Sæson 2025: Alle events
– Siden her opdateres løbende med nye begivenheder.
Sommerfuglesafari på Skansebakken
Onsdag d. 30. juli 2025 kl. 9 – 12 samt Lørdag d. 2. august 2025 kl. 9 – 12. Med Naturformidler Zelina Elex Petersen.
Kom med på sommerfuglesafari til Skansebakken i Hillerød. Oplev et paradis for sommerfugle, og et fantastisk eksempel på, hvor rig naturen kan blive i byen. Her er så mange smukke blomster og farverige sommerfugle. Dette er en tur for jer, som ønsker, at komme tættere på naturen. Lære sommerfuglene bedre at kende. Måske endda lære mere om, hvordan I kan hjælpe disse sommerfuglene hjemme i haven eller i nabolaget? Vi vil studere de dejlige sommerfugle, som vi finder på turen. Vi kan fx være heldige at se Dukatsommerfugl, Det Hvide W, Citronsommerfugl og mange flere.
Praktisk: Der er to ture at vælge imellem! Henholdsvis onsdag d. 30 juli samt lørdag d. 2 august. Turene varer ca. 3 timer (kl. 9 til 12) hver, der bliver tid til en pause undervejs, så husk en god mad eller to og godt at drikke. En tur koster 250 kr. per person, og børn er mere end velkommende (de koster 150 kr.). Der er maks. plads til 20 personer på turen. Først til mølle. Lad mig vide, om der kommer børn med, så jeg kan tage sommerfuglenet og insektglas med til dem. Turen er desværre ikke kørestolsvenlig. Tilmeldingen kan senest ske lørdag d. 26. juli. Det kan ske på mail: kontakt.ildfugl@gmail.com.
Mødested: Parkeringspladsen efter Skansevej 104 i Hillerød (ikke ved kirkegården, men den lidt længere oppe af vejen).
Husk: Turene kræver tilmelding. Du kan med fordel medbringe en go’ madpakke, drikke og tøj efter vejret (lange bukser og sokker anbefales). Eventet fuldføres også i regnvejr. Et par dage før tilmeldte tur modtager du en hjælpende mail med praktiske oplysninger i forhold til eventet.
Frøsank og sommerfuglesafari i Økologisk Landbrug
Søndag d. 20 juli 2025, kl. 9 -12 samt Søndag d. 7 september 2025, kl. 9 – 12. Med Landmand Allan Bornø Clausen og Naturformidler Zelina Elex Petersen.
Kom med på en hyggelig første klasses frø-sanketur til Hegnstrup ved Lynge i Nordsjælland. Dette sted er et paradis! Ejerne – Allan og Ida – har brugt hele deres voksne liv på at skabe det fra bunden. Her er høj biodiversitet (mange forskellige vilde blomster og masser af sommerfugle). Mens vi sanker af frø fra blomstringen i højsommeren og tidlige efterår, vil Allan og jeg fortælle alt i behøver vide om insekter, navnlig de sommerfugle, som vi støder på: Deres nektarplanter, føde for larverne osv. Allan Bornø Clausen vil undervejs give gode råd om sankning og såning af vilde frø, samt fortælle om deres særlige krav til tørring og opbevaring, tips til jordbund, tidspunkter, etableringsmetoder, lysforhold, vedligehold mm. Turen har fokus på de flerårige urter, men enkelte et- eller toårige er også interessante. Yderligere er fokus på Agerlands- og overdrevsplanter. Efter ønske kan der indlægges vådbundsarter (for de deltagere der ønsker frø til en fugtig jord).
Praktisk om turen: Der er to ture at vælge imellem. Højsommertur: søndag d. 20.07-2025, kl. 9 – 12. Efterårstur: søndag d. 07.09-2025, kl. 9 – 12.Turene tager 3 timer hver og koster 250 kr. pr. person. Der er maks. plads til 25 mennesker per tur. Seneste dag for tilmelding er henholdsvis d. 27. juli for høstturen og 31. august for efterårsturen. Man får den præcise adresse ved tilmelding. Sørg for passende påklædning. Medbring poser til frøene og gerne papir til navneskrivning og eventuelle notater. Husk også lidt at spise og drikke, samt gode sko at gå i. Tilmelding kan ske på: Kontakt.Ildfugl@gmail.com.
Eksempler på mulige urter:
Højsommertur: Blåhat, Bakkenellike, Stor Knopurt. Alm Knopurt. Dueskabiose, Alm Agermåne, Alm Pimpinelle Hvid og Gul snerre. Dansk Gyldenris, Rødtop, Alm Øjentrøst, Brunelle Prikbladet Perikon, Velduftende Aftenstjerne, Gul Torskemund, Kransbørste, Merian, Kamdræs, Harekløver, Liden Klokke, Rapunselklokke, Skovløg, Skovjordbær m.fl.
Efterårstur: Kornet Stenbræk, Hjertegræs, Hulkravet Kodriver, Tjærenellike, Nikkende Limurt, Liden Skjaller. Håret Høgeurt, Rød- og Hvidkløver, Almindelig Kællingetand, Dagpragtstjerne, Aftenpragtstjerne, Stor Knopurt, Blåhat, Udspærret Vinterkarse. Eng-Gedeskæg, Hvid Okseøje, Tveskægget Ærenpris. Guldstjerne, Lærkespore. Blæresmælde, Musevikke, Rundbælg, Læge Oksetunge, Læge Kulsukker, Marts Viol, Håret Viol m.fl.