Tidselsommerfugl kendetegn

For det utrænede øje kan tidselsommerfuglen lige så godt være en Nældens takvinge eller en Admiral. Mens Nældens takvinge og Admiralen har en mørk krop, har Tidselsommerfuglen en okker-orange krop. Denne dagsommerfugle er en af de større danske arter med et vingefang på 49 – 62 mm.

Hannen og hunnens vinger

Hannen og hunnen er ens med den okker-orange farve, som fortsætter ud i vingerne, hvor den afløses af sorte aftegninger/pletter og ender i sorte vingespidser med hvide pletter. De helt nyudklækkede individer har et rosa/ laksefarvet skær, som desværre forsvinder efter kort tid. Tidselsommerfuglen har også en rød plet nær forvingekanten tæt ved vingeroden på undersiden af vingerne. Den kan være svær at se, men holder man sommerfuglen op mod lys, så er det nemt at se.

Variationer i aftegningerne er også små. Nogle kan have mere eller mindre sorte aftegninger, og den okker-orange farve kan være dækket af mørkere skæl. Bagvingens runde pletter i sømfeltet kan i meget sjældne tilfælde være forstørrede og blå i midten. Sådan som dens underart i Australien ser ud. Endnu mere sjældent kan man se individer med tegninger der virker helt udviskede.

Æg, larver og pupper

Tidselsommerfuglehunnen lægger sine æg enkeltvist på Tidsler (Cirsium sp.), der af har den fået sit navn. Nogen gange kan dens æg også findes på fx Stor Nælde (Urtica dioica). Ægget er ovalt og grønt med længderibber. I meget varmt vejr klækker ægget efter kun få dage. Den spæde larve kravler ind i et blad på undersiden og spiser, så der opstår “vinduer” i bladet. Fra andet larvestadium laver larven et bladskjul (som dagsommerfuglen Admiral). Heri sidder den og æder af bladene indefra. Efter tre til fire uger er den fuldvoksen, og nu lever larven frit på sin værtsplante. Den eksakte farve på larven varierer fra lyse nuancer til helt mørkt grålig. Puppens farve og tegning kan også varierer fra individ til individ. Ofte hænger puppen på værtsplanten eller i vegetationen i nærheden. Den klækker efter 2 uger.

Udbredelse

Tidselsommerfuglen er kendt for sine store vandringer. Den er en fantastisk flyver, og den er verdens mest udbredte sommerfugl idag. Den mangler kun i polare områder samt i Sydamerika, hvor den erstattes af et par nærstående og meget almindelige arter. I Danmark er den en uregelmæssig gæst. Den flyver hertil i de fleste somre, den overvintre i Nordafrika. Men nogle somre kommer den slet ikke til Danmark, og andre gange kommer der invasioner. I år 2019 kunne vi se en sådan invasion, hvor tusinder af Tidselsommerfugle kunne opleves i det meste af Danmark, selv i København. Vi har en sådan invasion ca. hvert 10. år.

Tilflyvning sydfra starter som regel i maj/juni. Men der er store variationer fra år til år. Før 1989 fandtes der ingen sikre observationer fra Danmark af Tidselsommerfugle i april. I starten af 1990’erne var der et enkelt fund i april, og i 1995 blev der gjort en del fund den 20. april. De følger de varme luftstrømme sydfra. De slidte tilflyvere kan man for det meste finde indtil juli, hvor de bliver erstattet, af den nye indfødte danske population. I Nordeuropa er et sydgående træk i efteråret, ikke noget man har set meget til, og de fleste Tidselsommerfugle dør nok af kulde hen på efteråret.

Beskyttelse af Tidselsommerfugl (sværhedsgrad 2)

Tidselsommerfuglen er som nævnt ovenover en trækker. Den flyver langt hvilket betyder, at selvom man indretter sin have eller grund med de elementer den foretrækker, så kan man ikke kan være sikker på at møde den hvert år. Det betyder ikke, at Tidselsommerfugl forvaltning i ens have eller virksomhedsgrund risikere at blive kedelige nogle år. De elementer man indretter med støtter andre dagsommerfugle, som man til gengæld kan få lov at opleve hvert år. Det kan fx være individer af arterne Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus), Stor Bredpande Ochlodes sylvanus (venata, faunus) og Dagpåfugleøje (Inachis io). Herunder præsenterer og forklarer jeg de elementer, som Tidselsommerfugl (og andre dagsommerfugle) har glæde af.

Nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)

• Blåhat (Knautia arvensis)
• Kløver (Trifolium sp.)
• Kurveblomster (Astaraceae)
• Lucerne
• Rødkløver (Trifolium pratense)
• Skabiose (skabiosa sp.)
• Tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.)

Planter fra ferskvandsenge (fugtigt)

• Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum)
• Kløver (Trifolium sp.)
• Kurveblomster (Astaraceae)
• Rødkløver (Trifolium pratense)
• Tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.)

Havens planter

• Kløver (Trifolium sp.)
• Kurveblomster (Astaraceae)
• Sommerfuglebusk (Buddleja davidii)

Værtsplanter

Planter fra overdrev (tørt)

• Bynke (Artemisia sp.)
• Katost (Malvaceae )
• Mange andre kurveblomster (Asteraceae)
• Nælder (Urticaceae )
• Potentil (Potentil sp.)
• Tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.)
• Almindelig Slangehoved (Echium vulgare)

Planter fra ferskvand- og saltvandsseng (fugtigt)

• Bynke (Artemisia sp.)
• Evighedsblomster (Gnaphalium sp.)
• Katost (Malvaceae )
• Mange andre kurveblomster (Asteraceae)
• Nælder (Urticaceae sp.)
• Potentil (Potentil sp.)
• Tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.)

Havens planter

• Almindelig Stokrose (Alcea rosea)
• Sojabønne (Glycine max)

Adfærd

Sommerfuglen flyver meget. Den flyver også meget hurtigt og fuldstændig lige, så den er ikke nem at studere imens. Men hvis man har en masse, af dens yndlings nektarplanter og værtsplanterne, så har man en chance. Den er en ivrigt blomsterbesøger. Især de første individer, som kommer i juni og den nye generation som ses i august. Man ser dem sjældent parre sig. De individer som ankommer i juni, har vist allerede parret sig inden de tog afsted.

Tidselsommerfugl beskyttelsesmetode

Sommerfuglen er en af de arter, der har mest af vælge imellem, når man snakker om værtsplanter. Den er bestemt ikke kræsen! Derfor er de ovenstående kun eksempler på nogle af de planter, som Tidselsommerfuglen kunne vælge at lægge sine æg på. ovenover ses også nogle billeder af, hvordan æg, larve og puppe ser ud. Så man kan se, om Tidselsommerfuglen skulle have været forbi. Tidselsommerfuglen er en af de få sommerfugle, som jeg er overbevist om, vil overleve længere end menneskeheden. Den har intet behov for forvaltning, overhoved! Men Ønsker man den i sin have eller grund. Har jeg en tre-trins-guide:

Tre-trins-guide til Tidselsommerfuglhave

1. Ikke sprøjte. Du skal sørge for ikke at sprøjte. Det kan intet insekt tåle, det er også derfor, man i sin tid begyndte på det. Så man undgik orm i æbler osv. Men nu hvor vi har mistet omkring 70 % af insekterne på 30 år, så er kan vi nok godt lade resten være lidt.
2. Hav et vildurtebed og et par sommerfuglebuske. Lav et smukt stort bed, med nektarplanter og værtsplanter. Disse blomster gavner også en masse andre sommerfugle. Så selv hvis Tidselsommerfugl ikke kommer til Danmark hvert år, vil du få besøg af en masse andre dagsommerfugle, natsommerfugle, bier osv., som også nyder dem.
3. Dejlig solrige steder. Tidselsommerfugl nyder virkelig sol! Gerne på et tørt sted. Plant et par Agertidsler og en sommerfuglebusk her så har du gode chancer for, at Tidselsommerfuglen kommer forbi. Den er ikke glad for kulde, og den dør ved den mindste frost. Jo varme jo bedre.

Mere information om Tidselsommerfugl

Vil I læse mere om Tidselsommerfugl, vil jeg anbefale Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller Klaus Hermansens bog “Dagsommerfugle i Danmark”. Hvis I vil læse om andre arter, som man kan få i sin have, vil jeg også gerne henvise til mit forvaltningsindlæg om Aurora (Anthocharis cardamines).

Indlægget Beskyttelse af Tidselsommerfugl blev først udgivet på ildfugl.com.