Mørk Pletvinge i parring. Forvaltning af Mørk Pletvinge (Melitaea diamina), forvaltning af dagsommerfugle, ildfugl.com.

Mørk Pletvinge forvaltning

Melitaea diamina (Lang, 1789)

Mørk Pletvinge kendetegn

Som navnet antyder, fremstår Mørk Pletvinge som en mørkere sommerfugl. Især de nyklækkede voksne (imago) kan være meget mørke. Det gælder mest bagvingernes overside, fordi de kun har en eller to rækker af pletter. Oversidens pletter variere en del i størrelse og farve, sjældent ses usædvanlige aftegninger. Vingefanget er 27 – 34 mm og hunnen er mere rundvinget og oftest større end hannen. Hunnen fremstår ofte med mere tydelige aftegninger end hannen, som derved fremstår mere mørk.

Hunnen kan i øvrigt godt minde om en Brun Pletvinge (Mellicta athalia), er hunnen slidt kommer ligheden endnu mere til udtryk. Man kan altid kende en Mørk Pletvinge hun på, at hun har tydeligt lysere pletter nær vingesømmen. Brun Pletvinge har også en mere ensartet brunlig grundfarve. Den bedste måde at kende forskel på de to arter, er at se efter på bagvingeundersiden. Udfyldningen mellem de to sorte sømlinjer er brun hos Mørk Pletvinge og flødefarvet hos Brun Pletvinge. Man kan også se nogle små sorte prikker, der indadtil er begrænset af lyse skæl i det brune bånd i sømfelten på bagvingeundersiden af Mørk Pletvinge. Hos Brun Pletvinge er sømfelten i stedet ensartet brun.

Forvaltning af Mørk Pletvinge (Melitaea diamina), forvaltning af dagsommerfugle, ildfugl.com.
Mørk Pletvinge (Melitaea diamina) han og hun før parring. Øverst ses hunnen. Hun er større og har mere tydelige pletter end hannen. Nederst ses den mindre og mere mørke han. Billedet er taget i Maglehem i Skåne den 7 juni 2019 af Klaus Hermansen.


Udbredelse før Mørk Pletvinges uddøen anno 1982

I starten af 1900-tallet var Mørk Pletvinge almindelig på Sjælland. Her var der masser af skove fyldt med skovenge med væld. Men i løbet af de efterfølgende 80 år forsvandt sådanne naturtyper. Opdyrkning og dræning af levesteder gjorde, at vi mistede flere skovengssommerfugle. Heriblandt mistede vi de sidste eksemplarer af Mørk Pletvinge i 1982 ved Farum Sortmose og fra et rigkær på Vestsiden af Bastrup sø. Mørk Pletvinge var talrig på Fyn og især Sjælland. På Fyn kunne Mørk Pletvinge opleves ved flere moser i stort antal: Fåborg (forsvandt i starten af 1900-tallet), Rue mose, Slukefter mose, Slæbæk mose, Bramstrup Mose (optil 1961), Freltofte Mose (optil 1956) og Højes Ris (optil 1964).

Sjælland var det sted, hvor den var absolut mest almindelig. Mange større populationer kunne opleves her. Jeg nævner ikke alle stederne. De bedst kendte er: Våsede skov, Slangerup, Næsbyholm, Lellinge, Jægerspris, Søndersø, Borup, Ruds Vedby, Ryget ved Farum, Holmegaard mose, Valore, Valborup, Asserbo, Allindelille, Sorø, Kværkeby, Gurre, Tokkekøb hegn, Slagelse Lystskov (1961), Bastrup sø (1979), Buresø (1973), Ellemose ved Tibirke (1969), Farum Sortmose (1977) og Teglstrup Hegn (1975). Nogle få individer er set i Mølleådalen i 1982.

Der er kun få fund fra Bornholm fra mindre populationer ved: Dueodde (1942) og Almindingen (Skarvig). Ved Lolland-Falster kunne den opleves i mindre populationer ved Knuthenborg, Engestofte, Søholt, Dødsmose, Hannenov og Tromnæs. Jylland er den sidste landsregion, hvor den kun er set få gange: Horsens, Jexendalen og Katrinedal ved Bryrup.

Forvaltning af Mørk Pletvinge (Melitaea diamina), forvaltning af dagsommerfugle, ildfugl.com.
Mørk Pletvinge (Melitaea diamina) er en solelskende art, den skal bruge dejlig varme lokaliteter. Dette individ får lunet vingerne i solen ved Børstingerød mose. Billedet er taget af Allan Bornø Clausen den 15 juli, 2015 i Børstingerød mose.

Uddød men genudsat i Nordsjælland

I 2013 blev Mørk Pletvinge reintroduceret til Danmark efter at have været savnet i 31 år. Det skete først i Børstingerød Mose (Allerød Kommune, Nordsjælland) d. 20 juni. Entomologerne Allan Bornø, Martin Bjerg og daværende biolog i Allerød kommune Kurt Borella (pensioneret) stod for projektet. De udsatte 10 hunner fra det nordlige Skåne (efter aftale med de relevante svenske myndigheder).

I flyvetiden i 2020 (den 10 juni til den 10 juli) kunne man stadig opleve Mørk Pletvinge på lokaliteten. Så populationen ser ud til at klare sig fint, og der bliver fortsat holdt godt øje med populationen og taget hånd om den. I maj 2014 blev det udsat et mindre antal fuldvoksne larver af Mørk Pletvinge ved Bastrupkæret og ved Krogenlund mose i Egedal/ Allerød kommune, Nordsjælland. Larverne kom fra samme indsamling, som dem i Børsterød mose. Desværre slog sidstnævnte udsætning slog fejl.

Bastrupkæret hvor Mørk Pletvinge er genudsat. Fra indlæg om forvaltning af Mørk Pletvinge (Melitaea diamina), forvaltning af dagsommerfugle, ildfugl.com.
Bastrupkæret sommeren 2018. Her blev Mørk Pletvinge (Melitaea diamina) genudsat med held i sommeren 2014. Området er solrigt, og i læ. Her er bakker og en høj omkringliggende vegetation. Det er den høje men åbne vegetation som ses på billedet. Her trives Tvebo Baldrian (Valerianella dioica), som også ses på billedet.
Krogenlund mose også kaldet småsøerne. Fra indlæg om forvaltning af Mørk Pletvinge (Melitaea diamina), forvaltning af dagsommerfugle, ildfugl.com.
Krogenlund mose juni 2018. Mørk Pletvinge (Melitaea diamina) blev forsøgt genudsat her i 2014 uden held. Grunden menes at være, at området er en tunneldal, der vender fra vest til øst. Derfor er her meget vind, og vinden har gjort mikroklimaet for koldt til, at larven kunne overleve.

Om Genudsætninger

Genudsætning er ikke noget, alle forvaltere skal kaste sig over. Det er vigtigt at være 100 % sikker på, hvad man laver i sådanne projekter. De ovennævnte herrer har studeret Mørk Pletvinge siden ungdommen. Derfor har de været i stand til at vurdere passende lokaliteter til arten. Selv her slog det fejl med en udsætning. Grunden her skylles formentlig, at der var for meget vind I Krogenlund mose. Mikroklimaet har derfor været for køligt til larven. Det kan også tænkes at genpuljen er en del forskellig i forhold til de tidligere danske bestande, som kan gøre at de svenskes genetiske tilpasning ikke helt matcher lokaliteten (det vil kunne vises ved en DNA-sekventering af danske diamina og de svenske udsatte). Selv med deres viden og ekspertise, var det ikke en 100 % succes, hvilket vidner om sværhedsgraden ved genudsætninger. Er du forvalter af en af de tidligere lokaliteter, eller forvalter du en muligvis passede lokalitet til Mørk Pletvinge. Vil jeg anbefale, at du tager kontakt til de ovennævnte herrer. Inviter dem til at inspicere lokaliteten med jer, og vurder sammen mulighederne.

Børstingerød mose er hjemsted for Mørk Pletvinge. Forvaltning af Mørk Pletvinge (Melitaea diamina), forvaltning af dagsommerfugle, ildfugl.com.
Sådan ser vegetationen ud i foråret, hvor den voksne af Mørk Pletvinge (Melitaea diamina) begynder at flyve. Den gule blomst på billedet er ikke Tvebo Baldrian (Valerianella dioica). Jeg er ikke sikker på hvilken art det er, men til foråret tager jeg selv ud og finder ud af det. Billedet er taget af Allan Bornø Clausen den 15 juli, 2015 i Børstingerød mose.

Forvaltning af Mørk Pletvinge (Sværhedsgrad 4)

Mørk Pletvinge findes både Nord og Syd for Danmark. Den er lokalt udbredt i Syd- og Østsverige, i Småland og på Öland, Sydfinland samt hele Mellem- og Østeuropa. Sommerfuglen er meget lokal, den flyver ikke langt. Muligheden for at den nydanske population bliver udvidet, ved at nye Mørk Pletvinge individer dukker op udefra er lille. Men det er ikke helt umulig, at der kan komme individer selv fra nabolande en dag. Der blev fundet et enkelt strejfende eksemplar ved Ekkodalen på Bornholm i 2007. Hvilket giver håb om, at Mørk Pletvinge kan vende tilbage Bornholm af sig selv.

Men ellers er det muligt, at vi efter genopretning af tidligere lokaliteter eller etablering af nye. Kan få spredt nye generationer af Mørk Pletvinge individer fra de succesfulde genudsætninger i Nordsjælland. Forvaltning bør fokusere på i første omgang, at få etableret passende lokaliteter tæt ved de nuværende lokaliteter. Så en metapopulation kan sikres. Metapopulationer er geografisk adskilte populationer, som er tæt på hinanden, og hvor individerne i populationerne kan sprede sig fra det ene sted til det andet (nogle gange i mere stabile korridorer som små striber vegetation, andre gange mere midlertidigt som ved træfald eller storm).

Nektarplanter til Mørk Pletvinge

Mørk Pletvinge søger næring på flere urter, især synes den at være glad for Kær-Ranunkel (Ranunculus flammula), Eng-Forglemmigej (Myosotis scorpioides), Kær-Tidsel (Carduus palustre) og Blåhat (Knautia arvensis).

Lav vegetation i Børstingerød mose for Mørk Pletvinge larvens skyld. Forvaltning af Mørk Pletvinge (Melitaea diamina), forvaltning af dagsommerfugle, ildfugl.com.
Børstingerød mose. Læg mærke til hvor lav vegetationen er. Det er vigtigt for Mørk Pletvinge (Melitaea diamina), at der kommer god varme ned til æg og larver. Billedet er taget af Allan Bornø Clausen den 15 juli, 2015 i Børstingerød mose.

Lokalitetskrav

Mørk Pletvinge er knyttet til fugtige skovenge, hvor der kan ses mange individer på hver lokalitet. Lokaliteterne skal gerne have væld med en rig urtevegetation. Vældet fremmer dens yndlings nektarplante og værtsplanten. I 1900-tallet forsvandt størstedelen af antallet af skovenge gennem afvanding, tilplantning og tilgroning. Lokaliteterne mistede en masse næringsgivende urter, og mikroklimaet for æg og larver blev for koldt, pga. den større mængde skygge fra tætte urter og træer. Derfor mistede vi den. Mørk Pletvinge er meget varmeelskende, og den har brug for læ for vinden. Derfor er fugtige skovenge optimale. Men den klare sig fint uden for skov også, som ved Bastrupkæret. Her er der læ nok, takket være bakker og træer tæt ved.

Tag på Mørk Pletvinge tur til Sverige eller Østeuropa

Den bedste måde at lave egnede habitater, er ved at studere lokaliteterne rundt om os, hvor individer evt. vil komme fra. Jeg vil derfor foreslå, at tage på tur til Skåne og Söderhamn i Sverige og Sognefjorden i Norge. Den findes også i Finland, men der er den meget sjælden, og sandsynligheden for, at vi får individer derfra er utænkelig. Den findes også i Mellem-Østeuropa i bjergegne.

Værtplanter til Mørk Pletvinge

T.W. Langer forklarer i sin bog “Nordens Dagsommerfugle i farver” om Lancet Vejbred (Plantago lanceolata), Ærenpris (Veronica sp.) og Kohvede (Melampyrum sp.) som værtplante for Mørk Pletvinge. Men ingen nyere undersøgelser bekræfter, at Mørk Pletvinge bruger disse planter til at lægge æg på. Mørk Pletvinge bruger næsten udelukkende planter fra Baldrian familien. Det tyder undersøgelser fra Danmark og Mellemeuropa på. Det er især Tvebo Baldrian (Valerianella dioica) og Læge-Baldrian (Valerianella officinalis). I Danmark brugte arten Tvebo Baldrian, og de genudsatte individer benytter også denne som værtsplante.

Mørk Pletvinge i parring. Forvaltning af Mørk Pletvinge (Melitaea diamina), forvaltning af dagsommerfugle, ildfugl.com.
Mørk Pletvinge (Melitaea diamina) i parring. Billedet er taget i Maglehem i Skåne den 7 juni 2019 af Klaus Hermansen.

Æg, larver og pupper

Ægget en næsten kugleformet med omkring 25 utydelige længderibber. Når det lægges, er det hvidgult, men det bliver mørkere. Mørk Pletvinge bruger en drastisk strategi, når det kommer til, hvor den placere sine æg. Den lægger 100 – 300 æg samlet i et enkelt lag på undersiden af blade af Tvebo Baldrian. Det udsætter æggene for en stor fare, skulle et enkelt rovdyr finde alle æggene. Æggene klækker efter lidt under to uger, hvorpå larverne straks begynder at overspinde og æde værtsplanten.

Når de har skifter hud tre – fire gange er det september, og nu laver de et tæt spind mellem visne plantedele, hvor de tilbringer vinteren. Efter overvintringen forlader de spindet og lever enkeltvist eller få sammen på de friske værtsplanter. De skifter hud endnu et par gange indtil maj. Nu er larven sort med fine lyseblå prikker og orangebrun torne. Puppen, der ophænges lavt i vegetationen, ligner en Hedepletvingepuppe (Euphydryas aurinia). Den klækker efter 3 uger, hvor den nye generation flyver.

Mere information om Mørk Pletvinge

Hvis man ønsker mere viden om Mørk Pletvinge, vil jeg anbefale Den danske natur, Lepidoptera.dk, eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som vi har mistet, men som vi nok ikke får igen, kan i bl.a. læse om Terningsommerfugl.



About The Author


ildfugl.com

Mit navn er Zelina, og jeg er biolog. Ildfugl.com er stedet, hvor jeg skriver om alt det der optager mig og gør mig glad: Natur, haver, udflugter, mad og drikke, bæredygtighed, sommerfugle m.m. Jeg har mange ting, jeg holder af, og gøremål jeg gerne vil. Alt sammen så bæredygtigt og sundt som muligt. Tak fordi I læser med - kommenter endelig! - Zelina

Related Posts

Leave a Comment