Poppelsommerfugl kendetegn

Vingefang er 65 – 85 mm.

Navnet Limenitis er græsk og betyder havne-beskytter. Navnet er ret misvisende. Man mener det kan være opstået ved, at Fabricius, der introducerede denne sommerfugleslægt i 1807 (den første del af en sommerfugls navn henviser til slægten arten høre til) kendte Hvid Admiral (Liminitis camilla), som er en nær slægtning af Poppelsommerfugl og er fundet i havnebyen Livorno. Det danske navn Poppelsommerfugl kommer er Poppelfugl, og henviser til Bævreasp og andre poppeltræer, som sommerfuglen bruger/brugte som værtsplante.

Hannen og hunnens vinger

Hvis man lagde mærke til målene på vingefanget, vil man have set, at dette var en stor sommerfugl af danske standarder. Den er også i dag kendt for at være en af Europas største dagsommerfugle! Begge køn har en kokssort grundfarve med hvide pletter i forvingen og et hvidt bånd på bagvingen. Begge køn har også blå glans i vingerne. Hunnen er større end hannen, og har et bredere hvidt bånd (disse kan variere i bredden hos begge køn). Poppelsommerfuglen kan tydeligt kendes på de orangerøde, halvmåneformede pletter i bagvingens sømkant.

Hannen kan i sine farver minde om hunnen af Iris (Apatura iris), men denne hun har ikke de karakteristiske orangerøde pletter beskrevet tidligere. Ser man dagsommerfuglen fra vingeundersiden, vil man opdage, at den kan minde om Hvid Admiral. Men Poppelsommerfuglen er betydeligt større!

Æg, larver og pupper

Det lille æg af Poppelsommerfugl er lysegrønt, søpindsvineformet og håret med en bikagelignende overflade. Det ligner fuldstændig Hvid admiral. Det klækkes enkeltvis på værtsplanten efter en uges tid. Denne lille larve er sortbrun med en hvid tegning på ryggen, der minder om en sadel, eller en fugleklat. Den kravler ud på spidsen af et blad, hvor den begynder at æde bladpladen på begge sider af midternerven. Den overspinder denne med silke og bruger som denne som hvileplads. Larven laver med sit spind et let genkendeligt gnavespor på bladet, som kun understreges af at den også sine efterladenskaber fast i bladranden i to små hobe på hver side af midterribben.

Når den kommer til tredje larvestadie begynder den at forberede sig til vinteren. Den gnaver et lille rundt bladstykke løs, hæfter det til en gren og former det til et cigarformet hylster med en lille åbning i den ene ende. I den første tid, bruger den hylsteret som tilflugtssted, hvis det fx skulle være regnvejr. Når kulden så sætter rigtig ind, sætter den sig til rette og spinder åbningen til. Så ligner hylsteret blot en fortykning på grenen. I foråret når alt bliver grønt igen, kravler den ud igen. I starten er den brunlige som bævreaspens grene og knopper. Den bliver grønnere med hvide og violette farver, som den vokser og bævreaspen springer ud.

Larven er udvokset i starten af juni, og her udvikler den sig til en puppe, der hænger på indersiden af et bævreasp blad, som larven forinden har overspindet med silke, så det krummer sig omkring puppen som et åbnet skjul. Puppen er lysebrun til flødefarvet med sorte pletter, mørkebrune vingeskeder og hoved og brune tegninger på forkroppens over- og underside. Den ser besynderlig ud med sin økseformet, brun og halvgennemskinnelig udvækst på ryggen. Efter to – tre uger klækkes den.

Udbredelse af Poppelsommerfugl før uddøen i 1961

Poppelsommerfugl har kun med sikkerhed været ynglende i Roden skov på Lolland fra 1942 til 1961. Udover denne bestand har arten været fundet enkelte gange hovedsageligt på Lolland og Falster. Før denne disse bestande er den med stor usikkerhed (ingen beviser) fundet i Søndermarken på Frederiksberg (København), Hoffmansgave på Fyn og i Padeskov på Lolland samt andre enkelte observationer som er mere eller mindre sikre som Fejø, Grevestrand, Jyderup og Broager. Hvad er sikkert, er at arten ikke er set i Danmark siden 1961, og at sandsynligheden for genfund er efterhånden er 0 %.

Beskyttelse af Poppelsommerfugl (sværhedsgrad 4)

Denne fine store dagsommerfugl levede i frodige og fugtige skove med gode brede skovveje, lysninger og overflods agtige mængder af gamle Bævreasp (Populus tremula) og/eller andre poppel-arter. Poppelsommerfuglen er ikke en træksommerfugl, og den bevæger sig ikke langt ud fra sit habitat. Derfor er chancen for at finde den i Danmark igen lille, hvis den skal komme af sig selv. Det vil kræve en kæmpe revolutioner biologisk strategi, som Sverige (eller Tyskland) og Danmark skulle samarbejde om. Det sker næppe. Den kan reintroduceres – hvilket ikke er noget man bare lige gør. Du kan læse om genudsættelse af sommerfugle under Mørk Pletvinge (Melitaea diamina) indlægget.

Da den er uddød i Danmark, og bliver svær at genudsætte, får den en sværhedsgrad 4 i forvaltning. Skulle man forsøge, kræver det gennemgående studier af de bestande, som man ønsker at reintroducere fra! Vi skal vide alt om deres behov fra foretrukne værtsplanteforhold til foretrukken hvilepladser. Hvilket ville være nogle fantastisk spændende studier. Disse forhold vil man så skulle gengive til perfektion på ønsket udsætningssted.

Nektarplanter

Poppelsommerfugl er fra Danmark kun kendt for undtagelsesvist af søge blomster. Det har næppe været en vigtig næringskilde. Den har heller ikke udviklet en lang flyvetid, og hannen er kendt for kun at flyve en uges tid. Næringskilder står beskrevet under lokalitetskrav.

Værtsplanter til Poppelsommerfugl

Poppelsommerfuglen lagde i Danmark sine æg på Bævreasp (Populus tremula) eller Hybrid-Bævreasp for at være mere præcis (læs mere under lokalitetskrav).

Lokalitetskrav

Poppelsommerfugls næringskilder er meget de samme som dagsommerfuglen Iris. De elsker de lidt mere ulækre ting, som gødning, urin eller ådsler. Poppelsommerfugl er i dag, som dengang kendt for at elske at sætte sig på fugtig jord for at søge mineraler i mudderet eller hvile sig på et blad med udslåede vinger, som dens nære slægtning Hvid Admiral.

Om dagen opholdt de sig mest i trætoppene (skrevet i nutid, da den fortsat kan opleves i udlandet), og den sås derfor sjældent. Men morgen og aften kom hannerne ned og sugede fugt og næring fra ovennævnte. Hunnerne fløj i mellemhøjde i halvskygge i etageskoven. Hun blev set mere sjældent end hannen.

Den levede i Roden skov på Hybrid-asp, som blev dyrket til at lave tændstikker af. Der har været en helt særlig dynamik i skoven, som arten har trives i. Om ophøret af tændstikfremstilling falder sammen med Poppelsommerfuglens forsvinden – minder historien ikke noget om. Men det er en sag jeg personligt gerne ville blive klogere på.

Tag på Poppelsommerfugletur til Sverige

I Europa er Poppelsommerfugl kun at finde lokalt. I Sverige findes den mange steder fra Småland til Uppland. Selvfølgelig kun på passende lokaliteter. Man kan fx tager på tur til Gävle i Gästrikland, Sverige og opleve denne store smukke sommerfugl. Kigger vi syd for Danmark er arten udbredt mod sydøst. Den er ret sjælden i Vest- og Sydeueopa.

Mere information om Poppelsommerfugl

Mere information om Herorandøje

Hvis I ønsker mere viden om Poppelsommerfugl, vil jeg anbefale Lepidoptera.dk, Den Danske Natur eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som vi har mistet, men som vi nok ikke får igen, kan i bl.a. læse om Herorandøje (Coenonympha hero) eller Slåensommerfugl (Satyrium pruni).

Indlægget Beskyttelse af Poppelsommerfugl blev først udgivet på ildfugl.com.

Mørk Pletvinge kendetegn

Som navnet antyder, fremstår Mørk Pletvinge som en mørkere sommerfugl. Især de nyklækkede voksne (imago) kan være meget mørke. Det gælder mest bagvingernes overside, fordi de kun har en eller to rækker af pletter. Oversidens pletter variere en del i størrelse og farve, sjældent ses usædvanlige aftegninger. Vingefanget er 27 – 34 mm og hunnen er mere rundvinget og oftest større end hannen. Hunnen fremstår ofte med mere tydelige aftegninger end hannen, som derved fremstår mere mørk.

Hunnen kan i øvrigt godt minde om en Brun Pletvinge (Mellicta athalia), er hunnen slidt kommer ligheden endnu mere til udtryk. Man kan altid kende en Mørk Pletvinge hun på, at hun har tydeligt lysere pletter nær vingesømmen. Brun Pletvinge har også en mere ensartet brunlig grundfarve. Den bedste måde at kende forskel på de to arter, er at se efter på bagvingeundersiden. Udfyldningen mellem de to sorte sømlinjer er brun hos Mørk Pletvinge og flødefarvet hos Brun Pletvinge. Man kan også se nogle små sorte prikker, der indadtil er begrænset af lyse skæl i det brune bånd i sømfelten på bagvingeundersiden af Mørk Pletvinge. Hos Brun Pletvinge er sømfelten i stedet ensartet brun.

Udbredelse før Mørk Pletvinges uddøen anno 1982

I starten af 1900-tallet var Mørk Pletvinge almindelig på Sjælland. Her var der masser af skove fyldt med skovenge med væld. Men i løbet af de efterfølgende 80 år forsvandt sådanne naturtyper. Opdyrkning og dræning af levesteder gjorde, at vi mistede flere skovengssommerfugle. Heriblandt mistede vi de sidste eksemplarer af Mørk Pletvinge i 1982 ved Farum Sortmose og fra et rigkær på Vestsiden af Bastrup sø. Mørk Pletvinge var talrig på Fyn og især Sjælland. På Fyn kunne Mørk Pletvinge opleves ved flere moser i stort antal: Fåborg (forsvandt i starten af 1900-tallet), Rue mose, Slukefter mose, Slæbæk mose, Bramstrup Mose (optil 1961), Freltofte Mose (optil 1956) og Højes Ris (optil 1964).

Sjælland var det sted, hvor den var absolut mest almindelig. Mange større populationer kunne opleves her. Jeg nævner ikke alle stederne. De bedst kendte er: Våsede skov, Slangerup, Næsbyholm, Lellinge, Jægerspris, Søndersø, Borup, Ruds Vedby, Ryget ved Farum, Holmegaard mose, Valore, Valborup, Asserbo, Allindelille, Sorø, Kværkeby, Gurre, Tokkekøb hegn, Slagelse Lystskov (1961), Bastrup sø (1979), Buresø (1973), Ellemose ved Tibirke (1969), Farum Sortmose (1977) og Teglstrup Hegn (1975). Nogle få individer er set i Mølleådalen i 1982.

Der er kun få fund fra Bornholm fra mindre populationer ved: Dueodde (1942) og Almindingen (Skarvig). Ved Lolland-Falster kunne den opleves i mindre populationer ved Knuthenborg, Engestofte, Søholt, Dødsmose, Hannenov og Tromnæs. Jylland er den sidste landsregion, hvor den kun er set få gange: Horsens, Jexendalen og Katrinedal ved Bryrup.

Uddød men genudsat i Nordsjælland

I 2013 blev Mørk Pletvinge reintroduceret til Danmark efter at have været savnet i 31 år. Det skete først i Børstingerød Mose (Allerød Kommune, Nordsjælland) d. 20 juni. Entomologerne Allan Bornø, Martin Bjerg og daværende biolog i Allerød kommune Kurt Borella (pensioneret) stod for projektet. De udsatte 10 hunner fra det nordlige Skåne (efter aftale med de relevante svenske myndigheder).

I flyvetiden i 2020 (den 10 juni til den 10 juli) kunne man stadig opleve Mørk Pletvinge på lokaliteten. Så populationen ser ud til at klare sig fint, og der bliver fortsat holdt godt øje med populationen og taget hånd om den. I maj 2014 blev det udsat et mindre antal fuldvoksne larver af Mørk Pletvinge ved Bastrupkæret og ved Krogenlund mose i Egedal/ Allerød kommune, Nordsjælland. Larverne kom fra samme indsamling, som dem i Børsterød mose. Desværre slog sidstnævnte udsætning slog fejl.

Om Genudsætninger

Genudsætning er ikke noget, alle forvaltere skal kaste sig over. Det er vigtigt at være 100 % sikker på, hvad man laver i sådanne projekter. De ovennævnte herrer har studeret Mørk Pletvinge siden ungdommen. Derfor har de været i stand til at vurdere passende lokaliteter til arten. Selv her slog det fejl med en udsætning. Grunden her skylles formentlig, at der var for meget vind I Krogenlund mose. Mikroklimaet har derfor været for køligt til larven. Det kan også tænkes at genpuljen er en del forskellig i forhold til de tidligere danske bestande, som kan gøre at de svenskes genetiske tilpasning ikke helt matcher lokaliteten (det vil kunne vises ved en DNA-sekventering af danske diamina og de svenske udsatte). Selv med deres viden og ekspertise, var det ikke en 100 % succes, hvilket vidner om sværhedsgraden ved genudsætninger. Er du forvalter af en af de tidligere lokaliteter, eller forvalter du en muligvis passede lokalitet til Mørk Pletvinge. Vil jeg anbefale, at du tager kontakt til de ovennævnte herrer. Inviter dem til at inspicere lokaliteten med jer, og vurder sammen mulighederne.

Beskyttelse af Mørk Pletvinge (Sværhedsgrad 4)

Mørk Pletvinge findes både Nord og Syd for Danmark. Den er lokalt udbredt i Syd- og Østsverige, i Småland og på Öland, Sydfinland samt hele Mellem- og Østeuropa. Sommerfuglen er meget lokal, den flyver ikke langt. Muligheden for at den nydanske population bliver udvidet, ved at nye Mørk Pletvinge individer dukker op udefra er lille. Men det er ikke helt umulig, at der kan komme individer selv fra nabolande en dag. Der blev fundet et enkelt strejfende eksemplar ved Ekkodalen på Bornholm i 2007. Hvilket giver håb om, at Mørk Pletvinge kan vende tilbage Bornholm af sig selv.

Men ellers er det muligt, at vi efter genopretning af tidligere lokaliteter eller etablering af nye. Kan få spredt nye generationer af Mørk Pletvinge individer fra de succesfulde genudsætninger i Nordsjælland. Forvaltning bør fokusere på i første omgang, at få etableret passende lokaliteter tæt ved de nuværende lokaliteter. Så en metapopulation kan sikres. Metapopulationer er geografisk adskilte populationer, som er tæt på hinanden, og hvor individerne i populationerne kan sprede sig fra det ene sted til det andet (nogle gange i mere stabile korridorer som små striber vegetation, andre gange mere midlertidigt som ved træfald eller storm).

Nektarplanter til Mørk Pletvinge

Mørk Pletvinge søger næring på flere urter, især synes den at være glad for Kær-Ranunkel (Ranunculus flammula), Eng-Forglemmigej (Myosotis scorpioides), Kær-Tidsel (Carduus palustre) og Blåhat (Knautia arvensis).

Lokalitetskrav

Mørk Pletvinge er knyttet til fugtige skovenge, hvor der kan ses mange individer på hver lokalitet. Lokaliteterne skal gerne have væld med en rig urtevegetation. Vældet fremmer dens yndlings nektarplante og værtsplanten. I 1900-tallet forsvandt størstedelen af antallet af skovenge gennem afvanding, tilplantning og tilgroning. Lokaliteterne mistede en masse næringsgivende urter, og mikroklimaet for æg og larver blev for koldt, pga. den større mængde skygge fra tætte urter og træer. Derfor mistede vi den. Mørk Pletvinge er meget varmeelskende, og den har brug for læ for vinden. Derfor er fugtige skovenge optimale. Men den klare sig fint uden for skov også, som ved Bastrupkæret. Her er der læ nok, takket være bakker og træer tæt ved.

Tag på Mørk Pletvinge tur til Sverige eller Østeuropa

Den bedste måde at lave egnede habitater, er ved at studere lokaliteterne rundt om os, hvor individer evt. vil komme fra. Jeg vil derfor foreslå, at tage på tur til Skåne og Söderhamn i Sverige og Sognefjorden i Norge. Den findes også i Finland, men der er den meget sjælden, og sandsynligheden for, at vi får individer derfra er utænkelig. Den findes også i Mellem-Østeuropa i bjergegne.

Værtplanter til Mørk Pletvinge

T.W. Langer forklarer i sin bog “Nordens Dagsommerfugle i farver” om Lancet Vejbred (Plantago lanceolata), Ærenpris (Veronica sp.) og Kohvede (Melampyrum sp.) som værtplante for Mørk Pletvinge. Men ingen nyere undersøgelser bekræfter, at Mørk Pletvinge bruger disse planter til at lægge æg på. Mørk Pletvinge bruger næsten udelukkende planter fra Baldrian familien. Det tyder undersøgelser fra Danmark og Mellemeuropa på. Det er især Tvebo Baldrian (Valerianella dioica) og Læge-Baldrian (Valerianella officinalis). I Danmark brugte arten Tvebo Baldrian, og de genudsatte individer benytter også denne som værtsplante.

Æg, larver og pupper

Ægget en næsten kugleformet med omkring 25 utydelige længderibber. Når det lægges, er det hvidgult, men det bliver mørkere. Mørk Pletvinge bruger en drastisk strategi, når det kommer til, hvor den placere sine æg. Den lægger 100 – 300 æg samlet i et enkelt lag på undersiden af blade af Tvebo Baldrian. Det udsætter æggene for en stor fare, skulle et enkelt rovdyr finde alle æggene. Æggene klækker efter lidt under to uger, hvorpå larverne straks begynder at overspinde og æde værtsplanten.

Når de har skifter hud tre – fire gange er det september, og nu laver de et tæt spind mellem visne plantedele, hvor de tilbringer vinteren. Efter overvintringen forlader de spindet og lever enkeltvist eller få sammen på de friske værtsplanter. De skifter hud endnu et par gange indtil maj. Nu er larven sort med fine lyseblå prikker og orangebrun torne. Puppen, der ophænges lavt i vegetationen, ligner en Hedepletvingepuppe (Euphydryas aurinia). Den klækker efter 3 uger, hvor den nye generation flyver.

Mere information om Mørk Pletvinge

Hvis man ønsker mere viden om Mørk Pletvinge, vil jeg anbefale Den danske natur, Lepidoptera.dk, eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som vi har mistet, men som vi nok ikke får igen, kan i bl.a. læse om Terningsommerfugl.

Indlægget Beskyttelse af Mørk Pletvinge blev først udgivet på ildfugl.com.