Orange Høsommerfugl kendetegn

En sommerfugl opkaldt efter Safran. Den er en af de sjældnere trækgæster, men man er ikke skuffet, når man ser dens orange vingeoversider baske henover en blomster- eller lucernemark. Den kan blive relativt stor i størrelsen med et vingefang på 41 – 51 mm – den er let at få øje på.

Hannen og hunnens vinger

Dette er en af de få danske dagsommerfuglearte, som er lettere at kende i luften, end i hvile. Hannen og hunnen er ret ens i udseendet. Når Orange Høsommerfugl (Colias crocea) sidder hvilene med vingerne slået sammen over ryggen, kan man kun i godt lys se den orange vingeoverside skinne igennem. Ellers ligner den fuldkommen Gul Høsommerfugl (Colias Hyale), når den sidder. Men i det øjeblik Orange Høsommerfugl begynder at flyve omkring, forstår man navngivningen.

Den er næsten elektrisk orange, Crocea betyder den safran gule. Det latinske navn passer godt. Begge køn har på vingeoversiden en sortbrun rand langs sømmen på både for- og bagvinger. Hos hunnen har denne rand orange pletter, som kan variere en smule i størrelse og form. I nogle populationer kan der ses hunner med et grønlighvid oversidegrundfarve. Denne form kaldes helice og kan forveksles med hunner af Gul Høsommerfugl, men vingernes mørke søm er bredere. Helice er meget sjælden i Danmark, med udgør omkring 10 – 20 % af hunnerne i Sydeuropa.

Æg, larver og pupper

Ægget ligner Gul Høsommerfugls – det er aflangt, smalt med 20 længderibber og spidst. Når det er nylagt, er det hvidligt, men efter en – to dage skifter det farve til orange. Ægget ligges normalt enkeltvis på værtsplanten. Efter tre – fire dage klækker ægget. I starten er larven mørkegrøn, men i de sidste larvestadier, ligner larven til forveksling Gul Høsommerfugls larve, som er ensartet grøn med hvidgul sidelinje. Efter larven har ædt æggeskallen, begynder den at æde sig stor på værtsplanten. Larvetiden er ca. en måned. Puppen ophænges fx på værtsplanten eller på vegetation lige opad. Den er gulliggrøn med gullig sidelinje, og igen ligner den fuldstændig Gul Høsommerfugls puppe.

Udbredelse

Den er ikke fast forekommende i Danmark. Orange Høsommerfugl er en træksommerfugl og kommer trækkende fra Sydeuropa. Den er således almindlig syd for alperne og i det nordlige Afrika. Det virker ret tilfældigt, hvor i Danmark den slår sig ned, når den trækker til vores egn. Den kan dukke op i hele landet, bare forholdene er rigtige. Eksperimenter fra 1945 og 1953 har vist, at larven ikke tåler høj luftfugtighed i mere maks. to måneder, hvilket er umuligt at opnå i Danmark og det meste af det nordlige Europa. De krav opfyldes kun til Middelhavets øst- og sydkyst og nogle får steder på nordkysten.

Fordi det er en trækgæst, er det forskelligt, hvor mange individer der ses herhjemme fra år til år. Nogle år ses stort set ingen, mens der andre år kan forekomme såkaldte invasioner. Der har fx været store invasioner i 2000 og 2009. I 2000 blev den fx fundet på en sandede lucernemarker på Sjællands Odde. Overby og Rørvig. Der blev også fundet en del individer i Jylland det år. I 2009 blev der fundet mange individer på sydsjællandske lucernemarker. Den seneste observation er fra 2021, hvor der dukkede omkring 6 – 7 individer op på en lucernemark på Stevns i august.

Hvorfor hjælpe en fåtallig trækgæst?

Hvorfor kommer Orange Høsommerfugl oftere?

Som sagt ses der kun få individer af Orange Høsommerfugl om året. Men det er ikke utænkeligt, at der ville komme flere individer op forbi den danske grænse, som det bliver varmere. I 1900-tallet gik der mange år mellem observationer især invasioner. Indenfor de sidste 23 år er der kommet få forbi stort set hver år. Hvad der skyldes denne kommer hvert år nu, og hvad der skyldes der kun kommer få, er der to hypoteser på:

1. Danmark ligger langt mod nord, det er et koldere land i Europa, derfor måske ikke helt klimamæssigt passende.
2. Mangel på levesteder.

Klimaet i Danmark bliver varmere og tørre, derfor kommer den hyppigere forbi. Det bliver stadig varmere, det kan derfor blive muligt for den at blive en fast sommergæst (hvis ikke vi får stoppet klimaforandringerne). Klimaet skubber den altså tættere på vores grænse. Grunden til at det kun er få individer der kommer er højst sandsynligt fordi, at det ikke er helt varmt og tørt nok endnu, og fordi den mangler levesteder i Danmark. De marker vi har til den for små og få. Orange Høsommerfugl, er en af de arter, som kan kaldes en landbrugssommerfugl. Dens værtsplante er primært Foder-Lucerne (Medicago sativa), og dens levesteder er lucernemarker og blomstermarker. Den ser ud til at foretrække lidt forsømte lucernemarker. Derfor leder observatører ofte efter dem på lidt ældre marker (samt på lucerne langs kysterne). Den ses også bruge Rødkløver (Trifolium pratense). I udlandet bruges også andre ærteplanter.

Levestederne kan skubbes mod nord

Her kan man spørge, hvorfor vi skal hjælpe en fåtallig trækgæst? Det skal vi fordi klimaet bliver varmere. Med temperaturstigningerne, vil mange af dens nuværende levesteder blive for varme (mikroklimaet vil ikke passe til æg udviklingen). Den ville ikke længer passer ind, og dens areal, hvor den kan finde levesteder skubbes længere nordpå. Derfor skal vi være forberedt på den kommer oftere. Desuden vil de tiltag som bruges, gavne mange andre insekter. Desuden er Foder-Lucerne formidabelt vinterfoder til heste. Det er fyldt med protein. Orange Høsommerfugl skades heller ikke ved høslæt, da den sagtens kan flyve videre til andre steder. Og fordi den trods temperaturstigninger næppe vil kunne overleve i Danmark om vinteren alligevel.

Beskyttelse af Orange Høsommerfugl (Sværhedsgrad 3)

Orange Høsommerfugl er som nævnt ovenover en trækker, og en sommerfugl som især tilhører agerlandet. Den flyver langt, hvilket betyder at selvom man indretter sine overskudsarealer på marker, store landlige haver eller grunde med de elementer den foretrækker, så kan man ikke kan være sikker på at møde den hvert år. Det betyder ikke, at Orange Høsommerfugl forvaltning bliver uden gevinst nogle år. De elementer man indretter med støtter andre dagsommerfugle, som man til gengæld kan få lov at opleve hvert år. Det kan fx være individer af arterne Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus), Stor Bredpande Ochlodes sylvanus (venata, faunus) og Dagpåfugleøje (Inachis io). Herunder præsenterer og forklarer jeg de elementer, som er vigtige i Orange Høsommerfugl forvaltning/beskyttelse.

Nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)

• Allmindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Almindelig Rundbælg (Anthylis vulneraria)
• Almindelig Torskemund (Linaria vulgaris)
• Kongepen (Hypochoeris sp.)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)
• Tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.)

Planter fra ferskvandsenge (Fugtigt)

• Rødkløver (Trifolium pratense)
• Tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.)

Planter fra der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus)
• Esparsette (Onobrychis viciifolia)
• Foder-Lucerne (Medicago sativa ssp. sativa)
• Giftig-Kronvikke (Securigera varia)
• Gul Hestesko (Hippocrepis comosa)
• Humle-Sneglebælg (Medicago lupulina)
• Krog-Sneglebælg (Medicago polymorpha)
• Muse-vikke (Vicia cracca)
• Tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.)

Værtsplanter

• Lucerne (Medicago sativa)
• Rødkløver (Trofolium pratense)
• Almindelig Kælligetand (Lotus corniculatus)

Adfærd

Orange Høsommerfugl er mest rolig i formiddagstimerne. Ved middagstid og tidlig eftermiddag er den meget livlig. Her kan man se hannerne flyve i høje zig-zagmønstre henover lucernemarkerne på jagt efter hunner. De kan godt parre sig, og hunnerne kan lægge æg i Danmark. Det er sket, at der er fløjet individer til Danmark i maj, som har lagt æg, der er blevet til en ny generation i august. Men de fleste individer flyver til Danmark i august og lægges der æg i Danmark, vil de gå til pga. efterårets høje luftfugtighed.

Orange Høsommerfugl beskyttelsesmetode

Den er en af de arter, der ved, hvad den vil have, men samtidig har en bred smag, når man snakker om nektar og værtsplanter. Der er gode muligheder for, at landmænd og andre landlige haveejere kan lave nogle skønne blomstermarker til den. Derfor er de ovenstående kun eksempler på nogle af de planter, som Orange Høsommerfugl kunne vælge at suger nektar og lægge æg på. Ovenover ses også nogle billeder af, hvordan æg, larve og puppe ser ud. Så man kan se, om Orange Høsommerfugl skulle have været forbi. Sommerfuglen er gladest for Foder-Lucerne, og skal vi give den gode muligheder, for at kunne besøge os noget oftere, så skal vi have mange flere marker med Foder-Lucerne i Danmark. Herunder uddyber jeg dens behov i en tre-trins-guide:

Tre-trin-guide til Orange Høsommerfugl “have”

Ikke sprøjte

Det kan intet insekt tåle, det er også derfor, man i sin tid begyndte på det. Så man undgik at kålsommerfuglene spiste afgrøderne på markerne osv. Men nu hvor vi har mistet omkring 70 % af insekterne på 30 år, så er kan vi nok godt lade resten af insekterne få lidt fred. Ellers dræber vi bare Orange Høsommerfugl.

Lav masser af blomstermarker og Foder-Lucernemarker

Skal vi gøre det muligt for Orange Høsommerfugl at blive en fast trækgæst, skal vi have flere lucernemarker. Især mod syd, for her kommer den trækkende fra. Det skal kombineres med flere brakmarker, hvor den botaniske diversitet er høj, og gerne med nogen af de ovenlistede nektarplanter. I Danmark har vi fået færre lucernemarker, fordi vi er gået over til et meget intensivt landbrug. Ved at genoptage brugen af Foder-Lucerne som proteinrigt vinterfoder for heste, vil man både hjælpe arten og få førsteklasses vinterfoder til heste.

Læhegn og solrige steder

I landbruget ser vi færre og færre læhegn. Det er forfærdeligt, for de er så vigtige som levesteder for fugle og insekter. Hvad Orange Høsommerfugl angår, har de brug for læhegn, fordi de skaber læ om dens blomster- og Foder-Lucernemarker. De kolde nordiske vinde er ikke gavnlige for sommerfuglen, men læhegn skaber et mikroklima, som gør at arten ikke bliver for kold, især i kølige somre er dette livsvigtigt. Orange Høsommerfugl (og de fleste andre insekter) nyder virkelig sol! Sørg for at blomster- og Foder-Lucernemarkerne er store nok til at de ikke er for skygget af læhegnet. Sørg for at plante hjemmehørende træer og buske i læhegnet, så hjælper du endnu flere insekter.

Mere information om Orange Høsommerfugl

Vil I læse mere om Orange Høsommerfugl, vil jeg anbefale Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller Klaus Hermansens bog “Dagsommerfugle i Danmark”. Hvis I vil læse om andre af de danske arter som trækker, men som kan komme forbi ens have, vil jeg også gerne henvise til mit forvaltningsindlæg om Tidselsommerfugl (Cynthia cardui).

Indlægget Beskyttelse af Orange Høsommerfugl blev først udgivet på ildfugl.com.

Aurora kendetegn

Hannen og hunnen af Aurora har begge et vingefang på 33 – 47 mm. Aurora er navnet på den græske gudinde for morgenrøden. Dagsommerfuglen har passende fået navnet pga. hannens orange forvingespidser. Her kommer en gennemgang af kendetegnene for arten, så I kan genkende arten i begge køn og i alle stadier.

Hannens overside

Hannen er helt unik i sin overside, hvid grundfarve på vingerne, mens forvingernes yderste er orange. Det er der ingen anden dansk sommerfugl, der har. Derudover har hannen langs randen af bagvingerne små sorte pletter. Hver forvinge har en lille sortbrun plet på midten og sortbrune vingespidser. Kroppen er sort ligesom roden af vingerne.

Hunnens overside

Hunnens vinger er hvid i grundfarven med små sorte pletter langs randen af bagvingerne som hannen, men uden den karakteristiske orange farve. Kroppen er sort ligesom roden af vingerne. Hunnen kan let kendes fra andre kålsommerfugle på sine afrundende vinger (som er sorte) og på den halvrudeformet sorte plet på midten af forvingen. De andre kålsommerfugle har spidse vinger og pletterne har andre former og sidder anderledes. Hunnen har især stor lighed med den sjældne Grønbrogede Kålsommerfugl (Portia daplidice). Men Grønbroget Kålsommerfugls forvingemidtpletter og vingespidser er større og mere brogede i sort og hvidt, og den lever kun ved Gedser.

Begge køns underside

Undersiden er ens for de to køn. Forvingen er hvid med en sort plet i midten, der ligner en halvmåne og med grønbrunbrogede vingespidser. Den forreste rand på forvingen har sortbrune pletter. Bagvingen er broget i hvid og grønbrunt mønster. Her kan Aurora igen forveksles med Grønbroget Kålsommerfugl. Men Grønbroget Kålsommerfugl er kun grønlig i mønsteret og mangler helt det sorte.

Æg, larver og pupper

Aurora hunner lægger sine æg enkeltvis og ofte på stilken af en udsprungen blomst på værtsplanten. Formen på ægget er som en flaske med omkring 18 længderibber og som nylagt blegt hvidligt, men bliver efter et par dage stærkt orange. Æggene er derfor nemme at finde, især fordi værtsplanten er meget åben. Derfor kan man let tage en pause fra hverdagen med sine børn eller kollegaer og sammen studere, om æggene er ved at blive til larver. Æggene klækker efter fem til seks dage, hvorefter larven æder skallen og kryber over på en ung og blød frøskulpe, som den spiser.

Larvens liv forgår kun sjældent væk fra skulper, som den vil fortsætte med æde, til den er fuldvoksen efter to til tre uger. Den fuldvoksne larve er slank og blågrøn med lyst tonede sider og fine sorte prikker. Puppen er helt sin egen. Den er svajrygget med hovedet trukket ud i en meget lang spids. Den ophænges på foderplanten eller i lav vegetation i nærheden. I starten er den grøn med lys sidestribe. Nogle pupper fortsætter med denne farve, mens andre skifter farve til lyst vissenbrun efter nogle dage. Puppen klækker først næste forår efter 10 – 11 måneder.

Udbredelse af Aurora

Aurora er en almindelig dagsommerfugl i Danmark, og den findes alle steder i Danmark på nær Anholt andre få småøer. I Jylland ser den også ud til at mistrives helt ud mod den jyske vestkyst, hvor den opleves i væsentlig mindre grad. Aurora er også almindelig i det meste af Europa. Dens brede udbredelse skyldes hovedsageligt, at den er en god flyver og at den har mange værtsplanter.

Beskyttelse af Aurora (sværhedsgrad 1)

Aurora er nem at få i sin have eller på sin virksomhedsgrund. Den trives vel i de gødede haver og grunde. Man kan sagtens nøjes med at lave et stort bed eller to til Aurora. Man behøver ikke bruge hele haven eller plænen. Bedene kan holdes smukke og symmetriske, så det passer til den traditionelle havekultur samtidig med, at man give naturen en hånd. Det er en klar anbefaling fra mig, at man gør plads til denne lille dagsommerfugl. Den er gudesmuk og rigtig hyggelig at have boende. Her kommer en oversigt over planter, metoder mm., som kan hjælpe en med at indrette områder til sommerfuglen.

Nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)

• Almindelig Gåsemad (Arabidopsis thaliana)
• Rank Vejsennep (Sisymbrium officinale)
• Salomons Lysestage (Lepidium campestre)
• Tårnurt (Arabis glabra)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

• Almindelig Vinterkarse (Barbarea vulgaris)
• Engkarse (Cardamine pratensis)
• Judaspenge (Lunaria annua)
• Løgkarse (Alliaria petiolata)
• Vandkarse (Cardamine amara)
• Vedvarende Måneskulpe (Lunaria rediviva)
• Velduftende Aftenstjerne (Hesperis matronalis)
• Udspærret Vinterkarse (Barbarea vulgaris var. arcuata)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Ager-Kål (Brassica rapa)
• Agersennep (Sinapis arvensis)
• Almindelig Pengeurt (Thlaspi arvense)
• Hyrdetaske (Capsela bursa-pastoris) 
• Stivhåret Kalkkarse (Arabis hirsuta var. hirsuta)
• Vild Rucola / Salatsennep (Eruca sativa)

Værtsplanter

En af grundene til at Aurora er almindelig, er fordi den har mange værtsplanter! Alle ovennævnte nektarplanter, er også dens værtsplanter. Værtsplanter er vigtige for en Aurora venlig have eller grund. Når de skal indarbejdes i haven. Kan det gøres nemt, ved at etablere bede. Jeg vil anbefale to versioner af bede til formålet. Det første er det spiselige bed: Her planter man Løgkarse og Rucula. Så ved Børn og medarbejdere, at de evt. kan samle lidt grønt til maden i det bed. Husk at æg og larve ikke befinder sig på bladene. Men i friske blomster og i skulper (frøstande). Så længe man kun spiser bladene, spiser man ikke æg og larver.

Det andet bed er det eksperimenterende bed: Her spreder man frø fra Korsblomster, som man har fundet. Finder man en blomst ligner sennep (blomst med fire gule eller hvide blomsterblade i hver blomst), kan man også høste frø af den, og sprede dem her. Så bliver bedet et eksperiment, hvor man kan studere, hvilke planter Aurora foretrækker (læs mere om forslag til hvor I kan finde frø og hvad man skal være opmærksom på i en Aurora have/grund under afsnittet Forvaltning).

Adfærd

Hannerne er rastløse fra morgen til sen eftermiddag. De farer omkring for at lede efter uparrede hunner, og de jager alt, hvad der ikke er hun Aurora’er væk. Det gør den i øvrigt svær at fotografere. Hannen har det med at være mest rolig om morgen, hvor han skal samle energi til dagen fra nektarplanterne. Hunnerne bliver klækket noget tid efter hannerne, og de lever en roligere tilværelse. Hunnerne bruger mest tiden på at suge nektar og lægge æg på nektar/værtsplante i en god balance. Både hannen og hunnen er mest aktiv i varmt solskinsvejr, og kan blandt andet opleves i store tal langs vejkanter i skove med masser af korsblomster. Her får de både sol, skygge og læ.

Beskyttelsesmetode

Som nævnt, behøver Aurora ikke en hel stor Korsblomstmark (alle de fortrukne nektar- og værtsplanter er fra Korsblomstfamilien). Aurora kan nøjes med nogle store bede (se under værtsplanter for forslag til udarbejdelse af bede). Er man et moderne naturhave- menneske, som ikke har noget imod at omlægge hele haven til naturhave. Så kan man herunder læse en tre-trins-guide til en Aurora-venlig have:

Tre-trins-guide til Aurorahave

1.  Det perfekte mikroklima. Den voksne Aurora elsker at opholde sig i skovbryn og fugtige enge. Den elsker det fugtige klima, så sørg for at du/I har budskabs, træer eller hæk i haven eller på virksomhedsgrunden. De/det holder på fugt. Gerne et lille lavvandet sø eller vandhul, som der altid er vand i. Det er også med til at holde området fugtigt. Variationen i solrige og skyggefulde steder er vigtig. Hunnen lægger æg, hvor temperaturen er perfekt for æggenes udvikling. I varme somre lægger hun æg i kølige områder og omvendt i kolde somre.
2. Nektar- og værtsplanter til larverne. Aurorahunnen lægger æg på særligt udvalgte plantearter (se under nektarplanter). Find nogle kapsler med frø som er modne i juni i skoven (på fugleognatur.dk kan I se, hvor der vokser nogle). Plant frøene i Auroraområdet på steder, hvor græs og andet ikke kan kvæle dem eller udskygge dem. Du må ikke gøre skade på de etablerede planter. Så skader du næste års generation. Du kan også spørge din planteskole, om de har nogle spændende frø fra korsblomster (men ikke broccoli, spidskål eller andre store kåltyper, dem bruger Aurora ikke). Køb ikke planter (med mindre de er økologiske, pesticider dræber sommerfugle).
3. Jo mere plads jo bedre. Sommerfugle elsker plads som os mennesker, og Aurora er ingen undtagelse. Selvom den ikke behøver plads, kommer der flere individer, jo mere plads man giver dem. Hvis man kan få nogle gode naboer med i projektet. Så kan I også have et Aurora projekt sammen.

Mere information om Aurora

Hvis man ønsker mere viden om Aurora, vil jeg anbefale Danske-natur.dk, Lepidoptera.dk, Naturbasen.dk eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som I nemt kan indrette jeres have eller virksomhedsgrund til. Kan I læse om Dagpåfugleøje og/eller Almindelig Blåfugl.

Indlægget Aurora blev først udgivet på ildfugl.com.

Almindelig Blåfugl kendetegn

Hannens udseende

Hos arten Almindelig Blåfugl ser hannen og hunnen forskellig ud. Begge køns vingefang har dog samme størrelse (25 – 33 mm). Hannen er fint lyseblå på oversiden og lysegrå på undersiden. Langs vingekanterne ser man yderst hvide frynselignende skæl, og før overgangen til alt det blå ses en sort kant (kaldet en søm). Hannen af Almindelig Blåfugl kan ligne rigtig mange andre blåfugle. Derfor kan det kræve noget øvelse, før man laver en sikker bestemmelse af den, når man ser den flakse rundt i naturen. Man kan kende Almindelig Blåfugl bedst på den smalle sorte søm og de hvide frynser. Hannens overside varierer næsten ikke.

Hunnens udseende

Hunnen er for det meste mørk chokoladebrun på oversiden men altid brungrå på undersiden. Men hunnen af Almindelig Blåfugl kan variere mere på oversiden end hannen. Hun har normalt blå rodfelter og tydelige orange sømpletter på både for- og bagvinger. Den kan være helt brun med orange sømmåner, så den ligner Rødplettet Blåfugl (Aricia agetis), eller den kan være så blå med svagt fornemmelige sømpletter, at den ligner hannen. De orange sømmåner mangler ofte fuldstændig på forvingerne, men de er næsten altid tilstede på bagvingerne. Her kan de være svage i udtrykket.

Bedste kendetegn for Almindelig Blåfugl

Det Absolut bedste kendetegn for arten, er at se på undersiden. Farven på undersiden er en sikker måde at skelne hanner fra hunner, med hannerne værende gråhvide i farven og hunnerne værende gråbrun. Bedste kendetegn for Almindelig Blåfugl er en hvid kileformet plet mellem bagvingens orange sømmåner og midtpletten. Kilepletten findes også på Rødplettet Blåfugl (Aricia agestis), men kombinationen af den blå overside og kilepletten findes i Danmark kun hos Almindelig Blåfugl. Begge køn kan variere i pletmønster på undersiden, både i antal og form (sjældne individer har striber i stedet for pletter).

Æg, larver og pupper

Almindelig Blåfugl lægger sine æg enkeltvist på planten. Ægget er først lysegrønt, senere bliver det mere gulhvidt. Det ligner en flad cylinder med fine små knopper. Efter en uge klækkes ægget, og den lille larve begynder, at gnave små huller i bladet. Senere spiser larven hele blade.

2. generationslaverne vokser hurtigt, og de er allerede fuldvoksne på en måned. Den store larve er grøn med en lys sidelinje og svage til manglende lysere ryglinjer og er hermed godt kamufleret på foderplanterne. Larven forpupper sig lavt i vegetationen. Puppen er grøn med gulgrønne vingeskeder og klækker efter ca. 14 dage. Efter 2. generation (og evt. 3. generation) sætter de overvintrende larver sig langt nede i vegetationen. Om foråret kommer de frem igen i slut marts eller begyndelsen af april, alt efter hvor varmt det er.

Udbredelse af Almindelig Blåfugl

Almindelig Blåfugl er som navnet antyder almindelig. Den findes i hele Danmark også på små øer. Jeg er ikke stødt på noget litteratur, der fortæller om en ø, hvor den ikke er fundet. Den er sikker gået lidt tilbage i nyere tid med moderniseringen af landbruget, og især i byerne har den fået færre levesteder. I byerne lever den mest i parker og på ruderater. Sidstnævnte er stort set alle bygget væk indenfor de sidste 30 år. Men Almindelig Blåfugl klare sig stadig godt i Danmark.

Beskyttelse af Almindelig Blåfugl (Sværhedsgrad 1)

En af de sommerfugle, som jeg husker bedst fra min barndom, er Almindelig Blåfugl. Jeg voksede op i et nybygget hus, med ny anlagt have. Mine forældre kunne ikke lide sprøjtegifte og gøde ikke græsplænen “særlig tit” (idag ved de godt, at det var dumt at gøde). Derfor kom der flere vilde blomster og insekter. Ved mit gyngestativ stod der en masse Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus), som om sommeren blev ivrigt besøgt af bl.a. Almindelig Blåfugl. Det er en sommerfugl, som er nem at få i haven. Især hvis man bor på landet eller tæt ved en park. Den har mange værtsplanter, som er meget kønne. Her vil jeg beskrive, hvad der skal til, for at den flytter ind i haven.

Nektarplanter

Almindelig Blåfugl har mange nektarplanter. Det er nok den af vores dagsommerfugle, som er mindst kræsen. Et godt sted at starte, er derfor at plante Almindelig Blåfugl værtsplanter, som den også elsker at suge nektar fra. Dem beskriver jeg længere nede. Her vil jeg også kort præsentere andre nektarplanter, som er gode. Men har man begrænset plads, er så er det værtsplanterne, som man skal prioritere.

Planter fra overdrev (tørt)

• Almindelig Rejnfang (Tanacetum vulgare f. vulgare)
• Hedelyng (Calluna vulgaris)
• Timian (Thymus sp.)
• Almindelig Merian (Origanum vulgare)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

• Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig Røllike (Achillea millefolium)
• Håret høgeurt (Hieracium pilosella)

Værtsplanter

De planter som man skal fokusere på at fremskønne i sin have, er hovedsageligt kløver. Almindelig Blåfugl lægger æg på flere forskellige planter – igen, den er ikke kræsen. Men den ser ud til at foretrække Rød Kløver (Trifolium pratense) mest, men også Hare-Kløver (Trifolium arvense), Hvidkløver (Trifolium repens), Humle-Sneglebælg (Medicago lupulina), Foder-Lucerne (Medicago Sativa ssp. Sativa) Gul kløver (Trifolium campestre), Liden Fugleklo (Ornithopus perpusillus) og Almindelig Kællingetand. Det er derfor vigtigt, at man sørge for at disse trives i ens have. hvis man ønsker, at Almindelig Blåfugl skal trives i ens have.

Adfærd

Hannerne kan være svære at følge med blikket. I solskinsvejr flyver de meget kraftfulgt over vegetationen. De flyver lavt, de er kun lige over vegetationen det meste af tiden. I halvskygget vejr slapper de mere af, i blæsevejr og skyet vejr holder de sig nede i vegetationen. Her ses de mest på græsstrå, hvorfra de flyver ud og jager andre Almindelig Blåfuglehanner væk. Hunnen er som ved de fleste andre sommerfugle mere rolig. Hun flyver roligt rundt og leder efter steder til at lægge æg og søger nektar.

Beskyttelsesmetode

Almindelig Blåfugl er ikke kræsen, til dens valg af levesteder; Vejskråninger, ubenyttede byggegrunde, grusveje, bakkeskråninger, bagsiden af skuet you-name-it. Det er en sommerfugl, som man sagtens kan indrette sin have eller virksomhedsgrund til. Hvad end man er et mere klassisk have-menneske eller et moderne naturhave-menneske, som ikke har noget imod at omlægge hele haven til naturhave. Så kan man herunder læse en fire-trins-guide til en Almindelig Blåfugl-venlig have:

Fire-trins-guide til en Almindelig Blåfugl have

1. Mikroklima. Almindelig Blåfugl er meget glad for læ. Stærk vind er ret hårdt for den voksne, så det er vigtigt med noget læhegn (en kombination af træer og buske i en række, som giver læ). Det skal nu helst ikke tage for meget af solen, for den kan rigtig godt lide sol. Det må nu helst ikke være for varmt. Har man mulighed for det, så sørg for der både er gode områder med skygge og områder i fuld sol. Så er man sikker på at hunnen også har bedst mulighed, for at finde de helt rigtige temperaturforhold at lægge sine æg i.
2. Nektar- og værtsplanter til larverne. Hunnen lægger æg på særligt udvalgte plantearter (se under nektarplanter). Mange af disse kan man selv samle frø af i naturen eller i nabolaget. Ellers så findes der vildtfrø blandinger. Dem kan man købe flere steder, og mange har netop frø fra kløverplanter, fordi mange sommerfugle og bier benytter dem.
3. Den rigtige vegetation. Er vegetationen halvhøj og med en masse kløvere, vil man få Almindelig Blåfugl forbi. Man skal ikke slå græsset på normal forstand. I en Almindelig Blåfugl have (eller hjørne af have), der slår man stier gennem haven. Man kører selvfølgelig der, hvor det nytteløse græs vokser, og uden om de livsgivende urter. Hvad urter angår, kan man sagtens høste frø af ovennævnte nektarplanter, og sprede dem de stæder i plænen, hvor der er mest åben. Evt. kan man luge græs væk, for at give plads til nektarplanterne.
4. Høslæt. Det er også vigtigt at man fjerner den høje vegetation/græs et par gange om året – på skift! Ved at fjerne de planter, der kommer op, fjerner man også den næring, som kommer med op. Det er vigtigt, fordi næring får græs til at vokse hurtigt og tæt, og det gør livet svært for alle andre planter. Ved at fjerne næring, kan græs ikke vokse hurtigt, og så bliver der plads til nektarplanter og værtsplanter for sommerfugle (og andre insekter). Herunder har jeg skrevet om, hvordan man laver et effektivt høslæt til Almindelig Blåfugl.

Høslæt i 1. generationens flyvetid

Almindelig Blåfugl har to generationer (nogen gange tre) om året. Det er de generationer, man skal høste efter. 1. generation starter normalt midt i maj, og kan så opleves hele juni. Høst derfor græs omkring 10 juni. Her er Almindelig Blåfugl på vingerne, og kan flytte sig nemt. Man skal også kun høste en del af vegetationen. Har man valgt at lave hele haven om til eng, eller et stort område, så høst halvdelen den 10 juni. Gerne i striber eller mønster som efterlader, flest af de kløverblomster som blomstre. Det er her næste generation opholder sig. Man skal ikke være bekymret over at høste nogle af planterne. Netop fordi sommerfuglen flyver her, har han og hun stadig mulighed for at parre sig og lægge æg i den tilbageværende vegetation.

Høslæt i 2. generationen

2. generation af Almindelig Blåfugl er på vingerne fra midt juli og i hele august måned. Omkring den 10 August, skal man høste den del af vegetationen, som man ikke tog i juni. Grunden til dette tidspunkt, er den samme som for første generation. I de varme somre kan der komme en tredje generation i slut september og start oktober. Men her behøves ikke høslæt. To gange om året skulle være nok.

Mere information om Almindelig Blåfugl

Hvis man ønsker mere viden om Almindelig Blåfugl, vil jeg anbefale Den danske natur, Lepidoptera.dk, eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som man nemt kan skabe levesteder til i haven. Så kan I bl.a. læse om Dagpåfugleøje (Inachis io) og Lille ildfugl (Lycaena phlaeas).

Indlægget Almindelig blåfugl blev først udgivet på ildfugl.com.