundus), Gråand m.fl. Men ingen Bjergvipstjert. Det sneede en hel del nu, og Jesper og jeg gik videre, men kort efter måtte vi dreje væk fra Værebro å for at gå mod bilen.
Det var blevet tæt på snestorm og ikke vejr at være ude i mere, så vi tog hjem. Det var en skøn tur alligevel, vi fik set en Vandstær for første gang, og drømmen om en Bjergvipstjert lever til en anden gang. Det var en hyggeligt tur, jeg håber I andre kommer ud og får oplevet vinteren. Det gælder om at nyde alle årstider 100 %.