Spring til indhold

Udflugt til Pøleåen ved Solbjerg Engsø

Vi så flere Isfugle (Alcedo atthis) på vores tur langs Pøleåen. Udflugt til Pøleåen ved Solbjerg Engsø. Hyggetur. Ildfugl.com

Jeg nyder denne vinter. Ikke pga. corona isolationen, men pga. vejret. Sikke en masse dejlig sne og frost vi har fået i år. Her vil jeg gerne fortælle, om dagens hyggetur, som Jesper og jeg var på tilbage den 18 januar, til den idylliske, spændende og sjovt navngivet Pøleå.

Lad os tage til Pøleå

Vi ville begge gerne på udflugt, og jeg ville gerne se på Isfugl (Alcedo atthis) evt. også gerne se noget mere Vandstær (Cinclus cinclus). Jesper havde, så vidt han husker, aldrig set Isfugl “live” før. Så jeg foreslog en tur til Pøleå. Efter en del fnisen og en forklaring af navnets ophav, kunne vi tage afsted. Dog først efter at have sikret en god madpakke af hjemmebagte pizzasnegle og te og kaffe på termokande. Det var en overskyet dag, og vejrudsigten lovede sne. Det håbede vi på.

Langs det meste af pøleåen lever der Isfugl (Alcedo atthis). Udflugt til Pøleåen ved Solbjerg Engsø. Hyggetur. Ildfugl.com
Pøleåen snor sig fint afsted mod Alsønderup Engsø. Langs det meste af pøleåen lever der Isfugl (Alcedo atthis). Denne strækning er ikke en undtagelse. Det fortæller om, hvor rent vandet er. Billedet er taget den 18. januar 2021 af Zelina Elex Petersen.
Kort over vores rute ved Pøleå og Solbjerg Engsø. Udflugt til Pøleåen ved Solbjerg Engsø. Hyggetur. Ildfugl.com
Kort over vores rute ved Pøleå og Solbjerg Engsø. Den stiplede linje er, hvor vi gik. Vi parkerede ved den lilla femkant, og vi holdt pauser ved de gule stjerner.

Jagt på Vandstær

Vi kom til parkeringspladsen ved Solbjerg Engsø. Her er der observeret Vandstær flere gange i løbet af de sidste par dage. Det var isglat på parkeringspladsen, men så snart man kom på stien, så blev vejen mere sikker. Vi kunne med det samme høre, det brusende vand fra Pøleå. Her er masser af sten, en stærk strøm og vandet er meget rent. Derfor lever her Vandstær hver vinter. Vi så desværre ingen, mens vi gik forbi. Vi gik op mod Solbjerg Sø, vendte om og gik tilbage langs Pøleå – ingen Vandstær.

Vandstær (Cinclus cinclus) levested nær udløbet fra Solbjerg Engsø. Udflugt til Pøleåen ved Solbjerg Engsø. Hyggetur. Ildfugl.com
Vandstær (Cinclus cinclus) levested nær udløbet fra Solbjerg Engsø. Her er åen dejligt brusende og det elsker Vandstær. Billedet er taget den 18. januar 2021 af Zelina Elex Petersen.

En vild overraskelse og mødet med Isfuglene

Men vi havde opdaget tegn fra en anden beboer, som vi ikke vidste boede her – Bæver (Castor fiber). Der var klassisk Bæver-afbidte træer alle vegne langs Pøleå. De har virkelig været flittige. Det var så sjovt og spændende! Da vi kom forbi parkeringspladsen igen, besluttede vi at gå den anden vej langs åen. Vi nåede knap at tage et skridt, før Isfugle fløj om ørene på os. WOW! De er så smukke og så søde, at man smiler op til begge øer, når man ser dem. Jeg forsøgte at tage billeder af dem. Men det gik ikke. De var fløjet lang tid før, at man kom tæt nok på. De er ret sky.

Spor efter Bæver (Castor fiber) ved Pøleåen tæt på fraløbet fra Solbjerg Engsø. Udflugt til Pøleåen ved Solbjerg Engsø. Hyggetur. Ildfugl.com
Spor efter Bæver (Castor fiber) ved Pøleåen tæt på fraløbet fra Solbjerg Engsø. Billedet er taget den 18. januar 2021 af Zelina Elex Petersen.
Det bor mindst en Fiskehejre (Ardea cinerea) langs den strækning af Pøleåen. Udflugt til Pøleåen ved Solbjerg Engsø. Hyggetur. Ildfugl.com
Det bor mindst en Fiskehejre (Ardea cinerea) langs den strækning af Pøleåen. Den er meget sky, og staklen blevet konstant generet af Jesper og jeg, som kun fredligt gik vores tur langs stien. Undskyld søde uskyldige Fiskehejre. Billedet er taget den 18. januar 2021 af Zelina Elex Petersen.

Masser af fuglearter langs Pøleå

Vi gik videre og så flere fugle. Det slog os, hvor sky fuglene på landet er. Vi ved det egentlig godt – vi er begge fra landet. Men når man har boet i byen et stykke tid, bliver man vandt til det. Vi forstyrrede konstant en Fiskehejre (Ardea cinerea). Ikke med vilje, vi gik kun langs stien, og den blev ved med at flyve til et sted, der lå længere oppe af Pøleå på ruten. Det var lidt synd for den. Vi så også flokke af Gråkrager (Corvus cornix), Solsort (Turdus merula), Dompap (Pyrrhula pyrrhula) og mange flere fugle. Det var så spændende, idyllisk og hyggeligt.

Gråkrager (Corvus cornix) sidder i træer og snakker i det kolde vejr. Udflugt til Pøleåen ved Solbjerg Engsø. Hyggetur. Ildfugl.com
Gråkrager (Corvus cornix) sidder i træer og snakker i det kolde vejr. Jeg er ikke vandt til at Gråkrager er sky, for jeg har boet i byen i nogle år. Jeg var overrasket over, hvor hurtigt de fløj væk. Billedet er taget den 18. januar 2021 af Zelina Elex Petersen.
Min ven Solsorten (Turdus merula) var også tilstede langs Pøleåen. Udflugt til Pøleåen ved Solbjerg Engsø. Hyggetur. Ildfugl.com
Min ven Solsorten (Turdus merula) var også tilstede langs Pøleåen. Jeg bliver altid så glad for at se en Solsort. Billedet er taget den 18. januar 2021 af Zelina Elex Petersen.
Han Dompap (Pyrrhula pyrrhula) sidder og hygger sig over Pøleå. Udflugt til Pøleåen ved Solbjerg Engsø. Hyggetur. Ildfugl.com
Han Dompap (Pyrrhula pyrrhula) sidder og hygger sig over Pøleå. Den havde tre hunner omkring sig, men de fløj, før jeg kunne nå at tage billedet.

Sneen daler og Pizzasneglene kalder

Da vi kom til broen under Hillerødvej, begyndte det at sne. Det gjorte kun turen endnu mere hyggelig. Vi nød det fuldt ud. Vi kom nu, hvor vi kunne se stien dreje, men samtidig se et spor af sko, som fortsatte ligeud langs åen. Så vi gik ligeud. Efter et stykke tid, kunne vi se Pibe Mølle. Nu tænkte vi, at vi nok skulle til at vende om. Klokken var efterhånden 13. Og på en overskyet dag, forsvinder vintersolen hurtigt. Så besluttede at holde en velfortjent frokostpause. Det var rart med en Pizzasnegl, den gav god energi. Vi gik turen tilbage langs Pøleå.

Vi gik til vi kunne se Pibe Mølle. Her stoppede vi og spiste de hjemmebragte Pizzasnegle. Udflugt til Pøleåen ved Solbjerg Engsø. Hyggetur. Ildfugl.com
Vi gik til vi kunne se Pibe Mølle. Her stoppede vi og spiste de hjemmebragte Pizzasnegle. De blev spist i hånden, og drejede vi på hælen og gik tilbage mod Solbjerg Engsø. Billedet er taget den 18. januar 2021 af Zelina Elex Petersen.

Nyt forsøg på billede af Isfugl – flere Ornitologer ved Pøleå

Da vi var næsten tilbage ved parkeringspladsen, så vi en masse Isfugle igen. Det var tid til et nyt forsøg med kameraet. Jeg sneg mig meget langsomt frem, Jesper rørte ikke en muskel i frygt for at skræmme dem. Jeg kom tæt nok på, til at få taget et billede! Jubii – turen var en succes! Ved parkeringspladsen så vi flere ornitologer gå rundt. Vi fik en lang og hyggelig snak med en af dem. Han gav os en masse gode tips til, hvor man skulle tage hen og se på fugle i området. Så sødt af ham. Han fortalte også, at han ikke havde set Vandstæren i dag, men i går. Den kom nok ikke frem fordi det var snevejr. Vi sagde tusind tak for tips og hyggelig snak, og så gik vi videre.

Det begyndte at sne, da vi kom under broen til Hillerødvej. Udflugt til Pøleåen ved Solbjerg Engsø. Hyggetur. Ildfugl.com
Det begyndte at sne, da vi kom under broen til Hillerødvej. Det var så smukt og romantisk af gå i sneen og se på landskabet. Billedet er taget den 18. januar 2021 af Zelina Elex Petersen.
Vi så flere Isfugle (Alcedo atthis) på vores tur langs Pøleåen. Udflugt til Pøleåen ved Solbjerg Engsø. Hyggetur. Ildfugl.com
Vi så flere Isfugle (Alcedo atthis) på vores tur langs Pøleåen. De er nogle smukke og nuttede sky fugle, så det var svært at få et godt billede. Billedet er taget den 18. januar 2021 af Zelina Elex Petersen.

Udsigten ved Solbjerg Engsø – Farvel til Pøleå for denne gang

Vi besluttede at gå væk fra Pøleå og lidt langs Solbjerg Engsø også. Det er en rigtig fin sø, og sikke nogle hyggelige gårde der ligger tæt ved. Vi kunne godt se os bo der. Da vi kom til den sydligste del af søen, drejede vejen ind mod skoven. Her var et bænkesæt man kunne tage en pause ved. Klokken var efterhånden 14 – det bliver snart mørkt. Vi drak det sidste af teen og kaffen, mens vi nød udsigten. Det var holdt op med at sne igen, og alt var så roligt og fint i sneen. Vores kinder var røde og en af os havde en meget kold næse. Det var på tide, at tage hjem i varmen. På vejen forbi Pøleå så vi igen lidt efter Vandstæren – ingen held. Men sikke en fed tur. Jeg håber inderligt, at I også har fået nogle vidunderlige naturoplevelser i vinteren. Tak fordi I læser med.

Vi nyder udsigten over Solbjerg Engsø med Dyrehaven i ryggen. Udflugt til Pøleåen ved Solbjerg Engsø. Hyggetur. Ildfugl.com
Vi nyder udsigten over Solbjerg Engsø med Dyrehaven i ryggen. Efter en god kaffepause gik turen tilbage mod bilen. Billedet er taget den 18. januar 2021 af Zelina Elex Petersen.
I håbet om at se en Vandstær (Cinclus cinclus), må man lidt på lur og sno synet rundt om krat. Udflugt til Pøleåen ved Solbjerg Engsø. Hyggetur. Ildfugl.com
I håbet om at se en Vandstær (Cinclus cinclus), må man lidt på lur og sno synet rundt om krat (som godt nok ikke kan ses på billedet, så jeg ser nok lidt fjollet ud. Billedet er taget den 18. januar 2021 af Jesper Navne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skip to content