Det er i starten af juli – det er tidlig morgen. Jesper og jeg vækkes af, at postbuddet ringer på døren. De første af mine stationary selection pakker er endelig begyndet at ankomme igen fra Japan efter en ventetid på 4 måneder. Jeg er henrykt! Stadig morgentræt sidder jeg på sengen, og åbner mine bokse, det er nogle fine og brugbare ting der er med. Jeg beslutter mig for at være kreativ, da dagens første byge stryger over os og informere os, ved at spille musik på drivhuset. Vi nyder sådan regnvejr. Efter en god morgenmad og henholdvist en kop te til mig og kaffe til kæresten – kommer næste byge strygende. Nu har jeg skiftet mening! Det er lige vejr til at tumle rundt på terrassen.
Terapitid og lyserøde blomster
Jeg iføre mig mit dejlige par Getaway gummistøvler, min højt elskede gule regnjakke, og så er det ud og nyde freden. I sådan vejr får man verden udenfor for sig selv. Alle andre bliver inde – jeg nyder mit eget selskab i haven – det er terapitid. Jeg nyder planterne, især roserne og min Almindelige Stokrose (Alcea rosea) som endelig er blomstret. Tænk! det var en lyserød Stokrose jeg havde sået! Jeg elsker lyserøde blomster. Jeg priser mig lykkelig, og jeg ser på, hvor godt de matcher mine lyserøde roser. De er så fine. Jeg vil snart gå på jagt efter nogle lyseblå blomster også. Jeg drømmer om en have med lyserøde, lyseblå og hvide blomster. Det klæder grønt så godt.
Planlægning og fornyelse
Nu er det sommer – det er tid til lidt vedligeholdelse, og udvikling af indkøbslister til fornyelseshyggeprojekter. Jeg skal endelig igang med for alvor at planlægge terrassen. Der skal måles op, laves research på møbler, bede og planter, snakkes budgetter og vælges farve til trappen. Jeg elsker at planlægge, det er næsten sjovere end selve fornyelsen. Jeg ser på mine krydderurter der vokser mellem fliserne. Jeg mangler et krydderurtebed. Så kommer jeg i tanke om højbedet, som jeg har fået af min bonusmormor. Det skal samles. Solen har valgt at skinne for en stund. Jeg kan tage regntøjet af og side lidt på trappen og samle det.
Mit bed og solsorteungerne
Nu kommer en Nældens Takvinge (Aglais urticae) forbi. Den distrahere mig lidt, og den sætter sig på den Ager-Sennep (Sinapis avensis), som jeg har ladet vokse i mit bed. Planten har været vært for en del insekter – ukrudt kan komme med glædelige overraskelser. Jeg ser videre i bedet, og jeg ser – igen – et problem, som jeg skal til at tage alvorligt. Mine rosers rødder er meget fritstående. Nogen har været lidt for grundige i deres insektjagt. Solsortungerne har fjernet jorden rundt omkring flere af bedets blomster. De har førsteret i min have, de bor der, jeg passer det bare. Skal de blive ved med at finde insekter, må jeg hellere være den store, og jeg skriver ny jord på min indkøbsliste. De skal vist også lige lære om ikke at overbruge af jordens ressourcer.
Fuglebadet og fuglene
Nu er bedet samlet. Det er nu lidt større end ventet, så jeg ved ikke om det vil kunne flettes ind i mine planer. Regnen er tilbage igen, det er så hyggeligt i dette vejr. Bortset fra et skift af fuglebadets vand, har jeg ikke meget mere at ordne herude. Jeg sætter vand over. Mens vandet koger, ser jeg til tomaterne. De er virkelig blevet store og jeg glæder mig til at høsten begynder om en måneds tid. Hjemmedyrkede grøntsager smager så skønt! Jeg har fået luget lidt mellem dem, og jeg roser mig selv for, at jeg i sidste uge fik taget mig sammen og bundet dem op. Blæsten vi har haft de sidste på dage, ville have slået dem helt omkuld. Nu har vandet kogt færdigt. Jeg skolder fuglebadet og henter frisk koldt vand i bagefter. Nu er jeg færdig herude. Jeg sætter mig ind i vinduskarmen og ser ud på fuglene. Der går ikke længe, før de første er ved fuglebadet. Vinduet er åbent, og jeg sidder og lytter til vinden, fuglene der bader, og ser regnen komme og gå. Jeg elsker min lille oase i byen.
