Ildfugl.com - Forvaltning af dagsommerfugle - Terningsommerfugl forvaltning

Terningsommerfugl forvaltning

Hamearis lucina (Linnaeus, 1758)

Terningsommerfugl kendetegn

Terningsommerfugl er opkaldt efter sit vingemønster. Vingeoversiden er sortbrunlig og minder i første blikfang om en bredpande. Men oversidens vingemønster minder i sine tegninger om mønsteret hos en pletvinge. Så den kan godt forveksles med andre sommerfugle, hvis man ikke ser efter. Bagvingeundersiden er dekoreret med to rækker store hvide pletter på en rødbrun bund. Hannen og hunnen er omtrent lige store med et vingefang på 27 – 32 mm. Hunnerne har som regel lidt større og lysere oversidepletter end hannerne. Det er dog ikke et særligt brugbar måde at kende kønnene fra hinanden. Hannerne har kun fire anvendelige ben. Forbenene er reduceret og nærmest usynlige, når sommerfuglen er i hvile (dette ses også hos takvingesommerfuglene). Hunnernes forben er normalt udviklet. Dette er den bedste måde at kende forskel på kønnene på. Nu mere om status og forvaltning.

Ildfugl.com - Forvaltning af dagsommerfugle - Terningsommerfugl forvaltning
Terningsommerfugl (Hamearis Lucina) med helt udslåede vinger. Her ses det sortbrune mønster, som kan minde om en Perlemorsommerfugl. Billedet er taget af Klaus Hermansen, ved Bäckebo i det nordlige Småland.

Udbredelse før Terningsommerfugls uddøen anno 1960

T.W. Langer beskriver i “Nordens Dagsommerfugle i farver” Terningsommerfugl som værende en af vores mest lokale sommerfugle. Allerede i 1763 i i Pontoppidas “Danske Atlas” blev den beskrevet som sjælden”. Den har formentlig aldrig være en art, der fløj ret langt fra sit udklækningssted. Arten er uddød i Danmark, og den var kun kendt fra Sjælland. Terningsommerfuglen var beskrevet i nogen af de første fortegnelser over danske sommerfugle, allerede i 1760. Desværre er det først i 1875, at de første betegnelser over levesteder dukker op. Vi ved ikke hvor udbredt den var i 1760. Den er i alt fundet på 9 lokaliteter. Den var fast ved Borup, Bolborre skov (Bulbro skov) ved Sorø og Bregentved, og den blev fundet i få eksemplarer ved Oreby Skov (et eksempler i 1907), Vallø (5 eksemplarer i 1908-1919), Haslev (1 eksempler i 1911), skovene ved Lellinge (flere eksemplare fra 1918 – 1950). Den største Lokalitet var Allindelille Fredskov, hvor den var talrig mange år kort til dens udryddelse i 1960.

Ildfugl.com - Forvaltning af dagsommerfugle - Terningsommerfugl forvaltning
Terningsommerfugl (Hamearis Lucina) på kløver. Læg mærke til at der kan ses to ben på siden. Derfor kan man se det er en han. Billedet er taget af Klaus Hermansen, ved Bäckebo i det nordlige Småland.

Forvaltning af Terningsommerfugl (Sværhedsgrad 4)

Den sidste levested var Allindelille Fredskov nær Roskilde på Sjælland. Terningsommerfugl forsvandt da den ekstensive drift i skovene stoppede og formentlig da stævningsdriften begyndte at mangle. Terningsommerfugl er ikke en god flyver. Sandsynligheden for at den vender tilbage til Danmark af sig selv er nærmest 0 %. Især sådan som forholdene ser ud på vejen fra de nærmeste lokaliteter i Sverige. Det ændres måske i fremtiden. Hvis vi ønsker, at den naturligt kommer tilbage, vil det kræve et meget målrettet forvaltningssamarbejde med svenskerne. Det vil også kræve tålmodighed, det kan godt tage nogle hundrede år. Men det må vi danskere indfinde os ved, vi kunne have passet godt på den, da den boede her. Der er en anden mulighed – Genudsætning – hvor man samler nogle individer et sted (fx Sverige) og sætter dem ud, på det sted man ønsker dem. Ikke alle anerkender denne metode, da det kan være svært at vurdere, hvad en sommerfugl synes er en god lokalitet. Hvis den kommer af sig selv, er man sikker på den finder stedet egnet.

Nektarplanter

Den fløj fra 20 maj til 10 juni (i kolde somre lidt senere). I Danmark kunne den opleves på forskellige lave forsommerblomster, men den søgte ikke blomster i stor grad. Den siges at være glad for Krybende læbeløs (Ajuga reptans). Mere information om, hvad arten går på i vores nabolande, må med sikkerhed kunne findes.

Lokalitetskrav

Da Terningsommerfugl levede her, forgik det i små enge og skovlysninger, med let græsning. Særligt har arten holdt til på løvenge. Terningsommerfugl er noget af det mest kræsende, når det kommer til accept af levesteder. Terningsommerfugl er knyttet til Kodriver (Primula), som larverne lever på. Men forvaltning af arten er mere kompliceret end som så. Det skal være ældre kodrivere, og disse skal være ved at gro til i Hassel- og/eller Enebærbuske og høje urter som Orkideer. Unge planter der står frit fremme og gamle planter i stærk skygge bruges ekstremt sjældent (nærmere aldrig) til æglægning. Forvaltning af arten kan derfor kræve en del plads, hvor man skal søge for masser af Primula, urter og buske.

Terningsommerfugl (Hamearis Lucina) lokalitet i Bäckebområdet i Sverige. Billedet er taget af Klaus Hermansen. Ildfugl.com - Forvaltning af dagsommerfugle - Terningsommerfugl.
Terningsommerfugl (Hamearis Lucina) lokalitet i Bäckebområdet i Sverige. En stor lokalitet på flere km2, hvor der sker græsning med meget få køer. Billedet er taget af Klaus Hermansen i juni 2019.

Buskene skal holdes, og et høslæt mellem buskene til september vil være passende. Husk at det afklippede materiale skal ligge på jorden i et par dage, før det fjernes. Michael Stoltze beskriver i “Danske dagsommerfugle” Stævningsdriften som den forvaltningsmetode, der sandsynligt skabte de bedste betingelser for arten. Ellers har man i Sverige erfaring med græsning af vilde grise og køer. Men her skal lokaliteten være stor, populationen af Terningsommerfugl stor og græsningstrykket lavt. Hannerne brugte størstedelen af deres flyvetid på at indtage og forsvare territorier, som de overvågede fra højt i vegetationen. Territorierne blev som regel etableret i små lysninger mellem buske i nærheden af skråninger eller andre markante steder i terrænet. Hvis man vil etablere egnede steder til Terningsommerfugl, bør man leder efter steder med sydvendte skråninger.

Tag på Terningsommerfugltur til Sverige eller Østeuropa

Terningsommerfugl kan findes meget lokalt de fleste steder i Europa, skulle man have lyst til at lære om praktisk forvaltning af arten i felten, så er der rige muligheder. I Mellem- og Sydøsteuropa er den mest udbredt. Skal vi have individer fra denne del af Europa, vil det kræve en målrettet indsats og samarbejde mellem os og alle Europæiske lande, der ligger på vejen til Danmark. Et ambitiøst projekt, men sikke en sejr det ville vær! Vores største chance for at få Terningsommerfugl tilbage, er ved at den kommer fra lokaliteter i Sydøstsverige. Her er der stadig mange fine populationer, især på Øland.

Værtsplanter til Terningsommerfugl

I England bruger arten (som stadig lever her) Hulkravet kodriver (Primula veris) og Storblomstret kodriver (Primula vulgaris). I Tyskland bruger den Fladkravet kodriver (Primula elatior) og ovenstående arter. I Sverige fortrækker den Hulkravet kodriver (som den også gjorde i Danmark). Dette er planter, som vi i Danmark bør tænke ind i forvaltning. For kommer arten tilbage gør den det fra en af disse lande, det vigtigt vi kender dens værtsplantebehov. Men igen – sandsynligheden er meget lille.

Æg, larver og pupper

Æggene blev lagt 2 – 6 stk. eller flere på samme kodriverplante. Det nylagte æg er glat og hvidgult med en større bredte nær basis. Efter 14 dage kan en harlekinmønstret larve (mønsteret opstår når hårene krydser hinanden) ses gnave sig ud af æggeskallen, for straks at gnave sig ind i bladet. I starten holder larverne fra samme gruppe sammen. Men efter 2. hudskifte spredes larverne mere. Når de bliver større æder de kun om natten, om dagen gemmer de sig på undersiden af bladstilken tæt ved jorden. Den fuldvoksne larve er omkring 16 mm lang, gråbrun med små sorte pletter på ryggen og den er temmelig kraftigt behåret. 6 uger efter ægget blev lagt forpupper larven sig (i august). Det sker i en strågul til elfenbenshvid puppe med sorte prikker og ret tæt lysebrun behåring, på undersiden af et blad eller på jorden.

Terningsommerfugl på gran. Læg mærke til at der kan ses tre ben på siden. Detter er derfor en hun. Billedet er taget af Klaus Hermansen, ved Bäckebo i det nordlige Småland. Ildfugl.com - Forvaltning af dagsommerfugle - Terningsommerfugl forvaltning
Terningsommerfugl på gran. Læg mærke til at der kan ses tre ben på siden. Dette er derfor en hun. Billedet er taget af Klaus Hermansen, ved Bäckebo i det nordlige Småland.

Hvis man ønsker mere viden om Terningsommerfugl, vil jeg anbefale Den Danske NaturLepidoptera.dk eller Michaels Stoltzes bog “Danske Dagsommerfugle”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle som vi har mistet, men som vi har en chance for at få igen. Så kan I bl.a. læse om Svalehale.



About The Author


ildfugl.com

Mit navn er Zelina, og jeg er biolog. Ildfugl.com er stedet, hvor jeg skriver om alt det der optager mig og gør mig glad: Natur, haver, udflugter, mad og drikke, bæredygtighed, sommerfugle m.m. Jeg har mange ting, jeg holder af, og gøremål jeg gerne vil. Alt sammen så bæredygtigt og sundt som muligt. Tak fordi I læser med - kommenter endelig! - Zelina

Related Posts

1 Comments

Leave a Comment