Navnets betydning

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår det danske navn kommabredpande opstår. Det er egentlig et helt okay navn, som henviser til hans duftstribe på forreste vingeoverside. Et endnu bedre navn havde været det engelske “Silver spottet skipper”. For Komma (som den kaldes) har nogle flotte karakteristiske snehvide pletter på vingeundersiden, som kun den har. Så Sølvplettet bredpande kunne have været et godt navn.

Det latinske artsnavn hesperia kommer fra græsk mytologi. Det var navnet på en af de nymfer, som vogtede over øverstegudinde Hera’s gyldne æbler. Artsnavnet comma fra det græske komma, der oprindeligt betyder sætning, men senere skiftede betydning til tegnet komma. Det henviser også til hannens kommaformede duftskæl.

Det latinske navn udtales: Hespéria kómma.

Kendetegn

Den kendes på de oven overnævnte snehvide firkantede pletter på bagvingeundersidernes olivengrønne bund. Det er absolut det bedste kendetegn. Hannerne af flere andre bredpandearter har komalignede pletter af duftskæl på deres forvinger. Men hos Komma bliver kommaets sorte skæl omridset flot af en stribe sølvskinnende hår.

På den nære og vellignende slægtning Stor bredpande (Ochlodes venata) er duftskålene kulsorte. Oversidens lyse pletter er noget grove og savtakkede i det hos Stor bredpande, mens de er mindre og mere afrundede hos Komma. Meget slidte sommerfugleindivider kan være svære at skelne fra hinanden, fordi kommas hvide farve bliver mere udviskede og ligner de mere gullige pletter hos Stor bredpande.

Farvetonen ud mod sømmen (den yderste del af vingerne) kan variere fra lysebrun til mørkebrun, og de lyse pletters størrelse og farvetone kan være noget forskellig fra sommerfugl til sommerfugl. Hunnerne er en del større end hannerne. Vingefanget er 24 – 32 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Kommas æg er 1 mm stort og har som nylagt en lidt sjov farve. Smudsighvidt eller hvidgult og omvendt kopformet med en tydelig fordybning i toppen som bliver større i bunden. I stærk forstørrelse ligner ægget blød budding, som lige er taget ud af dens form, og nu truer med at flyde ud. Ægget lægges enkeltvist på værtsplanten, og det er ægget der overvintre. Det bliver med tiden mere mørk i det gule eller måske endda helt orange.

Larverne

I begyndelsen af april spiser den lille larve et cirkelformet hul i ægget, og herfra kryber den ud. Larven er grøngul med et stort, sort hoved, og den konstruere straks et skjul af fåresvingelblade. Efterhånden som den vokser, er det flere og flere græsblade, som den spinder sammen. Her opholder den sig om dagen, og om natten æder den af sine sammenspudne blade. Formentlig forlader den også det lille bo for at spise en gang imellem. Den puppeklare larve er en skidengrøn eller violetbrun skabning med et ret stort hoved. Den har et par hvide vokskirtler på undersiden mellem leddene nær bagkropsspidsen.

Pupperne

Når den store larve er klar, forlader den sit skjulsted, hvorefter den forpupper sig liggende i et løst spind i bunden af en tæt græstue. Puppen er tenformet, grågrøn eller brunlig med små mørke pletter på bagkroppen, koksgrå eller violetgrønne vingeskeder, der er blåduggede af et tyndt vokslag. Den klækker efter 2 – 3 uger.

Udbredelse

Det her er en af de sommerfugle, om er gået stærkt tilbage i Danmark. I dag er Komma uddød på Sjælland, Fyn og Bornholm samt Møn, Lolland-Falster. Den findes kun i Jylland, på Læsø og på Samsø, hvor den også er gået meget stærkt tilbage. Det er især på det sydlige Djursland, og i klit/hedeområder ved Skagen, i Thy og ved Skallingen, mens den er mere spotterat udbredelse på de lettere udyrkede jorde i det centrale Jylland. Komma blev ført til rødlisten (en liste over truede arter) i 2005, hvor den blev vurderet som truet. I Rødlisten fra 2023 er den vurderet næsten truet – hvilket betyder at den er i fremgang.

Forvaltning af levesteder (Sværhedsgrad 2)

De danske levesteder er stort set alle sammen tørre, sandede og stenede strandoverdrev. Men også beskyttede sandmarker i skove eller klitområder. De skal være ugødede, usprøjtede og med åben vegetation. I gamle dage blev der set en del i tørvemoser og højmoser. Men det er fund som mange i dag kløer sig lidt i baghoved over. For det passer rigtig dårligt på arten i dag.

Det er en art, der er lidt svære at hjælpe. Fordi den er sjælden, og den ikke kan bruge haver med muldlag. Det kræver bare sin indsats, hvis du har en lille have at få den. Du skal kunne sikre, at den kan finde din have, hvilket ofte betyder at naboer skal være med på projektet, da hække og græsplæner kan være problematiske. Men det kan fikses med et godt naboskab af vild med vilje haver. Lykkes det, og har du en næringsfattig have med de rigtige elementer, er det muligt at få Komma. Ellers er det mest for dem med større arealer.

Krav til levesteder

Kommas krav til levesteder er som så mange andre sommerfuglearter ikke velundersøgt i Danmark. Her støtter de danske eksperter sig meget til de britiske undersøgelser.

Kommabredpande kræver tilsyneladende en større mosaik af egnede levesteder, altså en god metapopulationstruktur. En struktur der sikre at levestederne hænger sammen, så komma-individer kan flyve frem og tilbage. På den måde undgår populationerne indavl, som svækker generne. Afstanden fra levestederne må være op til 2 km (mere om det i plejeafsnittet).

Komma elsker varme, derfor skal vegetationen være lav, så hunnerne får let adgang til små enkeltstående tuer af Fåre-svingel (Festuca ovina) omgivet af områder med blottet jord. Komma er som voksen også meget glad for blomster, så et stort krav til levestedet, er at der skal være adgang til rigelige mængder af nektarplanter.

Plejen af levesteder

Det vigtigste er naturligvis at beskytte de tilbageværende levesteder. De skal holdes gødningsfri og sprøjtegifte og så skal der være et godt græsningstryk. Græsning er absolut den bedste forvaltningsform, men private mindre haveejere, kan også nå langt med høslæt. Du kan læse om en god høslætsmetode under Stregbredpande).

Da der er mangel på danske undersøgelser, må vi forholde os til de britiske. De viser at en eller anden form for græsning er en nødvendighed for at skabe de enkeltstående tuer af Fåre-svingel med den strå-højde på fire til ti cm. Det er præferencen ved æglægning. Græsningen kan foretages af kronvildt, kreaturer eller geder. Det vigtigste er det helt rigtige græsningstryk, som skaber de rigtige værtsplanter til hunnernes æglægning. Men det bedste er at bruge kreaturer.

Det bedste er rotationsgræsning. Det bedste forslag er græsning forår og tidlig sommer. Herefter fjernes dyrene omkring midsommer, og græsset gives ca. 1 måned til at komme igen. Det skyldes netop, at artens hunner primært lægger deres æg på Fåre-svingel. Der skal igen græsses efterår og vinter med kreaturer. Det kan nok ikke lade sig gøre med ovenstående græsning alle steder, her gælder den gode gamle tale måde “lidt har også ret”.

Et forslag der kan møde de fleste forvaltere af større Komma lokaliteter, er at de kan udføre græsningen meget ekstensiv over hele sæsonen med køer og heste. Får er for lette til at skabe det pres der skal til, for at jorden bliver bar. Derfor skal der bruges mange, for at få de optimale jordforhold, men det bliver for hård en græsning for planterne. Hvilket skader både planter og sommerfugle.

Som altid anbefales aflastningsfolde, så der ikke sker overgræsning i tørre somre. Her kan du evt. tilskudsfodre. Et græsningstryk på 0,3 – 0,5 kreaturer pr. ha er et godt sted at starte, og så vurdere resultaterne.

Træer og buske

Alt opvækst af træer og buske skal du fjerne – gerne ved selv at gå ud og fjerne dem. Er det større grupper af træer og buske, er det nu forståeligt, at du gerne vil gøre det med maskiner. Den invasive Rynket rose (Rosa rugosa) udgør desværre et ret stort problem for Komma. Den har allerede ødelagt flere af dens levesteder, og den breder sig fortsat. Så har du den på din matrikel eller i nærheden, så gør dit bedste for at få den udryddet.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Den er relativt god til at sprede sig. I hvert fald viser engelske studier, at den er mindre lokalitetstro og mere omkringflyvende end mange af vores øvrige dagsommerfugle. Et studie i det man kalder fangst-genfangst forsøg viste, at de var så gode til at flyve frem og tilbage. De var faktisk så gode, at forskerne næsten ikke kunne kalde de enkelte populationer for selvstændige.

Populationerne var snare et stort løst netværk, der tilsammen dannede en metapopulation. Det er en god strategi for en art som Komma, der for det meste ikke bliver så artsrig på sine lokaliteter, men i stedet bruger strategien med at være god til at sprede sig. Hvilket naturligvis kun gør de i forvejen enormt vigtige metapopulationer endnu vigtigere.

Det største problem for Komma, er altså i dag den isolering som forekommer mange af på levestederne, og som endelig ikke må blive værre. Det gælder især for mange midtjyske populationer og på Samsø. Her skal der etableres levesteder indenfor 2 km af de populationer, som findes.

På den måde opstår den løst sammenbundende metapopulationsstruktur (altså en struktur i landskabet, som sikre at Kommas levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener. Det sikres ved at vegetationen er helt rigtig, planterne er de rigtige arter, og at der er den rigtige mængde sol og læ).

Komma lever sjældent i haver, og det er mest en sommerfugl for dem der har lidt større matrikler at lege med – men har du en god sandet jord indenfor 2 – 6 km af en bestand, så har du en chance for at kunne hjælpe arten. Særligt, hvis du sørge for, at der en god sammenhæng mellem din grund og naboens. Kan I sikres en god sammenhæng, ved at åbne hækkene og lave en god åben engstruktur, så kommer I langt.

Arten har virkelig brug for små gode sommerhusgrunde, som den kan sprede sig på. Større matrikelejere kan hjælpe, ved at tage de næringsfattige sandede jorde ud af drift, og lade dem blive til ekstensivt græssede arealer. Det giver både mulighed for spredning af individer, samt giver mulighed for at kunne lave hele nye levesteder i gode store størrelser.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Komma foretrækker. De er opstillet efter levested. 

Planter fra overdrev

• Almindelig Merian (Origanum vulgare)
• Almindelig Rejnfang (Tanacetum vulgare)
• Bredbladet Timain (Thymus serpyllum sp. serpyllum)
• Kløver (Trifolium sp.)
• Smalbredet Timian (Thymus serpyllum sp. Serpyllum)

Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge

• Afbidt Høgeskæg (Crepis praemorsa)
• Kløver (Trifolium sp.)
• Kær-Høgeskæg (Crepis paludosa)
• Toårig Høgeskæg (Crepis biennis)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Røllike (Achillea millefolium ssp. millefolium)
• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Kløver (Trifolium sp.)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)
• Tag-høgeskæg (Crepis tectorum ssp. tectorum)

Værtsplante

Fåre-svingel er klart den mest brugte værtsplante for Komma. Men det kan svinge fra levested til levested, og jeg anbefaler, at du får undersøgt de lokale Komma for deres præferencer.

• Fåre-Svingel (Festuca ovina)
• Rød-Svingel (Festuca rubra)
• Sand-Hvene (Agrostis vinealis)
• Sandskæg (Corynephorus canescens)
• Almindelig Rajgræs (Lolium perenne)

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannerne holder territorier i deres jagt på uparrede hunner. Alle insekter der vovser sig derind, bliver smidt på porten igen. Især er den hidsig mod andre Komma-hanner. Hunnerne forfølges også og efter en hektisk opflyvning, sætter de sig på jorden og parre sig. Det kan tage et par timer.

Den elsker varme, og den voksne flyver mest omkring, når temperaturen er over 20 grader. Begge køn bruger meget tid på at besøge nektarblomster. De er altså nogle rigtige gode bestøvere. Ved solbadning sidder Komma lavt i vegetationen eller på den bare jord. Hvis den forstyrres, er den væk som ved et lynnedslag – den er virkelig hurtig, og nærmest umulig at følge med øjet.

Komma hunnen lægger primært æg i varmt vejr. Jordtemperaturen skal være over 25 grader, og det ser ud til at hun lægger æg hurtigere jo varmere det er. Dog med en topvarme på 30 grader. Hunnerne er også mindre kræsne med hvor ægget skal sættes, hvis vejret er varmt. Hunnen foretrækker en græstue, der skal være omgivet af bare pletter jord. Det er med til at sikre det perfekte meget varme mikroklima, som er fundamentet for en succesfuld æg- og larveudvikling.

Hunnen undersøger græsset grundigt med forbene (Det er her smagssansen sidder), er græsset godkendt, placere hun ægget med bagkropsspidsen langt nede på et af fåresvinglens strå. På de helt rigtige steder, kan mange hunner have placeret æg samme sted. Larverne æder ikke udpræget hinanden, men kan derimod finde på at leve sammen.

Flyvetider og antallet af generationer

Som voksen (flyvende) sommerfugl lever Komma kun ca. en uge. I de varme år, som vi får flere og flere af flyver Komma fra midten af juli til midt august. Normalt flyver Komma fra slut juli til slut august. Den er derfor en af vores senest flyvende dagsommerfugle. Der er kun en generation om året.

Indlægget Kommabredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Navnets betydning

Skråstregbredpande har en del ligheder med sin nærme slægtning Stregbredpande. Navnet er ikke en undtagelse. Det danske navn er lidt kedeligt, men også 100 % genialt til at beskrive arten. Det blev introduceret af Henriksen og Kreutzer i 1982. Før i tiden blev den ofte kaldet Okkergul bredpande, hvilket ikke var så beskrivende, da den har samme farve som netop Stregbredpande. Men fordi hannen har en meget karakteristisk skråstreg på vingen, passer det nye navn godt.

Det latinske slægtsnavn “Thymelicus”, kommer fra græsk thumelikos = kordeltager i et græsk drama. Navnet kommer nok af, at Korddeltagerne dansede i dramaerne, og Skråstregbredpande har som voksen også en dejlig livlig flugt. Det latinske artsnavn betyder skov, sylva = skov. Men navnet er ikke særligt heldigt, for Skråstregbredpande har ikke nogen særligt tilknytning til skov.

Det latinske navn udtales “Tymélikus sylvéstris”.

Kendetegn

Skråstregbredpande og dens nære slægtning Stregbredpande er meget nemme at kende fra andre bredpander, den mangler nemlig fuldstændig pletter på vingerne. Deres tegninger består udelukkende af den sorte søm, mere eller mindre fremtrædende ribber og en tynd stribe duftskæl på hannens forvinger. De to arter ligner nu hinanden rigtigt meget, og det kan være meget svært at kende forskel. Vil du gerne kunne kende Skråstregbredpande fra Stregbredpande, så har Skråstregbredpand altid en orangebrununderside på følehornsspidsen, mens den er kulsort hos Stregbredpande. Nogen gange kan den godt være meget mørkebrun hos Skråstregbredpande – men ALDRIG kulsort. Du kan se efter, ved at kigge på sommerfuglen forfra eller skråt nedefra.

Hannerne kan du desuden kende fra hinanden ved, at de har markante duftstriber på forvingeoversiden, som er netop de streger, der lagt navn til arterne. De ser forskellige ud. Skråstregbredpande er lang og buet, mens Stregbredpande har kort, lige og meget spinkel streg. I virkeligheden består stregen hos begge arter, af en lang streg og en kort der mødes. Hunnerne kan ikke kendes fra hinanden på vingeroversiderne, da de ikke har disse duftstribe/streger, der skal du bruge følehornstrikket. Hunnerne er størst. Vingefanget er 23 – 28 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Som hos Stregbredpande lægger hunnen sine æg i små rækker i bladskeden (der hvor bladet “knækker” på græsset inde ved stænglen) af forskellige græsser (se under værtsplanter). Det nylagte æg er hvidt men bliver hurtigt lysegult. Det har form som en oval håndsæbe med en fordybning i midten, igen som Stregbredpande, men Skråstregbredpandes er mere afrundede.

Larverne

Larverne klækker efter tre uger i ægget. De spinder med det samme en lille silkekokon, der ikke er meget større end æggene. Her overvintre de, og de kommer først frem af kokonerne igen, når der er godt gang i foråret. Det er som regel i slutningen af april. Her kravler de fra de visne bladskeder og hen til nyt frisk græs. Her spiser de i 6 – 7 uger, hvor den imens bor i et rør lavet af et græsblad, som den har spundet sammen. Den forlader det kun, når den spiser. Den færdigt udviklede larve er græsgrøn med gullige længdestriber på ryggen og hvide fodlinjer. Hovedet er ensfarvet grønt, hvilket gør du let kan kende den fra Stregbredpande. Dens larve har et stribet hoved.

Pupperne

Når den er klar, forpupper den sig i et løst spind mellem nogle græsblade, som den har spundet sammen. Puppen ligner Stregbredpandes, men du kan kende forskel på dem, ved at se på “næbbet”. Forrest har den en rødbrun spids, og er mere afstumpet på Skråstregbredpande. Den klækker efter et par uger.

Udbredelse

Det er en sommerfugl med en iøjnefaldende udbredelse. Den er helt almindelig i Jylland, Fyn, Samsø, Langeland samt en masse små øer vest fra Storebælt. Men findes ikke på Sjælland eller Bornholm, og den har formentlig aldrig levet her. Den lever af mystiske grunde dog også på Læsø, hvilket kan undre, da afstanden til Jylland ellers også er stor her. Der findes observationer fra Møn og Falster, men disse gættes af nogle eksperter til at være fejlobservationer, hvor det i virkeligheden er Stregbredpande. I Europa er den fundet overalt mod syd, men mangler i Irland, det nordlige England og i resten af Norden.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 1)

Det er som nævnt en ret almindelig bredpande i den vestlige del af landet. Du kan sagtens genskabe gode leveforhold hjemme på din matrikel. Hvis du har mod på at møde dens krav. Skråstregbredpande forekommer overalt med halvhøjt uberørt græs. Det kan både være i det åbne land og i større skovlysninger. Den opholder sig mest på steder med godt læ, fx takket være træer eller bakker. Der skal være sol, ugødet og en masse gode nektarplanter. Den lever mange steder sammen med sommerfugle som Græsrandøje, Okkergul Randøje, Lille Ildfugl (hvis planten Rødknæ – Rumex acetosella – er tilstede), samt den føromtalte nære slægtning = Stregbredpande (Thymelicus lineola) som lever på Sjælland og Bornholm også.

Krav til levesteder

Skråstregbredpande lever stort set samme steder som Stregbredpande i det vestlige Danmark. Der er ikke lavet mange danske undersøgelser, der kan fortælle os, om artens krav til levesteder. Der er dog udenlandske studier, som fortæller, at Skråstregbredpande har tendenser til at leve i mere fugtige habitater end Stregbredpande. Den er ret nem at arbejde med. Derfor er den almindelig. Stregbredpande lever mest på enge, men også overdrev, langs kyster og i skovrydninger samt langs grøftekanter og brakarealer i landbrugslandet.

Den kræver højt græs, som ikke står for tæt. Der skal kunne komme godt med lys og varme ned mellem stråene. Der skal være rigeligt af det. Ikke kun nogle få kvadratmeter. Det skal være en stor sammenhængende struktur. Altså en hel eng. Hvis du vil hjælpe arten, skal hele din plæne laves om til denne struktur. Du kan så naturligvis sagtens slå stier ned gennem din eng, hvilket både gør den finere og mere tilkommelig.

Skråstregbredpande er en flittig besøger at nektarplanter. Eksperter har en hypotese om, at jo flere nektarplanter, jo større mængde æg producerer hunnen. Den elsker varme, og har brug for et stort udbud af værtsplanter, som står i sol. En vigtig faktor for at sikre den har det godt, er sammenhæng i levestederne. Den skal bruge den såkaldte metapopulationsstruktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener.

På denne måde undgår Skråstregbredpande indavl og kan hele tiden finde egnede steder at lægge æg. Det er vigtigt for temperature kan godt svinge en del fra år til år, så det er ikke altid samme sted, som har det bedste mikroklima til æglægningen. Mikroklima er det klima som findes nede ved planterne, og som skal sikre at æg og larver er tilpasse i temperaturen, så de ikke dør, fordi det er for koldt eller varmt.

Plejen af levestedet

Alt tyder på, at Skråstregbredpande ikke er sart i forhold til dens levesteder. Den skal bruge dens værtsplante, en åben græsvegetation, de nektarplanter den foretrækker samt en fornuftigt metapopulationsstruktur. Da arten er så almindelig, er det ikke nødvendigvis vigtigt at kortlægge yngleområder på en lokalitet før pleje – men det er altid en god ide. Særligt, hvis det har taget nogle år, før arten fandt din eng.

Høslæt

Den plejemetode som er bedst for Skråstregbredpande er mosaikhøslæt. Det kombineret med udbredelsen gør, at den hører til en af de sommerfugle, som både du med en mindre grund og dig med større grund har mulighed for, at få på besøg. Plejen skal have fokus på skabe og vedligeholde en ret åben og varm vegetation med masser af fritstående græsser samt blomster. Det kan du gøre med høslæt med le, men kun hvor du tager ca. 1/3 del af gangen. Det er bedst en gang i start maj (har du en lille have kan du tjekke din have for larver, før du går i gang), og så et igen i midt/start juli.

Resten af året er Skråstregbredpande meget tilstede på værtsplanterne. Alt afklippet materiale skal du fjerne efter tre dage, men først der, da planterne skal have mulighed for at smide frø, og alle små dyr skal have mulighed for at søge til nye levesteder. Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. 

Græsning

Dette er ikke relevant for mindre haver. Men for dem der overvejer at pleje med græsning eller andet rewilding projekter med diverse græssende dyr. Det skal være med et lavt græsningstryk. Ellers er det ikke til Skråstregbredpandes fordel. Det vil kunne skade sommerfuglen en del, hvis denne plejeform ikke udføres med omtanke. Forsøg evt. med græsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Husk! at det altid er en god ide med en ekspert ved hånden, især hvis plejen også skal komme en truet art til gode!

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er godt på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner gøre arbejdet. I en villa-, sommerhus- eller kolonihave er det sjældent, at krat er et problem. Her skal du være opmærksom på dine hække.

Skråstregbredpande er ikke god til at krydse forhindringer, hvilket er en kategori, som hække falder ind under. Problemet kan løses med huller i hækken (her kan du evt. placere en låge af meget åbent stålnet. Du kan også forsøge med at klippe din hæk i buer, hvor et par af buerne er meget lave (20 – 30 cm over jorden). Disse spredningsveje er naturligvis kun brugbare, hvis der er forbindelse til en bestand eller spredningskorridor. Hvis der derfor er en nabo eller to på Stregbredpandes rute til dig, så prøv om de ikke vil være med på at lave et ny levested til arten.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Plejen bør uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. Det kan være med til, at få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Jeg har ikke kunne finde information om, hvor lang afstanden må være mellem lokaliteterne i Danmark, men et godt bud er ikke over 500 m. Sørg for levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Skråstregbredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Skråstregbredpande foretrækker. De er opstillet efter levested. Det kan være individuelt, hvilke planter de konkrete populationer foretrækker.

Planter fra overdrev

–

Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge

• Fjer-knopurt (Centaurea ssp. pseudophrygia)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplanter

• Fløjelsgræs (Holcus lanatus)
• Blåtop (Molinia coerulea)
• Engrottehale (Phleum pratense)
  .

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannen flyver lavt og hurtigt rundt i vegetationen. De kan som andre bredpander holde små territorier. Herfra flyver den ud og skræmmer ikke kun andre Skråstregbredpander væk, men også andre sommerfuglearter. Når sommerfuglen ikke passer sine territorier eller lægger æg, er den en glad solbader. Den sætter sig i vegetationen med forvingerne halvt åbne og bagvinderne vidt udbredte, og så nyder den varmen, fuldstændig som Stregbredpande.

Den har lange snabler, og de kan suge nektar på mange forskellige blomster. De kan sagtens suge nektar på planter med et langt kronrør, fordi de har den lange snabel. Under blomsterbesøgende sidder de tit med vingerne mere samlede. Om natten eller når de hviler sig i skyet vejr, sidder de med vingerne helt samlede. Hunnen flyver roligt rundt i sin jagt på passende æglægningssteder. Hun sætter så bagdelen ind i bladskeden, og efter lidt rumsteren sætter hun nogle få æg. Hun lægger normalt er ca. 4 – 5 æg.

Flyvetider og antallet af generationer

De første voksne kommer frem omkring slut maj, og de sidste flyver i slutningen af august. De sidste år har vi set flere og flere varme forår, og det har skudt flyvesæsonen i gang allerede i midt maj. I de køligere forår kan flyvesæson være skubbet længere ud på sommeren. Som regel er der flest Skråstregbredpande omkring Sankthans til en uge ind i august. Der er kun en flyvesæson.

Indlægget Skråstregbredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Navnets betydning

Det er måske lidt kedeligt, men det danske navn er 100 % genialt til at beskrive arten. Det blev introduceret af Henriksen og Kreutzer i 1982. Så det er relativt nyt. Før i tiden blev den ofte kaldet Almindelig bredpande, da den var og er godt udbredt i hele Danmark. Men arten har en meget karakteristisk streg på vinge – derfor passer det godt med et navn, der fremhæver dette. Det latinske slægtsnavn “Thymelicus”, kommer fra græsk thumelikos = kordeltager i et græsk drama. Navnet kommer nok af, at Korddeltagerne dansede i dramaerne, og Stregbredpande har som voksen også en dejlig livlig flugt. Det latinske artsnavn betyder lille streg, linea = streg.

Det latinske navn udtales “Tymélicus linéola”.

Kendetegn

Stregbredpande og dens nære slægtning Skråstregbredpande er meget nemme at kende fra andre bredpander, den mangler nemlig fuldstændig pletter på vingerne. Deres tegninger består udelukkende af den sorte søm, mere eller mindre fremtrædende ribber og en tynd stribe duftskæl på hannens forvinger. De to arter ligner nu hinanden rigtigt meget, og det kan være meget svært at kende forskel. Vil du gerne kunne kende Stregbredpande fra Skråstregbredpande, så har Stregbredpand altid en kulsort underside på følehornsspidsen, mens den er orangebrun hos Skråstregbredpande. Nogen gange kan den godt være meget mørkebrun hos Skråstregbredpande – men ALDRIG kulsort. Du kan se efter, ved at kigge på sommerfuglen forfra eller skråt nedefra.

Hannerne kan du desuden kende fra hinanden ved, at de har markante duftstriber på forvingeoversiden, som er netop de streger, der lagt navn til arterne. De ser forskellige ud. Stregbredpande har kort, lige og meget spinkel streg, mens Skråstregbredpande er lang og buet. I virkeligheden består stregen hos begge arter, af en lang streg og en kort der mødes. Ved Stregbredpande ligger den korte streg neden under den lange stregs inderste del, og den er meget mindre. Hunnerne kan ikke kendes fra hinanden på vingeroversiderne, da de ikke har disse duftstribe/streger, der skal du bruge følehornstrikket. Hunnerne er størst. Vingefanget er 22 – 27 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Stregbredpande hunnen lægger sine æg i små rækker i bladskeden (der hvor bladet “knækker” på græsset inde ved stænglen) af forskellige græsser (se under værtsplanter). Det nylagte æg er skinnende og lysegult, men skallen bliver hurtigt mørkere strågul, og efter nogle dage bliver det hvidt og halgennemskinnende. Det har form som en oval håndsæbe med en fordybning i midten.

Larverne

Dette er en art, der overvintre som æg, hvor der er en færdigt udviklet larve indeni. Larven er allerede færdigudviklet efter 3 uger i ægget, men den vælger at vente med at komme ud, til det bliver forår. Du kan faktisk se larven inde i det gennemsigtige æg, den ligger som en lille pølse med sammenbundende ender. Når foråret er i fuld gang – ofte sidst i april – kommer larverne ud af æggene, og de begynder straks at spise de helt friske små græsblade. Larverne spinder bladranderne sammen, så de danner et lille rør. Her skjuler de sig. Den fuldvoksne larve er nemmest at finde først i juni, den laver i reglen ikke et tydeligt rør men hviler sig på oversiden af et græsblad, hvis top er ædt og hvis basis har 1 – 3 meget karakteristiske V-formede gnav. Den er lysegrøn med hvide længdestriber. Hovedet er kontrastrigt stribet. Det gør den nem at kende fra Skråstregspandens larve, som er ensfarvet grøn i hovedet.

Pupperne

Når larven er klar, forpupper den sig med hovedet opad mellem løst sammenspundne græsblade 10 – 15 cm over jorden. Puppen er græsgrøn og slank med et lille afstumpet, hvidt “næb” i forlængelse af hovedet. Når den er ved at være klar til at klække, bliver den mørkere, efterhånden som sommerfuglens farver træder frem gennem puppehuden. Den voksne sommerfugl kommer ud af puppen efter 15 – 20 dage.

Udbredelse

Som nævnt under navnets betydning hed den før Almindelig bredpande. Det er med god grund. I dag er den forsat meget almindelig i Danmark. Selvom det ikke er dokumenteret, er det ret sikkert, at den endda findes på mange af de helt små øer. Hvis du vil, kan du lede efter den på nogle af disse øer, der skal bare være et godt solbeskinnet område, hvor græsset får lov at vokse højt. Den er aldrig fundet på Anholt, og der er ikke mange fund på Møn – måske det skyldes manglende undersøgelser? I Europa er Stregbredpande også meget almindelig, og dens udbredelse når helt op til de sydlige egne i Norden.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 1)

Det er en som nævnt en ret almindelig bredpande, og den vil være nem for dig at hjælpe hjemme i haven. Hvis du har mod på at møde dens krav. Den findes overalt, bare der er solrigt, ugødet OG – den skal bruge højt græs, som ikke er tæt men åben i strukturen. Så kommer der masser af sol og varme ned til æg og larver. Sommerfuglen lever både i våde og tørre områder, den lever på vejskråninger, brede rabatter, overdrev, eng – bare de førnævnte forhold er tilstede. Den lever mange steder sammen med sommerfugle som Græsrandøje, Okkergul Randøje, Lille Ildfugl (hvis plante Rødknæ er tilstede), samt den føromtalte nære slægtning – Skråstregbredpande. Men husk at Skråstregbredpande ikke findes på Sjælland og Bornholm.

Krav til levesteder

Ganske vist har vi ikke mange studier af Stregbredpande i Danmark. Men det er sikkert, at dette er en sommerfugl som du som privat og offentlig, lille have eller stor have, har mulighed for finder vej til dig. Den er ikke særligt sart. Derfor er den også stadig meget almindelig. Stregbredpande lever på enge, overdrev, langs kyster og i skovrydninger samt langs grøftekanter og brakarealer i landbrugslandet. Den kræver højt græs – men ikke kun nogle få kvadratmeter, det skal være en stor sammenhængende struktur. Hvis du vil hjælpe arten, skal hele din plæne laves om til denne struktur.

Den er en flittig besøger at nektarplanter, og et stort udbud kan sagtens tænkes af have en stor indflydelse på mængden af æg, som hunnen producerer i flyveperioden. Den elsker varme, og har brug for et stort udbud af værtsplanter, som står i sol. Desuden har den brug for, at der er sammenhæng i levestederne. Den skal altså bruge den såkaldte metapopulationsstruktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener. Så undgår Stregbredpande indavl og kan altid finde egnede steder at lægge æg. Temperature kan godt svinge en del fra år til år, så det er ikke altid samme sted, som har det bedste mikroklima. Mikroklima er det klima som findes nede ved planterne, og som skal sikre at æg og larver er tilpasse i temperaturen, så de ikke dør, fordi det er for koldt eller varmt.

Plejen af levestedet

Da det er en ret almindelig bredpande, tyder det på, at den ikke er sart i forhold til dens levesteder. Den skal bruge dens værtsplante, en åben græsvegetation, de nektarplanter den foretrækker samt en fornuftigt metapopulationsstruktur. Da arten er så almindelig, er det ikke nødvendigvis vigtigt at kortlægge yngleområder på en lokalitet før pleje. Det vigtigste er at den korrekte pleje bliver gjort.

Høslæt

Den plejemetode som er bedst for Stregbredpande er mosaikhøslæt. Det kombineret med udbredelsen gør, at den hører til en af de sommerfugle, som både du med en mindre grund og dig med større grund har mulighed for, at få på besøg. Plejen skal have fokus på skabe og vedligeholde en ret åben og varm vegetation med masser af fritstående græsser samt blomster. Det kan du gøre med høslæt med le, men kun hvor du tager ca. 1/3 del af gangen. Det er bedst en gang i start maj (har du en lille have kan du tjekke din have for larver, før du går i gang), og så et igen i midt/start juli. Resten af året er Stregbredpande meget tilstede på værtsplanterne. Alt afklippet materiale skal du fjerne efter tre dage, men først der, da planterne skal have mulighed for at smide frø, og alle små dyr skal have mulighed for at søge til nye levesteder. Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. 

Græsning

Dette er ikke relevant for mindre haver. Men for dem der overvejer at pleje med græsning eller andet rewilding projekter med diverse græssende dyr. Det skal være med et lavt græsningstryk. Ellers er det ikke til Stregbredpandes fordel. Det vil kunne skade sommerfuglen en del, hvis denne plejeform ikke udføres med omtanke. Forsøg evt. med græsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Husk! at det altid er en god ide med en ekspert ved hånden, især hvis plejen også skal komme en truet art til gode!

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er godt på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima for Stregbredpande. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner gøre arbejdet. I en villa-, sommerhus- eller kolonihave er det sjældent, at krat er et problem. Her skal du dog være opmærksom på dine hække. Stregbredpande er ikke god til at krydse forhindringer, hvilket er en kategori, som hække falder ind under. Problemet kan løses med huller i hækken (her kan du evt. placere en låge af meget åbent stålnet. Du kan også forsøge med at klippe din hæk i buer, hvor et par af buerne er meget lave (20 – 30 cm over jorden). Disse spredningsveje er naturligvis kun brugbare, hvis der er forbindelse til en bestand eller spredningskorridor. Hvis der derfor er en nabo eller to på Stregbredpandes rute til dig, så prøv om de ikke vil være med på at lave et ny levested til arten.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Plejen bør uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. Det kan være med til, at få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Jeg har ikke kunne finde information om, hvor lang afstanden må være mellem lokaliteterne i Danmark, men et godt bud er ikke over 500 m. Sørg for, at der en levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Stregbredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Stregbredpande foretrækker. De er opstillet efter levested. Det kan være individuelt, hvilke planter de konkrete populationer foretrækker.

Planter fra overdrev

• Læge-oksetunge (Anchusa officinalis)
• Krumhals (Anchusa avensis)

Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge

• Fjer-knopurt (Centaurea ssp. pseudophrygia)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Horse-Tidsel (Cirsium vulgare)
• Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplante

I Danmark lægger Stregbredpande æg på en række græsser:

• Almindelig Kvik (Elytrigia repens)
• Krybende Hestegræs (Holcus mollis)
• Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
• Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
• Eng-Rævehale Alopecurus pratensis)
• Engrottehale (Phleum pratense)

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannen flyver lavt rundt i vegetationen. De kan som andre bredpander holde små territorier. Herfra flyver den ud og skræmmer ikke kun andre Stregbredpander væk, men også andre sommerfuglearter. Når sommerfuglen ikke passer sine territorier eller lægger æg, er den en glad solbader. Den sætter sig i vegetationen med forvingerne halvt åbne og bagvinderne vidt udbredte, og så nyder den varmen. Stregbredpande har lange snabler, og de kan suge nektar på mange forskellige blomster. Takket være den lange snabel, kan de sagtens suge nektar på planter med et langt kronrør. Under blomsterbesøgende sidder de tit med vingerne mere samlede. Når de hviler sig i skyet vejr eller om natten, sidder de med vingerne helt samlede.

Hunnen flyver roligere rundt i sin jagt på gode æglægningssteder. Den bruger både grønt og vissent græs. Når hun har fundet et passende sted, kravler hun baglæns ned af strået på græsset. Bladskeden bliver altid meget omhyggeligt undersøgt med bagdelens spids, for lige at sikre om den er helt i orden. Hun sætter så bagdelen ind i bladskeden, og efter lidt rumsteren sætter hun nogle få æg. I Tyskland er nogen blevet set ligge 20 æg på rad, men det er meget usædvanligt, normalt er ca. 4 – 5 æg i følge Engelske studier. Hvis du åbner et blad, finder du med størst sandsynlighed 4 – 10 æg. Flere hunner kan lægge æg samme sted – så nærmer vi os de 10 æg.

Flyvetider og antallet af generationer

Stregbredpande har en lang flyvetid. De første voksne kommer frem omkring Sankthans, og de sidste flyver i slutningen af august. De sidste år har vi set flere og flere varme forår, og det har skudt flyvesæsonen i gang allerede i starten af juni. I de køligere forår kan flyvesæson være skubbet længere ud på sommeren, og så kan vi se voksne flyve i september. Som regel er der flest Stregbredpander i juli. Der er kun en flyvesæson.

Indlægget Stregbredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Indlægget Okkergul pletvinge blev først udgivet på ildfugl.com.

Indlægget Gråbåndet bredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Navnets betydning

Både det danske og latinske navn angiver at arten er beskrevet i Frankrig. Armorica betyder på latin Bretagne, som er et område i Frankrig. Navnet henviser til, at den lever sydligt og elsker varme. Hvilket ikke er et dårligt navn. Et forslag til et bedre navn, kunne måske være Grumset bredpande, fordi det er den danske bredpande, som ser mest smudsig ud i farverne. Den står ikke skarpt.

Det latinske navn udtales: Pýrgus armorikánus.

Kendetegn

Den minder i sit udseende meget om sin fætter Spættet bredpande (Pyrgus malvae), men Fransk bredpande er lidt større, ikke så rap i det når den flyver, og dens hvide pletter er ikke nær så i øjenfaldende. Grundfarven er grå/brun. De hvide pletter mangler tilmed nær forvingesømmen (kanten af forreste vinge), og pletterne på bagvingerne er mere udviskede hos Fransk bredpande end hos Spættet bredpande. Der er ikke den store forskel på de to køn. Hunnerne er lidt større end hannerne, men det er stort set ubetydeligt. Det samme gælder for eventuelle variationer i udseendet – de er mere eller mindre konstante i designet. Den større variation, der kan forekomme er en lille smule variation i størrelsen på pletterne. Igen – dette er ikke noget betydeligt. Vingefanget er 20 – 27 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Hunnen lægger æggene enkeltvis oftest på undersiden af værtsplantens blade højest 1 cm fra jordoverfalden. Hunnerne vælger helst skud på ganske små planter, der er omgivet af bar jord eller mos og lav. Ægget ligner ægget af Spættet bredpande fuldstændig, men Fransk bredpande æg har lidt flere længderibber.

Larverne

Efter 10 – 15 dage klækker det lille æg, og den lille larve spinder et lille bladhus, som den spiser indefra. Senere laver den et større bladtelt, som den også bor i og æder indefra. Men i modsætning til det lille bladhus forlader den teltet i ny og næ, for at spise lidt at planten andre steder også. Du kan godt have held med at lede efter bladteltene. De er lette at opspore, for løvet visner og bliver brunligt i kontrast til resten af planten.

Den færdigvoksende larve er dækket af korte hår og er normalt brun med svage mørke og lyse længdestriber. Hovedet og nakkeskjoldet er næsten sort. Larver efter 1. generation er fuldvoksne efter ca. 2 måneder, larverne efter 2. generation (nogen gange 3. generation) overvintre som larve i deres bladhylstre som gangske små i 2. eller 3. stadium. Om foråret vokser de sig store i løbet af april.

Pupperne

Vi kender ikke meget til puppernes levevis i Danmark. Men de er brune med sorte prikker og dækket af et blågråt vokslag, der er tydeligt op vingeskederne. Puppetiden er ca. 2 – 3 uger.

Udbredelse

Før i tiden var Fransk bredpande mere udbredt. Den levede flere steder langs kysterne på Bornholm og i Nord- og Vestsjælland. Den havde mange lokaliteter ved Bornholms sydkyst samt over 20 langs kysten fra Hyllingebjerg ved Liseleje til Kobæk Strand I Nord- og Vestsjælland.

På Sjælland kan nævnes observationer fra: Nostrup,1992. Asnæs, 1980’erne. Hyllingebjerg ved Liseleje, 1987. Asserbo, 1974. Bjerge Nordstrand, 1962. Ordrup Næs, 1962. Haraldsted, 1960. Hald, 1958. Selsø, 1954. Stillinge Strand, 1950. Kobæk Strand, 1950. Nykøbing S. 1947. Store Havelse, 1944. Kregme, 1942. Sonnerup Skov, 1941. Kårup skov, 1941. Lumsås, 1940. Rørvig, 1940. Tibirke Bakker, 1938. Melby overdrev, 1935. Tisvilde, 1927. Dyrnæs, 1913. Gisseløre, 1911.

På Bornholm hvor den er forsvundet fra, kunne man opleve arten ved: Boderne, 1985. Dueodde, 1979. Strandmarken, 1978. Øster Sømarken, 1978. Vester Sømarken, 1976. Slusegård, 1972. Almindingen, 1970. Rø, 1964. Risegård, 1963. Nexø, 1963. Pedersker, 1961. Stampen, 1949. Paradisbakker-ne, 1941. Malkværn, 1936. Kobbe Å, 1935. Galløkken Strand, 1934. Arnager, 1930.

Den er ikke kendt fra resten af Danmark, og siden 60’erne er den gået voldsomt tilbage. I dag findes arten primært på Røsnæs. Her er bestandene ret stabile. Fransk Bredpande er i nyere tid også fundet på en ny lokalitet ved Eskebjerg Vesterlyng og yderligere et par steder. Aller lokaliteterne er i Nordvestsjælland. Røsnæs har formentlig været artens højborg siden langt tilbage i tiden. Det er også et af Danmarks varmeste steder. Værtsplanterne skulle efter sigende stadig vokse i mængder på kyststrækningerne fra Hundested til Kregme, derfor kan stederne stadig forvaltes til artens fordel. Hvis stederne bliver optimale igen – kan arten genudsættes.

De danske bestande er meget isolerede. Arten er forsvundet i Nordtyskland, og ellers kendes kun nogle bestande i Sydøstsverige. Her ser det ud til, at arten har fået det bedre. Arten er vidt udbredt i Mellem- og Sydeuropa, Nordafrika og i Tyrkiet mod øst til Iran. Klimaforandringer kan muligvis være en fordel for arten, hvis vi får genskabt flere af artens overdrev.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 3)

Den lever på sydvendte kyststrækninger og overdrevsagtige områder med meget lav vegetation, gerne græsset. Fransk bredpande er en af vores mest sjældne og varmekrævende arter! Sommerfuglen er i Danmark udelukkende knyttet til varme, ikke gødede og blomsterrige kystskrænter (igen med en ret lav vegetation – det kan ikke understreges nok). Her kan der på en enkelt lokalitet være 100’vis af dem. Da den en ret sjælden sommerfugl, vil jeg anbefale dig, at få hjælp fra en ekspert, hvis du skulle opdage den på din matrikel, og gerne vil hjælpe arten. Den er meget følsom omkring plejen af lokaliteten.

Krav til levesteder

Som nævnt er dette en sommerfugl, der virkelig elsker varme. De danske og svenske populationer findes også kun de steder i vores to kongeriger, hvor der er absolut allervarmest. Hvor der er flest solskinstimer, hvor der er mindst nedbør. Fransk bredpandes værtsplanter trives kun på ugødet næringsfattigt græsland med et solidt græsningstryk. Med dette græsningstryk sikres at værtsplanterne er omgivet af en ganske kort vegetation, og at dyrene laver det perfekte slid, så der kommer pletter med bar jord omkring værtsplanterne.

Mikroklimaet er meget vigtigt for denne sommerfugl. En svensk undersøgelse har vist, at Fransk bredpande forekom på fem lokaliteter, hvor den eneste forskel på disse og fire ubeboede lokaliteter, var at der var 1 grad varmere. Det er også vigtigt med mange nektarplanter på levestedet. Der er ikke undersøgelser der viser, om antallet af individer bliver mindre i tørre somre, hvor der ellers er mindre mad. Men der bliver spekuleret i, om det påvirker den voksne sommerfugls levetid, reproduktionsevne og hermed, hvor mange unger de får.

Plejen af levestedet

Det er en art, som har det rigtigt godt i sit udbredningsområde. Derfor er det vigtigt at bibeholde den gode pleje, undgå gødskning og sprøjtemidler, og fokusere på at udvikle de nærtliggende lokaliteter, som kan blive vildt gode Fransk bredpandelokaliteter. Plejen her er til de større arealer. Hvis du har et sommerhus nær en Fransk bredpande lokalitet, og ønsker at arten finder hjem til din have, kan du forsøge dig med høslæt, som beskrevet under høslæt afsnittet i opslaget om Spættet bredpande.

Græsning

Græsning anbefales for Fransk bredpandes lokaliteter. Dens værtsplanter er korte og trives godt i det græssede landskab, som også skaber det meget varme mikroklima, som denne art er særligt glad for. På både de nuværende og kommende lokaliteter er det derfor vigtigt, at der er fokus på at få skabt en optimal græsning. Her er kvæg langt det bedste græsningsdyr fortæller svenske studier (vi har ikke tilsvarende danske studier, men eksperter i de danske bestande ser samme tendenser i de danske bestande). Fransk bredpande tåler et relativt kraftigt græsningstryk gerne 0,2 til 0,1 kreaturer per hektar, faktisk gerne 0,3 til 0,2 kreaturer per hektar. Det holder vegetationen i den førnævnte gode korte længde og giver gode muligheder for at jorden trædes op.

Det skaber den helt rigtige varme omkring værtsplanterne, som er nødvendig for at planternes vælges til æglægning, og som sikre et perfekt mikroklima til larverne og deres udvikling. Det er vigtigt at understrege at græsning med får ABSOLUT IKKE ANBEFALES! Får presser grønsværen sammen i stedet for at træde den op. Dertil skal det også nævnes, at et hårdt græsningstryk (som det anbefalede her) kan være fatalt for andre sommerfugle og insekter. Det hører til sjældenhederne, at en sommerfugl trives i så hårdt tryk. Derfor er det vigtigt at undersøge sin lokalitet nøje, for at sikre, at andre truede sommerfugle ikke lider skade. For at undgå dette kan det være nødvendigt med at et græsningstryk på 0,2 til 0,1 kreaturer per hektar. Det kan her også være en fordel med aflastningsfolde, som kan sikre, at der ikke overgræsset på de vigtige æglægningssteder i tørre år. Her kan forvalteren evt. tilskudsfodre.

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er ret væsentlige på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima for Fransk bredpande. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner være at fortrække. Særligt kan Rynket rose og Havtorn være en udfordring på de kystnære lokaliteter. Disse skal konstant holdes øje med, da de kan sprede sig hurtigt, og dermed ødelægge en Fransk bredpande bestand.

Den vigtige metapopulationsstruktur

Den er ret lokal, du har med mærkningsforsøg fundet ud af, at den maks. flyver ca. et halvt hundrede meter i løbet af et par dage. I populationerne sker der derfor ikke så meget individudveksling, heller ikke hvis populationerne er blot få hundrede meter fra hinanden. Arten er ret dårligt til at sprede sig, og indtage nye områder. Derfor er det særligt vigtigt, at denne art får muligheden.

Der skal skabes en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Det gøres ved at skabe levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo til en lokalitet. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Fransk bredpande kan finde vej til din have.

Klimaforandringer

Danmark er den nordligste grænse for, hvor arten kan leve. Længere oppe bliver det for koldt. Derfor kan det tænkes, at arten har godt af klimaforandringerne, som vil kunne sikre arten en mere stabil udbredelse i Danmark, hvis vores land plejes optimalt. Med det mener jeg især, hvis vi plejer mere kystnære arealer i Vestsjælland fra landbrugsland til natur med ekstensiv græsning. Så ville vi få etableret trædesten mellem de nuværende lokaliteter samt fremtidige lokaliteter. Dermed kan vi få skabt en stor sammenhængende metapopulation (en population som består af mange små populationer, hvor individerne kan flyve frit frem og tilbage mellem hinanden, hvilket sikre genudveksling, som forhindre indavl), det vil være med til at sikre Fransk bredpandes overlevelse i Danmark på lang sigt.

Nektarplanter

På lokaliteterne på Røsnæs besøger (især den 1. generation) ivrigt mange forskellige blomster. Dens favoritter er listet nedenfor. 2. Generationen besøger Almindelig Knopurt og Rødkløver. Jeg har ikke selv studeret, hvilke planter den foretrækker. Men oplever at der mangler studier af, hvilke specifikke plantearter, som Fransk Bredpande foretrækker. Det kaster jeg mig nok over i fremtiden.

• Høgeurt (Hieracium sp.)
• Knopurter (scabiosa sp.)
• Ranunkler (Ranunculus sp.)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus)
• Rødkløver (Trifolium pratense)

Værtsplante

Et studie fra starten af 1990’erne viste at ud af 270 æglægninger af hunnen af Fransk bredpande på Røsnæs, blev 57 % lagt på; Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris), 38 % lægges på Bakke-Soløje (Helianthemum ovatum ssp. obscurrum) og 5 % på Krybende potentil (Potentilla reptans).

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Fransk bredpande flyver hverken langt eller højt omkring. Den flyver generelt ikke mere end et par cm over de korte blomster på overdrevene på Røsnæs. Den elsker det varme mikroklima ved jordoverfladen, og vil helst ikke undvære det. Den ses mest sole sig i bedste mormor-stil på en dejlig blomst eller direkte på den bare jord. 1. generationens individer besøger ivrigt forskellige lave blomster. De allerbedste blomsterknopper er i 5 – 10 cm højde. Når den bliver skræmt eller går til ro for natten, søger den op i slåenkrat og gemmer sig fra rovdyr og andre forstyrrende væsner.

Den er relativ doven – flyver ikke ret meget eller hurtigt. Det er især iøjnefaldende, når man kender de andre danske arter af bredpander, som har en del mere krudt i rumpen. Selvom den er lidt sløv, er den alligevel svær at følge med øjnene. Den er lille, rap i flugten og så er den grå/brun. Hvis du ikke sammenligner med de andre bredpander, vil man opleve at den trods alt flyver noget omkring, men den er ikke enormt territorial. Den er aggressiv over for andre insekter og sommerfugle, men ikke lige så meget som Spættet bredpande.

Denne sommerfugl er primær aktiv når det er varmt i vejret med klart solskin. Aktiviteten daler kraftigt i køligere vejr, og når der er skygge. Hannen er ikke lige så hidsig i sit territorieforsvar, som andre arter af bredpander. Men de kommer altid tilbage til det område, som de er skræmt op fra. Det er også hannerne, som er lettest at finde, da de leder efter uparrede hunner, kun afbrudt af blomsterbesøg. Parringen ses sjældent. Det er muligvis fordi sommerfuglene skjuler sig mellem tættere plantevækst.

Hunnerne tager det mere stille og roligt. De skal nok blive parret. Så de har tid til længere hvilepauser, solbadning, korte flyveture, blomsterbesøg, og efter en parring – æglægningen. Aktiviteten foregår altid nær jordoverfladen, og ægget lægges på større planter, der står, hvor græsdækker ikke overstiger en højde på 2,5 cm. Planterne skal helst stå i lavninger og være mere eller mindre dækket af bar jord eller larver og mosser. Ægget placeres på Knoldet mjødurt på blade der ligger på jorden, og på Soløje på blade der ligger mindre end en cm fra jordens overflade.

Flyvetider og antallet af generationer

Fransk Bredpande har to generationer årligt. 1. generation flyver fra midt maj til midt juni. 2. generation kommer på vingerne i slut juli. Det ser ud til, at klimaforandringerne har fået Fransk bredpande til at flyve tidligere. 2. generationen er desuden på vingerene i længere tid end 1. generationen. Man kan sagtens finde individer på vingerne i september! De enkelte individer lever maks. 14 dage, men i gennemsnit blot i 4 – 5 dage.

Indlægget Fransk Bredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Biodiversitet er en stor krise i 2020

Jeg deltog i Københavns kommunes biodiversitets konference i tirsdags. Det var en kæmpe fornøjelse at deltage. Jeg fik hørt en masse spændende vinkler på emnet, og jeg fik delt min egen vinkel på biodiversitet i urban natur. Det var formålet med konferencen, hvordan skaber vi biodiversitet i Københavns urbane platform. Jeg var ikke taler, men deltager som en af tre repræsentanter for Miljøpunkt indre by og Christianshavn. Det var en ære. Biodiversitetskrisen er en kæmpe krise, som vi står overfor. Danmark er blandt de lande, som gør mindst for at afværge krisen, og et af de lande, hvor krisen er størst.

Hvordan vender vi krisen?

Hver kommune kan gøre sit, for at afværge krisen og rede biodiversiteten. Men det er et nyt felt, og mange mangler viden om, hvordan det skal gøres. Det ved eksperter og interessenter, og den viden vi sidder med skal ud til alle. Så vi sammen kan passe på alt det liv, som vi lever samme med. Derfor mødtes vi, så Københavns kommune kunne bliver bedre rustet, til at løse den meget store og vigtige opgave. Her deler jeg mødeprogrammet, oplevelsen og mine noter med jer, så I alle kan få et indblik i, hvad der foregik den dag på konferencen. Samt mine efterfølgende tanker om krisen, hvad der skal ske og hvor stor en udfordring, det bliver. Forhåbentlig kan det give jer læsere en bedre forståelse af biodiversitetskrisen, og hvor stor en opgave det bliver at løse den.

Programmet og mine noter

8.30 Gaderoben er åben og kaffen er varm

Mine noter: Sødt personale og dejlige morgenforfriskninger. I garderoben fik vi uddelt navneskilte. De var i super lækker kvalitet. Det kunne jeg personligt godt lide. Vi blev herefter vist hen til en oversigt over siddepladserne. Vi blev alle sat ved runde borde, hvor vi bedre kunne se hinanden og debattere. Det var en god ide. Der var serveret morgenmad til alle. Vi fik et æble, en rabarberkompot, bolle og nøddebar. Det var lækkert, men nøddebarens “karamel” var ikke størknet ordentligt og derfor ikke til at tykke i. Desværre. Bordet var dækket med blomster og der lå programoversigter. Det hele var lavet af FRAK, en organisation der hjælper børn på kanten til at blive bedre til at arbejde. Generelt er der point for set up af konferencen.

9.00 Barren for dagen sættes højt med flyvende ambitioner og mod (Ylva Maya, trapezartist og slangemenneske)

Mine noter: Skøn forestilling der skulle inspirere os til ikke at være så stive i sindet og i stedet lade vores sind sno sig og finde nye måder at omfavne verden på. Hun var utrolig smidig og effektiv i sit udtryk. Det var en god forestilling, som gav en mod på at være åbensindet.

9.10 Åbning af Konferencen (Lars Weiss, overborgmester i København)

Mine noter: Tja, han håbede at få en masse viden ud af konferencen. Det håber vi også han får.

9.15 Københavnerne har brug for biodiversitet og vild natur (Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Mine noter: Der kræver mod, ambitioner og vision at bryde de mønstre som København er bygget op omkring. Den streg, som ikke omfavnede natur. Vi skal udvise erkendelse og overskud til behovet for liv.

Mig: Okay politisk tale. Den ville være endnu bedre med lidt dybde.

Housekeeping og intro til dagen (Jacob Hartmann, seniorrådgiver i Københavns kommune, konferenceudvikler og ordstyrer)

Mine noter: Introduktion til dagen, og tak til dem der allerede havde været på. De satte dagsordenen fint. Han gav et godt førstehåndsindtryk om, at han var god til at have styrepinden (som han levede op til hele dagen igennem).

9.20 Inddragelse af københavnerne (Ninna Hedeager Olsen, teknik- og miljøborgmester i København)

Mine noter: Stort arbejde – behov for åndehuller.

Mig: Seriøst jeg spacede totalt ud under hendes tale. Uprofessionelt af mig, men hendes tale var så standard politisker, at jeg glemte at høre efter. Der var ingen dybde. Jeg havde på fornemmelsen, at hun intet anede om emnet. Åndehuller betyder jo heller ikke biodiversitet. Det er også helt ok, hvis det er hendes udgangspunkt i forhold til krisen, Men hvorfor blev hun så ikke og hørte mere? Hun gik lige bagefter (det gjorde flere andre talere også, efter de havde konkluderet at arbejdet var vigtigt) Så det er vigtigt, men ikke for hende?

9.25 Hørt Ungdom præsenterer (Skolelevers visioner, delmål og projektideer til biodiversitet i fremtidens København, Noah Elvis Homann og Zaka Payreen Rajkai, 8.V Heiberg Skole, Vegas Jia Bao Seier Svenningsen og Sofie Elise Nørgaard, 8. NA Kirkebjerg Skole og Karla Bach Thomassen og Astrid Gjøl Voetmann 8.Y Skolen på Islands Brygge)

Mine noter:

(Mig) Man behøver helt sikkert ikke at være ekspert, for at kunne gøre en forskel. Biodiversitet skal også være til børn og unge. De skal kunne omfavne det, forstå hvad det er. Disse børn var blevet sat ind i, hvad biodiversitet var, og ville derfor også gerne have det. De bad os lukke øjnene, og tog os med ud på en drømmerejse om, hvordan København kunne se ud i 2050:

• I det grønne (parkerne): Amagerfælled er blevet større, masser af dyr, større parker med skove og græs, man kan nyde duften og luften, kvashegn til insekter, blomsterbede til insekter.
• I det grå (bygningerne og vejene): Mange flere planter og dyr i byen, Rådhuspladsen er en park, natur på skolerne, masser af planter i baggården, mursejlere, gråspurve. Ingen fortorve, men græs med trædesten, høje træer, bygget have på taget af skolen.
• Det blå (havnen især): I vandet foreslog de bl.a. undervandstunneller, hvor man kan se alt der lever under vandet. De ønsker at havet bliver så rent, at man kan se alt! I deres vision præsenterede de os også for glasplatforme på havet, så man kunne opholde sig derude og samtidig se alt der foregik undervands.

Mig:

Det var fedt at opleve børnenes rørende oprigtighed. De ønskede virkelige at der var mere natur i byen. Det var også rart at nogle bare sagde, hvad der skulle ske, uden at snakke udfordringer. Vi voksne bliver så hurtigt modløse. Det er jo bare at gøre det, den økonomiske udfordring, bør ikke være en stopklods, for at gøre det rigtige.

Jeg kunne godt lide deres ideer. Fortovsudskiftningen er også en sød ide. Det vil gøre det svært for folk med rullestol, rollator og barnevogn at komme frem i verden. Så det skal vi kun etablere på “hoved strækninger” for naturen. Deres undervands ideer var også gode. Den blå natur bliver overset i snakken, fordi den er svær at tilkomme. Hvis man ikke oplever naturen, er det svært at forstå den og lære at elske den.

9.35 Input fra borgerinddragelsesprocessen – Hovedpointer fra inddragelsesprocessen (Solveig Hvidtfeldt, partner i Good Company Cph)

Mine noter:

Good Companys kunder ønsker:

• Mindre flisebelægning, parkeringspladser og veje.
• Undersøgelser viser i øvrigt, at hver 10 borger er en ildsjæl, mange ønsker biodiversitet.
• Mere uddannelse af borgere og børn i biodiversitet.
• Genopret stillingen som frivillig koordinator i Københavns kommune.
• Planlæg grønne korridorer gennem byen og plant og bevar træer.
• Bevar Amagerfælled.
• Stop med at bygge i arkitektur, som ikke passer til byen.
• Stil krav til byggeri, nybyggerig og renovering! Tænk biodiversitet allerede i plantegningen – altså ved tegnebordet.

Mig: Jeg er enig. Vi kunne sagtens blive mere inspireret af Singapore med tagnatur og vægnatur. Igen dog med forbehold ved flisebelægningsdelen. Det er vigtigt, at alle slags mennesker stadig kan bruge byen.

Refleksion ved bordene, 20 min. (noter til Kommunen udarbejdes)

10.05 Radikal biodiversitet – hvor vildt kan det blive frem til 2050? (Hvordan kan man nytænke storbyen, så den kan rumme meget mere biodiversitet og samtidigt have en velfungerende by? Rasmus Vincentz, direktør i Habitats)

Mine noter:

• Alt har noget med biodiversitet at gøre – vi og det vi gør, påvirker biodiversitet og skal omfavne biodiversitet.
• Det er en misforståelse at biodiversitet kun handler om truede arter.
• I Danmark har vi lavet Nationalparker/Reservater og tænker, at alt er ok. Men biodiversitet er ikke at adskille os fra naturen. Vi er en del af biodiversiteten.
• Vi skal skabe sammenhæng i naturen. Vi skal finde plads til den i skovproduktionen, i landbruget og i byen. Fjerner vi produktionen, flytter den bare til et andet land. Det løser intet. Vi skal finde lavproduktive områder, og placere biodiversitet der.
• Man kan i Købehavns kommune åbne visionscentre, hvor man åbner sindet og tør forstille sig noget nyt. For folk skal kunne tør forestille sig indre byer, der ikke kun er lavet så de passer til mennesker, men som passer til menneskers sammenspil med naturen.

Mig: En vigtig pointe. Man skal turde at åbne sindet og forstille sig noget nyt. Det handle ikke om os og naturen, men os med naturen. Men det kræver et stort kulturskifte. Det sker ikke fra den ene dag til den anden. Det vil kræve formidling – i en stor indsats. Især hvis vi skal nå det til 2050. Lærer vi at leve sammen med naturen, vil den meget nemmere kunne flettes ind i vores hverdag, om vi så er skovfoged, landmand, forrretningskvinde eller villahavejer.

Refleksion ved bordene, 10 min. (noter til kommunen udarbejdes)

10.30 Kort pause

En måske lidt kort pause. Man nåede knap at hente noget at drikke eller nå sit toiletbesøg. Især fordi der var få toiletter og mange mennesker. Men programmet er tæt, så det er forståeligt.

10.40 Planlægning af genopretning af naturen til at understøtte fremtidens byer (Online fra England – en samtale om byernes rolle i forhold til biodiversitet, vejen frem for København og visioner for verden. Tony Juniper, britisk bæredygtighedsrådgiver)

Mine noter:

• Vi skal have fokus på et mål – hvorfor vil vi gøre det?
• Hvorfor er genopretning vigtig (fordi mennesker finder det vigtig, som han sagde)?
• Hvordan – Hvor er fokusområderne?
• Vores økonomi og helbred er afhængig af naturlige økosystemer. Det er en global økologisk katastrofe, som vi står overfor.
• Vi kan fx lave vilde parker, vi skal gøre, det vi har vildt.

Mig: Jeg er generelt meget enig. Han talte nu mere generelt om krisen, og ikke så meget om København. I forhold til naturlige økosystemer, tjener København ikke den vigtigste rolle. Men det vil på ingen måde være effektløs, hvis vi gør byen biodiversitets rig. Livet har brug for spredningskorridorer, og lige nu har vi en kæmpe grå klat (København), som er umulig for et insekt og en plante at formere sig (sprede gener som også er vigtigt) og individer henover. Det vil også skabe levesteder, for de mere almindelige især insekter og planter, som også har brug for en hånd. Med den kommentar, vil jeg lægge op til den næste taler nedenunder.

Refleksion ved bordene, 10 min. (noter til kommunen udarbejdes)

11.00 Hvad skal der til for at få mere og bedre biodiversitet i København? (Et oplæg om spredningsdynamik, source-sink, naturindhold og naturforståelse med udgangspunkt i København. Carsten Rahbek, professor fra Københavns Universitet)

Mine noter:

• 70 % af jordens økosystemer er ødelagt.
• 50 % af vores bruttonationalprodukt er natur.
• 100 % en betydning for det liv, som vi lever.
• Vi er det land, der gør mindst for biodiversiteten.
• 6 – 7 % af vores natur er i god tilstand (altså af den del af vores areal, der er natur).
• Dette kommer vi ikke til at kunne fikse i byen! Vi kan gøre en masse for biodiversitet i byen, men det er for generalisterne (de arter, som ikke har de store krav til levesteder). De sjældne lever andre steder, hvor de har levet uforstyrret i 200 – 300 år.
• Vi kan godt plante et træ og et blomsterbed, men det er ikke natur. Man skal bruge omkring 3.000 hektar før natur batter. Det kan vi ikke gøre i byen.
• Vi skal inkorporér parkerne til habitater.
• Vi skal også huske at sprede faglig viden om biodiversitet.

Mig: Biodiversitet er også generalister! Bare fordi det er almindeligt, betyder det ikke, at det ikke er vigtigt. Et træ og blomsterbede (med vilde danske blomster) kan fungere som trædesten for metapopulationer (en stor population, som består af mange små populationer, som kan flytte sig frem og tilbage mellem populationerne ved hjælp af korridorer og/eller trædesten). Det ved jeg også min gamle lektor ved, han prøver blot at fortælle, at vi ikke løser den vigtigste element ved krisen. Nemlig at stoppe tabet af arter. For der er ikke meget af det truede, som lever i byen.

Refleksion ved bordene, 10 min. (noter til kommunen udarbejdes)

11.30 Havnen – Et sort hul eller Nordens koralrev? (Hvad kan havnen bidrage med i forhold til at styrke biodiversiteten i byen – potentialer og barrierer. Lars Anker Angantyr, havbiolog i Københavns kommune)

Mine noter:

• Vi må ikke glemme den blå biodiversitet.
• Vi har mange fisk i Københavns havn fx Ulf, Fladfisk, Torsk, Sild, Kutling.
• Af biotopper har vi mudderbund, sandbund, stenrev m.m.
• Som udgangspunkt går det meget godt med Københavns havn. Det er blevet rent nok til at bade i!
• Men fx har vi et problem med alt byggeriet. Der bliver desværre bygget på lavt liggende områder, som “erstattes” af hård kalkbund, som på ingen måde erstatter biologisk.
• Vi mangler at støtte overløbet fra kloak, og vi skal have flere stenrev.
• Vi mangler også områder, hvor naturen får lov at være i fred for mennesker.

Mig: Meget spændende. Selvfølgelig skal vi huske den blå biodiversitet. Det kunne også være fedt, hvis man kunne lave børnenes forslag om tunneller og platforme, så man bedre kunne se livet dernede. Men man skal også kunne lave områder, hvor naturen for lov at være i fred.

Refleksion ved bordene, 10 min. (noter til kommunen udarbejdes)

11.50 Introduktion til arealkonflikter og synergi (Franciska Rosenkilde, kultur- og fritidsborgmester i København)

Mine noter:

• Man skal være modig for at tænke natur ind i friluftsliv og aktiviteter.
• København skal bevare den natur, som er tilbage – tænk vildt og tænk på barrierer.

Mig: Hvilken natur? Det er jo ikke rigtig natur i København (bortset fra Amagerfælled og Kalvebodefælled), desuden er natur et udtryk, som er meget subjektivt. Det forstås forskelligt i hvert øre. Friluftslivs mennesker, har et helt andet syn på natur en fx biologer. Det er bedre at tale om biodiversitet. Det er en mere håndgribelig term. Der er meget lav biodiversitet i København, den skal helt klart øges. Det er nu rigtig, at det kræver mod.

11.55 Hvad betyder den fysiske planlægning og de regionale sammenhænge (Hvordan kan biodiversiteten styres gennem planlægning, og hvordan kan København se sig selv i en større planlægningsmæssig kontekst? (Ellen højgård, direktør i Dansk Byplanlægning)

Mine noter:

• Planloven! Hvor skal der være bygninger, veje? Hvor skal naturen være? Planloven giver ikke mulighed for biodiversitet med dens nuværende form. Det skal ændres! Der er en ny planlov på vej, bland jer i debatten.
• Kommunegrænser! Kig på hele Storkøbenhavn på en gang i forhold til grønne korridorer. Der bliver bygget overalt ude i periferien. Københavns kommune skal arbejde sammen med hele Sjælland om biodiversitet. Sådan som arbejdet er skruet sammen i kommuner, er det lige nu meget svært at løse biodiversitetsproblemer over kommunegrænser. Som skrevet tidligere om metapopulationer, er det vigtigt at sørge for spredningsveje og trædesten mellem populationer, så det bliver metapopulationer (det er med til at sikre at arten ikke uddør).
• Økonomi? Ikke alle kommuner er lige rige, men København har penge på kistebunden.
• Regeringen har ikke ønsket en stram udvikling og Dansk Byplanlaboratorium har planer for byggeri frem til 2085.
• Fingerplanen er under pres især mod nord.

Mig: Hold da op! Det er da et super vigtigt område at tage fat indenfor. Hvis vores planlov, kommunegrænser og fremtids byggeri ikke understøtter biodiversitet. Så er en høj biodiversitet et umuligt mål.

Refleksion ved bordene, 10 min. (noter til kommunen udarbejdes)

12.15 Frokost

Det var en lækker grøn frokost lavet af SydhavnsCompagniet. Alt Vegetarisk. Med bl.a. tærter, ovnbagt samosa og spicy sydhavns-indisk daal. Der var også nogle dejligt anderledes Sodavand kaldet Ukrudts-brus fra organisationen FRAK. Klart en anbefaling.

13.00 Skarptandet system – og kapitalismekritik på fyldt mave (Claus Ankersen, digter, forfatter og antropolog)

Mine noter:

• Vi valgte det selv!
• 2000 tigere tilbage i Indien – Men vi skal jo hygge os, med shopping og god mad! Det er weekend, vi må godt.
• Hvad så hvis tigeren uddør – vi har fortjent, det vi har. Vi får aldrig nok.
• Det er snart weekend igen – alt er godt.

Mig: Klar anbefaling. Nu har jeg kun skrevet højdepunkter. Men det er helt sikkert et digt, som alle ville have godt af at høre.

13.10 Extinction Rebellion kalder til oprør (En kritisk stemme kalder til civil ulydighed for at afsløre grønvask og presse magthaverne til handling på biodiverstitets- og klimakrisen. Ida Dalsgaard Nicolaisen, Extinction rebellion)

Mine noter:

• Stop Københavns kommunes Greenwashing!
• Hvorfor spilder vi vores tid under den 6. masseuddøen til en konference?
• Vi har brug for et opgør med den vanlige gøremåde. Fx er Byoghavn et problem.
• Danmark er ikke et grønt forgangsland.
• 32 % af danskerne ved, at vi må gøre noget ved vækstøkonomien – vi kan ikke bygge mere på natur.
• 30 % landarealet skal være natur, hvis vi skal have mulighed for at lave biodiversitet.
• Man skal spørge sig selv “Hvad gjorde jeg i den sjette masseuddøen?”
• De andre arter skal også have en stemme.

Mig: Gal folk er efter Byoghavn. Det er rigtigt, vi gør ikke tingene på den bedste måde. Vi skal måske bygge nogle strukturer i vores demokrati om.

13.15 Systematisk tænkning for at få biodiversitet på dagsordenen (Hvordan har Aalborg kommune grebet det an og eksempler på hvordan, der skabes plads og bevidsthed om biodiversitet. Kirsten Lund Andersen, Stadsgartner i Aalborg)

Mine noter:

• Biodiversitet gør som biodiversitet vil.
• Opbakning fra borgerne.
• Få hele byrådet med.
• Bliv helt enige om, at man vil det af hele hjertet.
• Man skal tur’ gøre noget! Ikke for mange vurderinger og ekspertråd, ellers kan det bliver svært at gøre noget.
• Formidling! Skaf biodiversitetseksperter der kan gøre viden tilgængelig for private, foreninger og virksomheder. Tænk bredt i formidlingen. Mange led skal have viden.
• Biodiversitet er for vigtigt til ikke at turde – lad vær’- med at reflektere for meget. I sidder og får en løn. Hvis I ikke kan skabe den omstilling, er I ikke jeres løn værd!

Mig: Virkelig vigtigt med at tur’. For pokker det er bare med at komme i gang – prøv noget. Alt er en start. Og ja, kan man ikke kommer i gang med et så livsvigtigt projekt. Så er man ikke sin løn værd (eller også er bureaukratiet for indviklet).

13.25 Grønne fælleskaber (Drivkraft for civilt engagement i byens natur, Anders Blok, Miljøsociolog og lektor fra Københavns Universitet)

Mine noter:

• I 2018 meddelte kommunen at frivillighedskoordinatoren blev fyret. Man droppede at bruge penge på stillingen. Det er gået ud over den frivillige grønne infrastruktur i København. Den er skrumpet ind under fraværet.
• Kulturændringen i forvaltningen – Kommunen skal have tillid til de frivillige. Kommunen skal have en dør åben og være fleksible.

Mig: Hold da op! Det lyder som, at de bør ansætte to. Det er godt givet ud, for alt den biodiversitet som frivillige laver.

Refleksion ved bordene, 20 min. (noter til kommunen udarbejdes)

13.50 Naturundervisning i skolerne (Hvordan får vi børn og borgere til at opdage biodiversiteten og gør den til almen dannelse? Martin Keller, verdensmålskonsulent i Københavns kommune)

Mine noter:

• I 23 år er der ikke sket en forskel, folk synes natur (i skoven og på engen) roder, hvis det ikke ser pænt ud.
• Børn i 6 klasse ved ikke hvad en Musvit er.
• Sæt naturen på skemaet! Ellers bliver natur bare en POP-up oplevelse, som børn ikke ved, hvad de skal bruge til.
• Børn er bange for at sidde i højt græs i en park – der kan være farlige dyr. De skal vises , hvordan natur skal omgås.

Mig: Det er skræmmende rigtigt, hvis vi mennesker ikke ved, hvad natur er, så kan vi ikke omgås den, leve med den eller sætte pris på den. Vi skal have biodiversitet på skemaet, gerne i et kombofag med klima. Så børn lærer, hvordan de to store krise skal afværges.

Refleksion ved bordene, 10 min. (noter til kommunen udarbejdes)

14.15 Partnerskaber med biodiversitet og merværdi (to eksempler, hvor forskellige aktører går sammen om at skabe mere biodiversitet og får ejerskab og andre værdier med i samme ombæring. Sara Berg Landskabsaktitekt, KAB og Anders Damkjær, Afdelingsleder; Fritidsakademiet FRAK)

Mine noter:

• “Vildt med vilje” samarbejde.
• Del af en større bevægelse – Det er det fede og vækker ildsjæle.
• Formidling! Giv unge noget de kan genkende. Vi redder ikke biodiversiteten i byen, men det er her, at vi sammen lærer at leve med den.

Mig: De understregede begge, hvor vigtig formidling er. Det er her, hvor vi kan gøre en forskel. Den vigtigste pointe er nok, at ved at lave den højest mulige biodiversitet i byen, lærer vi at naturen er noget man lever sammen med. Det er ikke bare noget, der er et andet sted.

14.25 Partnerskaber og speed dating (Korte præsentationer fra virksomheder, organisationer og iværksættere, der arbejder med biodiversitet i København)

Mine noter:

Mange virksomheder og interessenter vil gerne møde hinanden til et samarbejde. Det er helt vildt fedt. Vi bør have flere fællesmøder. Det er også meget betrykkende, at der er den interesse. Nu skal vi bare have kommunen med.

14.45 Rap-up på dagen (Per Vers har fulgt dagen og trækker dagens vigtigste pointer op i en improviseret freestyle rap)

Mine noter:

Det er den fedeste måde at afslutte taler på. Han var så talentfuld. Jeg fatter ikke, at han kunne alt det, efter bare en dag. Sikke en hukommelse, og jeg roser ellers min egen. Han har virkelig også lært lidt om, hvad der skal til, for at skabe biodiversitet – Bonus!

15.00 Netværksbobler og øko-pils

Mine noter:

Det var godt, at der var afsat tid til at netværke. Der var mange interessante talere, og der var mange man gerne ville tale med. Timen fløj afsted. Men godt det kun var en time. For man var allerede trætte efter den spændende dagsorden.

16.00 Konferencen slutter

Mine afsluttende noter

Hvor starter vi?

Der er mange problemområder at tage fat på. Når det kommer til at stoppe tabet af biodiversitet. En ting er, at vi skal flette naturen ind i byens udformning. En anden ting er, at alt skal hænge sammen ved korridorer og trædesten. At planlægge den udformning er et sted at starte. Det næste er så, at lovgivningen og kommunens opgaver i byen, skal understøtte det. Lige nu er planloven fx et stort problem, desuden er manglen på ordentlig biodiversitetsstrategi på tværs af kommuner et andet problem. Men lad os være optimistiske. Det kan sagtens fikses! Vi skal så også stille krav til nybyggerier, renovationer, virksomheder og private foreninger, om at de skal indtænkte biodiversitet. Biodiversiteten (naturen) skal have sine egne rettigheder – Det bliver svære, for det kræver ændret lovgivning, hvor vi danskere skal give slip på nogle rettigheder. Det er altid utrygt. Her skal alle forstår behovet, og biodiversitetens værdi. Hvilket fører os til det vigtigste.

Formidling, formidling og mere formidling

Så kommer det sidste problem. At få alle til at forstå, hvorfor er det her vigtigt? Vi mennesker er blevet så vandt til at skubbe naturen væk. At vi ikke længere ved, hvordan vi lever med den. Naturen er ude i skoven, på engen, i søen osv. Men nu skal vi leve sammen med den, og det skal vi vende os til. Vi skal have lært igen, hvad biodiversitet er, hvad naturen egentlig er for en størrelse. Jeg foreslå et fag i skolen, der hedder “Biodiversitet og klima”, som man skal have fra 3 – 9 klasse. Hvor de nye generationer lærer om problemstillingerne og løsninger. Og vi skal uddanne de voksne i at have åbent sind, så de kan omfavne forandringerne, som er gode for dem men skræmmende.

Det er mange steder at tage fat. Men ingen af stederne kan undværes, hvis vi til 2050 skal have et biodiversitetsrigt København. Desuden er det vigtigt at nævne, at natur og biodiversitet tager tid – det tager LANG tid. Så hvis vi skal nå det på 28,5 år… Så har vi travlt! Kom så København – vi skal igang! Ellers bliver verden aldrig god igen. Som Ida fra Ectinction Rebellion siger, skal vi måske spørge os selv “Hvad lavede jeg under den 6. masseuddøen”?

Indlægget Konference om biodiversitet i Københavns kommune blev først udgivet på ildfugl.com.

Navnets betydning

Den har heddet Almindelig bredpande, men det navn har også været brugt om Stregbredpande. Navnet Stor bredpande er heller ikke kanon, selvom det er den der bliver størst. Størrelsen overlapper de andre bredpander, og er derfor ikke nogen særlig god karakteristisk. Et bedre navn kunne være Krogspidset bredpande. Da arten er kendt for sine kropspidsede antenner.

Det latinske slægtsnavn er afledt af græsk “okhlodes”, som betyder turbulent. Det henviser til den meget urolige og hurtige flugt/flyvning hos Stor bredpande.

Det latinske navn udtales: Oklódes sylvánus.

Kendetegn

Hannen er på oversiden gulbrun med svage brune pletter og tydelige duftskælstriber på forvingerne. Vingeoversidens pletter kan varierer i størrelse og farve, men generelt er der ikke de store afvigelser. Hunnen mangler duftskælstriber og er mere broget med orangegult og brunt på oversiden. Vingeoversidens pletter kan variere i størrelse og farve, og der er flere tilfælde af variationer hos hunnen end hos hannen. Generelt er der dog ikke de store afvigelser.

Både hunner og hanner er gulgrønne på undersiden med svage gule pletter, men slidte eksemplarer bliver hvidlige med gule pletter. Den hvidlige farve gør, at arten kan forveksles med Kommabredpande (Hesperia comma). Men Kommabredpande har en grøn underside med hvide pletter. Stor Bredpandes følehorn har desuden en ombukket spids (mindre end 1 mm) mens Kommabredpande har kortere og kun ombøjede spidser på følehornene (større ned 1 mm). Stor bredpande har for begge køn et vingefang på 26 – 35 mm. Det er derfor den største af bredpanderne.

Æg, larve og puppe

Æggene

Ægget af Stor bredpande er gulligt hvidt og rundt med en affladet bund. Ægget lægges enkeltvis på værtsplanten. Ægget klækker efter ca. 14 dage.

Larverne

Larverne hos bredpanderne (som Stor Bredpande) spinder et græsblad om til et lille hylster, hvorfra de går ud og fouragerer. Den forlader kun sit skjul, når den skal ud og finde noget at spise. Til at starte med er Stor bredpande larven grøn med mørkt hoved, senere bliver den mere grågrøn eller brun. Det er larven det sætter sig til at overvintre. Normalt overvintre den, når den er halvvejs i sin udvikling. Når græsset begynder at vokse om foråret, spinder larven atter et rørformet skjul og forandre igen farve til grøn. Efter et par hudskifte mere, er den klare til at forpuppe sig i maj, her er larven fed og næsten ensfarvet blågrøn med et mærkebrunt hoved, der har to brede sandfarvede længdestriber.

Pupperne

Forpupningen sker lavt i tæt græsvegetation (gerne i en græstue), hvor den får placeret sig selv lodret mellem sammenspundne blade. Den gråblå eller koksgrå puppe er dækket af et vokslag, hvilket giver den et svagt blåligt skær. Den klækker efter to til tre uger.

Udbredelse

Det er Danmarks mest almindelige bredpande, og en af de mest almindelige dagsommerfugle. Stor Bredpande findes overalt i Danmark bortset fra Bornholm, Ærø og få andre mindre øer. Den er absolut ikke en, som vi skal være bange for uddør. Men mængden af dem er blevet mindre. Den er udbredt i det meste af Europa, og den mangler få steder som i Irland, Skotland, det sydlige Spanien og på alle Middelhavsøerne (den findes dog på Sicilien). Østpå forekommer den overalt i det tempererede Asien til Japan.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 1)

Stor bredpande er som nævnt en meget almindelig sommerfugl i Danmark, og den er så nem at arbejde med. Derfor er det en sværhedsgrad 1, du kan som privat haveejer sagtens kaste dig ud i at gøre en indsats for. Den lever lokalt men over alt i Danmark. Lokalt betyder bare, at den kun lever, hvor dens krav bliver opfyldt.

Den er ikke kræsen i valg af levested. Den lever i udyrkede områder med græs – der får lov at vokse! Den kan ikke bruge en græsplæne til noget som helst. I naturen er det steder som skove, ferskvandsenge, parker midt i byer, på saltvandsenge nær kysten osv. Der skal bare være denne her lange vegetation, som er åben, med masser af nektarplanter og værtsplanten, som jeg allerede nu vil afsløre er en masse forskellige arter af græsser. Herudover skal der naturligvis hverken gødes eller sprøjtes på dens levested.

Krav til levesteder

Det understående er stort set en kopi fra Stregbredpande-guiden, men det er nøjagtigt samme forvaltning der gavner. Ganske vist har vi ikke mange studier af Stor bredpande i Danmark. Men det er sikkert, at dette er en sommerfugl, som du som privat og offentlig, lille have eller stor have, har mulighed for finder vej til dig. Den er ikke særligt sart. Stor bredpande lever på enge, overdrev, langs kyster og i skovrydninger samt langs grøftekanter og brakarealer i landbrugslandet. Den kræver højt græs – men ikke kun nogle få kvadratmeter, det skal være en stor sammenhængende struktur. Hvis du vil hjælpe arten, skal hele din plæne laves om til denne struktur.

Den er en flittig besøger at nektarplanter, og et stort udbud kan sagtens tænkes af have en stor indflydelse på mængden af æg, som hunnen producerer i flyveperioden. Den elsker varme, og har brug for et stort udbud af værtsplanter, som står i sol. Desuden har den brug for, at der er sammenhæng i levestederne. Den skal altså bruge den såkaldte metapopulationsstruktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener. Så undgår Stor bredpande indavl og kan altid finde egnede steder at lægge æg. Temperature kan godt svinge en del fra år til år, så det er ikke altid samme sted, som har det bedste mikroklima. Mikroklima er det klima som findes nede ved planterne, og som skal sikre at æg og larver er tilpasse i temperaturen, så de ikke dør, fordi det er for koldt eller varmt.

Plejen af levestedet

Det understående er stort set en komplet kopi fra Stregbredpande-guiden, men det er nøjagtigt samme forvaltning der gavner. Da det er en ret almindelig bredpande, tyder det på, at den ikke er sart i forhold til dens levesteder. Den skal bruge dens værtsplante, en åben græsvegetation, de nektarplanter den foretrækker samt en fornuftigt metapopulationsstruktur. Da arten er så almindelig, er det ikke nødvendigvis vigtigt at kortlægge yngleområder på en lokalitet før pleje. Det vigtigste er at den korrekte pleje bliver gjort.

Høslæt

Den plejemetode som er bedst for Stor bredpande er mosaikhøslæt. Det kombineret med udbredelsen gør, at den hører til en af de sommerfugle, som både du med en mindre grund og dig med større grund har mulighed for, at få på besøg. Plejen skal have fokus på skabe og vedligeholde en ret åben og varm vegetation med masser af fritstående græsser samt blomster. Det kan du gøre med høslæt med le, men kun hvor du tager ca. 1/3 del af gangen. Det er bedst en gang i start maj (har du en lille have kan du tjekke din have for larver, før du går i gang), og så et igen i midt/start juli. Resten af året er Stor bredpande meget tilstede på værtsplanterne. Alt afklippet materiale skal du fjerne efter tre dage, men først der, da planterne skal have mulighed for at smide frø, og alle små dyr skal have mulighed for at søge til nye levesteder. Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. 

Græsning

Dette er ikke relevant for mindre haver. Men for dem der overvejer at pleje med græsning eller andet rewilding projekter med diverse græssende dyr. Det skal være med et lavt græsningstryk. Ellers er det ikke til Stor bredpandes fordel. Det vil kunne skade sommerfuglen en del, hvis denne plejeform ikke udføres med omtanke. Forsøg evt. med græsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Husk! at det altid er en god ide med en ekspert ved hånden, især hvis plejen også skal komme en truet art til gode!

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er godt på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima for Stor bredpande. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner gøre arbejdet. I en villa-, sommerhus- eller kolonihave er det sjældent, at krat er et problem. Her skal du dog være opmærksom på dine hække. Stor bredpande er ikke god til at krydse forhindringer, hvilket er en kategori, som hække falder ind under. Problemet kan løses med huller i hækken (her kan du evt. placere en låge af meget åbent stålnet. Du kan også forsøge med at klippe din hæk i buer, hvor et par af buerne er meget lave (20 – 30 cm over jorden). Disse spredningsveje er naturligvis kun brugbare, hvis der er forbindelse til en bestand eller spredningskorridor. Hvis der derfor er en nabo eller to på Stor bredpandes rute til dig, så prøv om de ikke vil være med på at lave et ny levested til arten.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Plejen bør uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. Det kan være med til, at få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Jeg har ikke kunne finde information om, hvor lang afstanden må være mellem lokaliteterne i Danmark, men et godt bud er ikke over 500 m. Sørg for, at der en levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Stor bredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Stor bredpande foretrækker. De er opstillet efter levested. Det kan være individuelt, hvilke planter de konkrete populationer foretrækker.

Planter fra overdrev (tørt)

• Almindelig Slangehoved (Echium vulgare)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

• Agertidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Høgeurt (Hieracium vulgata)
• Eng-Forglemmigej (Myosotis scorpioides var. scorpioides)
• Hvid Kløver (Trifolium repens)
• Kær-Tidsel (Cirsium palustre)
• Rødkløver (Trifolium pratense)
• Skov-forglemmigej (Myosotis sylvatica)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Brombær (Rubus sp.)
• Hindbær (Rubus ideaus)
• Muse-Vikke (Vicia cracca)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplanter

Stor Bredpande klarer sig godt i det næringsrige Danmark, for dens larver lever på flere forskellige græsser:

• Almindelig Kvik (Elytrigia repens)
• Krybende Hestegræs (Holcus mollis)
• Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
• Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
• Eng-Rævehale (Alopecurus pratensis ssp. pratensis)
• Engrottehale (Phleum pratense ssp. pratense)
• og flere andre græsser.

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Når Stor bredpande kommer frem i maj, danner hannerne territorier. Herfra flyver de op og skræmmer alle indtrængende sommerfugle væk. Når den indtrængende er væk, flyver Stor Bredpande tilbage til sit område. På varme dage er der særligt gang i hannerne, de skaber et virvar af liv, når de flyver rundt fra plante til plante. Hunnerne er mere rolige og bruger langt mere tid på at besøge planter.

Flyvetider og antallet af generationer

Stor bredpande begynder at flyve i maj. For ca. 100 år siden begyndte den først i slut juni, hvilket skyldes de varmere somre. Den har en meget lang flyvetid, og du kan se slidte eksemplarer helt i august, i meget varme somre, kan du se en 2. generation i september. I få meget varme år sker det, at nogle larver forsætter udviklingen til voksne individer i en 2. generation i september. Men der er generelt få individer.

Indlægget Stor Bredpande blev først udgivet på ildfugl.com.