Navnets betydning

Både det danske og latinske navn angiver at arten er beskrevet i Frankrig. Armorica betyder på latin Bretagne, som er et område i Frankrig. Navnet henviser til, at den lever sydligt og elsker varme. Hvilket ikke er et dårligt navn. Et forslag til et bedre navn, kunne måske være Grumset bredpande, fordi det er den danske bredpande, som ser mest smudsig ud i farverne. Den står ikke skarpt.

Det latinske navn udtales: Pýrgus armorikánus.

Kendetegn

Den minder i sit udseende meget om sin fætter Spættet bredpande (Pyrgus malvae), men Fransk bredpande er lidt større, ikke så rap i det når den flyver, og dens hvide pletter er ikke nær så i øjenfaldende. Grundfarven er grå/brun. De hvide pletter mangler tilmed nær forvingesømmen (kanten af forreste vinge), og pletterne på bagvingerne er mere udviskede hos Fransk bredpande end hos Spættet bredpande. Der er ikke den store forskel på de to køn. Hunnerne er lidt større end hannerne, men det er stort set ubetydeligt. Det samme gælder for eventuelle variationer i udseendet – de er mere eller mindre konstante i designet. Den større variation, der kan forekomme er en lille smule variation i størrelsen på pletterne. Igen – dette er ikke noget betydeligt. Vingefanget er 20 – 27 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Hunnen lægger æggene enkeltvis oftest på undersiden af værtsplantens blade højest 1 cm fra jordoverfalden. Hunnerne vælger helst skud på ganske små planter, der er omgivet af bar jord eller mos og lav. Ægget ligner ægget af Spættet bredpande fuldstændig, men Fransk bredpande æg har lidt flere længderibber.

Larverne

Efter 10 – 15 dage klækker det lille æg, og den lille larve spinder et lille bladhus, som den spiser indefra. Senere laver den et større bladtelt, som den også bor i og æder indefra. Men i modsætning til det lille bladhus forlader den teltet i ny og næ, for at spise lidt at planten andre steder også. Du kan godt have held med at lede efter bladteltene. De er lette at opspore, for løvet visner og bliver brunligt i kontrast til resten af planten.

Den færdigvoksende larve er dækket af korte hår og er normalt brun med svage mørke og lyse længdestriber. Hovedet og nakkeskjoldet er næsten sort. Larver efter 1. generation er fuldvoksne efter ca. 2 måneder, larverne efter 2. generation (nogen gange 3. generation) overvintre som larve i deres bladhylstre som gangske små i 2. eller 3. stadium. Om foråret vokser de sig store i løbet af april.

Pupperne

Vi kender ikke meget til puppernes levevis i Danmark. Men de er brune med sorte prikker og dækket af et blågråt vokslag, der er tydeligt op vingeskederne. Puppetiden er ca. 2 – 3 uger.

Udbredelse

Før i tiden var Fransk bredpande mere udbredt. Den levede flere steder langs kysterne på Bornholm og i Nord- og Vestsjælland. Den havde mange lokaliteter ved Bornholms sydkyst samt over 20 langs kysten fra Hyllingebjerg ved Liseleje til Kobæk Strand I Nord- og Vestsjælland.

På Sjælland kan nævnes observationer fra: Nostrup,1992. Asnæs, 1980’erne. Hyllingebjerg ved Liseleje, 1987. Asserbo, 1974. Bjerge Nordstrand, 1962. Ordrup Næs, 1962. Haraldsted, 1960. Hald, 1958. Selsø, 1954. Stillinge Strand, 1950. Kobæk Strand, 1950. Nykøbing S. 1947. Store Havelse, 1944. Kregme, 1942. Sonnerup Skov, 1941. Kårup skov, 1941. Lumsås, 1940. Rørvig, 1940. Tibirke Bakker, 1938. Melby overdrev, 1935. Tisvilde, 1927. Dyrnæs, 1913. Gisseløre, 1911.

På Bornholm hvor den er forsvundet fra, kunne man opleve arten ved: Boderne, 1985. Dueodde, 1979. Strandmarken, 1978. Øster Sømarken, 1978. Vester Sømarken, 1976. Slusegård, 1972. Almindingen, 1970. Rø, 1964. Risegård, 1963. Nexø, 1963. Pedersker, 1961. Stampen, 1949. Paradisbakker-ne, 1941. Malkværn, 1936. Kobbe Å, 1935. Galløkken Strand, 1934. Arnager, 1930.

Den er ikke kendt fra resten af Danmark, og siden 60’erne er den gået voldsomt tilbage. I dag findes arten primært på Røsnæs. Her er bestandene ret stabile. Fransk Bredpande er i nyere tid også fundet på en ny lokalitet ved Eskebjerg Vesterlyng og yderligere et par steder. Aller lokaliteterne er i Nordvestsjælland. Røsnæs har formentlig været artens højborg siden langt tilbage i tiden. Det er også et af Danmarks varmeste steder. Værtsplanterne skulle efter sigende stadig vokse i mængder på kyststrækningerne fra Hundested til Kregme, derfor kan stederne stadig forvaltes til artens fordel. Hvis stederne bliver optimale igen – kan arten genudsættes.

De danske bestande er meget isolerede. Arten er forsvundet i Nordtyskland, og ellers kendes kun nogle bestande i Sydøstsverige. Her ser det ud til, at arten har fået det bedre. Arten er vidt udbredt i Mellem- og Sydeuropa, Nordafrika og i Tyrkiet mod øst til Iran. Klimaforandringer kan muligvis være en fordel for arten, hvis vi får genskabt flere af artens overdrev.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 3)

Den lever på sydvendte kyststrækninger og overdrevsagtige områder med meget lav vegetation, gerne græsset. Fransk bredpande er en af vores mest sjældne og varmekrævende arter! Sommerfuglen er i Danmark udelukkende knyttet til varme, ikke gødede og blomsterrige kystskrænter (igen med en ret lav vegetation – det kan ikke understreges nok). Her kan der på en enkelt lokalitet være 100’vis af dem. Da den en ret sjælden sommerfugl, vil jeg anbefale dig, at få hjælp fra en ekspert, hvis du skulle opdage den på din matrikel, og gerne vil hjælpe arten. Den er meget følsom omkring plejen af lokaliteten.

Krav til levesteder

Som nævnt er dette en sommerfugl, der virkelig elsker varme. De danske og svenske populationer findes også kun de steder i vores to kongeriger, hvor der er absolut allervarmest. Hvor der er flest solskinstimer, hvor der er mindst nedbør. Fransk bredpandes værtsplanter trives kun på ugødet næringsfattigt græsland med et solidt græsningstryk. Med dette græsningstryk sikres at værtsplanterne er omgivet af en ganske kort vegetation, og at dyrene laver det perfekte slid, så der kommer pletter med bar jord omkring værtsplanterne.

Mikroklimaet er meget vigtigt for denne sommerfugl. En svensk undersøgelse har vist, at Fransk bredpande forekom på fem lokaliteter, hvor den eneste forskel på disse og fire ubeboede lokaliteter, var at der var 1 grad varmere. Det er også vigtigt med mange nektarplanter på levestedet. Der er ikke undersøgelser der viser, om antallet af individer bliver mindre i tørre somre, hvor der ellers er mindre mad. Men der bliver spekuleret i, om det påvirker den voksne sommerfugls levetid, reproduktionsevne og hermed, hvor mange unger de får.

Plejen af levestedet

Det er en art, som har det rigtigt godt i sit udbredningsområde. Derfor er det vigtigt at bibeholde den gode pleje, undgå gødskning og sprøjtemidler, og fokusere på at udvikle de nærtliggende lokaliteter, som kan blive vildt gode Fransk bredpandelokaliteter. Plejen her er til de større arealer. Hvis du har et sommerhus nær en Fransk bredpande lokalitet, og ønsker at arten finder hjem til din have, kan du forsøge dig med høslæt, som beskrevet under høslæt afsnittet i opslaget om Spættet bredpande.

Græsning

Græsning anbefales for Fransk bredpandes lokaliteter. Dens værtsplanter er korte og trives godt i det græssede landskab, som også skaber det meget varme mikroklima, som denne art er særligt glad for. På både de nuværende og kommende lokaliteter er det derfor vigtigt, at der er fokus på at få skabt en optimal græsning. Her er kvæg langt det bedste græsningsdyr fortæller svenske studier (vi har ikke tilsvarende danske studier, men eksperter i de danske bestande ser samme tendenser i de danske bestande). Fransk bredpande tåler et relativt kraftigt græsningstryk gerne 0,2 til 0,1 kreaturer per hektar, faktisk gerne 0,3 til 0,2 kreaturer per hektar. Det holder vegetationen i den førnævnte gode korte længde og giver gode muligheder for at jorden trædes op.

Det skaber den helt rigtige varme omkring værtsplanterne, som er nødvendig for at planternes vælges til æglægning, og som sikre et perfekt mikroklima til larverne og deres udvikling. Det er vigtigt at understrege at græsning med får ABSOLUT IKKE ANBEFALES! Får presser grønsværen sammen i stedet for at træde den op. Dertil skal det også nævnes, at et hårdt græsningstryk (som det anbefalede her) kan være fatalt for andre sommerfugle og insekter. Det hører til sjældenhederne, at en sommerfugl trives i så hårdt tryk. Derfor er det vigtigt at undersøge sin lokalitet nøje, for at sikre, at andre truede sommerfugle ikke lider skade. For at undgå dette kan det være nødvendigt med at et græsningstryk på 0,2 til 0,1 kreaturer per hektar. Det kan her også være en fordel med aflastningsfolde, som kan sikre, at der ikke overgræsset på de vigtige æglægningssteder i tørre år. Her kan forvalteren evt. tilskudsfodre.

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er ret væsentlige på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima for Fransk bredpande. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner være at fortrække. Særligt kan Rynket rose og Havtorn være en udfordring på de kystnære lokaliteter. Disse skal konstant holdes øje med, da de kan sprede sig hurtigt, og dermed ødelægge en Fransk bredpande bestand.

Den vigtige metapopulationsstruktur

Den er ret lokal, du har med mærkningsforsøg fundet ud af, at den maks. flyver ca. et halvt hundrede meter i løbet af et par dage. I populationerne sker der derfor ikke så meget individudveksling, heller ikke hvis populationerne er blot få hundrede meter fra hinanden. Arten er ret dårligt til at sprede sig, og indtage nye områder. Derfor er det særligt vigtigt, at denne art får muligheden.

Der skal skabes en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Det gøres ved at skabe levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo til en lokalitet. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Fransk bredpande kan finde vej til din have.

Klimaforandringer

Danmark er den nordligste grænse for, hvor arten kan leve. Længere oppe bliver det for koldt. Derfor kan det tænkes, at arten har godt af klimaforandringerne, som vil kunne sikre arten en mere stabil udbredelse i Danmark, hvis vores land plejes optimalt. Med det mener jeg især, hvis vi plejer mere kystnære arealer i Vestsjælland fra landbrugsland til natur med ekstensiv græsning. Så ville vi få etableret trædesten mellem de nuværende lokaliteter samt fremtidige lokaliteter. Dermed kan vi få skabt en stor sammenhængende metapopulation (en population som består af mange små populationer, hvor individerne kan flyve frit frem og tilbage mellem hinanden, hvilket sikre genudveksling, som forhindre indavl), det vil være med til at sikre Fransk bredpandes overlevelse i Danmark på lang sigt.

Nektarplanter

På lokaliteterne på Røsnæs besøger (især den 1. generation) ivrigt mange forskellige blomster. Dens favoritter er listet nedenfor. 2. Generationen besøger Almindelig Knopurt og Rødkløver. Jeg har ikke selv studeret, hvilke planter den foretrækker. Men oplever at der mangler studier af, hvilke specifikke plantearter, som Fransk Bredpande foretrækker. Det kaster jeg mig nok over i fremtiden.

• Høgeurt (Hieracium sp.)
• Knopurter (scabiosa sp.)
• Ranunkler (Ranunculus sp.)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus)
• Rødkløver (Trifolium pratense)

Værtsplante

Et studie fra starten af 1990’erne viste at ud af 270 æglægninger af hunnen af Fransk bredpande på Røsnæs, blev 57 % lagt på; Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris), 38 % lægges på Bakke-Soløje (Helianthemum ovatum ssp. obscurrum) og 5 % på Krybende potentil (Potentilla reptans).

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Fransk bredpande flyver hverken langt eller højt omkring. Den flyver generelt ikke mere end et par cm over de korte blomster på overdrevene på Røsnæs. Den elsker det varme mikroklima ved jordoverfladen, og vil helst ikke undvære det. Den ses mest sole sig i bedste mormor-stil på en dejlig blomst eller direkte på den bare jord. 1. generationens individer besøger ivrigt forskellige lave blomster. De allerbedste blomsterknopper er i 5 – 10 cm højde. Når den bliver skræmt eller går til ro for natten, søger den op i slåenkrat og gemmer sig fra rovdyr og andre forstyrrende væsner.

Den er relativ doven – flyver ikke ret meget eller hurtigt. Det er især iøjnefaldende, når man kender de andre danske arter af bredpander, som har en del mere krudt i rumpen. Selvom den er lidt sløv, er den alligevel svær at følge med øjnene. Den er lille, rap i flugten og så er den grå/brun. Hvis du ikke sammenligner med de andre bredpander, vil man opleve at den trods alt flyver noget omkring, men den er ikke enormt territorial. Den er aggressiv over for andre insekter og sommerfugle, men ikke lige så meget som Spættet bredpande.

Denne sommerfugl er primær aktiv når det er varmt i vejret med klart solskin. Aktiviteten daler kraftigt i køligere vejr, og når der er skygge. Hannen er ikke lige så hidsig i sit territorieforsvar, som andre arter af bredpander. Men de kommer altid tilbage til det område, som de er skræmt op fra. Det er også hannerne, som er lettest at finde, da de leder efter uparrede hunner, kun afbrudt af blomsterbesøg. Parringen ses sjældent. Det er muligvis fordi sommerfuglene skjuler sig mellem tættere plantevækst.

Hunnerne tager det mere stille og roligt. De skal nok blive parret. Så de har tid til længere hvilepauser, solbadning, korte flyveture, blomsterbesøg, og efter en parring – æglægningen. Aktiviteten foregår altid nær jordoverfladen, og ægget lægges på større planter, der står, hvor græsdækker ikke overstiger en højde på 2,5 cm. Planterne skal helst stå i lavninger og være mere eller mindre dækket af bar jord eller larver og mosser. Ægget placeres på Knoldet mjødurt på blade der ligger på jorden, og på Soløje på blade der ligger mindre end en cm fra jordens overflade.

Flyvetider og antallet af generationer

Fransk Bredpande har to generationer årligt. 1. generation flyver fra midt maj til midt juni. 2. generation kommer på vingerne i slut juli. Det ser ud til, at klimaforandringerne har fået Fransk bredpande til at flyve tidligere. 2. generationen er desuden på vingerene i længere tid end 1. generationen. Man kan sagtens finde individer på vingerne i september! De enkelte individer lever maks. 14 dage, men i gennemsnit blot i 4 – 5 dage.

Indlægget Fransk Bredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Skovblåfugl kendetegn

En sommerfugl med op til tre generationer om året. Artens størrelse varierer i størrelse med vingefang på 24 – 33 mm. Hvor af 2. generationen er den største.

Hannen og hunnens udseende

Hannens overside er smuk himmelblå, mens hunnen virker lidt lysere i grundfarven med kraftige sorte bræmmer (mørk rand) langs forvingesømmen. Dens vingefrynser skifter farve mellem sort og hvid på en skakbræt-agtig måde. Skovblåfugl er den eneste blå sommerfugl i blåvingefamilien, hvor det forekommer. Undersiden er hos begge køn gråhvid og meget lys i det. Her alene burde den ikke kunne forveksles med andre arter.

Æg, larver og pupper

Ægget har den sædvanlige blåfugl facon med netmønster og blåhvid farve. Det lægges enkeltvis på forskellige planter i Danmark. Der er to – tre generationer. Værtsplanten variere fra de to generationer. Normal klækker ægget indenfor en uge. Den lille larve æder først blomsterknopper senere frugtanlæggene på planten. Larvens farve afhænger af det den spiser. Fx har Allan Bornø Clausen observeret, at larven bliver blå, når den spiser lucerne. Larvetiden er meget varierende men ca. fem uger. Puppen er normalt brunmarmoreret og klækker enten efter to – tre uger. Årets sidste generation overvintre, som den eneste af de blå blåfugle som puppe.

De tidligste Skovblåfugle ses i april. Normalt er første generation mest talrig i slut april – start maj. Den kan opleves indtil juni, hvor den bliver mere fåtallig. 2. generationen flyver fra start juli, men er mest talrig i slut juli – start august. Denne generation kan opleves august ud. Ser man individer i september eller oktober er det tredje generationen.

Udbredelse af Skovblåfugl

Før i tiden var Skovblåfugl en lokal art og ret sjælden i Danmark. Dengang levede sommerfuglen primært i skovmoser. I ca. 1996 – 1997 begyndte arten at blive mere almindelig bl.a. i byer. Her ses den i både parker og haver. Det er også her at den idag er mest almindelig. Man tænker, at det skyldes en indvandring sydfra, af en anden infra-subspecifik form, men det kan også skyldes klimaændringer. Antallet af individer svinger meget fra år til år. Skovblåfugl kan opleves i det meste af Europa, og den har de seneste år bredt sig meget nordpå fx i Sverige, hvor den er blevet en mere almindelig i bybilledet. Den er en af verdens mest udbredte blåfugle.

Beskyttelse af Skovblåfugl (Sværhedsgrad 1)

Skovblå er en af de sommerfugle, som bedst har tilpasset sig menneskets havekultur. Da den også flyver fint, kan derfor ses udforske omkring sit levested og let finde nye. Den er derfor også taknemlig at indrette have og parker efter. Mange vil opleve, at de sikkert har elementerne allerede, men måske skal finpudse havedesignet lidt. Flere af dens nødvendige nektarplanter og værtsplanter gavner også andre sommerfugle. Det er fx Aurora (Anthocharis cardamines), Dagpåfugleøje (Inachis io) og Græsrandøje (Maniola jurtica). Herunder præsenterer og forklarer jeg de elementer, som er vigtige i Skovblåfugl (Celatria argiolus) forvaltning/ beskyttelse.

Nektarplanter

Skovblåfugl er en af de danske arter, som ikke rigtig går på nektarplanter. Undtagelsen er nu især Mahonie (Mahonia aquifolium) – Som også er en nem haveplante – og Skov-Fyr (Pinus sylvestris), hvor den godt kan lide at suge på de harpiks overtrukne hunblomster.

Skovblåfugl er kendt for at have en forkærlighed for at suge saft fra ekstrementer og jord. Den er tilmed i “Danmarks Dagsommerfugle” af Torben W. Langer (år 1960) beskrevet som en art, som foretrækker udflydende træsaft (gerne fra pil), ådsler og frisk gødning. Der er siden sket en drastisk udvikling i dens habitat. Den virker også til at have fået mere smag for nektar.

Værtsplanter

I den 1. generation som flyver i april – maj er værtsplanten traditionelt Tørst (Frangula alnus) og Vedben (Hedera helix). Men i det seneste år har arten også brugt Lucerne, Kattehale, Dværgmispel, Brombær, Benved, Tornblad, Hvidtjørn med fl. arter. Værtsplanten variere også efter om det er 1., 2. eller 3. generation. Det er en art med mange værtsplanter! Herunder ses de fleste af de planter, som hunnen lægger æg på i Danmark. Læg mærke til hvor mange arter, der er tale om!

Planter fra overdrev (tørt)

• Farve-Visse (Genista tinctoria)
• Hedelyng (Calluna vulgaris)
• Sød Astragel (Astragalus glycyphyllos)
• Tornblad (Ulex europaeus)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtighed)

• Almindelig Benved (Euonymus europaeus)
• Almindelig Mjødurt (Filipendula ulmaria)
• Almindelig Mosebølle (Vaccinium uliginosum)
• Almindelig Snebær (Symphoricarpos rivularis)
• Almindelig Vedben (Hedera helix) – Nem haveplante (og mange andre insekter og smådyr har gavn af den)
• Blåbær (Vaccinium myrtillus)
• Løgkarse (Alliaria petiolaria) – Nem haveplante
• Pil (Salix sp.) – Nem Haveplante
• Rød Kornel (Cornus sanguinea) – Nem haveplante
• Stor Fladstjerne (Stellaria holostea)
• Tørst (Frangula alnus)
• Vrietorn (Rhamnus cathartica)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Solbær (Ribes nigrum) – Nem haveplante
• Sommerfuglebusk (Buddleja davidii) – Nem haveplante
• Brombær arter (Rubus sp.)
• Buksbom (Buxus sempervirens) – Nem haveplante
• Foder-Lucerne (Medicago sativa ssp. sativa)
• Giftig Kronvikke (Securigera varia)
• Humle (Humulus lupulus)
• Kattehale (Lythrum salicaria)
• Klokkelyng (Erica tetralix)
• Kobberrose (Rosa glauca)
• Kristtorn (Ilex aquifolium) – Nem haveplante
• Laurbær-Kirsebær (Prunus laurocerasus) – Nem haveplante
• Liguster (Ligustrum vulgare) – Nem haveplante
• Muse-Vikke (Vicia cracca) – Nem haveplante
• Pibe-Kvalkved (Viburnum lantana)
• Robinie (Robinia pseudacacia) – Nem haveplante
• Stenkløver arter (Melilotus sp.)

Adfærd

Den flyver ivrigt og iltert omkring. Når solen skinner, er den især aktiv. Den er en de sommerfugle, der er mest ivrige i solskin i Danmark. Den kan flyve højt (1 -6 meter over jorden) og vildt i buske og træer. Alene denne adfærd kan bruges til at bestemme arten, for der ikke er andre danske “blåfugle” der flyver så højt. Jeg bor selv i etageejendom, og har flere gange set en skovblåfugl i ejendommens tilhørende gårdhave. Skal man tage billeder af sommerfuglen, er det bedst på skyede dage, især dem med få solstrejf. Det er her den har størst tildens til at vise sin overside, for det meste er vingerne slået sammen, når den suger nektar eller solbader. Hos Skovblåfugl er hunnen mellem blomsterbesøg og æglægning lige så aktiv som hannen, hvilket ikke er normalt for dagsommerfugle. Man ser sjældent parringen, som foregår i halvhøje træer og buske eller i tæt vegetation. Hannen patruljer omkring efter uparrede hunner.

Beskyttelsesmetode

Som nævnt har Skovblåfugl tilpasset en levevis der passer til vores parker og haver. Det er en art, som ikke kun landmennesket, men også bymennesket let kan indrette sin have/park til. Gør man det, vil den med garanti vil kvittere med at komme forbi. Skovblå kan nøjes med buske/krat og træer, som i forvejen er velkendt for haver. Lidt hundelorte og mudrede vandpytter. Den er en god flyver, især taget i betragtning, at det er en blåfugl (de flyver normalt kun lokalt). Om man er et klassisk- eller naturinteresseret have-menneske, så er det ikke svært, at opfylde artens krav. Herunder kan du/I læse en tre-trins-guide til en Skovblåfugl-venlig have:

Fire-trins-guide til Skovblåfugl

Det perfekte mikroklima

Den voksne Skovblåfugl elsker at opholde sig i skovbryn og fugtige enge/mose. Selvom den har fået et mere varieret habitat (levested). Så er det en god ide, at tage udgangspunkt i det fugtige klima. Sørg for at du/I har budskabs, træer i haven og hæk (eller på virksomhedsgrunden). De/det holder på fugt. Gerne et lille lavvandet sø eller vandhul, som der altid er vand i. Det er også med til at holde området fugtigt. Her kan man med fordel sørge for, at kanten er lidt mudret, så Skovblåfugl kan suge mineraler fra jorden her. Variationen i solrige og skyggefulde steder er vigtig. Hunnen lægger æg, hvor temperaturen er perfekt for æggenes udvikling. I varme somre lægger hun æg i kølige områder og omvendt i kolde somre.

Nektar- og værtsplanter til larverne 

Skovblåfugl lægger æg på mange forskellige plantearter. De er listet ovenover i værtsplante-afsnittet. Dem hvor der står nem haveplante ud for, er arter, som man med lethed kan have i sin have/park/virksomhedsgrund. Buske og træer kan købes på planteskoler, og urter kan købes som vilde plantefrø (på fugleognatur.dk kan I se, hvor der vokser nogle, hvis du/I selv vil plukke dem). Husk på planteskolerne altid at spørge efter økologiske planter. Ellers går der mindst fire år, før planten er fri for de pesticider, som den er sprøjtet med. Det forgifter/dræber naturligvis sommerfuglene, og de andre insekter, som man ønsker at hjælpe. Sørg for at beskære planterne i sommerfuglens flyvetider (april -maj, juli – august og september – oktober). På andre tidspunkter af året, er der larver og æg på planterne. Men i flyvetiden er sommerfuglene på vingerne, og der er derfor mindst chance for at skade en kommende generation.

Jo mere plads jo bedre

Sommerfugle elsker plads som os mennesker, og Skovblåfugl er ingen undtagelse. Selvom den ikke behøver plads, kommer der flere individer, jo mere plads man giver dem. Hvis man kan få nogle gode naboer med i projektet. Så kan I også have et Skovblåfuglprojekt sammen.

Mere information om Skovblåfugl

Hvis man ønsker mere viden om Skovblåfugl, vil jeg anbefale Danske-natur.dk, Lepidoptera.dk, Naturbasen.dk eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som I nemt kan indrette jeres have eller virksomhedsgrund til. Kan I læse om Dagpåfugleøje, Aurora og/eller Almindelig Blåfugl.

Indlægget Beskyttelse af Skovblåfugl blev først udgivet på ildfugl.com.