Foto 1: Slåensommerfugl (Satyrium pruni) taget af Klaus Hermansen, det nordlige Skåne, den 25.06.2021. Beskyttelse af Slåensommerfugl. Ildfugl.com

Beskyttelse af Slåensommerfugl

Satyrium pruni (Linnaeus, 1758)

Slåensommerfugl kendetegn

Slåensommerfuglen er en af vores mest mystiske sommerfugle.

Den er måske – måske ikke uddød i Danmark.

En ting er sikkert, den lille brune sommerfugl med et vingefang på 26 – 35 mm. er en sommerfugl, som vi skal holde mere øje med.

Den er opkaldet efter værtsplanten. Pruni betyder blomme på latin, og henviser til den plantefamilie som værtsplanten Slåen hører til.

Foto 1: Slåensommerfugl (Satyrium pruni) taget af Klaus Hermansen, det nordlige Skåne, den 25.06.2021. Beskyttelse af Slåensommerfugl. Ildfugl.com
Foto 1: Slåensommerfugl (Satyrium pruni) karakteristiske underside. Den er lysere brun med smal hvid linje i ydrefelt, og på bagvingen et bredt orange bånd i sømfelt med store sorte pletter i række indadtil. Bagvingen har også en lille kort hale (navn for den spids, som kan findes på bagvingernes yderspids). Foto er taget af Klaus Hermansen, det nordlige Skåne, den 25.06.2021.

Hannen vs. hunnen

Grundfarven er brun, på oversiden er den mørk med orange bånd i sømfeltet. På undersiden er den lysere brun med smal hvid linje i ydrefelt, og på bagvinge et bredt rødt bånd i sømfelt med store sorte pletter i række indadtil med kort hale.

Sommerfuglens udseende variere nærmest ikke, det er kun intensiteten af oversidens orange sømpletter og undersidens hvide linjer, som varierer. Ser man Slåensommerfugl tæt på, er undersidens tegninger meget karakteristiske.

Slåensommerfugl minder i udseende meget om det hvide W (da den også lever samme steder, kan man let bliver forvirret). Slåensommerfuglen kan kendes fra Det hvide W på, at bagvingernes orange bånd er langt bredere end hos det hvide W. Det strækker sig hele vejen fra forkanten til bagvingehjørnet. Kommer man meget tæt på Slåensommerfuglen, kan man også se dens karakteristiske små, dråbeformede, sorte pletter, der indadtil er afgrænset af hvid markering. Desuden mangler den i den hvide streg på bagvingens underside et tydeligt W. Det sidste kan man ikke bruge i felten, det er for svært at se.

Æg, larver og pupper

Æggene er fladt makronformede med de fineste nettegninger. De er som regel gråbrune som nylagte, efter et par uger bliver de nogen gange mørkebrune. Andre gange blive de ved med at være gråbrune. Larven er færdigudviklet efter tre uger i ægget, men det bliver derinde og overvintre der. Æggene er meget svære at se normalt, om vinteren kan de bliver overvokset af alger, hvilket ikke gør jagten nemmere. Først i april gnaver larven et lille hul i toppen af ægget og kravler ud. Her opsøger larven en blomsterknop, som den gnaver hul på og fortære den, ved at æde af den udefra.

I andet og tredje stadie er larven mørkt rødbrun i begge ender, og lys rosa hvid eller hvidgrøn på midten. Det kan lyde mærkeligt, men farvekombinationen gør larven godt kamufleret ved blomsterknopperne, som den bevæger sig imellem for at æde. Efter det tredje hudskifte, finder larven et blad og skifter farve til grøn med 4 – 5 par gullige, rødlige eller brunlige rygpunkter.

Når larven er udvokset i starten af juni, er den helt græsgrøn. Så spinder den en silkepude på en gren og sætter sig til rette. Inden forpupningen bliver den ganske kort og hvælvet som en lille skildpadde. Puppen er meget kort og tyk. Den er først grønlig, men bliver hurtigt mørkt sortbrun med hvide partier på panden og bagkroppens sider samt på ryggen i en såkaldt “sadel” mellem for- og bagkrop.

Udbredelse af Slåensommerfugl – før uddøen?

Slåensommerfugl har altid været meget sjælden i Danmark, og kun fundet på Sjælland og Lolland-Falster. Den er med sikkerhed fundet i Allindelille Fredskov, Borup, Bremersvold, Padeskov, Bromølleskov ved Jyderup, Knuthenborg, Lellinge Overdrev, Mellemskoven på Falster, Rudbjerggårds skov på Lolland, Sundby Storskov, Svendstrup og Hestø.

Den sidst kendte lokalitet var Hyde Skov på Østlolland. Jørn Bittcher og Jan F. Rasmussen fandt den her i 1984. Men et enkelt eksemplar skulle også være fundet af Keld Gregersen på lyslokning i Løgnor (Toreby skov). Siden er Slåensommerfugl ikke fundet i Danmark, og den formodes uddød.

Sagen er nu den, at vi ikke med sikkerhed ved, om Slåensommerfugl findes endnu i Danmark eller ej. Den er ikke godt nok eftersøgt til, at vi med sikkerhed kan sige det. Findes den i landet, er det på Lolland eller Falster. Her er der flere skove, som virker egnede. Den er vidt udbredt i Mellem- og Sydeuropa. Den er også ret almindelig i Sydsverige, især på de lokaliteter med slåen i de østlige egne.

Beskyttelse af Slåensommerfugl (Sværhedsgrad 4)

Denne sommerfugls eksistens mysterium, hvilket gør det svært for mig at skrive nøjagtig, hvad vi skal gøre for at hjælpe den. Findes den på Lolland eller Falster, skal fokus klart ligge i at forvalte arten her. Hvis ikke, skal man overveje den spredningsevner fra Sverige over til Nordsjælland. Her er det vigtigste spørgsmål nu – hvorfor forsvandt den? Den er ikke studeret godt nok i Danmark, til at vi ved det.

Det er ikke mangel på værtsplante, den vokser over det hele. Det kan måske være mangel på passende gamle skovbryn og krat med slåen tæt ved skovlysninger? Det var her man fandt den. Den kan måske ikke lide de yngre slåen? Det lyder mærkelig, at det skulle være klimaet, når den klare sig fint i Skåne. Kan det være negativ påvirkning af landbruget? Sprøjtemidler? Vi ved ikke helt hvorfor den forsvandt. Men vi mennesker har med sikkerhed, ikke forvaltet naturen godt nok til den trives, eller kunne klare store udsving i miljøet. Den populationer kan være blevet for små. Det gør arten ikke kan klare sig, skulle der ske store ændringer på den ene lokalitet. Så kan den ikke flygte til et andet sted, og må uddø.

Ønsker vi den tilbage, skal vi studere de nærmeste bestande i Skåne. Vi skal lære disse Slåensommerfugl individers behov at kende, så vi kan skabe eksakte kopier, at de lokaliteter den lever på, bare i Danmark.

Nektar behov

Den lever i modsætning til de fleste af vores sommerfugle ikke af nektar, den har en unik tilpasning. I Skåne ser man den ofte oppe i Stilk-eg (Quercus robur), Vintereg (Quercus petraea), Vildæble (Malus sylvestris) og Slåen (Prunus spinosa), hvor den suger honningdug, som bladlus (Aphidoidea sp.) har lagt som tynd film hen over træernes blade. Hvad præcis den levede(/lever af I Danmark er dårligt studeret.

Lokalitetskrav

Slåensommerfugl er tilknyttet gamle, beskyttede slåenkrat i skovbryn og skovlysninger. Den ser også ud til, at have en forkærlighed for gammel løvskov. Jo ældre jo bedre. For artens skyld, skal vi derfor begynde at værne om de slåenkrat, vi har, og lade dem blive gamle. De skal holdes fri for anden opvækst, sprøjtemidler og næringspåvirkning. Det vil egentlig ikke kræve så meget, hvis vi med års mellemrum rydder omkring slåenkrat, hvor vi forventer den lever (eller kan komme), vil det hjælpe arten meget. Den er uden tvivl solelskende. Som nævnt, er det bedste vi kan gøre, at studere behovet hos de populationer, som lever tættest på os, så vi ved hvad arten præcis har af behov – skulle vi en skønne dag, få arten tilbage.

Foto 2: En god svensk lokalitet for Slåensommerfugl (Satyrium pruni) er Pruni Himmelriket, Skåne. Fotoet her er taget af Klaus Hermansen, den 25.06.2021. Læg mærke til kratformationen. Beskyttelse af Slåensommerfugl (Satyrium pruni). Ildfugl.com
Foto 2: En god svensk lokalitet for Slåensommerfugl (Satyrium pruni) er Himmelriket, Skåne. Fotoet her er taget af Klaus Hermansen, den 25.06.2021. Læg mærke til kratformationen.

Tag på Slåensommerfugl tur til Lolland-Falster og Skåne

Vil man lede efter Slåensommerfuglen i Danmark, går turen til Lolland eller Falster. Men er flyvetiden kort, kun tre uger. Kommer varmen tidligt på året, skal man lede fra sidste uge af juni til midten af juli, og i kølige år skal man lede fra anden uge af juli og måneden ud. Sammenlagt er det bedst at lede Lolland og Falsters skove og krat tyndt er anden uge i juli. Er arten uddød, er bedst at tage en tur til Skåne, og studere arten der.

Værtsplanter til Slåensommerfugl

Æggene lægges på grene på planten Slåen (Prunus spiosus). For det meste, lægges ægget i et til fire årige gamle grenvinkler, med det sker også at æggene lægges ved basis af knopper eller torne.

Mere information om Slåensommerfugl

Hvis man ønsker mere viden om Slåensommerfugl, vil jeg anbefale Lepidoptera.dk, Den Danske Natur eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som vi har mistet, men som vi nok ikke får igen, kan i bl.a. læse om Terningsommerfugl (Hamearis lucina) eller Svalehale (Papilio machaon).



About The Author


ildfugl.com

Mit navn er Zelina, og jeg er naturformidler. Jeg er uddannet biolog og elsker at være udendørs. Ildfugl.com er mit hjørne af internettet. Her skriver jeg om natur, beskyttelse af dagsommerfugle, og I kan booke mig til foredrag og guidede naturture. Tak fordi I kigger forbi. - Zelina

Related Posts

Leave a Comment