Beskyttelse af Stor Bredpande

Ochlodes sylvanus (venata, faunus) (Bremer and Gray 1858)

Stor Bredpande kendetegn

Navnet bredpande kommer af, at denne familie af dagsommerfugle har noget større hoveder, sammenlignet med andre dagsommerfugle. Det giver dem også et mere nuttet udtryk. Stor Bredpande har for begge køn et vingefang på 26 – 35 mm. Det er derfor den største af bredpanderne.

Hannens overside

Hannen er på oversiden gulbrun med svage brune pletter og tydelige duftskælstriber på forvingerne. Vingeoversidens pletter kan varierer i størrelse og farve, men generelt er der ikke de store afvigelser.

Hunnens overside

Hunnen mangler duftskælstriber og er mere broget med orangegult og brunt på oversiden. Vingeoversidens pletter kan variere i størrelse og farve, og der er flere tilfælde af variationer hos hunnen end hos hannen. Generelt er der dog ikke de store afvigelser.

Hannen og hunnens underside

Både hunner og hanner er gulgrønne på undersiden med svage gule pletter, men slidte eksemplarer bliver hvidlige med gule pletter. Den hvidlige farve gør, at arten kan forveksles med Kommabredpande (Hesperia comma). Men Kommabredpande har en grøn underside med hvide pletter. Stor Bredpandes følehorn har desuden en ombukket spids (mindre end 1 mm) mens Kommabredpande har kortere og kun ombøjede spidser på følehornene (større ned 1 mm).

Æg, larver og pupper

Ægget af Stor Bredpande er gulligt hvidt og rundt med en affladet bund. Ægget lægges enkeltvis på værtsplanten. Ægget klækker efter ca. 14 dage. Larverne hos bredpanderne (som Stor Bredpande) spinder et græsblad om til et lille hylster, hvorfra de går ud og fouragerer. Til at starte med er larven grøn med mørkt hoved, senere bliver den mere grålig. Normalt overvintre larven, når den er halvvejs i sin udvikling. I få meget varme år sker det, at nogle larver forsætter udviklingen til voksne individer i en 2. generation i september. Men der er generelt få individer. Efter overvintringen konstruerer larven igen et skjul i et blad. Nu har larven fået lysebrune længdestriber. Forpupningen sker lavt i tæt græsvegetation. Den gråblå puppe klækker efter to til tre uger.

Udbredelse

Det er Danmarks mest almindelige bredpande, og en af de mest almindelige dagsommerfugle. Stor Bredpande findes overalt i Danmark bortset fra Bornholm, Ærø og få andre mindre øer. Den er udbredt i det meste af Europa, og den mangler få steder som i Irland, Skotland, det sydlige Spanien og på alle Middelhavsøerne (den findes dog på Sicilien). Østpå forekommer den overalt i det tempererede Asien til Japan.

Beskyttelse af Stor Bredpande (Sværhedsgrad 1)

Sommerfuglen trives på steder med masser af græs i et godt miks med vilde urter. Da den er en sværhedsgrad 1 dagsommerfugl, er det en sommerfugl, som man nemt kan få til at trives i sin have eller på sin virksomhedsgrund. Herunder går jeg i detaljer omkring de elementer, Stor Bredpande har brug for.

Nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)

• Almindelig Slangehoved (Echium vulgare)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

• Agertidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Høgeurt (Hieracium vulgata)
• Eng-Forglemmigej (Myosotis scorpioides var. scorpioides)
• Hvid Kløver (Trifolium repens)
• Kær-Tidsel (Cirsium palustre)
• Rødkløver (Trifolium pratense)
• Skov-forglemmigej (Myosotis sylvatica)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Brombær (Rubus sp.)
• Hindbær (Rubus ideaus)
• Muse-Vikke (Vicia cracca)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplanter

Stor Bredpande klarer sig godt i det næringsrige Danmark, for dens larver lever på flere forskellige græsser bl.a. Almindelig Kvik (Elytrigia repens), Krybende Hestegræs (Holcus mollis), Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum) Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum), Eng-Rævehale (Alopecurus pratensis ssp. pratensis) og Engrottehale (Phleum pratense ssp. pratense) og flere andre græsser. Den lever i udyrkede områder med halvhøjt græs. I skove, ferskvandsenge, parker midt i byer, på saltvandsenge nær kysten osv. Mange af disse græsser kan vokse/vokser også i haver eller på virksomhedsgrunde. Derfor er det nemt at få Stor Bredpande til at trives.

Den trives bedst, ved at man lader noget eller hele plænen vokse vildt, og så høster man plænen en gang i starten af sommeren og en i slutningen. Desuden kan den resten af året holdes pænt og indbydende ved at at slå smukke og symmetriske stier, så det passer bedre til den traditionelle havekultur samtidig med, at man give naturen en hånd. Det kan være en god ide at fjerne lidt græs hist og her, hvis man oplever, at der er meget græs. Hvis det er for moderne for en, kan man nøjes med at lade plænen vokse højt pletvist og plante vilde urter i bede. På de bare pletter kan man sprede lidt blomsterfrø fra nektarplanterne, som Stor Bredpande elsker.

Adfærd

Stor Bredpande begynder at flyve i maj. For ca. 100 år siden begyndte den først i slut juni, hvilket skyldes de varmere somre. Den har en meget lang flyvetid, og man ser slidte eksemplarer helt i august, i meget varme somre, kan man se en 2. generation i september. Når Stor Bredpande kommer frem i maj, danner hannerne territorier. Herfra flyver de op og skræmmer alle indtrængende sommerfugle væk. Når den indtrængende er væk, flyver Stor Bredpande tilbage til sit område.

På varme dage er der særligt gang i hannerne, de skaber et virvar af liv nær de flyver rundt fra plante til plante. Hunnerne er mere rolige og bruger langt mere tid på at besøge planter. Stor Bredpande er en sommerfugl, som de fleste overser eller fejlagtigt tænker for en natsommerfugl (natsværmer). Det er en nu en skam, for dens finurlige og hurtige flyvning gør den sjov at observerer. Desuden er den som sagt tidligere meget nuttet, og ikke så nem at skræmme, når den først sidder og suger nektar på en Agertidsel. Du kan derfor sagtens få nogle gode stunder, med at stå og se på den.

Beskyttelsesmetode

Som nævnt behøver Stor Bredpande ikke, at man bruger hele plænen som eng. Man kan nøjes med at lave områder af haven, hvor græsset får lov at vokse og høster græsset, så man får plads til flere vilde blomster.  Uanset om man et moderne vildhave- menneske eller mere traditionel, så kan man herunder finde inspiration til en Stor Bredpande-venlig have gennem tre-trins-guiden:

Tre-trins-guide til en Stor Bredpande have

1. Det perfekte mikroklima. Den voksne Stor Bredpande elsker varme, men den har også brug for skygge. Sørg for at du/I har både solrige åbne områder (gerne med syd) og områder med budskabs, træer eller hæk i haven/ på virksomhedsgrunden. Variationen i solrige og skyggefulde steder er bl.a. vigtig for hunnernes æglægning. Hunnen leder altid efter den helt rigtige temperatur omkring æggene, så hun er sikker på, at de overlever. Derfor er det vigtigt med variation i området, så hun kan finde det helt rigtige sted.
2. Nektar- og værtsplanter til larverne. Hunnen lægger æg på flere typer af græs, men sørg for at samle så mange forskellige slags som muligt. Det samme gælder for nektarplanterne. Find nogle kapsler med frø som er modne i juni i skoven (på fugleognatur.dk kan I se, hvor der vokser nogle). Plant frøene i området af haven eller grunden, hvor I ønsker, Stor Bredpande slår sig ned. Nektarplanterne skal især helst plantes steder, hvor vegetationen ikke er for tyk. Ellers kan de blive udskygget af græsset.
3. Jo mere plads jo bedre. Sommerfugle elsker plads som os mennesker, og Stor Bredpande er ingen undtagelse. Selvom den ikke behøver hele plænen, kommer der flere individer, jo mere plads man giver dem. Hvis man kan få nogle gode naboer med i projektet. Så kan I også have et Stor Bredpande projekt sammen. Arten har en lang flyvetid. Det er derfor nemt at lave høslæt, som Stor Bredpande trives i. Man kan høste en eller to gange i løbet af sommeren, uden at arten tager skade. Bare husk man aldrig må fjerne hele vegetationen på en gang.

Mere information om Stor Bredpande

Hvis man ønsker mere viden om Stor Bredpande, vil jeg anbefale Den danske natur, Lepidoptera.dk, eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som man nemt kan skabe levesteder til i haven eller på virksomhedsgrunden. Så kan I bl.a. læse om Dagpåfugleøje og Almindelig Blåfugl.