Beskyttelse af Perlemorrandøje

Coenonympha arcania (Linnaeus, 1761)

Perlemorrandøje kendetegn

Vingefanget er 25 – 34 mm.

Navnet betyder “den tavse, diskrete”

Hannen og hunnens vinger

Hunnerne er størst, men ellers er de to køn ens. I flugten er Perlemorrandøje ret svær at kende. Hvis den først sætter sig, kan man se dens karakteristiske brune bagvingeunderside med 4 -5 øjepletter (en enkelt af dem er isoleret) og hvidt bånd, som har givet arten sit danske navn. Bagvingeoversiden er brun. Forvingeundersiden er orange med et svagt mørkt vingesøm. Forvingeoversiden er orange med nogle tydelige mørke ribber og mørk vingesøm. Der ses ikke nogle store variationer fra individ til individ, når man ser dem i luften. Men i detaljerne kan der være tydelige forskelle. Oversiden kan have en eller to små øjepletter nær forvingespidsens spids. Der kan være tydelige øjepletter på bagvingerne, og vingernes rodfelter kan være næsten lige så mørke som sømfelterne. Den lille øjeplet ved forvingeundersidens spids kan mangle, og bredden af det hvid bånd over bagvingeundersiden kan variere i, hvor stort det er.

I flugten kan arten godt minde om andre Coenonympha-arter. Den kan især minde om den sjællandske Herorandøje (Coennympha hero), som også er uddød fra Danmark. Men Herorandøje er mørkere. Den kan også minde om Moserandøje (Coennympha tullia) men denne lever i højmoser og hedemoser med kæruld – Den lever altså på helt andre lokaliteter – og så har Moserandøje ikke det hvide bånd på bagvingeundersiden. I forhold til levesteder er det kun den almindelige Okkergul randøje (Coennympha pamphilus) lever sammen med, og kan forveksles med. Men Perlemorrandøje er større.

Æg, larver og pupper

De lægger store æg, som er næsten en mm højt. Ægget har facon, som en miniatureudgave af Piet Heins superæg og er svagt lysegrønt med ca. 35 meget svage længderibber. Efter et par uger klækker det. Larven vokser langsomt, og den er kun ca. 10 mm lang, når den går til overvintring (som larve) inde i en græstue i september. Den vågner igen i april, hvor den igen giver sig til at æde til den er fuldvoksen på ca. 25 mm i længden. Nu er den svagt stribet i forskellige grønne nuancer og har lysegule sidestriber. Hovedet er samme farve som kroppen. Bagenden har to små horn som er råde i det sidste stadie. Puppen ophænges lavt i vegetationen. Den er ca. 11 mm. lang og benhvid eller lysegrøn med markante mørkebrune til sorte striber på vingeskede, ryg og bagkrop. Tegningernes udstrækning varierer, og undertiden mangler der mørke striber helt. Sommerfuglen kommer ud af puppen efter to til tre uger.

Udbredelse af Perlemorrandøje før uddøen anno 1996

Perlemorrandøje er kun fundet i Jylland i seks lokaliteter, de fleste nær Viborg: Den bedste lokalitet var Hald Ege (talrig indtil 1996), Grimstrup krat (talrig indtil 1968), Gårsdal Krat (talrig indtil 1987), Mønsted (fåtallig indtil 1974), Daugbjerg (fåtallig indtil 1956) og Nørholm ved Varde (fåtallig indtil 1922). Den har så længe, at vi har studeret den, været sjælden og meget lokal (igen kun i Jylland). Det sidste sted den holdt ud, var ved Bækkelund (ved Hald) i Midtjylland langs en nedlagt jernbanestrækning. Her valgte man desværre at anlægge en cykel- og ridesti i midt 90’erne, som betød, at vi fjernede dens egekrat. Dermed var det sidste kapitel i Perlemorrandøjes historie i Danmark slut – arten er væk, og den komme ikke igen. Den kan ikke flyve langt, og vejen fra de nærmeste lokaliteter i Tyskland er meget lang. Den er vidt udbredt i Mellem- og Østeuropa samt Sydskandinavien, hvilket næppe kommer os til gavn, med mindre vi genindføre den. Hvis du vil lære mere om genindførelse, kan du læse under indlægget om Mørk Pletvinge (Melitaea diamina).

Beskyttelse af Perlemorrandøje (Sværhedsgrad 4)

Arten har formentlig været sjælden i Danmark i over hundrede af år. Det vides ikke med sikkerhed hvorfor. Den ellers har været meget udbredt i vores nabolande, på nær Norge, hvor den kun har været sydpå. Vi ved dog med sikkerhed, at den har holdt til i solrige egekrat. Det er nu mindre interessant i frohold til beskyttelse, for den er uddød. Men ønsker vi, at den skal komme igen, kræver det samarbejde med forvaltere at de nærmeste populationer (mest relevant er nok Tyskland).

Det er mere interessant i forhold til beskyttelse af arten, er at studerer de nærmeste populationers behov, så vi kan genskabe egnede levesteder efter data. Dernæst skal der skabes en spredningsvej eller arten skal genindføres. Så kan vi hjælpe til beskyttelse af en unik art, som vil kunne udvikle sig til en helt særlig tilpasning på vores breddegrader. Så vores forhenværende populationer havde det. Det vil kræve mange års arbejde! Især hvis man skal lade arten genindvandre af sig selv (hvilket er bedst). Men igen, så kan vi sagtens skulle vente 500 år på at se resultater.

Nektarplanter

Det hjælper ikke at skrive om, hvad den uddøde danske population bruge af nektarplanter. Her er det igen vigtigt, at se på de nærmeste populationer. Dem har jeg på stående fod ikke kendskab til.

Lokalitetskrav

Arten er tilknyttet tørre og solåbne egekrat. Altså skovbryn, skoveje og skovlysninger med spredte egetræer og varieret urtevegetation. Perlemorrandøje var en slags levende spøgelse, som minde om, at der engang var langt flere lyse egekrat i Danmark. Disse egekrat var resultater af mange års hårdhændet græsning og hugst. Egekrattene rummede derfor mange varme lysninger med hede- og græsvegetation. Egekrat er en naturtype, som har huset mange af vores tabte arter, og som mange arter elsker. Det er en naturtype, som vi i dag mangler, og bør have mere fokus på. Problemet med disse lysninger er, at da vores tidligere skovdriftsformer ophørte, groede lysningerne til. I dag vil de også være svære at efterligne, da vi ikke længere praktiserer dette skovbrug. Før i tiden plantede vi også mange af disse lysninger til med gran. Det er vi idag begyndt at gå væk fra, nu skal vi have urørt skov, så der er en chance for, at denne naturtype kan indfinde sig i stor stil igen i Danmark. Men Perlemorrandøje kommer kun tilbage, hvis danskerne bliver meget tålmodige og meget dygtige til at passe på naturen.

Tag på Perlemorrandøje til Tyskland og Sverige

Tyskland er mest relevant. Da det især ville være godt, at få arten tilbage til Jylland. Jeg kender personligt desværre ingen lokaliteter. Så snart jeg gør, bliver det slået op her.

Værtsplanter til Perlemorrandøje

Larven er ikke fundet i naturen i Danmark. Så vi ved ikke med sikkerhed, hvad arten levede på her. Men ved dens sidste levested ved Hald Ege er Perlemorrandøje hunnen set lægge æg på visne blade af bølget bunke (Deschampsia flexuosa), der vokser sammen med krybende hestegræs (Holcus mollis) på biotopen. I de nærmeste nuværende lokaliteter i Tyskland er der fundet larver på fløjlsgræs (Holcus lanatus), anden udenlandsk litteratur nævner larver på rapgræs (Poa sp.), Flitteraks (Melica sp.), Bakke-stilkaks (Brachypodium pinnatum), Almindelig Kamgræs (Cynosurus cristatus) og Pillestar (carex pilulifera). Men det skal undersøges nærmere, hvilke planter den benytter, hvis man ønsker den tilbage i Danmark.

Mere information om Perlemorrandøje

Hvis man ønsker mere viden om Perlemorrandøje, vil jeg anbefale Lepidoptera.dk, Den Danske Natur eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som vi har mistet, men som vi nok ikke får igen, kan i bl.a. læse om Terningsommerfugl (Hamearis lucina).