Navnets betydning

Skråstregbredpande har en del ligheder med sin nærme slægtning Stregbredpande. Navnet er ikke en undtagelse. Det danske navn er lidt kedeligt, men også 100 % genialt til at beskrive arten. Det blev introduceret af Henriksen og Kreutzer i 1982. Før i tiden blev den ofte kaldet Okkergul bredpande, hvilket ikke var så beskrivende, da den har samme farve som netop Stregbredpande. Men fordi hannen har en meget karakteristisk skråstreg på vingen, passer det nye navn godt.

Det latinske slægtsnavn “Thymelicus”, kommer fra græsk thumelikos = kordeltager i et græsk drama. Navnet kommer nok af, at Korddeltagerne dansede i dramaerne, og Skråstregbredpande har som voksen også en dejlig livlig flugt. Det latinske artsnavn betyder skov, sylva = skov. Men navnet er ikke særligt heldigt, for Skråstregbredpande har ikke nogen særligt tilknytning til skov.

Det latinske navn udtales “Tymélikus sylvéstris”.

Kendetegn

Skråstregbredpande og dens nære slægtning Stregbredpande er meget nemme at kende fra andre bredpander, den mangler nemlig fuldstændig pletter på vingerne. Deres tegninger består udelukkende af den sorte søm, mere eller mindre fremtrædende ribber og en tynd stribe duftskæl på hannens forvinger. De to arter ligner nu hinanden rigtigt meget, og det kan være meget svært at kende forskel. Vil du gerne kunne kende Skråstregbredpande fra Stregbredpande, så har Skråstregbredpand altid en orangebrununderside på følehornsspidsen, mens den er kulsort hos Stregbredpande. Nogen gange kan den godt være meget mørkebrun hos Skråstregbredpande – men ALDRIG kulsort. Du kan se efter, ved at kigge på sommerfuglen forfra eller skråt nedefra.

Hannerne kan du desuden kende fra hinanden ved, at de har markante duftstriber på forvingeoversiden, som er netop de streger, der lagt navn til arterne. De ser forskellige ud. Skråstregbredpande er lang og buet, mens Stregbredpande har kort, lige og meget spinkel streg. I virkeligheden består stregen hos begge arter, af en lang streg og en kort der mødes. Hunnerne kan ikke kendes fra hinanden på vingeroversiderne, da de ikke har disse duftstribe/streger, der skal du bruge følehornstrikket. Hunnerne er størst. Vingefanget er 23 – 28 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Som hos Stregbredpande lægger hunnen sine æg i små rækker i bladskeden (der hvor bladet “knækker” på græsset inde ved stænglen) af forskellige græsser (se under værtsplanter). Det nylagte æg er hvidt men bliver hurtigt lysegult. Det har form som en oval håndsæbe med en fordybning i midten, igen som Stregbredpande, men Skråstregbredpandes er mere afrundede.

Larverne

Larverne klækker efter tre uger i ægget. De spinder med det samme en lille silkekokon, der ikke er meget større end æggene. Her overvintre de, og de kommer først frem af kokonerne igen, når der er godt gang i foråret. Det er som regel i slutningen af april. Her kravler de fra de visne bladskeder og hen til nyt frisk græs. Her spiser de i 6 – 7 uger, hvor den imens bor i et rør lavet af et græsblad, som den har spundet sammen. Den forlader det kun, når den spiser. Den færdigt udviklede larve er græsgrøn med gullige længdestriber på ryggen og hvide fodlinjer. Hovedet er ensfarvet grønt, hvilket gør du let kan kende den fra Stregbredpande. Dens larve har et stribet hoved.

Pupperne

Når den er klar, forpupper den sig i et løst spind mellem nogle græsblade, som den har spundet sammen. Puppen ligner Stregbredpandes, men du kan kende forskel på dem, ved at se på “næbbet”. Forrest har den en rødbrun spids, og er mere afstumpet på Skråstregbredpande. Den klækker efter et par uger.

Udbredelse

Det er en sommerfugl med en iøjnefaldende udbredelse. Den er helt almindelig i Jylland, Fyn, Samsø, Langeland samt en masse små øer vest fra Storebælt. Men findes ikke på Sjælland eller Bornholm, og den har formentlig aldrig levet her. Den lever af mystiske grunde dog også på Læsø, hvilket kan undre, da afstanden til Jylland ellers også er stor her. Der findes observationer fra Møn og Falster, men disse gættes af nogle eksperter til at være fejlobservationer, hvor det i virkeligheden er Stregbredpande. I Europa er den fundet overalt mod syd, men mangler i Irland, det nordlige England og i resten af Norden.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 1)

Det er som nævnt en ret almindelig bredpande i den vestlige del af landet. Du kan sagtens genskabe gode leveforhold hjemme på din matrikel. Hvis du har mod på at møde dens krav. Skråstregbredpande forekommer overalt med halvhøjt uberørt græs. Det kan både være i det åbne land og i større skovlysninger. Den opholder sig mest på steder med godt læ, fx takket være træer eller bakker. Der skal være sol, ugødet og en masse gode nektarplanter. Den lever mange steder sammen med sommerfugle som Græsrandøje, Okkergul Randøje, Lille Ildfugl (hvis planten Rødknæ – Rumex acetosella – er tilstede), samt den føromtalte nære slægtning = Stregbredpande (Thymelicus lineola) som lever på Sjælland og Bornholm også.

Krav til levesteder

Skråstregbredpande lever stort set samme steder som Stregbredpande i det vestlige Danmark. Der er ikke lavet mange danske undersøgelser, der kan fortælle os, om artens krav til levesteder. Der er dog udenlandske studier, som fortæller, at Skråstregbredpande har tendenser til at leve i mere fugtige habitater end Stregbredpande. Den er ret nem at arbejde med. Derfor er den almindelig. Stregbredpande lever mest på enge, men også overdrev, langs kyster og i skovrydninger samt langs grøftekanter og brakarealer i landbrugslandet.

Den kræver højt græs, som ikke står for tæt. Der skal kunne komme godt med lys og varme ned mellem stråene. Der skal være rigeligt af det. Ikke kun nogle få kvadratmeter. Det skal være en stor sammenhængende struktur. Altså en hel eng. Hvis du vil hjælpe arten, skal hele din plæne laves om til denne struktur. Du kan så naturligvis sagtens slå stier ned gennem din eng, hvilket både gør den finere og mere tilkommelig.

Skråstregbredpande er en flittig besøger at nektarplanter. Eksperter har en hypotese om, at jo flere nektarplanter, jo større mængde æg producerer hunnen. Den elsker varme, og har brug for et stort udbud af værtsplanter, som står i sol. En vigtig faktor for at sikre den har det godt, er sammenhæng i levestederne. Den skal bruge den såkaldte metapopulationsstruktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener.

På denne måde undgår Skråstregbredpande indavl og kan hele tiden finde egnede steder at lægge æg. Det er vigtigt for temperature kan godt svinge en del fra år til år, så det er ikke altid samme sted, som har det bedste mikroklima til æglægningen. Mikroklima er det klima som findes nede ved planterne, og som skal sikre at æg og larver er tilpasse i temperaturen, så de ikke dør, fordi det er for koldt eller varmt.

Plejen af levestedet

Alt tyder på, at Skråstregbredpande ikke er sart i forhold til dens levesteder. Den skal bruge dens værtsplante, en åben græsvegetation, de nektarplanter den foretrækker samt en fornuftigt metapopulationsstruktur. Da arten er så almindelig, er det ikke nødvendigvis vigtigt at kortlægge yngleområder på en lokalitet før pleje – men det er altid en god ide. Særligt, hvis det har taget nogle år, før arten fandt din eng.

Høslæt

Den plejemetode som er bedst for Skråstregbredpande er mosaikhøslæt. Det kombineret med udbredelsen gør, at den hører til en af de sommerfugle, som både du med en mindre grund og dig med større grund har mulighed for, at få på besøg. Plejen skal have fokus på skabe og vedligeholde en ret åben og varm vegetation med masser af fritstående græsser samt blomster. Det kan du gøre med høslæt med le, men kun hvor du tager ca. 1/3 del af gangen. Det er bedst en gang i start maj (har du en lille have kan du tjekke din have for larver, før du går i gang), og så et igen i midt/start juli.

Resten af året er Skråstregbredpande meget tilstede på værtsplanterne. Alt afklippet materiale skal du fjerne efter tre dage, men først der, da planterne skal have mulighed for at smide frø, og alle små dyr skal have mulighed for at søge til nye levesteder. Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. 

Græsning

Dette er ikke relevant for mindre haver. Men for dem der overvejer at pleje med græsning eller andet rewilding projekter med diverse græssende dyr. Det skal være med et lavt græsningstryk. Ellers er det ikke til Skråstregbredpandes fordel. Det vil kunne skade sommerfuglen en del, hvis denne plejeform ikke udføres med omtanke. Forsøg evt. med græsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Husk! at det altid er en god ide med en ekspert ved hånden, især hvis plejen også skal komme en truet art til gode!

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er godt på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner gøre arbejdet. I en villa-, sommerhus- eller kolonihave er det sjældent, at krat er et problem. Her skal du være opmærksom på dine hække.

Skråstregbredpande er ikke god til at krydse forhindringer, hvilket er en kategori, som hække falder ind under. Problemet kan løses med huller i hækken (her kan du evt. placere en låge af meget åbent stålnet. Du kan også forsøge med at klippe din hæk i buer, hvor et par af buerne er meget lave (20 – 30 cm over jorden). Disse spredningsveje er naturligvis kun brugbare, hvis der er forbindelse til en bestand eller spredningskorridor. Hvis der derfor er en nabo eller to på Stregbredpandes rute til dig, så prøv om de ikke vil være med på at lave et ny levested til arten.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Plejen bør uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. Det kan være med til, at få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Jeg har ikke kunne finde information om, hvor lang afstanden må være mellem lokaliteterne i Danmark, men et godt bud er ikke over 500 m. Sørg for levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Skråstregbredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Skråstregbredpande foretrækker. De er opstillet efter levested. Det kan være individuelt, hvilke planter de konkrete populationer foretrækker.

Planter fra overdrev

–

Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge

• Fjer-knopurt (Centaurea ssp. pseudophrygia)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplanter

• Fløjelsgræs (Holcus lanatus)
• Blåtop (Molinia coerulea)
• Engrottehale (Phleum pratense)
  .

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannen flyver lavt og hurtigt rundt i vegetationen. De kan som andre bredpander holde små territorier. Herfra flyver den ud og skræmmer ikke kun andre Skråstregbredpander væk, men også andre sommerfuglearter. Når sommerfuglen ikke passer sine territorier eller lægger æg, er den en glad solbader. Den sætter sig i vegetationen med forvingerne halvt åbne og bagvinderne vidt udbredte, og så nyder den varmen, fuldstændig som Stregbredpande.

Den har lange snabler, og de kan suge nektar på mange forskellige blomster. De kan sagtens suge nektar på planter med et langt kronrør, fordi de har den lange snabel. Under blomsterbesøgende sidder de tit med vingerne mere samlede. Om natten eller når de hviler sig i skyet vejr, sidder de med vingerne helt samlede. Hunnen flyver roligt rundt i sin jagt på passende æglægningssteder. Hun sætter så bagdelen ind i bladskeden, og efter lidt rumsteren sætter hun nogle få æg. Hun lægger normalt er ca. 4 – 5 æg.

Flyvetider og antallet af generationer

De første voksne kommer frem omkring slut maj, og de sidste flyver i slutningen af august. De sidste år har vi set flere og flere varme forår, og det har skudt flyvesæsonen i gang allerede i midt maj. I de køligere forår kan flyvesæson være skubbet længere ud på sommeren. Som regel er der flest Skråstregbredpande omkring Sankthans til en uge ind i august. Der er kun en flyvesæson.

Indlægget Skråstregbredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Stor Kålsommerfugl kendetegn

Stor Kålsommerfugl beskrives af mange køkkenhaveentusiaster som et skadedyr! Dens larver – kålormene – kan let fortære de stolt opdyrkerede kålplanter og derved ødelægge den fryd fyldte høst. Men lad det ikke skræmme jer. Arten er utrolig at studere. Man kan let følge dens metamorfose (fuldstædig forvaltning hos insekterne) på første række. Det er en relativt stor sommerfugl (vingefang på 50 – 60 mm), og den er derfor en smule større end de andre Kålsommerfugle.

Hannen og hunnens kendetegn

Hos Stor Kålsommerfugl er kønnene stort set ens. Kroppen er sort, vingerne er hvide på oversiden med sorte aftegninger og gullige på undersiden. Hannen mangler to store, kraftige sorte pletter midt på forvingeoversiden, som hunnen har. Stor Kålsommerfugl kan for det utrænede øje, godt forveksles med andre kålsommerfugle. Især kan Lille Kålsommerfugl (Pieris rapae) godt ligne den meget. Men ser man på forsiden af vingerne, kan man se at forvingepletten fortsætter lidt ned langs sømmen hos Stor Kålsommerfugl. Det ses ikke hos Lille Kålsommerfugl.

Hvad angår ligheden med de andre kålsommerfugle, så er tegningerne kraftigere hos Stor Kålsommerfugl end hos de andre kålsommerfugle. Hvis man husker det, kan Stor Kålsommerfugl kendes allerede i flugten. Undersiden af bagvingerne varierer fra gullighvid til varmt gul. Størrelsen kan også varierer en del. Stor Kålsommerfugl har 2. generationer på en sommer, den anden generation er som regel større end den første.

Æg, laver og pupper

Æggene lægges mange sammen. Nogle gange helt op til 100 sammen på værtsplantens bladunderside. Æggene er flaskeformede, gullige og klækker efter 1 – 2 uger. De små larver spiser først æggeskallen og vandrer herefter i små selskaber ud på bladene, hvor de gnaver huller. Det går ret hurtigt for larverne at spise værtsplantens blade (se billede af larver under værtsplanteafsnittet længere ned i teksten). Hvilket også er grunden til, at kålormene kendes som store plager i køkkenhaver.

Efter 3 – 4 uger er larverne færdige med at vokse, og de gør sig klar til at forpuppe sig. Den store larve er nu grøn- og sortplettet med gul ryglinje. Som hos andre arter af kålsommerfugle ses larverne ofte, når de vandre rundt og leder efter egnede steder til forpupning. De forpupper ofte på husmure eller stolper og gerne i et par meters højde. Her er larverne og pupperne meget lette at finde. Det skyldes meget at puppen er grønlig, gul til gråbrune nuancer med fine sorte prikker, som let skiller sig ud på en væg. Det er efterårs generationens pupper som overvintre til næste forår.

Udbredelse

Stor Kålsommerfugl er en af Danmarks mest almindelige dagsommerfugle. Den kendes overalt fra Danmark, også på de mindste danske øer. I Europa er den meget almindelig og findes overalt.

Beskyttelse af Stor Kålsommerfugl (sværhedsgrad 1)

Som nævnt er arten netop kendt fra køkkenhaver. Det er her og på dyrkede marker, at arten er mest udbredt. Det er her de safte kultiverede kålplanter vokser – som må siges ikke kun er værdsat af mennesker. At nogle kalder den et skadedyr, det kan godt forstås, hvis tanken var man selv skulle spise det såede.

Men i disse tider, hvor sommerfuglene har det svært, og vi mennesker sagtens kan købe vores kål hos den lokale købmand. Så tænker jeg, at vi godt kan unde de små hvide danskere – som de jo er – et fristed I vores køkkenhave. De er jo trods alt yndige, en del af livets kredsløb og – igen – sjove at studere!

Det er nu langt fra kun kålplanter, som arten benytter som værtsplanter. Faktisk er Stor Kålsommerfugl en sommerfugl med meget få krav til levestedet generelt. Det er nok også derfor, at den stadig er almindelig i Danmark, selv den er mindre almindelig, end den var for 100 år siden. Men jeg har alligevel herunder samlet viden om arten, så man kan tjekke om man har en have eller virksomhedsgrund, hvor den trives:

Nektarplanter

Stor Kålsommerfugl er en dagsommerfugl, der har nogle klare nektarplante favoritter, og mange af dem er nemme at have i haven. Den suger nektar af flere planter. Her er de mest fremtrædende fra mine undersøgelser.

Planter fra overdrev (tørt)

• Kær-Tidsel (Cirsium palustre)
• Læge-Oksetunge (Anchusa officinalis)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

• Agertidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Høgeurt (Hieracium vulgata)
• Hvid Kløver (Trifolium repens)
• Kær-Tidsel (Cirsium palustre)
• Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Horse-Tidsel (Cirsium vulgare)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Brombær (Rubus sp.)
• Hindbær (Rubus ideaus)
• Mælkebøtte (Taraxacum vulgare)
• Nelliker (Dianthus sp.)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Nektarplanter – haveplanter

• Almindelig Merian (Origanum vulgare)
• Almindelig Syren (Syringa vulgaris)
• Asters (Aster sp.)
• Bredbladet Timian (Thymus pulegioides)
• Nelliker (Dianthus sp.)
• Ranunkler (ranunculus sp.)
• Sommerfuglebusk (Buddleja davidii)
• Ægte Lavendel (Lavandula augustifolia)

Værtsplanter

For 100 år siden – før vi for alvor droppede enge, brakmarker, læhegn og begyndte at bruge pesticider – kunne man se kæmpe sværme af Stor Kålsommerfugl. Den kunne udrydde en kålmark! Apropos kålmark så er en af grundene til, Stor Kålsommerfugl stadig er relativt almindelig, at den som værtsplante til æg/larver kan bruge flere forskellige typer af planter:

Vilde planter

• Almindelig Strandsennep (Cakile maritima)
• Gul Reseda (Reseda lutea)
• Løgkarse (Alliaria petiolata)
• Strandkål (Crambe maritima)
• Takkeklap (Bunias orientalis)

Værtsplanter – haveplanter

• Edderkoppeblomst (Cleome Hassleriana) 
• Farve-Vajd (Isatis tinctoria)
• Peberrod (Armoracia rusticana)
• Sommerfuglekarse(Tropaeolum peregrinum)
• Tallerkensmækker (Tropaeolum majus)
• Velduftende Aftenstjerne / Natviol (Hesperis matronalis)

Kålplanter (Den bruger flere end de listede)

• Broccoli (Brassica oleracea var. italica) 
• Grønkål (Brassica oleraceavar. sabellica)
• Hvidkål (Brassica oleracea var. capitata)

Adfærd

Stor Kålsommerfugl er en sommerfugle, der flyver langt, og den er god til at flyve. Jeg har tit set den langs kyster. Når man er på stranden, ses den tid flyve over havet eller kommende mod en fra havet. Tit kan man se relativt mange flyve sammen. Den er også en af de dagsommerfugle, som man kan opleve om natten.

Hvis man prøver at lyslogge sommerfugle efter mørkets frembrud, kan man være heldig, at den kommer forbi sammen med bl.a. Admiral (Vanessa atalanta) og Tidselsommerfugl (Vanessa Cardui). De er også begge kendt for at kunne trække om natten. Det er vel og mærke bedst i maj og sommermånederne, at prøve med lyslogning, da det er her, de flyver i størst antal. Kålsommerfugl kan opleves fra marts til oktober, da den har flere generationer på et år. Det er puppen, der overvintre i kvast eller på varme steder på husmurer eller i brændestabler. Her venter den på foråret.

Pupperne af Stor Kålsommerfugl klækker gerne allerede i marts. Puppe-individerne der har siddet lune steder med læ (fx midt inde i byen, her temperaturen som regel en halv grad varme end på landet), klækker som regel først. Her kaster de sig over Mælkebøtter, så for gud skyld, fjern dem ikke fra haven! Normal finder man flest individer fra denne første generation midt maj og juni ud.

Anden generationen af Stor Kålsommerfugl kommer normalt først i slutningen af juli. I start september begynder der at være langt mellem Stor Kålsommerfugl individerne, og som regel er der kun få slidte individer tilbage. Men nu hvor september efterhånden er blevet en sommermåned. Er det sket, at efteråret har været varmt nok til, at en tredje og fjerde generation er dukket op i løbet af september og november. Efter parringen har hunnen travlt med at skriftevist lægge æg og besøge blomster for nektar.

Beskyttelsesmetode

Stor Kålsommerfugl trives i mange forskellige typer af habitater. Så mange at man ikke kan sige, den har et specifikt habitat. Dens levevis passer utroligt godt til en traditionel have med fine plantebede og buske, som dem nævnt ovenfor under nektar- og værtsplanter (men også flere andre, studerer hvad dine Stor Kålsommerfugl individer kan lide). Stor Kålsommerfugl kan flyve langt omkring, så det er ikke livsnødvendigt med alle krav/behov på ens ejendom, for at give Stor Kålsommerfugl en hånd. Men ønsker man at studere Stor Kålsommerfugls fulde livscyklus, så er det en god ide, at opfylde så mange krav som muligt. Herunder har jeg en tre-trins-guide til den perfekte Stor Kålsommerfugl have:

Tre-trins-guide til Stor Kålsommerfugl have

1. Det perfekte mikroklima. De gode stor Kålsommerfugl haver har både områder med læ fra vind, solskinspletter (de voksne individer elsker at solbade) og skyggeområder nær nektar- og værtsplanter. Det sikre at sommerfuglen kan finde det mikroklima, der bedst sikre, at æg og larver overlever til de næste livsstadier. Ved for varmt eller for koldt vejr, går mange/alle æg og larver til grunde.
2. Nektarplanter og værtsplanter; som de ovennævnte. Det er godt at have så mange som muligt, men også sørge for at der er blomster hele sommerhalvåret. Så der ikke kun er blomster på en tid af året. Især i marts er det vigtigt, at lade mælkebøtterne i græsplænen være i fred, da Stor Kålsommerfugl bruger dem som nektarkilde, når de kommer ud af puppen. Her blomstre ikke så meget andet. En sommerfuglebusk eller flere er også et stort hit for Stor Kålsommerfugl og flere andre sommerfugle. Husk ikke at bruge sprøjtegifte! 
3. Overvintringssteder: Brændestabler, et gammelt skur eller en god husmur med gode varme og tørre hjørner. Her kan Stor Kålsommerfugl sætte sig som puppe i fred. De skal selvfølgelig ikke forstyrres med berøring, skulle man opdage en. Derfor er det en god ide at sætte informationsskilte op ved puppen, hvis man oplever at området bliver forstyrret.

Mere information om Stor Kålsommerfugl

Vil I læse mere om Stor Kålsommerfugl, vil jeg anbefale Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller Klaus Hermansens bog “Dagsommerfugle i Danmark”. Hvis I vil læse om andre arter, som man kan få i sin have, vil jeg også gerne henvise til mit forvaltningsindlæg om Dagpåfugleøje (Inachis io), Nældens Taktvinge (Aglais urticae) og Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni).  

Indlægget Beskyttelse af Stor Kålsommerfugl blev først udgivet på ildfugl.com.

Navnets betydning

Den har heddet Almindelig bredpande, men det navn har også været brugt om Stregbredpande. Navnet Stor bredpande er heller ikke kanon, selvom det er den der bliver størst. Størrelsen overlapper de andre bredpander, og er derfor ikke nogen særlig god karakteristisk. Et bedre navn kunne være Krogspidset bredpande. Da arten er kendt for sine kropspidsede antenner.

Det latinske slægtsnavn er afledt af græsk “okhlodes”, som betyder turbulent. Det henviser til den meget urolige og hurtige flugt/flyvning hos Stor bredpande.

Det latinske navn udtales: Oklódes sylvánus.

Kendetegn

Hannen er på oversiden gulbrun med svage brune pletter og tydelige duftskælstriber på forvingerne. Vingeoversidens pletter kan varierer i størrelse og farve, men generelt er der ikke de store afvigelser. Hunnen mangler duftskælstriber og er mere broget med orangegult og brunt på oversiden. Vingeoversidens pletter kan variere i størrelse og farve, og der er flere tilfælde af variationer hos hunnen end hos hannen. Generelt er der dog ikke de store afvigelser.

Både hunner og hanner er gulgrønne på undersiden med svage gule pletter, men slidte eksemplarer bliver hvidlige med gule pletter. Den hvidlige farve gør, at arten kan forveksles med Kommabredpande (Hesperia comma). Men Kommabredpande har en grøn underside med hvide pletter. Stor Bredpandes følehorn har desuden en ombukket spids (mindre end 1 mm) mens Kommabredpande har kortere og kun ombøjede spidser på følehornene (større ned 1 mm). Stor bredpande har for begge køn et vingefang på 26 – 35 mm. Det er derfor den største af bredpanderne.

Æg, larve og puppe

Æggene

Ægget af Stor bredpande er gulligt hvidt og rundt med en affladet bund. Ægget lægges enkeltvis på værtsplanten. Ægget klækker efter ca. 14 dage.

Larverne

Larverne hos bredpanderne (som Stor Bredpande) spinder et græsblad om til et lille hylster, hvorfra de går ud og fouragerer. Den forlader kun sit skjul, når den skal ud og finde noget at spise. Til at starte med er Stor bredpande larven grøn med mørkt hoved, senere bliver den mere grågrøn eller brun. Det er larven det sætter sig til at overvintre. Normalt overvintre den, når den er halvvejs i sin udvikling. Når græsset begynder at vokse om foråret, spinder larven atter et rørformet skjul og forandre igen farve til grøn. Efter et par hudskifte mere, er den klare til at forpuppe sig i maj, her er larven fed og næsten ensfarvet blågrøn med et mærkebrunt hoved, der har to brede sandfarvede længdestriber.

Pupperne

Forpupningen sker lavt i tæt græsvegetation (gerne i en græstue), hvor den får placeret sig selv lodret mellem sammenspundne blade. Den gråblå eller koksgrå puppe er dækket af et vokslag, hvilket giver den et svagt blåligt skær. Den klækker efter to til tre uger.

Udbredelse

Det er Danmarks mest almindelige bredpande, og en af de mest almindelige dagsommerfugle. Stor Bredpande findes overalt i Danmark bortset fra Bornholm, Ærø og få andre mindre øer. Den er absolut ikke en, som vi skal være bange for uddør. Men mængden af dem er blevet mindre. Den er udbredt i det meste af Europa, og den mangler få steder som i Irland, Skotland, det sydlige Spanien og på alle Middelhavsøerne (den findes dog på Sicilien). Østpå forekommer den overalt i det tempererede Asien til Japan.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 1)

Stor bredpande er som nævnt en meget almindelig sommerfugl i Danmark, og den er så nem at arbejde med. Derfor er det en sværhedsgrad 1, du kan som privat haveejer sagtens kaste dig ud i at gøre en indsats for. Den lever lokalt men over alt i Danmark. Lokalt betyder bare, at den kun lever, hvor dens krav bliver opfyldt.

Den er ikke kræsen i valg af levested. Den lever i udyrkede områder med græs – der får lov at vokse! Den kan ikke bruge en græsplæne til noget som helst. I naturen er det steder som skove, ferskvandsenge, parker midt i byer, på saltvandsenge nær kysten osv. Der skal bare være denne her lange vegetation, som er åben, med masser af nektarplanter og værtsplanten, som jeg allerede nu vil afsløre er en masse forskellige arter af græsser. Herudover skal der naturligvis hverken gødes eller sprøjtes på dens levested.

Krav til levesteder

Det understående er stort set en kopi fra Stregbredpande-guiden, men det er nøjagtigt samme forvaltning der gavner. Ganske vist har vi ikke mange studier af Stor bredpande i Danmark. Men det er sikkert, at dette er en sommerfugl, som du som privat og offentlig, lille have eller stor have, har mulighed for finder vej til dig. Den er ikke særligt sart. Stor bredpande lever på enge, overdrev, langs kyster og i skovrydninger samt langs grøftekanter og brakarealer i landbrugslandet. Den kræver højt græs – men ikke kun nogle få kvadratmeter, det skal være en stor sammenhængende struktur. Hvis du vil hjælpe arten, skal hele din plæne laves om til denne struktur.

Den er en flittig besøger at nektarplanter, og et stort udbud kan sagtens tænkes af have en stor indflydelse på mængden af æg, som hunnen producerer i flyveperioden. Den elsker varme, og har brug for et stort udbud af værtsplanter, som står i sol. Desuden har den brug for, at der er sammenhæng i levestederne. Den skal altså bruge den såkaldte metapopulationsstruktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener. Så undgår Stor bredpande indavl og kan altid finde egnede steder at lægge æg. Temperature kan godt svinge en del fra år til år, så det er ikke altid samme sted, som har det bedste mikroklima. Mikroklima er det klima som findes nede ved planterne, og som skal sikre at æg og larver er tilpasse i temperaturen, så de ikke dør, fordi det er for koldt eller varmt.

Plejen af levestedet

Det understående er stort set en komplet kopi fra Stregbredpande-guiden, men det er nøjagtigt samme forvaltning der gavner. Da det er en ret almindelig bredpande, tyder det på, at den ikke er sart i forhold til dens levesteder. Den skal bruge dens værtsplante, en åben græsvegetation, de nektarplanter den foretrækker samt en fornuftigt metapopulationsstruktur. Da arten er så almindelig, er det ikke nødvendigvis vigtigt at kortlægge yngleområder på en lokalitet før pleje. Det vigtigste er at den korrekte pleje bliver gjort.

Høslæt

Den plejemetode som er bedst for Stor bredpande er mosaikhøslæt. Det kombineret med udbredelsen gør, at den hører til en af de sommerfugle, som både du med en mindre grund og dig med større grund har mulighed for, at få på besøg. Plejen skal have fokus på skabe og vedligeholde en ret åben og varm vegetation med masser af fritstående græsser samt blomster. Det kan du gøre med høslæt med le, men kun hvor du tager ca. 1/3 del af gangen. Det er bedst en gang i start maj (har du en lille have kan du tjekke din have for larver, før du går i gang), og så et igen i midt/start juli. Resten af året er Stor bredpande meget tilstede på værtsplanterne. Alt afklippet materiale skal du fjerne efter tre dage, men først der, da planterne skal have mulighed for at smide frø, og alle små dyr skal have mulighed for at søge til nye levesteder. Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. 

Græsning

Dette er ikke relevant for mindre haver. Men for dem der overvejer at pleje med græsning eller andet rewilding projekter med diverse græssende dyr. Det skal være med et lavt græsningstryk. Ellers er det ikke til Stor bredpandes fordel. Det vil kunne skade sommerfuglen en del, hvis denne plejeform ikke udføres med omtanke. Forsøg evt. med græsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Husk! at det altid er en god ide med en ekspert ved hånden, især hvis plejen også skal komme en truet art til gode!

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er godt på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima for Stor bredpande. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner gøre arbejdet. I en villa-, sommerhus- eller kolonihave er det sjældent, at krat er et problem. Her skal du dog være opmærksom på dine hække. Stor bredpande er ikke god til at krydse forhindringer, hvilket er en kategori, som hække falder ind under. Problemet kan løses med huller i hækken (her kan du evt. placere en låge af meget åbent stålnet. Du kan også forsøge med at klippe din hæk i buer, hvor et par af buerne er meget lave (20 – 30 cm over jorden). Disse spredningsveje er naturligvis kun brugbare, hvis der er forbindelse til en bestand eller spredningskorridor. Hvis der derfor er en nabo eller to på Stor bredpandes rute til dig, så prøv om de ikke vil være med på at lave et ny levested til arten.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Plejen bør uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. Det kan være med til, at få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Jeg har ikke kunne finde information om, hvor lang afstanden må være mellem lokaliteterne i Danmark, men et godt bud er ikke over 500 m. Sørg for, at der en levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Stor bredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Stor bredpande foretrækker. De er opstillet efter levested. Det kan være individuelt, hvilke planter de konkrete populationer foretrækker.

Planter fra overdrev (tørt)

• Almindelig Slangehoved (Echium vulgare)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

• Agertidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Høgeurt (Hieracium vulgata)
• Eng-Forglemmigej (Myosotis scorpioides var. scorpioides)
• Hvid Kløver (Trifolium repens)
• Kær-Tidsel (Cirsium palustre)
• Rødkløver (Trifolium pratense)
• Skov-forglemmigej (Myosotis sylvatica)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Brombær (Rubus sp.)
• Hindbær (Rubus ideaus)
• Muse-Vikke (Vicia cracca)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplanter

Stor Bredpande klarer sig godt i det næringsrige Danmark, for dens larver lever på flere forskellige græsser:

• Almindelig Kvik (Elytrigia repens)
• Krybende Hestegræs (Holcus mollis)
• Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
• Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
• Eng-Rævehale (Alopecurus pratensis ssp. pratensis)
• Engrottehale (Phleum pratense ssp. pratense)
• og flere andre græsser.

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Når Stor bredpande kommer frem i maj, danner hannerne territorier. Herfra flyver de op og skræmmer alle indtrængende sommerfugle væk. Når den indtrængende er væk, flyver Stor Bredpande tilbage til sit område. På varme dage er der særligt gang i hannerne, de skaber et virvar af liv, når de flyver rundt fra plante til plante. Hunnerne er mere rolige og bruger langt mere tid på at besøge planter.

Flyvetider og antallet af generationer

Stor bredpande begynder at flyve i maj. For ca. 100 år siden begyndte den først i slut juni, hvilket skyldes de varmere somre. Den har en meget lang flyvetid, og du kan se slidte eksemplarer helt i august, i meget varme somre, kan du se en 2. generation i september. I få meget varme år sker det, at nogle larver forsætter udviklingen til voksne individer i en 2. generation i september. Men der er generelt få individer.

Indlægget Stor Bredpande blev først udgivet på ildfugl.com.