Limenitis populi (Linnaeus, 1758)
Poppelsommerfugl kendetegn
Vingefang er 65 – 85 mm.
Navnet Limenitis er græsk og betyder havne-beskytter. Navnet er ret misvisende. Man mener det kan være opstået ved, at Fabricius, der introducerede denne sommerfugleslægt i 1807 (den første del af en sommerfugls navn henviser til slægten arten høre til) kendte Hvid Admiral (Liminitis camilla), som er en nær slægtning af Poppelsommerfugl og er fundet i havnebyen Livorno. Det danske navn Poppelsommerfugl kommer er Poppelfugl, og henviser til Bævreasp og andre poppeltræer, som sommerfuglen bruger/brugte som værtsplante.
Hannen og hunnens vinger
Hvis man lagde mærke til målene på vingefanget, vil man have set, at dette var en stor sommerfugl af danske standarder. Den er også i dag kendt for at være en af Europas største dagsommerfugle! Begge køn har en kokssort grundfarve med hvide pletter i forvingen og et hvidt bånd på bagvingen. Begge køn har også blå glans i vingerne. Hunnen er større end hannen, og har et bredere hvidt bånd (disse kan variere i bredden hos begge køn). Poppelsommerfuglen kan tydeligt kendes på de orangerøde, halvmåneformede pletter i bagvingens sømkant.
Hannen kan i sine farver minde om hunnen af Iris (Apatura iris), men denne hun har ikke de karakteristiske orangerøde pletter beskrevet tidligere. Ser man dagsommerfuglen fra vingeundersiden, vil man opdage, at den kan minde om Hvid Admiral. Men Poppelsommerfuglen er betydeligt større!
Æg, larver og pupper
Det lille æg af Poppelsommerfugl er lysegrønt, søpindsvineformet og håret med en bikagelignende overflade. Det ligner fuldstændig Hvid admiral. Det klækkes enkeltvis på værtsplanten efter en uges tid. Denne lille larve er sortbrun med en hvid tegning på ryggen, der minder om en sadel, eller en fugleklat. Den kravler ud på spidsen af et blad, hvor den begynder at æde bladpladen på begge sider af midternerven. Den overspinder denne med silke og bruger som denne som hvileplads. Larven laver med sit spind et let genkendeligt gnavespor på bladet, som kun understreges af at den også sine efterladenskaber fast i bladranden i to små hobe på hver side af midterribben.
Når den kommer til tredje larvestadie begynder den at forberede sig til vinteren. Den gnaver et lille rundt bladstykke løs, hæfter det til en gren og former det til et cigarformet hylster med en lille åbning i den ene ende. I den første tid, bruger den hylsteret som tilflugtssted, hvis det fx skulle være regnvejr. Når kulden så sætter rigtig ind, sætter den sig til rette og spinder åbningen til. Så ligner hylsteret blot en fortykning på grenen. I foråret når alt bliver grønt igen, kravler den ud igen. I starten er den brunlige som bævreaspens grene og knopper. Den bliver grønnere med hvide og violette farver, som den vokser og bævreaspen springer ud.
Larven er udvokset i starten af juni, og her udvikler den sig til en puppe, der hænger på indersiden af et bævreasp blad, som larven forinden har overspindet med silke, så det krummer sig omkring puppen som et åbnet skjul. Puppen er lysebrun til flødefarvet med sorte pletter, mørkebrune vingeskeder og hoved og brune tegninger på forkroppens over- og underside. Den ser besynderlig ud med sin økseformet, brun og halvgennemskinnelig udvækst på ryggen. Efter to – tre uger klækkes den.
Udbredelse af Poppelsommerfugl før uddøen i 1961
Poppelsommerfugl har kun med sikkerhed været ynglende i Roden skov på Lolland fra 1942 til 1961. Udover denne bestand har arten været fundet enkelte gange hovedsageligt på Lolland og Falster. Før denne disse bestande er den med stor usikkerhed (ingen beviser) fundet i Søndermarken på Frederiksberg (København), Hoffmansgave på Fyn og i Padeskov på Lolland samt andre enkelte observationer som er mere eller mindre sikre som Fejø, Grevestrand, Jyderup og Broager. Hvad er sikkert, er at arten ikke er set i Danmark siden 1961, og at sandsynligheden for genfund er efterhånden er 0 %.
Beskyttelse af Poppelsommerfugl (sværhedsgrad 4)
Denne fine store dagsommerfugl levede i frodige og fugtige skove med gode brede skovveje, lysninger og overflods agtige mængder af gamle Bævreasp (Populus tremula) og/eller andre poppel-arter. Poppelsommerfuglen er ikke en træksommerfugl, og den bevæger sig ikke langt ud fra sit habitat. Derfor er chancen for at finde den i Danmark igen lille, hvis den skal komme af sig selv. Det vil kræve en kæmpe revolutioner biologisk strategi, som Sverige (eller Tyskland) og Danmark skulle samarbejde om. Det sker næppe. Den kan reintroduceres – hvilket ikke er noget man bare lige gør. Du kan læse om genudsættelse af sommerfugle under Mørk Pletvinge (Melitaea diamina) indlægget.
Da den er uddød i Danmark, og bliver svær at genudsætte, får den en sværhedsgrad 4 i forvaltning. Skulle man forsøge, kræver det gennemgående studier af de bestande, som man ønsker at reintroducere fra! Vi skal vide alt om deres behov fra foretrukne værtsplanteforhold til foretrukken hvilepladser. Hvilket ville være nogle fantastisk spændende studier. Disse forhold vil man så skulle gengive til perfektion på ønsket udsætningssted.
Nektarplanter
Poppelsommerfugl er fra Danmark kun kendt for undtagelsesvist af søge blomster. Det har næppe været en vigtig næringskilde. Den har heller ikke udviklet en lang flyvetid, og hannen er kendt for kun at flyve en uges tid. Næringskilder står beskrevet under lokalitetskrav.
Værtsplanter til Poppelsommerfugl
Poppelsommerfuglen lagde i Danmark sine æg på Bævreasp (Populus tremula) eller Hybrid-Bævreasp for at være mere præcis (læs mere under lokalitetskrav).
Lokalitetskrav
Poppelsommerfugls næringskilder er meget de samme som dagsommerfuglen Iris. De elsker de lidt mere ulækre ting, som gødning, urin eller ådsler. Poppelsommerfugl er i dag, som dengang kendt for at elske at sætte sig på fugtig jord for at søge mineraler i mudderet eller hvile sig på et blad med udslåede vinger, som dens nære slægtning Hvid Admiral.
Om dagen opholdt de sig mest i trætoppene (skrevet i nutid, da den fortsat kan opleves i udlandet), og den sås derfor sjældent. Men morgen og aften kom hannerne ned og sugede fugt og næring fra ovennævnte. Hunnerne fløj i mellemhøjde i halvskygge i etageskoven. Hun blev set mere sjældent end hannen.
Den levede i Roden skov på Hybrid-asp, som blev dyrket til at lave tændstikker af. Der har været en helt særlig dynamik i skoven, som arten har trives i. Om ophøret af tændstikfremstilling falder sammen med Poppelsommerfuglens forsvinden – minder historien ikke noget om. Men det er en sag jeg personligt gerne ville blive klogere på.
Tag på Poppelsommerfugletur til Sverige
I Europa er Poppelsommerfugl kun at finde lokalt. I Sverige findes den mange steder fra Småland til Uppland. Selvfølgelig kun på passende lokaliteter. Man kan fx tager på tur til Gävle i Gästrikland, Sverige og opleve denne store smukke sommerfugl. Kigger vi syd for Danmark er arten udbredt mod sydøst. Den er ret sjælden i Vest- og Sydeueopa.
Mere information om Poppelsommerfugl
Mere information om Herorandøje
Hvis I ønsker mere viden om Poppelsommerfugl, vil jeg anbefale Lepidoptera.dk, Den Danske Natur eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som vi har mistet, men som vi nok ikke får igen, kan i bl.a. læse om Herorandøje (Coenonympha hero) eller Slåensommerfugl (Satyrium pruni).