Efter er par uger kommer larverne ud af æggene, de lever i et bofælleskab, hvor de sammen spinder et spind henover planten, som skal beskytte dem mod fjender, mens de spiser (i starten) små huller i bladene. Spindet er samtidig isolerende, og temperaturen hæves i boet. Larverne er virkelig gode til at regulere temperaturen i boet, så den passer til at de hele tiden er mellem 33 – 34 grader varme. De sørger for at undgå overophedning ved at søge skygge eller ved at strække kroppen for at blotlægge de lyse sølvskinnende forbindelser mellem hvert kropssegment. Det gør, at solens stråler mere reflekteres end absorberes. 

Når værtsplanten er spist, udvides boet til flere planter. Dette står på hele sommeren. Her når de at skifte hud 4 – 5 gange og vokse til en længde på en halv til en hel centimeter. De er brunlige til den sorte side med gråsort hoved. De har hår og torne (på bagenden), som er lysere end den mørke grundfarve, og de sidder tæt (lad være med at samle den op, du får hårene i fingrene. De klør, giver udslæt og kan ikke fjernes). På afstand ligner det, at larven har grålige længdelinjer. Når det tidligere efterår er kommet, spinder larvekolonien et ekstra solidt spind tæt ved jordoverfladen med indrettede små kamre, som de overvintre i. Spindet kaldes “hibernaculummet”, det er rundt, på størrelse med en tennisbold, vandtæt samt kan tåle oversvømmelse på længere tid uden at larverne skades.

Når temperaturen bliver 13 grader eller over i marts/april (på larvernes lokalitet), kan du være heldig at se larvernes første solbadning. Her ligger de i en tæt klump, som hæver temperaturen, så den bliver 20 grader. Det hjælper fordøjelsen, og studier tyder på, at larverne på denne tid af året kun spiser i solskin. Som foråret får fat, forlader de deres vinterhi og opsøger straks nye friske vejbredsplanter. Her kommer de længere og længere fra spindet, som de til sidst kun bruger til overnatning. Efter deres sidste hudskifte og 10 måneder i kolonien forlader de store søskende nu hinanden og deres fælles spind.