Spring til indhold

Beskyttelse af Nældens Takvinge

Sommerfuglebusk (Buddleja davidii) med Nældens Takvinge (Aglais urticae) på besøg. Billedet er taget i Nyord by på Nyord i juli 2019 af Zelina Elex Petersen. Beskyttelse af Nældens Takvinge. Beskyttelse af Dagsommerfugle. Ildfugl.com

Aglais Urticae (Linnaeus, 1758)

Nældens Takvinge kendetegn

Nældens Takvinge er Danmarks Nationalsommerfugl, det er den kåret i år 1991 pga. sine meget smukke farver på vingeoversiden. Jeg vil også mene, at den er en af de smukkeste insekter, som vi har i Danmark, og den vil pryde en hver have og virksomhedsgrund. Dens vingefang er 40 – 52 mm.

Nældens Takvinge (Aglais urticae) set fra oversiden. Her ses kendetegnene: Den orangerøde grundfarve, de sorte pletter på forvingen og det sorte bånd langs for- og bagvingens kant med smukke blå pletter. Ingen anden dansk sommerfugl ser sådan ud. Billedet er taget på Augustenborg slot i august 2019 af Zelina Elex Petersen. Beskyttelse af Nældens Takvinge. Beskyttelse af Dagsommerfugle. Ildfugl.com
Nældens Takvinge (Aglais urticae) set fra oversiden. Her ses kendetegnene: Den orangerøde grundfarve, de sorte pletter på forvingen og det sorte bånd langs for- og bagvingens kant med smukke blå pletter. Ingen anden dansk sommerfugl ser sådan ud. Billedet er taget på Augustenborg slot i august 2019 af Zelina Elex Petersen.

Hannen og hunnens vinger

Hannen og hunnen er ens. Vingernes grundfarve er på oversiden orangerød med sorte, gule og en enkelt hvid plet på forvingerne. Langs oversidens søm (yderst på vingerne) er der både på for- og bagvinger et sort bånd med blåskinnende pletter. Undersiden er knap så farverig, og med sin sortbrune farve kan den med stor succes kamuflere sommerfuglen, når vingerne ellers er slået sammen. Når vingerne er sammenslået, kan den minde om de mere sjældne arter Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychloros) og Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), men Nældens Takvinge er mindre.

Nældens Takvinge (Aglais urticae) set nedefra. Her ses den mere sortbrune underside, som næppe kan siges, at være lige så smuk som oversiden. Den er til gengæld en glimrende kamuflage. Billedet er taget på Augustenborg slot i august 2019 af Zelina Elex Petersen. Beskyttelse af Nældens Takvinge. Beskyttelse af Dagsommerfugle. Ildfugl.com
Nældens Takvinge (Aglais urticae) set nedefra. Her ses den mere sortbrune underside, som næppe kan siges, at være lige så smuk som oversiden. Den er til gengæld en glimrende kamuflage. Billedet er taget på Augustenborg slot i august 2019 af Zelina Elex Petersen.

Æg, larve og Pupper

Æggene er grønne og har længderibber. De lægges i maj måned i store grupper på op mod 100 æg på undersiden af værtsplantens blade. De nyklækkede larver kan være mere lyse grønne eller meget mørke og næsten ligne Dagpåfugleøje-larver. De spinder flere blade sammen i et net, hvor de bor sammen i en stor koloni. Når larverne har ædt bladene i kolonien, flytter hele kolonien videre til nye blade, hvor de spinder et nyt larvebo. Jo større de bliver jo færre larver lever sammen i en koloni. Når de bliver helt store, kan man opleve nogle, der lever alene. Lige inden de bliver til pupper, kan man opleve larverne vandre væk fra hinanden, for at finde et godt sted at gå i puppe. Man kan endda se larver vandre hen over fliser. Forpupningen kan ske mange forskellige steder, på værtsplanter, husmure, villahække m.m. Puppen varierer meget i farven, men den er oftest brunlig med gyldne torne. Den klækker efter ca. 14 dage.

Udbredelse

Den kan findes overalt i Danmark også på de fleste helt små øer. Nældens Takvinge er en almindelig dagsommerfugl i Danmark. Den store udbredelse skyldes både værtsplantens udbredelse, men også at Nældens Takvinge er en rigtig god flyver. Nældens Takvinge findes også over hele Europa. Den lever alle steder, hvor værtsplanten vokser.

Man kan opleve Nældens Takvinge (Aglais urticae) i hele Danmark. Her på billedet ses Baunesletten i Værløse. Billedet er taget juni 2018 af Zelina Elex Petersen. Beskyttelse af Nældens Takvinge. Beskyttelse af Dagsommerfugle. Ildfugl.com
Man kan opleve Nældens Takvinge (Aglais urticae) i hele Danmark. Her på billedet ses Baunesletten i Værløse. Billedet er taget i juni 2018 af Zelina Elex Petersen.
Her er andet sted i det fri, hvor jeg har set set Nældens Takvinge (Aglais urticae). Dette billedet er fra Nørre skov på Als, helt ud til det Fynske øhav. Billede er taget i august 2019 af Jesper Navne. Beskyttelse af Nældens Takvinge. Beskyttelse af Dagsommerfugle. Ildfugl.com
Her er andet sted i det fri, hvor jeg har set set Nældens Takvinge (Aglais urticae). Dette billede er fra Nørre skov på Als, helt ud til det Fynske øhav. Billedet er taget i august 2019 af Jesper Navne.

Forvaltning af Nældens Takvinge (Sværhedsgrad 1)

Nældens Takvinge er som Dagpåfugleøje (Inachis io) er en habitat generalist (den kan bo overalt). Den trives vel i de normalt gødede haver og grunde, og den kræver ikke man dropper plæneklipperen, så længe den får nogle gode bede med nektar- og værtsplanter. Man kan sagtens opleve den med netop Dagpåfugleøje, da de deler mange behov i deres levesteder. De to er i øvrigt noget så livsbekræftende, når de opleves sammen. Det er en glæde og indre ro, som man ikke må snyde sig selv (eller sine ansatte) for, når man skal nyde en velfortjent pause fra dagens stress og jag. De er gode for sjælen. Ønsker man Nældens Takvinge i sin have eller på sin virksomhedsgrund, er det meget nemt. Herunder nævner jeg de nektarplanter, værtsplanter og andre forhold som er med til at sikre at arten trives.

Nældens Takvinge (Aglais urticae) på Almindelig Kongepen (Hypochoeris radicata). Beskyttelse af Nældens Takvinge. Beskyttelse af Dagsommerfugle. Ildfugl.com
Nældens Takvinge (Aglais urticae) på Almindelig Kongepen (Hypochoeris radicata). Billedet er taget på Ulvshale Nordstrand på Møn i juli 2019 af Zelina Elex Petersen.

Nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)
  • Almindelig Kongepen (Hypochaeris radicata)
  • Liden burre (Arctium minus)
  • Merian (Origanum vulgare)
  • Sankthansurt (Hylotelephium telephium)
Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)
  • Agertidsel (Cirsium arvense)
  • Filtret Burre (Arctium tomentosum)
  • Kærtidsel (Cirsium palustre)
  • Hjortetrøst (Eupatorium)
  • Pil (Salix sp.), suger saft af de “blødende “ranker
  • Skov-Burre (Arctium nemorosum)
  • Strand-Manstro (Eryngium maritimum)
Planter der kan vokse både vådt og tørt
  • Følfod (Tussilago farfara)
  • Glat burre (Arctium lappa)
  • Gyldenris (Solidago sp.). Denne vil jeg på det stærkeste anbefale, at man ikke planter. Den er invasiv, og derfor skadelig for den danske natur. Jeg skriver den kun på listen, fordi den nævnes i andet litteratur.
  • Asters (Aster sp.)
  • Sommerfuglebusk (Buddleja davidii)
  • Mælkebøtte (Taraxacum vulgare)
Sommerfuglebusk (Buddleja davidii) med Nældens Takvinge (Aglais urticae) på besøg. Billedet er taget i Nyord by på Nyord i juli 2019 af Zelina Elex Petersen. Beskyttelse af Nældens Takvinge. Beskyttelse af Dagsommerfugle. Ildfugl.com
Sommerfuglebusk (Buddleja davidii) med Nældens Takvinge (Aglais urticae) på besøg. Billedet er taget i Nyord by på Nyord i juli 2019 af Zelina Elex Petersen.

Værtsplanter

Nældens Takvinge har ikke fået sit navn uden grund. Arten lægger æg på Nælder – Især Stor Nælde (Urtica dioica) som kaldes Brændnælde. Hunnen ser ud til at foretrække nælder, der er soleksponerede. Det ser man fx tit, når man observere nælder langs skovrydninger og markstier. Den lægger også æg på Liden Nælde (Urtica urens) og i sjældne tilfælde ses den også lægge æg på humle (Humulus lupulus). Hvis man vælger at sikre beplantninger af Stor Nælde i sin have, kan man (udover Dagpåfugleøje) også være heldig at opleve Admiral (Vanessa atalanta), Det hvide C (Polygonia c-album) og Nældesommerfugl (Araschnia levana) i sin have. De lægger alle æg på Nælder.

En gammel have i Nyord by med masser af gamle danske planter. Men også en sommerfuglebusk godt besøgt af individer af Admiral (Vanessa atalanta), Dagpåfugleøje (Aglais io) og Nældens Takvinge (Aglais urticae). Beskyttelse af Nældens Takvinge. Beskyttelse af Dagsommerfugle. Ildfugl.com
En gammel have i Nyord by med masser af gamle danske planter. Men også en sommerfuglebusk godt besøgt af individer af Admiral (Vanessa atalanta), Dagpåfugleøje (Aglais io) og Nældens Takvinge (Aglais urticae). Billedet er taget i Nyord by på Nyord i juli 2019 af Zelina Elex Petersen.

Adfærd

Klargøring til overvintring

Nældens Takvinge elsker blomster, og som det ses under nektarplanter, så opsøger den flere forskelliges slags. Den opsøger også flere end dem, som jeg har listet under nektarplanter. Den er bestemt ikke kræsen, og derfor opleves den også tit i haver. I sensommeren foretrækker den Sommerfuglebusken (Buddleja davidii) og Asters (Aster sp.), som giver en fantastisk skud næring til fedtdepoterne. Nældens Takvinge overvintre som voksen i hule træer og i udehuse.

Årets første nektarplanter og parring

Når Nældens Takvinge kommer frem i marts, søger den nektar på Pilens rakler (Salix sp.), Følfod (Tussilago farfara) og Mælkebøtte (Taraxacum sp.). Parring sker først i maj, hvor man kan opleve “hilltopping”. Et fænomen som ses hos mange andre dagsommerfugle også. Det er en stor verden, og dagsommerfugle er relativt små. Derfor mødes mange sommerfugle på høje steder for at parre sig, det kaldes hilltopping. Nældens Takvinge er kendt som stærke flyvere, så de har ikke svært ved at finde hinanden. Selvom de hiltopper, så ses parringen sjældent, da den foregår i trækroner og buske.

De nye generationer hen over sommeren

Æglægningen som foregår i løbet af maj og juni er en fryd af kunne studere. Disse æg bliver til sommerens første generation af flyvende individer i juni (i varme år, i kolde år er det juli). Observationer tyder på, at der kan være en 2. generation i august/september. Dette mangler at blive studeret nærmere, men der er fundet Nældens Takvinge larver i sensommeren. Der er nogle individer af denne arter som “oversomrer” – altså går i sommerdvale – et ikke så udbredt fænomen, som dog også kan opleves hos Østlig Takvinge. De individer som oversomrer flyver som regel talstærkt igen i august/september. Så hvis man indretter sin grund til arten, får man liv hele sommeren igennem.

En Nældens Takvinge (Aglais urticae) og en Tidselsommerfugl (Cynthia cardui) på Asters (Aster sp.) i slothaven på Augustenborg slot på Als. Asters er en god nektarplante i sensommeren, og flere arter end disse benytter den. Beskyttelse af Nældens Takvinge. Beskyttelse af Dagsommerfugle. Ildfugl.com
En Nældens Takvinge (Aglais urticae) og en Tidselsommerfugl (Cynthia cardui) på Asters (Aster sp.) i slothaven på Augustenborg slot på Als. Asters er en god nektarplante i sensommeren, og flere arter end disse benytter den. Billedet er taget på Augustenborg slot i august 2019 af Zelina Elex Petersen.

Beskyttelse

Nældens Takvinge er udbredt på alle slags lokaliteter i Danmark. I haver, parker, skove, markskel med mere. Den er nem at give en hånd i haven eller på virksomhedsgrunden. Man belønnes også med at kunne opleve ikke bare en dagsommerfugl men flere. Som nævnt under værtsplant afsnittet, har flere dagsommerfugle gavn af samme beskyttelsesmetode som Nældens Takvinge. De fleste har også en meget lang flyvesæson, så man kan nyde dem hele sommeren. Hvad end man er til en moderne vild have eller til en mere klassisk have, kommer herunder en guide til, hvordan man får Nældens Takvinge til at trives på sin grund.

Tre-trins-guide til Nældens Takvinge have
1. Det perfekte mikroklima:

Det bedste for Nældens Takvinge er haver med områder med læ fra vind, solskinspletter (de voksne individer elsker at solbade) og skyggeområder. Det skal gerne være sådan at nogen nektar- og værtsplanter står i skygge og andre står i sol. Det sikre at sommerfuglen kan finde det mikroklima, der bedst sikre, at æg og larver overlever til de næste livsstadier. Ved for varmt eller for koldt vejr, går mange/alle æg og larver til grunde.

2. Nektarplanter og værtsplanter:

De er nævnt i afsnittene ovenover af samme navne. Det er vigtigt, at man sikre nektarplanter i det tidlige forår; Pil, Mælkebøtter og Følfod er godt her. Husk ikke slå alt græsset (hvis det er nødvendigt), for så tager man mælkebøtterne med. Nældens Takvinge er en af Danmarks få dagsommerfugle, som overvintre som voksen. Derfor suger den i sensommeren en masse saft fra nedfalden frugt. Så den har gode fedtdepoter til vinteren. Derfor er frugttræer et lokalitets krav. En sommerfuglebusk eller flere er også et stort hit! Husk ikke at bruge sprøjtegifte! Den bedste måde at opleve alle livstadier på og få flest oplevelser med sine kollegaer og eller familie, er ved at lave et Brændenældebed (Læs om det i mit indlæg om Dagpåfugleøje under værtsplante afsnittet).

3. Overvintringssteder: Brændestabler, et gammelt skur eller gamle/halvdøde træer:

Her kan Nældens Takvinge finde sprækker og/eller hulrum at overvintre i. De skal selvfølgelig ikke forstyrres hen over vinteren. Derfor er det en god ide at sætte informationsskilte op om Nældens Takvinge, hvis man opleve at området bliver forstyrret.

Asters Asters Asters... Slotsparken ved Augustenborg slot kunne godt bruge nogle sommerfuglebuske (Buddleja davidii) til at aflaste de mange Asters (Aster sp.) som huser flere Citronsommerfugle (Gonepteryx rhamni), Dagpåfugleøje (Aglais io), Tidselsommefugle (Cynthia cardui ) og Nældens Takvinge (Aglais urticae). Hvis man planter disse to planter på sin grund, har man en god nektarkilde for flere danske dagsommerfugle. Billedet er taget på Augustenborg slot i august 2019 af Zelina Elex Petersen. Beskyttelse af Nældens Takvinge. Beskyttelse af Dagsommerfugle. Ildfugl.com
Asters Asters Asters… Slotsparken ved Augustenborg slot kunne godt bruge nogle sommerfuglebuske (Buddleja davidii) til at aflaste de mange Asters (Aster sp.) som huser flere Citronsommerfugle (Gonepteryx rhamni), Dagpåfugleøje (Aglais io), Tidselsommerfugle (Cynthia cardui ) og Nældens Takvinge (Aglais urticae). Hvis man planter disse to planter på sin grund, har man en god nektarkilde for flere danske dagsommerfugle. Billedet er taget på Augustenborg slot i august 2019 af Zelina Elex Petersen.

Mere information om Nældens Takvinge

Hvis man ønsker mere viden om Nældens Takvinge, vil jeg anbefale Danske-natur.dk, Lepidoptera.dk, Naturbasen.dk  eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som indrettes til i ens have med udgangspunkt i overstående forvaltning (og lidt ekstra), kan i bl.a. læse om DagpåfugleøjeCitronsommerfugl og Tidselsommerfugl.

Nældens Takvinge (Aglais urticae) solbader på en samling græsstrå. De elsker varme, og de holder derfor til på steder med masser af sol. Solen er derfor et vigtigt element, hvis man planlægger at lave en have til sommerfuglen. Billedet er taget på Baunesletten i juni 2019 af Zelina Elex Petersen. Beskyttelse af Nældens Takvinge. Beskyttelse af Dagsommerfugle. Ildfugl.com
Nældens Takvinge (Aglais urticae) solbader på en samling græsstrå. De elsker varme, og de holder derfor til på steder med masser af sol. Solen er derfor et vigtigt element, hvis man planlægger at lave en have til sommerfuglen. Billedet er taget på Baunesletten i juni 2019 af Zelina Elex Petersen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skip to content