Foto1: Herorandøje (Coenonympha hero) taget af Klaus Hermansen, Värmland, den 26.6.2021. Beskyttelse af Herorandøje. Ildfugl.com

Beskyttelse af Herorandøje

Coenonympha hero (Linnaeus, 1761)

Herorandøje kendetegn

Vingefang er 25 – 30 mm.

Sommerfuglen er opkaldt efter Hero fra Thrakien, som var præstinde for Afrodite den græske gudinde for skønhed og kærlighed.

Foto1: Herorandøje (Coenonympha hero) taget af Klaus Hermansen, Värmland, den 26.6.2021. Beskyttelse af Herorandøje. Ildfugl.com
Foto1: Herorandøje (Coenonympha hero) kendes på den mørkebrune overside med tre øjepletter, som lige akkurat kan ses. Den har en gråbrun bagvingeunderside med en bred sølvstribe i ydrefeltet efterfuldt af seks orange/okkerringet sorte øjepletter med hvid spot i midten, hernæst følger en sølv & okkerstribet sømkant med gråhvid frynsekant. Foto er taget af Klaus Hermansen, Värmland, den 26.6.2021.

Den ligner Perlemorrandøje, men er mørkebrun på oversiden med tre øjepletter, som lige akkurat kan ses. Den har en gråbrun bagvingeunderside med en bred sølvstribe i ydrefeltet efterfuldt af seks orange/okkerringet sorte øjepletter med hvid spot i midten, hernæst følger en sølv & okkerstribet sømkant med gråhvid frynsekant.

Hannen vs. hunnen

Hunnen har kraftigere tegninger end hannen, men herudover er forskellen ikke stor på de to køn.

Æg, larver og pupper

Ægget er den fineste lysegrønne farve og afrundet i en lille tøndeform, hvor der er ca. 35 svage længderibber. Det klækker efter et par uger omkring d. 1 juli. Larven vokser langsomt, når den sætter sig til overvintring i græsset i efteråret ved 3. eller 4. larvestadie er den kun 10 mm. Efter overvintringen er den udvokset i midten af maj, hvor larven er ca. 20 mm lang og den klareste græsgrønne farve, med en yndig gul sidelinje, mørkegrøn rygstribe, flere svage mørkere og lysere længdestriber på ryggen og grønt hoved. Den ligner sine danske slægtninge i Coenonympha familien. Men Herorandøje kan kendes på, at den på hele kroppen er svagt tværstribet af utydelige, hvidgule linjer. Herorandøje puppen ligner puppen af Okkergul randøje (Coenonympha pamphilus) på en prik. Den er grøn med mørke linjer langs vingeskederne, buttet og godt 10 mm lang. Den hænger med bagenden fæstnet til et græsstrå nær jorden og klækker som regel efter ca. 2 uger.

Udbredelse af Herorandøje før uddøen anno 1982

Herorandøje havde flere solide bestande på Sjælland. Den levede på mange lokaliteter på Nord- og Midtsjælland og kunne optræde i stort tal på nogle af stederne. Fx Allindelille fredskov, hvor den levede frem til 1943 og Nordskoven ved Jægerspris, hvor den fandtes indtil 1957. Herudover levede arten op til år 1950 ved Freerslev Hegn, Hareskov, Humleore, Kværkeby Mose, Køge Ås, Lyngby Mose, Sorø, Stenholtsvang, Svenstrup ved Borup, Tisvilde, Tokkekøb og Vaseskov. Den blev frem til 1959 set i Slagelse Lystskov. Frem til 1982 fandtes arten både ved Lellinge og Vemmetofte. Før i tiden, var begge steder kendt, som værende gode lokaliteter for flere arter. Men områderne er ikke blevet plejet efter artens behov. Derfor uddøde Herorandøje, og den kommer ikke igen af sig selv. I resten af Europa er arten meget sjælden og i tilbagegang. Den findes meget spredt og lokalt i Mellemsverige og Mellem- og Østeuropa. Genudsætning er grundet artens sjældenhed meget risikabel. Du kan læse mere om genudsætning under indlægget om Mørk Pletvinge (Melitaea diamina).

Beskyttelse af Herorandøje (Sværhedsgrad 4)

Det var en kedelige nedgang i den danske bestand. De danske levesteder var sjællandske skovenge og lysninger i ældre skove. Dens levesteder fik op gennem 1800- og 1900-tallet langsomt lov at vokse til grundet ophør af høslæt og græsning i skove, mens beplantning med trævækst især granner tog til. Der var ikke længere penge i at sætter dyr på græs, og pengene i de hurtigt voksende granner talte for sig selv. Det hele kulminerede nærmest gennem 40’erne og 50’erne, hvor dens levesteder for alvor forsvandt.

I dag taler vi meget om blomster til sommerfuglene. Men det vil ikke være en hjælp for Herorandøje, da den ikke er særlig blomstersøgende, den er mere til at hvile sig i græsset, det er også her parringen foregår. Den er virkelig glad for græs, det er også her (på både blade og strå), at den lægger æg, men mere om det under afsnittet værtsplanter.

Nektarplanter

Vi ved ikke, hvilke nektarplanter de danske Herorandøje individer brugte. Jeg har heller ikke fundet andre kilder, der beretter om nektarplanter, som arten foretrak. I udlandet er det heller ikke beretninger om nektarplanter.

Lokalitetskrav

De danske levesteder var soleksponerede sjællandske skovenge og lysninger i ældre skove, hvor der forekom en rig diversitet af græs-, urte- og buskearter – såkaldt god gammel blandingsskov. Hvor der blev udført traditionel landbrug med høslæt og græsning. Det giver måske sig selv – men engene skulle være ugødsket. Den slags enge er stort set forsvundet i Danmark, da det traditionelle landbrug med græsning og stævningsdrift ikke længere er profitabel. Den er dengang registeret på både fugtige og mere tørre skovenge. Det kan tale for, at arten har været tydeligt påvirket af mikroklimaet. Den er i stand til at flyve i nogle få meters højde langs træer og buske, her kan den også finde på at sætte sig på deres blade.

Tag på Herorandøjetur til Skåne og Tyskland

Arten findes bl.a. i det sydlige Skåne og i Tyskland. Mange steder her overlever den langs skovveje og frilagte arealer under el-ledninger. Man kan bl.a. opleve den ved Östanås i Sverige. Her har min medsommerfugleentusiast fotograferet den i 2021. De nærmeste lokaliteter er langt fra Danmark. Sandsynligheden for at arten finder til Danmark igen er lille. Men hvis vi ønsker at give en chance, skal vi begyndte at anvende gammel skovdrift igen. Det gode ved denne driftsform er, at den ikke kun gavner Herorandøje, men også mange andre insekter, planter og svampe. Uanset om Herorandøje kommer “hjem” igen eller ej, får vi altså et stort udbytte ud af driftsformen.

Foto 3: Östanås i Sverige, hvor man ser den karakteristiske lysåbne lokalitet. Levested for Perlemorrandøje (Coenonympha arcania) og Herorandøje (Coenonympha hero) som findes på samme type lokalitet. Foto er taget af Klaus Hermansen den 26.06.2021. Beskyttelse af Perlemorrandøje (Coenonympha arcania). Ildfugl.com
Foto 2: Östanås i Sverige, hvor man ser den karakteristiske lysåbne lokalitet. Levested for Herorandøje (Coenonympha hero) og den nærme slægtning Perlemorrandøje (Coenonympha arcania), som findes på samme type lokalitet. Foto er taget af Klaus Hermansen den 26.06.2021.

Værtsplanter til Herorandøje

Man ved ikke, hvad der var værtsplanter for Herorandøje i Danmark. I fangeskab er det lykkes af bruge Almindelig Hundegræs (Dactylis glomerata), men æglægning er ikke set i Danmark, ligesom larven heller aldrig er fundet i Danmark. Larverne kunne formentlig leve på flere forskellige græsarter. I udlandet er det bevist, at arten lever på Mose-bunke (Deschampsia caespitosa) og Akselblomstret star (Carex remota). Den har med garanti flere værtsplanter. Skulle man forsøge sig med genudsætning i Danmark, er det kritisk vigtigt, at vi studere individer fra de populationer, som vi vil hente individer fra. De skal studeres grundigt for æglægningen! Både hvilke arter, som de lægger æg på, men også hvor på planten æggene lægges, og hvordan varme, fugtighed, sol og vindforhold er omkring planten, også gerne næringsbalance i jorden nær planten, så vi med sikkerhed kan sige, hvad den ønsker sig af dens lokaliteter.

Beskyttelse af Herorandøje

Ønsker vi at arbejde for genudsættelse af Herorandøje, kræver det fokus på mosaikdrift i skove. Her skal være masse af skovenge, både i lavninger (gerne ved søer) og på højdedrag i skovene, og de skal være sammenhængende. Så arten kan flyve frem og tilbage mellem lysningerne uden at skulle gennem træoverskygget jord.

Mere information om Herorandøje

Hvis I ønsker mere viden om Herorandøje, vil jeg anbefale Lepidoptera.dk, Den Danske Natur eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som vi har mistet, men som vi nok ikke får igen, kan i bl.a. læse om Terningsommerfugl (Hamearis lucina) eller Svalehale (Papilio machaon).



About The Author


ildfugl.com

Mit navn er Zelina, og jeg er naturformidler. Jeg er uddannet biolog og elsker at være udendørs. Ildfugl.com er mit hjørne af internettet. Her skriver jeg om natur, beskyttelse af dagsommerfugle, og I kan booke mig til foredrag og guidede naturture. Tak fordi I kigger forbi. - Zelina

Related Posts

Leave a Comment