Polyommatus icarus (Rottemburg, 1775)

Almindelig Blåfugl kendetegn

Hannens udseende

Hos arten Almindelig Blåfugl ser hannen og hunnen forskellig ud. Begge køns vingefang har dog samme størrelse (25 – 33 mm). Hannen er fint lyseblå på oversiden og lysegrå på undersiden. Langs vingekanterne ser man yderst hvide frynselignende skæl, og før overgangen til alt det blå ses en sort kant (kaldet en søm). Hannen af Almindelig Blåfugl kan ligne rigtig mange andre blåfugle. Derfor kan det kræve noget øvelse, før man laver en sikker bestemmelse af den, når man ser den flakse rundt i naturen. Man kan kende Almindelig Blåfugl bedst på den smalle sorte søm og de hvide frynser. Hannens overside varierer næsten ikke.

Hunnens udseende

Hunnen er for det meste mørk chokoladebrun på oversiden men altid brungrå på undersiden. Men hunnen af Almindelig Blåfugl kan variere mere på oversiden end hannen. Hun har normalt blå rodfelter og tydelige orange sømpletter på både for- og bagvinger. Den kan være helt brun med orange sømmåner, så den ligner Rødplettet Blåfugl (Aricia agetis), eller den kan være så blå med svagt fornemmelige sømpletter, at den ligner hannen. De orange sømmåner mangler ofte fuldstændig på forvingerne, men de er næsten altid tilstede på bagvingerne. Her kan de være svage i udtrykket.

Bedste kendetegn for Almindelig Blåfugl

Det Absolut bedste kendetegn for arten, er at se på undersiden. Farven på undersiden er en sikker måde at skelne hanner fra hunner, med hannerne værende gråhvide i farven og hunnerne værende gråbrun. Bedste kendetegn for Almindelig Blåfugl er en hvid kileformet plet mellem bagvingens orange sømmåner og midtpletten. Kilepletten findes også på Rødplettet Blåfugl (Aricia agestis), men kombinationen af den blå overside og kilepletten findes i Danmark kun hos Almindelig Blåfugl. Begge køn kan variere i pletmønster på undersiden, både i antal og form (sjældne individer har striber i stedet for pletter).

Æg, larver og pupper

Almindelig Blåfugl lægger sine æg enkeltvist på planten. Ægget er først lysegrønt, senere bliver det mere gulhvidt. Det ligner en flad cylinder med fine små knopper. Efter en uge klækkes ægget, og den lille larve begynder, at gnave små huller i bladet. Senere spiser larven hele blade.

2. generationslaverne vokser hurtigt, og de er allerede fuldvoksne på en måned. Den store larve er grøn med en lys sidelinje og svage til manglende lysere ryglinjer og er hermed godt kamufleret på foderplanterne. Larven forpupper sig lavt i vegetationen. Puppen er grøn med gulgrønne vingeskeder og klækker efter ca. 14 dage. Efter 2. generation (og evt. 3. generation) sætter de overvintrende larver sig langt nede i vegetationen. Om foråret kommer de frem igen i slut marts eller begyndelsen af april, alt efter hvor varmt det er.

Lokaliteter

Almindelig Blåfugl er som navnet antyder almindelig. Den findes i hele Danmark også på små øer. Jeg er ikke stødt på noget litteratur, der fortæller om en ø, hvor den ikke er fundet. Den er sikker gået lidt tilbage i nyere tid med moderniseringen af landbruget, og især i byerne har den fået færre levesteder. I byerne lever den mest i parker og på ruderater. Sidstnævnte er stort set alle bygget væk indenfor de sidste 30 år. Men Almindelig Blåfugl klare sig stadig godt i Danmark. Det er en sommerfugl, som man sagtens kan indrette sin have til, hvis man ønsker at hjælpe biodiversiteten i Danmark.

Beskyttelse af Almindelig Blåfugl (Sværhedsgrad 1)

En af de sommerfugle, som jeg husker bedst fra min barndom, er Almindelig Blåfugl. Jeg voksede op i et nybygget hus, med ny anlagt have. Mine forældre kunne ikke lide sprøjtegifte og gøde ikke græsplænen “særlig tit” (idag ved de godt, at det var dumt at gøde). Derfor kom der flere vilde blomster og insekter. Ved mit gyngestativ stod der en masse Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus), som om sommeren blev ivrigt besøgt af bl.a. Almindelig Blåfugl. Det er en sommerfugl, som er nem at få i haven. Især hvis man bor på landet eller tæt ved en park. Den har mange værtsplanter, som er meget kønne. Her vil jeg beskrive, hvad der skal til, for at den flytter ind i haven.

Nektarplanter

Almindelig Blåfugl har mange nektarplanter. Det er nok den af vores dagsommerfugle, som er mindst kræsen. Et godt sted at starte, er derfor at plante Almindelig Blåfugl værtsplanter, som den også elsker at suge nektar fra. Dem beskriver jeg længere nede. Her vil jeg også kort præsentere andre nektarplanter, som er gode. Men har man begrænset plads, er så er det værtsplanterne, som man skal prioritere.

Planter fra overdrev (tørt)

• Almindelig Rejnfang (Tanacetum vulgare f. vulgare)
• Hedelyng (Calluna vulgaris)
• Timian (Thymus sp.)
• Almindelig Merian (Origanum vulgare)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

• Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig Røllike (Achillea millefolium)
• Håret høgeurt (Hieracium pilosella)

Beskyttelsesmetode

Almindelig Blåfugl er heller ikke kræsen, til dens valg af levesteder; Vejskråninger, ubenyttede byggegrunde, grusveje, bakkeskråninger, bagsiden af skuet you-name-it. Er vegetationen halvhøj og med en masse kløvere, vil man få Almindelig Blåfugl forbi. Man skal ikke slå græsset på normal forstand. I en Almindelig Blåfugl have (eller hjørne af have), der slår man stier gennem haven. Man kører selvfølgelig der, hvor det nytteløse græs vokser, og uden om de livsgivende urter. Hvad urter angår, kan man sagtens høste frø af ovennævnte nektarplanter, og sprede dem de stæder i plænen, hvor der er mest åben. Evt. kan man luge græs væk, for at give plads til nektarplanterne.

Høslæt i 1. generationens flyvetid

Almindelig Blåfugl har to generationer (nogen gange tre) om året. Det er de generationer, man skal høste efter. 1. generation starter normalt midt i maj, og kan så opleves hele juni. Høst derfor græs omkring 10 juni. Her er Almindelig Blåfugl på vingerne, og kan flytte sig nemt. Man skal også kun høste en del af vegetationen. Har man valgt at lave hele haven om til eng, eller et stort område, så høst halvdelen den 10 juni. Gerne i striber eller mønster som efterlader, flest af de kløverblomster som blomstre. Det er her næste generation opholder sig. Man skal ikke være bekymret over at høste nogle af planterne. Netop fordi sommerfuglen flyver her, har han og hun stadig mulighed for at parre sig og lægge æg i den tilbageværende vegetation.

Høslæt i 2. generationen

2. generation af Almindelig Blåfugl er på vingerne fra midt juli og i hele august måned. Omkring den 10 August, skal man høste den del af vegetationen, som man ikke tog i juni. Grunden til dette tidspunkt, er den samme som for første generation. I de varme somre kan der komme en tredje generation i slut september og start oktober. Men her behøves ikke høslæt. To gange om året skulle være nok.

Værtsplanter

De planter som man skal fokusere på at fremskønne i sin have, er hovedsageligt kløver. Almindelig Blåfugl lægger æg på flere forskellige planter – igen, den er ikke kræsen. Men den ser ud til at foretrække Rød Kløver (Trifolium pratense) mest, men også Hare-Kløver (Trifolium arvense), Hvidkløver (Trifolium repens), Humle-Sneglebælg (Medicago lupulina), Foder-Lucerne (Medicago Sativa ssp. Sativa) Gul kløver (Trifolium campestre), Liden Fugleklo (Ornithopus perpusillus) og Almindelig Kællingetand. Det er derfor vigtigt, at man sørge for at disse trives i ens have. hvis man ønsker, at Almindelig Blåfugl skal trives i ens have.

Mere information om Almindelig Blåfugl

Hvis man ønsker mere viden om Almindelig Blåfugl, vil jeg anbefale Den danske natur, Lepidoptera.dk, eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som man nemt kan skabe levesteder til i haven. Så kan I bl.a. læse om Dagpåfugleøje og Lille ildfugl (Lycaena phlaeas.