Beskyttelse af Græsrandøje. Beskyttelse af dagsommerfugle. Ildfugl.com.

Beskyttelse af Græsrandøje

Maniola jurtina (Linnaeus, 1758)

Græsrandøje kendetegn

Man kan kende Græsrandøje på den mørke farve, de orange forvingeundersider og størrelsen. Vingefanget er 31 – 47 mm.

Hannens kendetegn

Hannen er mørkere end hunnen. På vingeoversiden er han næsten ensfarvet mørkebrun med kun meget lidt orange omkring øjepletten på forvingespidsen. Bagvingeundersiden er inddelt i to bånd, hvorfra det inderste er lidt mørkere end det yderste. Men det er en svag forskel, og tit siger man at den bare er ensfarvet mørk.

Beskyttelse af Græsrandøje. Beskyttelse af dagsommerfugle. Ildfugl.com.
Han af Græsrandøje (Maniola jurtina) på Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus). Læg mærke til de to bånd i hver sin farve på bagvingens underside. Det er kendetegnet for hannen. Billedet er taget den 22 juni 2017 på Flyvestation Værløse af Zelina Elex Petersen.

Hunnens kendetegn

Hunnens øjeplet nær forvingespidsen er større og kraftigere tegnet, og det orangebrune parti er meget større end det man ser hos hannen. Hunnens bagvingeunderside kan inddeles i tre bånd. Det inderste er mørkest i en brun-beige farve, det midterste er lysest i en beige farve, og yderst forekommer en mørkere beige farve, som er en tand lysere ind det inderste bånd.

Græsrandøje (Maniola jurtina) deler et måltid med Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) på en Agertidsel (Cirsium arvense). Billedet er taget den 8 juni 2018 på Baunesletten af Zelina Elex Petersen. Beskyttelse af Græsrandøje. Beskyttelse af dagsommerfugle. Ildfugl.com.
Græsrandøje (Maniola jurtina) deler et måltid med Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) på en Agertidsel (Cirsium arvense). Læg mærke til de tre bånd i forskellige farver på bagvingens underside. Det er kendetegnet for hunnen. Billedet er taget den 8 juni 2018 på Baunesletten af Zelina Elex Petersen.

Variationer kan findes på vingeundersiden. Her har nogle individer tydelige øjepletter, mens andre har svage eller slet ingen.

Æg, larver og pupper

Ægget af Græsrandøje er gult til gulbrunt med brune pletter, og cylindrisk med længderibber. Den lille græsgrønne larve med hvid fodlinje klækker efter ca. tre uger. Det er larven, der overvintre til foråret, hvor den æder sig tyk og fed. Når larven er fuldt udvokset, vil den være tre – fire cm lang. Den grønne puppe med brune partier er tilspidset i enderne og den kan hænge på både frisk og vissen græs. Efter ca. 14 dage klækker puppen og den voksne (imago) kommer ud.

Udbredelse af Græsrandøje

Græsrandøje er en af Danmarks mest udbredte dagsommerfugle, hvis ikke den mest udbredte. Den ses overalt. Der er øer, hvor den ikke er registreret. Det skyldes højst sandsynligt, at man ikke har undersøgt øen grundigt. Græsrandøje kan man på nogle lokaliteter, finde rigtig mange af. Man ser færrest individer i villahaverne i storbyen, da græsset som regel holdes kort. Men den findes i alle habitater, bare der er græs. Således ses den både i skov, mark og nogle steder også nær kysterne. Græsrandøje findes i hele Europa bortset fra i de mellemste og nordligste egne af Norden.

Et dejligt blomster virvar tæt ved mark på Nyord. Her oplevede jeg mange Græsrandøjer i sommeren 2018. Billedet er taget den 5 august 2018 på Nyord af Zelina Elex Petersen. Beskyttelse af Græsrandøje. Beskyttelse af dagsommerfugle. Ildfugl.com.
Et dejligt blomster virvar tæt ved mark på Nyord. Her oplevede jeg mange individer af Græsrandøje (Maniola jurtina) i sommeren 2018. Billedet er taget den 5 august 2018 på Nyord af Zelina Elex Petersen.

Beskyttelse af Græsrandøje (Sværhedsgrad 1)

Græsrandøje er meget nem at beskytte og give et godt hjem i haven eller på virksomhedsgrunden. Der er også garanti for, at den vil dukke op. Man behøver ikke at indrette hele haven eller grunden til den. Den kan nøjes med hjørner, eller hvis man vil vise sin indsats mere frem, kan man være lidt kreativ og lave en eller flere firkanter i plænen, hvor man indretter til den. Så bliver det også lidt kunstnerisk. Her kommer en oversigt over planter, metoder mm., som kan hjælpe en med at indrette områder til sommerfuglen.

Her ses en velbesøgt Agertidsel (Cirsium arvense) to hunner af Græsrandøje (Maniola jurtina) og en hun af Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe). Billedet er taget den 8 juni 2018 på Baunelsletten af Zelina Elex Petersen. Beskyttelse af Græsrandøje. Beskyttelse af dagsommerfugle. Ildfugl.com.
Her ses en velbesøgt Agertidsel (Cirsium arvense) to hunner af Græsrandøje (Maniola jurtina) og en hun af Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe). Billedet er taget den 8 juni 2018 på Baunelsletten af Zelina Elex Petersen.

Nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)
  • Almindelig Merian (Origanum vulgare)
  • Almindelig Rejnfang (Tanacetum vulgare f. vulgare)
  • Blåhat (Knautia arvensis)
  • Skabiose (skabiosa sp.)
  • Tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.)
  • Timian (Thymus sp.)
Planter fra ferskvandsenge (fugtigt)
  • Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare)
  • Kløver (Trifolium sp.)
  • Kurveblomster (Astaraceae)
  • Tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.)
Planter der vokser vådt og tørt
  • Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
  • Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus)
  • Blåhat (Knautia arvensis)
  • Brombær (Rubus sp.)
  • Hindbær (Rubus ideaus)
  • Muse-Vikke (Vicia cracca)
  • Ranunkler (ranunculus sp.)
  • Rødkløver (Trifolium pratense)
  • Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)
En Græsrandøje han (Maniola jurtina) på Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare). En god nektarplante. Billedet er taget den 10 august 2017 på Flyvestation Værløse af Zelina Elex Petersen. Beskyttelse af Græsrandøje. Beskyttelse af dagsommerfugle. Ildfugl.com.
En Græsrandøje han (Maniola jurtina) på Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare). En god nektarplante. Billedet er taget den 10 august 2017 på Flyvestation Værløse af Zelina Elex Petersen.

Værtsplanter

Græsrandøje er som navnet antyder tilhænger af lokaliteter med græs. Den lægger primært æg på understående arter. Nogen af dem er sjældnere end andre og skal enten bruge meget næringsfattig eller kalkholdig jord. Men de fleste er meget almindelige som fx Almindelig Rapgræs (Poa trivialis) og Almindelig Rajgræs (Lolium perenne).

Planter der vokser tørre steder
  • Almindelig Hvene (Agrostis capillaris
  • Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
  • Opret Hejre (Bromopsis erecta)
Planter der vokser fugtige steder
  • Almindelig Kvik (Elytrigia repens)
  • Almindelig Rapgræs (Poa trivialis)
  • Eng-Rapgræs (Poa pratensis)
  • Fløjlsgræs (Holcus lanatus)
  • Mose-Bunke (Deschampsia cespitosa
Planter der vokser vådt og tørt
  • Almindelig Hundegræs (Dactylis glomerata)
  • Almindelig Rajgræs (Lolium perenne)
  • Eng Svingel (Festuca pratensis)
  • Eng-Rottehale (Phleum pratense)
  • Eng-Rævehale (Alopecurus pratensis)
  • Kamgræs (Cynosurus cristatus)
  • Rød Svingel (Festuca rubra)
  • Tandbælg (Danthonia decumbens)
  • Vellugtende Gulaks (Anthoxanthum odoratum)

Adfærd

Græsrandøje jages let op når man går i vegetationen. Bare man går tæt forbi og kommer til at kaste en skygge, kan man jage den frem. Trods hyppigheden, kan det være svært, at tage et godt billede. Generelt lever den i vegetationen, den flyver ikke langt over den. En gang i mellem kan man dog godt se et individ, som giver sig til at tage en længere flyvetur. Man ser generelt hunnen mest, fordi hun er den af kønnene der besøger blomster oftest, men hannen er heller ikke svær at få øje på.

En dejlig rodet eng tæt ved Flyvestation Værløse. Her græsser kreaturer, og her lever der en masse individer af Græsrandøje (Maniola jurtina). Billedet er taget den 10 august 2017 på Flyvestation Værløse af Zelina Elex Petersen. Beskyttelse af Græsrandøje. Beskyttelse af dagsommerfugle. Ildfugl.com.
En dejlig rodet eng tæt ved Flyvestation Værløse. Her græsser kreaturer, og her lever der en masse individer af Græsrandøje (Maniola jurtina). Billedet er taget den 10 august 2017 på Flyvestation Værløse af Zelina Elex Petersen.

Beskyttelsesmetode

Det er nemt at give en hånd til Græsrandøje, og når man giver den en hånd, så hjælper man også en masse andre dag- og natsommerfugle. Så man kan være sikker på der kommer spændende arter i haven. Den har en meget lang flyvesæson. Den begynder normalt at flyve i starten af juni, men kan i varme forår begynde sin voksensæson allerede i maj. Der er flest individer i juli måned, i august bliver der færre og færre, og i september finder man kun meget slidte individer. Siden den er ivrig blomstersøgende på fx Tidsler, Knopurter, Hindbær og Brombær, som mange andre sommerfugle også elsker, kan man gøre en stor forskel, ved at tage udgangspunkt i Græsrandøjes behov. Herunder kommer en tre-trins-guide til en have der gavner Græsrandøje.

Tre-trins-guide for græsrandøjehave
  1. Lad græsset gro. Græsrandøje har brug for halvhøjt til højt græs, græsser er værtsplanterne, og det giver gode muligheder for skjul for rovdyr og læ for vind. Græsset må nu ikke være alt for tæt, for så kan nektarplanterne ikke trives. Man behøver ikke at omlægge hele plænen, men jo mere jo bedre. Man kan sagtens lave en smuk “græshave”, hvor man slår stier ned gennem med plæneklipperen. Eller man kan lave fine firkanter med højt græs hist og her som bede. Det er vigtigt man høster græsset, og kun halvdelen af gangen. Det skal klippes af for neden, ligge og tørre og efter tre dage fjernes. Det kan bruges til hø til eventuelle kæledyr. Klip en anden del af græsset, når der er vokset nyt op. Er det firkanter du har, kan du bruge en havesaks. Er det hele plænen, skal du bruge en le. Læs mere om høslæt under Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe).
  2. Masser af nektarplanter. Plant gerne Hindbær og Brombær buske i haven. Spørg på planteskolen efter buske som er økologiske og som er gode for insekter. Buskene vil også give læ fra vind og ly for regn. Spred også frø fra Agertidsel, Blåhat, Knopurt og andre danske urteplanter, som du kan finde i frøbutikker med vilde danske plantefrø.
  3. Jo mere plads jo bedre. Det største problem for sommerfuglene er plads. De skal bruge masser af den. Det skal ikke forstås sådan, så man absolut skal omlægge hele haven. Det skal forstås som, at alt du gør, gør en forskel. En lille smule kan gøre en stor forskel. Især hvis du kan gå sammen med naboer om det.
Han af Græsrandøje (Maniola jurtina) tager et hvil på Almindelig Syre (Rumex asetosa). Billedet er taget den 22 juni 2017 på Flyvestation Værløse af Zelina Elex Petersen. Beskyttelse af Græsrandøje. Beskyttelse af dagsommerfugle. Ildfugl.com.
Han af Græsrandøje (Maniola jurtina) tager et hvil på Almindelig Syre (Rumex asetosa). Billedet er taget den 22 juni 2017 på Flyvestation Værløse af Zelina Elex Petersen.

Mere information om Græsrandøje

Hvis man ønsker mere viden om Græsrandøje, vil jeg anbefale Danske-natur.dkLepidoptera.dkNaturbasen.dk eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som indrettes til i ens have med udgangspunkt i overstående forvaltning (og lidt ekstra), kan i bl.a. læse om Dagpåfugleøje, Citronsommerfugl og Stor Bredpande.



About The Author


ildfugl.com

Mit navn er Zelina, og jeg er biolog. Ildfugl.com er stedet, hvor jeg skriver om alt det der optager mig og gør mig glad: Natur, min byhave, udflugter, udflugtsmas og -snacks, bæredygtighed, sommerfugle m.m. Jeg har mange ting, jeg holder af, og gøremål jeg gerne vil. Tak fordi I læser med :) - Zelina

Related Posts

Leave a Comment