Navnets betydning

Skråstregbredpande har en del ligheder med sin nærme slægtning Stregbredpande. Navnet er ikke en undtagelse. Det danske navn er lidt kedeligt, men også 100 % genialt til at beskrive arten. Det blev introduceret af Henriksen og Kreutzer i 1982. Før i tiden blev den ofte kaldet Okkergul bredpande, hvilket ikke var så beskrivende, da den har samme farve som netop Stregbredpande. Men fordi hannen har en meget karakteristisk skråstreg på vingen, passer det nye navn godt.

Det latinske slægtsnavn “Thymelicus”, kommer fra græsk thumelikos = kordeltager i et græsk drama. Navnet kommer nok af, at Korddeltagerne dansede i dramaerne, og Skråstregbredpande har som voksen også en dejlig livlig flugt. Det latinske artsnavn betyder skov, sylva = skov. Men navnet er ikke særligt heldigt, for Skråstregbredpande har ikke nogen særligt tilknytning til skov.

Det latinske navn udtales “Tymélikus sylvéstris”.

Kendetegn

Skråstregbredpande og dens nære slægtning Stregbredpande er meget nemme at kende fra andre bredpander, den mangler nemlig fuldstændig pletter på vingerne. Deres tegninger består udelukkende af den sorte søm, mere eller mindre fremtrædende ribber og en tynd stribe duftskæl på hannens forvinger. De to arter ligner nu hinanden rigtigt meget, og det kan være meget svært at kende forskel. Vil du gerne kunne kende Skråstregbredpande fra Stregbredpande, så har Skråstregbredpand altid en orangebrununderside på følehornsspidsen, mens den er kulsort hos Stregbredpande. Nogen gange kan den godt være meget mørkebrun hos Skråstregbredpande – men ALDRIG kulsort. Du kan se efter, ved at kigge på sommerfuglen forfra eller skråt nedefra.

Hannerne kan du desuden kende fra hinanden ved, at de har markante duftstriber på forvingeoversiden, som er netop de streger, der lagt navn til arterne. De ser forskellige ud. Skråstregbredpande er lang og buet, mens Stregbredpande har kort, lige og meget spinkel streg. I virkeligheden består stregen hos begge arter, af en lang streg og en kort der mødes. Hunnerne kan ikke kendes fra hinanden på vingeroversiderne, da de ikke har disse duftstribe/streger, der skal du bruge følehornstrikket. Hunnerne er størst. Vingefanget er 23 – 28 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Som hos Stregbredpande lægger hunnen sine æg i små rækker i bladskeden (der hvor bladet “knækker” på græsset inde ved stænglen) af forskellige græsser (se under værtsplanter). Det nylagte æg er hvidt men bliver hurtigt lysegult. Det har form som en oval håndsæbe med en fordybning i midten, igen som Stregbredpande, men Skråstregbredpandes er mere afrundede.

Larverne

Larverne klækker efter tre uger i ægget. De spinder med det samme en lille silkekokon, der ikke er meget større end æggene. Her overvintre de, og de kommer først frem af kokonerne igen, når der er godt gang i foråret. Det er som regel i slutningen af april. Her kravler de fra de visne bladskeder og hen til nyt frisk græs. Her spiser de i 6 – 7 uger, hvor den imens bor i et rør lavet af et græsblad, som den har spundet sammen. Den forlader det kun, når den spiser. Den færdigt udviklede larve er græsgrøn med gullige længdestriber på ryggen og hvide fodlinjer. Hovedet er ensfarvet grønt, hvilket gør du let kan kende den fra Stregbredpande. Dens larve har et stribet hoved.

Pupperne

Når den er klar, forpupper den sig i et løst spind mellem nogle græsblade, som den har spundet sammen. Puppen ligner Stregbredpandes, men du kan kende forskel på dem, ved at se på “næbbet”. Forrest har den en rødbrun spids, og er mere afstumpet på Skråstregbredpande. Den klækker efter et par uger.

Udbredelse

Det er en sommerfugl med en iøjnefaldende udbredelse. Den er helt almindelig i Jylland, Fyn, Samsø, Langeland samt en masse små øer vest fra Storebælt. Men findes ikke på Sjælland eller Bornholm, og den har formentlig aldrig levet her. Den lever af mystiske grunde dog også på Læsø, hvilket kan undre, da afstanden til Jylland ellers også er stor her. Der findes observationer fra Møn og Falster, men disse gættes af nogle eksperter til at være fejlobservationer, hvor det i virkeligheden er Stregbredpande. I Europa er den fundet overalt mod syd, men mangler i Irland, det nordlige England og i resten af Norden.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 1)

Det er som nævnt en ret almindelig bredpande i den vestlige del af landet. Du kan sagtens genskabe gode leveforhold hjemme på din matrikel. Hvis du har mod på at møde dens krav. Skråstregbredpande forekommer overalt med halvhøjt uberørt græs. Det kan både være i det åbne land og i større skovlysninger. Den opholder sig mest på steder med godt læ, fx takket være træer eller bakker. Der skal være sol, ugødet og en masse gode nektarplanter. Den lever mange steder sammen med sommerfugle som Græsrandøje, Okkergul Randøje, Lille Ildfugl (hvis planten Rødknæ – Rumex acetosella – er tilstede), samt den føromtalte nære slægtning = Stregbredpande (Thymelicus lineola) som lever på Sjælland og Bornholm også.

Krav til levesteder

Skråstregbredpande lever stort set samme steder som Stregbredpande i det vestlige Danmark. Der er ikke lavet mange danske undersøgelser, der kan fortælle os, om artens krav til levesteder. Der er dog udenlandske studier, som fortæller, at Skråstregbredpande har tendenser til at leve i mere fugtige habitater end Stregbredpande. Den er ret nem at arbejde med. Derfor er den almindelig. Stregbredpande lever mest på enge, men også overdrev, langs kyster og i skovrydninger samt langs grøftekanter og brakarealer i landbrugslandet.

Den kræver højt græs, som ikke står for tæt. Der skal kunne komme godt med lys og varme ned mellem stråene. Der skal være rigeligt af det. Ikke kun nogle få kvadratmeter. Det skal være en stor sammenhængende struktur. Altså en hel eng. Hvis du vil hjælpe arten, skal hele din plæne laves om til denne struktur. Du kan så naturligvis sagtens slå stier ned gennem din eng, hvilket både gør den finere og mere tilkommelig.

Skråstregbredpande er en flittig besøger at nektarplanter. Eksperter har en hypotese om, at jo flere nektarplanter, jo større mængde æg producerer hunnen. Den elsker varme, og har brug for et stort udbud af værtsplanter, som står i sol. En vigtig faktor for at sikre den har det godt, er sammenhæng i levestederne. Den skal bruge den såkaldte metapopulationsstruktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener.

På denne måde undgår Skråstregbredpande indavl og kan hele tiden finde egnede steder at lægge æg. Det er vigtigt for temperature kan godt svinge en del fra år til år, så det er ikke altid samme sted, som har det bedste mikroklima til æglægningen. Mikroklima er det klima som findes nede ved planterne, og som skal sikre at æg og larver er tilpasse i temperaturen, så de ikke dør, fordi det er for koldt eller varmt.

Plejen af levestedet

Alt tyder på, at Skråstregbredpande ikke er sart i forhold til dens levesteder. Den skal bruge dens værtsplante, en åben græsvegetation, de nektarplanter den foretrækker samt en fornuftigt metapopulationsstruktur. Da arten er så almindelig, er det ikke nødvendigvis vigtigt at kortlægge yngleområder på en lokalitet før pleje – men det er altid en god ide. Særligt, hvis det har taget nogle år, før arten fandt din eng.

Høslæt

Den plejemetode som er bedst for Skråstregbredpande er mosaikhøslæt. Det kombineret med udbredelsen gør, at den hører til en af de sommerfugle, som både du med en mindre grund og dig med større grund har mulighed for, at få på besøg. Plejen skal have fokus på skabe og vedligeholde en ret åben og varm vegetation med masser af fritstående græsser samt blomster. Det kan du gøre med høslæt med le, men kun hvor du tager ca. 1/3 del af gangen. Det er bedst en gang i start maj (har du en lille have kan du tjekke din have for larver, før du går i gang), og så et igen i midt/start juli.

Resten af året er Skråstregbredpande meget tilstede på værtsplanterne. Alt afklippet materiale skal du fjerne efter tre dage, men først der, da planterne skal have mulighed for at smide frø, og alle små dyr skal have mulighed for at søge til nye levesteder. Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. 

Græsning

Dette er ikke relevant for mindre haver. Men for dem der overvejer at pleje med græsning eller andet rewilding projekter med diverse græssende dyr. Det skal være med et lavt græsningstryk. Ellers er det ikke til Skråstregbredpandes fordel. Det vil kunne skade sommerfuglen en del, hvis denne plejeform ikke udføres med omtanke. Forsøg evt. med græsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Husk! at det altid er en god ide med en ekspert ved hånden, især hvis plejen også skal komme en truet art til gode!

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er godt på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner gøre arbejdet. I en villa-, sommerhus- eller kolonihave er det sjældent, at krat er et problem. Her skal du være opmærksom på dine hække.

Skråstregbredpande er ikke god til at krydse forhindringer, hvilket er en kategori, som hække falder ind under. Problemet kan løses med huller i hækken (her kan du evt. placere en låge af meget åbent stålnet. Du kan også forsøge med at klippe din hæk i buer, hvor et par af buerne er meget lave (20 – 30 cm over jorden). Disse spredningsveje er naturligvis kun brugbare, hvis der er forbindelse til en bestand eller spredningskorridor. Hvis der derfor er en nabo eller to på Stregbredpandes rute til dig, så prøv om de ikke vil være med på at lave et ny levested til arten.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Plejen bør uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. Det kan være med til, at få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Jeg har ikke kunne finde information om, hvor lang afstanden må være mellem lokaliteterne i Danmark, men et godt bud er ikke over 500 m. Sørg for levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Skråstregbredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Skråstregbredpande foretrækker. De er opstillet efter levested. Det kan være individuelt, hvilke planter de konkrete populationer foretrækker.

Planter fra overdrev

–

Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge

• Fjer-knopurt (Centaurea ssp. pseudophrygia)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplanter

• Fløjelsgræs (Holcus lanatus)
• Blåtop (Molinia coerulea)
• Engrottehale (Phleum pratense)
  .

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannen flyver lavt og hurtigt rundt i vegetationen. De kan som andre bredpander holde små territorier. Herfra flyver den ud og skræmmer ikke kun andre Skråstregbredpander væk, men også andre sommerfuglearter. Når sommerfuglen ikke passer sine territorier eller lægger æg, er den en glad solbader. Den sætter sig i vegetationen med forvingerne halvt åbne og bagvinderne vidt udbredte, og så nyder den varmen, fuldstændig som Stregbredpande.

Den har lange snabler, og de kan suge nektar på mange forskellige blomster. De kan sagtens suge nektar på planter med et langt kronrør, fordi de har den lange snabel. Under blomsterbesøgende sidder de tit med vingerne mere samlede. Om natten eller når de hviler sig i skyet vejr, sidder de med vingerne helt samlede. Hunnen flyver roligt rundt i sin jagt på passende æglægningssteder. Hun sætter så bagdelen ind i bladskeden, og efter lidt rumsteren sætter hun nogle få æg. Hun lægger normalt er ca. 4 – 5 æg.

Flyvetider og antallet af generationer

De første voksne kommer frem omkring slut maj, og de sidste flyver i slutningen af august. De sidste år har vi set flere og flere varme forår, og det har skudt flyvesæsonen i gang allerede i midt maj. I de køligere forår kan flyvesæson være skubbet længere ud på sommeren. Som regel er der flest Skråstregbredpande omkring Sankthans til en uge ind i august. Der er kun en flyvesæson.

Indlægget Skråstregbredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Navnets betydning

Spættet bredpande referere til den plettede overside. Der er flere danske bredpander med pletter, men denne har flest, og derfor passer navnet spættet godt. Navnet bredpande referere til dens store hoved. Navnet Pyrgus er afledt af græsk purgus, som betyder tårn eller brystværn på en borg. Det tænkes, at det henviser til de tavlede frynser på vingerne. Malvae er afledt af planterne i katostslægten, som kaldes Malvae – hvilket er mærkeligt – For Spættet bredpande har ikke tilknytning til disse planter. Det latinske navn giver ikke den mindste mening, men det danske navn er fint.

Det latinske navn udtales: Pýrgus málvæ.

Kendetegn

Vingeoversiden er sortbrun med mange tydligt optegnede hvide pletter (lidt skakbrætagtigt), mens undersiden er lysere brun med hvide pletter. Hannen og hunnen ligner hinanden, men hannens forvingekant er ombøjelig. Det er her hans duftskæl sidder. I Danmark kan den kun forveksles med Fransk bredpande (Pyrgus armoricanus), men den er mere gråbrun i grundfarven, og færre pletter langs forvingesømmen, og dens pletter på bagvingeoversiden er langt mere slørede. Fransk bredpande er lidt større. Spættet bredpande kan variere en del i udtrykket af de hvide pletter. Der findes en form kaldes taras, hvor pletterne er aflange. Spættet bredpande er den mindste af de danske bredpandearter. Vingefanget er 19 – 25 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Spættet bredpande lægger for det meste kun et æg på hver foderplante. Det lille æg har længderibber og er grønhvide. Larven bliver klækket efter ca. 10 dage.

Larverne

Den lille larve lever i skjul, ved at spinde et silketæppe over midterribben på værtsplantens blade. Heri beskytter den sig, og bevæger sig ud og æder bladoversiden. Senere lever den forsat skjult, men i skiftende små bladrør spundet sammen af blade, som den kun forlader for at æde. Men den bevæger sig aldrig langt væk fra skjulet. Efter dens første hudskifte har larven en smudsig grågrøn farve med sort hoved og med en fint behåret overflade. I det sidste larvestadie bliver den rødbrun. Efter et par måneder, forpupper den sig.

Pupperne

Den forpupper sig herefter i en slags spundet hylster (kokon) nær jordoverfladen, lavet af et tyndt spind. Puppen af Spættet bredpande er ca. 12 mm lang, har små fine hår og er brun med grønlige vingeskeder. Puppetiden varer 10 – 12 måneder. Det er puppen der overvintre. Den klækker først til foråret, hvor den er en tidlig flyvende sommerfugl. Den flyver altså først et år efter, at ægget blev lagt.

Udbredelse

Spættet bredpande var tilbage i 1950’erne en almindelig art i det meste af Danmark. Dengang var undtagelsen få fundsteder på Bornholm, og Møn. Den er desværre forsvundet fra mange lokaliteter på Fyn, Sydsjælland, Lolland og Falster. Den kan være overset nogle steder, da den er lille, meget diskret i sin adfærd og dens sortbrune farve falder godt i med omgivelserne. Sidstnævnte er især gældende, når den sidder på jorden eller i vissen vegetation. Arten er vidt udbredt i resten af Europa med undtagelse af de nordligste egne.

Forvaltning af levestedet (Sværhedsgrad 3)

Det er en følsom art, dens levesteder er forsvundet i stor stil, fordi landet er blevet for gødsket. Gødning fra haver og landbrug spreder sig i landskabet, og får græsset til at vokse sig så højt, at værtsplanten ikke trives. Den bliver udskygget og dør. Samt at fortidens drift med græsning og høslæt på dens lokaliteter er stoppet, så de er vokset til. Man finder/fandt Spættet bredpande på syd- og vestvendte skrænter. Den holder til på overdrev, langs skovveje, skovbryn og i skovlysninger m.v. Har du den på en lokalitet – spørg ALTID en ekspert om hjælp til forvaltningen! – da dette er en meget sårbar art.

Dette er ikke en klassisk havesommerfugl. Men potentielt en sommerhus sommerfugl, alt efter om man har sommerhus ved dens nuværende levesteder eller ej. Den lever nu primært i områder, hvor der behov for at kommuner, staten eller større skovproducenter gør en indsats. Ironisk nok kræver mange sommerfugle med tilknytning til skovenge ikke meget andet, end at vi rydder et bredt stykke langs skovvejene. Flere af larvens værtsplanter trives godt i netop dette miljø langs hjulspor og stier ved overdrev, enge og skov.

Krav til levesteder

Spættet bredpande har brug for et usprøjtet, ugødet, tørt til fugtigt levested med masser af blomster, hvor der sker en god veksling mellem høje og lave urter, samt gode læmuligheder for den varmekrævende sommerfugl. Levestedet skal være lysåbent og jorden skal være næringsfattig. Larvens værtsplanter skal der være mange af i soleksponeret sparsom vegetation, faktisk gerne bare med bar jord omkring sig. Det tænkes, at netop dette gode udvalg af værtsplanter er en af artens nuværende store udfordringer. Et godt udvalg af nektarplanter er også meget vigtigt, og så skal du vide, at den voksne bruger plantedele der stikker op over vegetationen, som overnatningssteder. Spættet bredpande har brug for, at dens lokaliteter er på mindst to hektar, før dens population bliver stabil.

Plejen af levestedet

Græsning

Hvis bestanden er lille, er det vigtigt at kende til æglægningsstederne, så disse kan få ekstra beskyttelse, og de kommende generationer kan sikres. For med mindre at der findes en lokalitet til nær ved, vil arten ikke kunne finde tilbage, hvis bestanden først er uddød. Æglægningsstederne skal ikke røres før larverne er langt nede i vegetationen i dvale. Her kan man lave et høslæt i en 15 -20 cm højde. Det betyder at området hele tiden skal være afspærret for kvæg.

Den umiddelbare mest effektive metode til pleje af Spættet bredpande lokaliteter er at skabe en vegetation i flere forskellige højder. På den måde vil der være områder med helt lav vegetation og endda blottet jord, mens der andre steder vil være en vegetation på ca. 20 – 30 cm. Det skabes bedst ved græsning med fx Angus, Galloway eller Skotsk højlandskvæg. Her er det vigtigt at græsningen ikke bliver mere end 0,1 storkreatur (SK)/dyreenhed (DE) pr. hektar (70 kg pr. hektar) ved sæsongræsning. Hvis det derimod er helårsgræsning, kan man med fordel lave et græsningstryk på 1/3 i forhold til græsningstrykket ved sæsongræsning.

Den særlige dynamik som dyrene skaber ved tramp og skrab er medvirkende til at åbne jorden og skabe det perfekte varme mikroklima, som Spættet bredpande skal bruge. Det er samtidig også med til at sørge for, at nye værtsplanter kan spire. Det er vigtigt at være opmærksom på at græsningstrykket kan have behov for regulering. I varme tørre år og i sommermånederne er der risiko for overgræsning. Det kan skade Spættet bredpande i de tidlige stadier. Derfor kan du som forvalter med fordel etablere aflastningsfolde på de “dårlige” dele af lokaliteten.

Afbrændning, afskrab og kratrydning

Afbrænding af lokalitetens lyng og græs vil være godt for larven og den voksne Spættede bredpande. Det skaber bar jord og gode betingelser for spirring af værtsplanten. Kunstig afskrab eller harvning af mindre partier kan også skabe de samme gode livsbetingelser, som i sidste ende er vigtig for at tilbyde hunnen optimale steder at lægge æg. I skove vil især tilgroning og nyplantninger være en trussel. Som stederne vokser til, bliver mikroklimaet utilstrækkeligt for Spættet bredpande, og arten flytter sig. Her er det vigtigt hele tiden at sørge for store åbne lysninger til arten med rigeligt værts- og nektarplanter. Det er naturligvis også vigtigt at skabe spredningsmuligheder, så sommerfuglene kan finde nye potentielle levesteder. 10 – 20 meter brede skovveje uden træopvækst, og de skal slås i mosaik rotation, hvor kun en tredjedel til en fjerdedel fjernes af gangen på skift.

Høslæt

Hvis du har en lokalitet, hvor det er helt umuligt at lade dyr går og græsse, kan mosaikhøslæt også være en god løsning (selvom græsning er at foretrække). Høst i mosaikstruktur. Det betyder, at du ikke høster det hele men lader noget af vegetationen stå. Her er det vigtigt at høste, mens sommerfuglen er på vingerne i slut maj/ start juni. Mindst 1/3 af vegetationen efterlades til sommerfuglen. Så den stadig har steder at lægge æg. Dette areal kan du finpudse (høste) i oktober, hvor larven er kravlet ned i bunden vegetationen for at overvintre. Året efter høster du på det sted, du lod stå sidste år. Lad en ny stribe stå, så du rotere mosaikken hvert år. Den bruger den del, hvor den kan finde føde, har værtsplanter til at lægge æg på og hvor den finder det rigtige mikroklima til afslapning og æglægning (mikroklima er den temperatur der forekommer nede ved de planter, som den benytter). Det er den del, du skal være særlig opmærksom på ikke at høste alt af. Gå altid primært efter steder med høj og tæt vegetation, da Spættet bredpande aldrig er her.

Den vigtige metapopulationsstuktur

De små populationer af Spættet bredpande er afhænge af, at afstanden mellem lokaliteterne ikke bliver for stor. Der skal være en god mulighed for at individer kan flyve fra levested til levested, så der kan udveksles gener, og populationerne derfor ikke indavles. Ifølge engelske tekster, så kan de flyve op til 1,5 km væk fra levestedet. Men for at give dem en fair chance, er det en god ide at antage, at den gennemsnitlige sommerfugl flyver en del mindre.

Plejen bør altså uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. OG sørge for, at der er en god forbindelse til de levesteder, som allerede findes. Det er med til, at få skabt en stor metapopulationsstruktur. Sørg for levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Stregbredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor er listet de planter, som Spættet bredpande foretrækker. Den benytter sikkert flere planter, men dette er ikke godt undersøgt endnu.

Planter fra overdrev

• –

Planter fra ferskvandenge og skovenge (fugtigt)

• –

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus)
• Almindelig mælkeurt (Polygala vulgaris)
• Ranunkler (Ranunculus sp.)
• Mælkebøtter (Taraxacum sp.)

Værtsplante

Spættet bredpande lægger æg på arter af rosenfamilien. Den benytter ikke Katost (malvae) som navnet ellers lægger op til. Så Ingen Stokroser her tak. Den lægger for det meste æg på:

• Skov-jordbær (Fragaria vesca)
• Krybende potentil (Potentilla reptans)
• Agermåne (Agrimona eupatoria)
• Tormentil (Potentilla erecta)

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannerne har territorier og forsvare dem energisk mod andre hanner og andre sommerfuglearter. Efter en god flugt, flyver de for det meste tilbage til den samme udsigtspost. Spættet bredpande elsker at sole sig på sten eller den varme bare jord, hvor den sidder med vingerne slået helt ud (som alle bredpanderne gør det). Derfor er næringsfattighed og slid virkelig vigtig, så det hele ikke gror til i planter. Parringen foregår i græsset, men ses meget sjældent. Den finder som regel sted midt på dagen.

De befrugtede hunner flyver langsomt og søgende over vegetationen i et helt andet og noget mere roligt tempo, end den normale flyvning. Hun undersøger en mulig værtsplante grundigt før hun lægger sine dyrebare æg. Æggene lægges kun på planter, som vokser soleksponeret, og delvis er omgivet af bar jord. På sådanne planter kan du ofte finde flere æg afsat af flere hunner.

Flyvetid og antallet af generationer

I Danmark har Spættet bredpande kun en generation om året, den har flere længere sydpå i Europa, hvor frosten ikke er en trussel. I varme forår kan du opleve arten allerede i april. Dette fænomen bliver hyppigere og hyppigere med den globale opvarmning. I de kolde år kan du finde Spættet bredpande indtil slutningen af juni begyndelsen af juli. Det er som regel bedst at lede efter den i maj.

Indlægget Spættet Bredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Navnets betydning

Den har heddet Almindelig bredpande, men det navn har også været brugt om Stregbredpande. Navnet Stor bredpande er heller ikke kanon, selvom det er den der bliver størst. Størrelsen overlapper de andre bredpander, og er derfor ikke nogen særlig god karakteristisk. Et bedre navn kunne være Krogspidset bredpande. Da arten er kendt for sine kropspidsede antenner.

Det latinske slægtsnavn er afledt af græsk “okhlodes”, som betyder turbulent. Det henviser til den meget urolige og hurtige flugt/flyvning hos Stor bredpande.

Det latinske navn udtales: Oklódes sylvánus.

Kendetegn

Hannen er på oversiden gulbrun med svage brune pletter og tydelige duftskælstriber på forvingerne. Vingeoversidens pletter kan varierer i størrelse og farve, men generelt er der ikke de store afvigelser. Hunnen mangler duftskælstriber og er mere broget med orangegult og brunt på oversiden. Vingeoversidens pletter kan variere i størrelse og farve, og der er flere tilfælde af variationer hos hunnen end hos hannen. Generelt er der dog ikke de store afvigelser.

Både hunner og hanner er gulgrønne på undersiden med svage gule pletter, men slidte eksemplarer bliver hvidlige med gule pletter. Den hvidlige farve gør, at arten kan forveksles med Kommabredpande (Hesperia comma). Men Kommabredpande har en grøn underside med hvide pletter. Stor Bredpandes følehorn har desuden en ombukket spids (mindre end 1 mm) mens Kommabredpande har kortere og kun ombøjede spidser på følehornene (større ned 1 mm). Stor bredpande har for begge køn et vingefang på 26 – 35 mm. Det er derfor den største af bredpanderne.

Æg, larve og puppe

Æggene

Ægget af Stor bredpande er gulligt hvidt og rundt med en affladet bund. Ægget lægges enkeltvis på værtsplanten. Ægget klækker efter ca. 14 dage.

Larverne

Larverne hos bredpanderne (som Stor Bredpande) spinder et græsblad om til et lille hylster, hvorfra de går ud og fouragerer. Den forlader kun sit skjul, når den skal ud og finde noget at spise. Til at starte med er Stor bredpande larven grøn med mørkt hoved, senere bliver den mere grågrøn eller brun. Det er larven det sætter sig til at overvintre. Normalt overvintre den, når den er halvvejs i sin udvikling. Når græsset begynder at vokse om foråret, spinder larven atter et rørformet skjul og forandre igen farve til grøn. Efter et par hudskifte mere, er den klare til at forpuppe sig i maj, her er larven fed og næsten ensfarvet blågrøn med et mærkebrunt hoved, der har to brede sandfarvede længdestriber.

Pupperne

Forpupningen sker lavt i tæt græsvegetation (gerne i en græstue), hvor den får placeret sig selv lodret mellem sammenspundne blade. Den gråblå eller koksgrå puppe er dækket af et vokslag, hvilket giver den et svagt blåligt skær. Den klækker efter to til tre uger.

Udbredelse

Det er Danmarks mest almindelige bredpande, og en af de mest almindelige dagsommerfugle. Stor Bredpande findes overalt i Danmark bortset fra Bornholm, Ærø og få andre mindre øer. Den er absolut ikke en, som vi skal være bange for uddør. Men mængden af dem er blevet mindre. Den er udbredt i det meste af Europa, og den mangler få steder som i Irland, Skotland, det sydlige Spanien og på alle Middelhavsøerne (den findes dog på Sicilien). Østpå forekommer den overalt i det tempererede Asien til Japan.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 1)

Stor bredpande er som nævnt en meget almindelig sommerfugl i Danmark, og den er så nem at arbejde med. Derfor er det en sværhedsgrad 1, du kan som privat haveejer sagtens kaste dig ud i at gøre en indsats for. Den lever lokalt men over alt i Danmark. Lokalt betyder bare, at den kun lever, hvor dens krav bliver opfyldt.

Den er ikke kræsen i valg af levested. Den lever i udyrkede områder med græs – der får lov at vokse! Den kan ikke bruge en græsplæne til noget som helst. I naturen er det steder som skove, ferskvandsenge, parker midt i byer, på saltvandsenge nær kysten osv. Der skal bare være denne her lange vegetation, som er åben, med masser af nektarplanter og værtsplanten, som jeg allerede nu vil afsløre er en masse forskellige arter af græsser. Herudover skal der naturligvis hverken gødes eller sprøjtes på dens levested.

Krav til levesteder

Det understående er stort set en kopi fra Stregbredpande-guiden, men det er nøjagtigt samme forvaltning der gavner. Ganske vist har vi ikke mange studier af Stor bredpande i Danmark. Men det er sikkert, at dette er en sommerfugl, som du som privat og offentlig, lille have eller stor have, har mulighed for finder vej til dig. Den er ikke særligt sart. Stor bredpande lever på enge, overdrev, langs kyster og i skovrydninger samt langs grøftekanter og brakarealer i landbrugslandet. Den kræver højt græs – men ikke kun nogle få kvadratmeter, det skal være en stor sammenhængende struktur. Hvis du vil hjælpe arten, skal hele din plæne laves om til denne struktur.

Den er en flittig besøger at nektarplanter, og et stort udbud kan sagtens tænkes af have en stor indflydelse på mængden af æg, som hunnen producerer i flyveperioden. Den elsker varme, og har brug for et stort udbud af værtsplanter, som står i sol. Desuden har den brug for, at der er sammenhæng i levestederne. Den skal altså bruge den såkaldte metapopulationsstruktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener. Så undgår Stor bredpande indavl og kan altid finde egnede steder at lægge æg. Temperature kan godt svinge en del fra år til år, så det er ikke altid samme sted, som har det bedste mikroklima. Mikroklima er det klima som findes nede ved planterne, og som skal sikre at æg og larver er tilpasse i temperaturen, så de ikke dør, fordi det er for koldt eller varmt.

Plejen af levestedet

Det understående er stort set en komplet kopi fra Stregbredpande-guiden, men det er nøjagtigt samme forvaltning der gavner. Da det er en ret almindelig bredpande, tyder det på, at den ikke er sart i forhold til dens levesteder. Den skal bruge dens værtsplante, en åben græsvegetation, de nektarplanter den foretrækker samt en fornuftigt metapopulationsstruktur. Da arten er så almindelig, er det ikke nødvendigvis vigtigt at kortlægge yngleområder på en lokalitet før pleje. Det vigtigste er at den korrekte pleje bliver gjort.

Høslæt

Den plejemetode som er bedst for Stor bredpande er mosaikhøslæt. Det kombineret med udbredelsen gør, at den hører til en af de sommerfugle, som både du med en mindre grund og dig med større grund har mulighed for, at få på besøg. Plejen skal have fokus på skabe og vedligeholde en ret åben og varm vegetation med masser af fritstående græsser samt blomster. Det kan du gøre med høslæt med le, men kun hvor du tager ca. 1/3 del af gangen. Det er bedst en gang i start maj (har du en lille have kan du tjekke din have for larver, før du går i gang), og så et igen i midt/start juli. Resten af året er Stor bredpande meget tilstede på værtsplanterne. Alt afklippet materiale skal du fjerne efter tre dage, men først der, da planterne skal have mulighed for at smide frø, og alle små dyr skal have mulighed for at søge til nye levesteder. Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. 

Græsning

Dette er ikke relevant for mindre haver. Men for dem der overvejer at pleje med græsning eller andet rewilding projekter med diverse græssende dyr. Det skal være med et lavt græsningstryk. Ellers er det ikke til Stor bredpandes fordel. Det vil kunne skade sommerfuglen en del, hvis denne plejeform ikke udføres med omtanke. Forsøg evt. med græsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Husk! at det altid er en god ide med en ekspert ved hånden, især hvis plejen også skal komme en truet art til gode!

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er godt på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima for Stor bredpande. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner gøre arbejdet. I en villa-, sommerhus- eller kolonihave er det sjældent, at krat er et problem. Her skal du dog være opmærksom på dine hække. Stor bredpande er ikke god til at krydse forhindringer, hvilket er en kategori, som hække falder ind under. Problemet kan løses med huller i hækken (her kan du evt. placere en låge af meget åbent stålnet. Du kan også forsøge med at klippe din hæk i buer, hvor et par af buerne er meget lave (20 – 30 cm over jorden). Disse spredningsveje er naturligvis kun brugbare, hvis der er forbindelse til en bestand eller spredningskorridor. Hvis der derfor er en nabo eller to på Stor bredpandes rute til dig, så prøv om de ikke vil være med på at lave et ny levested til arten.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Plejen bør uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. Det kan være med til, at få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Jeg har ikke kunne finde information om, hvor lang afstanden må være mellem lokaliteterne i Danmark, men et godt bud er ikke over 500 m. Sørg for, at der en levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Stor bredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Stor bredpande foretrækker. De er opstillet efter levested. Det kan være individuelt, hvilke planter de konkrete populationer foretrækker.

Planter fra overdrev (tørt)

• Almindelig Slangehoved (Echium vulgare)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

• Agertidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Høgeurt (Hieracium vulgata)
• Eng-Forglemmigej (Myosotis scorpioides var. scorpioides)
• Hvid Kløver (Trifolium repens)
• Kær-Tidsel (Cirsium palustre)
• Rødkløver (Trifolium pratense)
• Skov-forglemmigej (Myosotis sylvatica)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Brombær (Rubus sp.)
• Hindbær (Rubus ideaus)
• Muse-Vikke (Vicia cracca)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplanter

Stor Bredpande klarer sig godt i det næringsrige Danmark, for dens larver lever på flere forskellige græsser:

• Almindelig Kvik (Elytrigia repens)
• Krybende Hestegræs (Holcus mollis)
• Skov-Stilkaks (Brachypodium sylvaticum)
• Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
• Eng-Rævehale (Alopecurus pratensis ssp. pratensis)
• Engrottehale (Phleum pratense ssp. pratense)
• og flere andre græsser.

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Når Stor bredpande kommer frem i maj, danner hannerne territorier. Herfra flyver de op og skræmmer alle indtrængende sommerfugle væk. Når den indtrængende er væk, flyver Stor Bredpande tilbage til sit område. På varme dage er der særligt gang i hannerne, de skaber et virvar af liv, når de flyver rundt fra plante til plante. Hunnerne er mere rolige og bruger langt mere tid på at besøge planter.

Flyvetider og antallet af generationer

Stor bredpande begynder at flyve i maj. For ca. 100 år siden begyndte den først i slut juni, hvilket skyldes de varmere somre. Den har en meget lang flyvetid, og du kan se slidte eksemplarer helt i august, i meget varme somre, kan du se en 2. generation i september. I få meget varme år sker det, at nogle larver forsætter udviklingen til voksne individer i en 2. generation i september. Men der er generelt få individer.

Indlægget Stor Bredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Terningsommerfugl kendetegn

Hannen og hunnens vinger

Terningsommerfugl er opkaldt efter sit vingemønster. Vingeoversiden er sortbrunlig og minder i første blikfang om en bredpande. Men oversidens vingemønster minder i sine tegninger om mønsteret hos en pletvinge. Så den kan godt forveksles med andre sommerfugle, hvis man ikke ser efter. Bagvingeundersiden er dekoreret med to rækker store hvide pletter på en rødbrun bund. Hannen og hunnen er omtrent lige store med et vingefang på 27 – 32 mm. Hunnerne har som regel lidt større og lysere oversidepletter end hannerne. Det er dog ikke et særligt brugbar måde at kende kønnene fra hinanden. Hannerne har kun fire anvendelige ben. Forbenene er reduceret og nærmest usynlige, når sommerfuglen er i hvile (dette ses også hos takvingesommerfuglene). Hunnernes forben er normalt udviklet. Dette er den bedste måde at kende forskel på kønnene på. Nu mere om status og forvaltning.

Æg, larver og pupper

Æggene blev lagt 2 – 6 stk. eller flere på samme kodriverplante. Det nylagte æg er glat og hvidgult med en større bredte nær basis. Efter 14 dage kan en harlekinmønstret larve (mønsteret opstår når hårene krydser hinanden) ses gnave sig ud af æggeskallen, for straks at gnave sig ind i bladet. I starten holder larverne fra samme gruppe sammen. Men efter 2. hudskifte spredes larverne mere. Når de bliver større æder de kun om natten, om dagen gemmer de sig på undersiden af bladstilken tæt ved jorden. Den fuldvoksne larve er omkring 16 mm lang, gråbrun med små sorte pletter på ryggen og den er temmelig kraftigt behåret. 6 uger efter ægget blev lagt forpupper larven sig (i august). Det sker i en strågul til elfenbenshvid puppe med sorte prikker og ret tæt lysebrun behåring, på undersiden af et blad eller på jorden.

Udbredelse før Terningsommerfugls uddøen anno 1960

T.W. Langer beskriver i “Nordens Dagsommerfugle i farver” Terningsommerfugl som værende en af vores mest lokale sommerfugle. Allerede i 1763 i i Pontoppidas “Danske Atlas” blev den beskrevet som sjælden”. Den har formentlig aldrig være en art, der fløj ret langt fra sit udklækningssted. Arten er uddød i Danmark, og den var kun kendt fra Sjælland. Terningsommerfuglen var beskrevet i nogen af de første fortegnelser over danske sommerfugle, allerede i 1760. Desværre er det først i 1875, at de første betegnelser over levesteder dukker op. Vi ved ikke hvor udbredt den var i 1760. Den er i alt fundet på 9 lokaliteter. Den var fast ved Borup, Bolborre skov (Bulbro skov) ved Sorø og Bregentved, og den blev fundet i få eksemplarer ved Oreby Skov (et eksempler i 1907), Vallø (5 eksemplarer i 1908-1919), Haslev (1 eksempler i 1911), skovene ved Lellinge (flere eksemplare fra 1918 – 1950). Den største Lokalitet var Allindelille Fredskov, hvor den var talrig mange år kort til dens udryddelse i 1960.

Beskyttelse af Terningsommerfugl (Sværhedsgrad 4)

Den sidste levested var Allindelille Fredskov nær Roskilde på Sjælland. Terningsommerfugl forsvandt da den ekstensive drift i skovene stoppede og formentlig da stævningsdriften begyndte at mangle. Terningsommerfugl er ikke en god flyver. Sandsynligheden for at den vender tilbage til Danmark af sig selv er nærmest 0 %. Især sådan som forholdene ser ud på vejen fra de nærmeste lokaliteter i Sverige. Det ændres måske i fremtiden. Hvis vi ønsker, at den naturligt kommer tilbage, vil det kræve et meget målrettet forvaltningssamarbejde med svenskerne. Det vil også kræve tålmodighed, det kan godt tage nogle hundrede år. Men det må vi danskere indfinde os ved, vi kunne have passet godt på den, da den boede her. Der er en anden mulighed – Genudsætning – hvor man samler nogle individer et sted (fx Sverige) og sætter dem ud, på det sted man ønsker dem. Ikke alle anerkender denne metode, da det kan være svært at vurdere, hvad en sommerfugl synes er en god lokalitet. Hvis den kommer af sig selv, er man sikker på den finder stedet egnet.

Nektarplanter

Den fløj fra 20 maj til 10 juni (i kolde somre lidt senere). I Danmark kunne den opleves på forskellige lave forsommerblomster, men den søgte ikke blomster i stor grad. Den siges at være glad for Krybende læbeløs (Ajuga reptans). Mere information om, hvad arten går på i vores nabolande, må med sikkerhed kunne findes.

Lokalitetskrav

Da Terningsommerfugl levede her, forgik det i små enge og skovlysninger, med let græsning. Særligt har arten holdt til på løvenge. Terningsommerfugl er noget af det mest kræsende, når det kommer til accept af levesteder. Terningsommerfugl er knyttet til Kodriver (Primula), som larverne lever på. Men forvaltning af arten er mere kompliceret end som så. Det skal være ældre kodrivere, og disse skal være ved at gro til i Hassel- og/eller Enebærbuske og høje urter som Orkideer. Unge planter der står frit fremme og gamle planter i stærk skygge bruges ekstremt sjældent (nærmere aldrig) til æglægning. Forvaltning af arten kan derfor kræve en del plads, hvor man skal søge for masser af Primula, urter og buske.

Buskene skal holdes, og et høslæt mellem buskene til september vil være passende. Husk at det afklippede materiale skal ligge på jorden i et par dage, før det fjernes. Michael Stoltze beskriver i “Danske dagsommerfugle” Stævningsdriften som den forvaltningsmetode, der sandsynligt skabte de bedste betingelser for arten. Ellers har man i Sverige erfaring med græsning af vilde grise og køer. Men her skal lokaliteten være stor, populationen af Terningsommerfugl stor og græsningstrykket lavt. Hannerne brugte størstedelen af deres flyvetid på at indtage og forsvare territorier, som de overvågede fra højt i vegetationen. Territorierne blev som regel etableret i små lysninger mellem buske i nærheden af skråninger eller andre markante steder i terrænet. Hvis man vil etablere egnede steder til Terningsommerfugl, bør man leder efter steder med sydvendte skråninger.

Tag på Terningsommerfugltur til Sverige eller Østeuropa

Terningsommerfugl kan findes meget lokalt de fleste steder i Europa, skulle man have lyst til at lære om praktisk forvaltning af arten i felten, så er der rige muligheder. I Mellem- og Sydøsteuropa er den mest udbredt. Skal vi have individer fra denne del af Europa, vil det kræve en målrettet indsats og samarbejde mellem os og alle Europæiske lande, der ligger på vejen til Danmark. Et ambitiøst projekt, men sikke en sejr det ville vær! Vores største chance for at få Terningsommerfugl tilbage, er ved at den kommer fra lokaliteter i Sydøstsverige. Her er der stadig mange fine populationer, især på Øland.

Værtsplanter til Terningsommerfugl

I England bruger arten (som stadig lever her) Hulkravet kodriver (Primula veris) og Storblomstret kodriver (Primula vulgaris). I Tyskland bruger den Fladkravet kodriver (Primula elatior) og ovenstående arter. I Sverige fortrækker den Hulkravet kodriver (som den også gjorde i Danmark). Dette er planter, som vi i Danmark bør tænke ind i forvaltning. For kommer arten tilbage gør den det fra en af disse lande, det vigtigt vi kender dens værtsplantebehov. Men igen – sandsynligheden er meget lille.

Mere information om Terningsommerfugl

Hvis man ønsker mere viden om Terningsommerfugl, vil jeg anbefale Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller Michaels Stoltzes bog “Danske Dagsommerfugle”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle som vi har mistet, men som vi har en chance for at få igen. Så kan I bl.a. læse om Svalehale.

Indlægget Beskyttelse af Terningsommerfugl blev først udgivet på ildfugl.com.

Lille ildfugl kendetegn

En meget livlig lille sommerfugl med et vingefang på 25 – 30 mm, som er nem at kende.

Hannen og hunnens vinger

Lille ildfugls farver er klare rødgyldne i forvingerne med sorte pletter og bagvingerne er mørke med brede gyldne sømbånd. Bagvingernes underside er som regel gråbrun med spinkle, sorte pletter og en ikke så tydelig orangerød bølget sømlinje. Små hunner af Dukatsommerfuglen (Lycaena virgaureae) og Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) kan godt forveksles med en Lille Ildfugl, men sammenligner man bagvingerne, vil man se nogle meget anerledes mønstre. Hunnen er som regel større, mere rundvinget og med lidt smallere sort forvingesøm i forhold til hannen.

Mere om Lille ildfugls variationer

Omkring halvdelen af alle Lille ildfugl individer har små blå pletter på bagvingerne. Denne form kaldes caeruleopunctata. Der kan være mellem 2 – 5 pletter. Man kan også finde en sjælden alba version af sommerfuglen, som er lys flødefarvet i stedet for gyldenrød. Genet for farven nedarves recessivt som menneskers blå øjne. Alba varianten findes kun på nogle lokaliteter. Bagvingernes farve og tegning variere en del. Grundfarven er blyblå til lysebrun.

Variationer i generationer

Lille ildfugl har to (nogle gange tre) generationer på et år, og 2. generationen er endnu mindre, end ovennævnte mål. Forvingernes sorte pletter kan være ret små punkter eller store og udflydende. Der findes en variation der hedder suffusa: Her kan den sorte søm og forvingekant være bredere og uskarpt afgrænset indad, samtidig med at pletterne er forstørret og den gyldne farve sløret af mørke skæl, så forvingerne får et mere dunkelt udtryk. Denne form er mest talrig i 2. generationen, hvor Lille ildfugl desuden er udstyret med finere haler (udvækst på bagvingerne), end 1. generationen er om foråret. Nogen gange kan man opleve en 3. generation om efteråret, som er meget meget små.

Æg, larver og pupper

Ægget lægges enkeltvis på værtsplanten. Det er hvidt med runde fordybninger. Alle ildfugleæg minder om hinanden, så det er let at tage fejl. Ovenover ses tre billeder af de mest udbredte ildfugles æg. Billederne kan forhåbentlig hjælpe, med at skelne Lille ildfugls æg fra Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) og Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae). Larven kommer ud af ægget efter en uges tid. Den lille larve giver sig med det samme til at spise bladet fra undersiden, det giver vinduer i bladet. Senere spiser den hele bladet. Efter en måned er den udvokset, grøn og evt. har den rødlige partier. Forpupningen foregår nær jordoverfladen, puppen er gråbrun, cylinderformet med afrunde ender og klækker efter to uger i varmt vejr.

Udbredelse

Lille ildfugl er ikke lille i antal. Den er den mest udbredte ildfugl i Danmark og en af de mest almindelig dagsommerfugle. Den findes selv på mange af de små øer, hvor andre almindelige dagsommerfugle ikke ses. Lille ildfugl er også udbredt i hele Europa.

Beskyttelse af Lille ildfugl (Sværhedsgrad 2)

Forvaltning af Lille ildfugl i naturområder er ikke livsnødvendigt eller svært. Pas på sommerfuglen ved at lade være med at gødske, og høst høet på lokaliteter med Almindelig Rødknæ (Rumex acetosella) i mosaikstruktur. På den måde har arten altid et sted at holde til. Men hvis man ønsker Lille ildfugl i en normal dansk have, kan det komme til at kræve en indsats. Herunder lister jeg de behov, som man skal have ekstra fokus på hos Lille ildfugl:

Lille ildfugls nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)

• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Almindelig Merian (Origanum vulgare)
• Almindelig Rejnfan (Tanacetum vulgare)
• Blåmunke (Jasione montana)
• Brandbæger (Senecio sp.) fx Eng-Brandbæger (Senecio jacobaea ssp. jacobaea)
• Due-Skabiose (Scabiosa columbaria)
• Gul Evighedsblomst (Helichrysum arenarium)
• Hedelyng (Calluna vulgaris)
• Timian (Thymus sp.)

Planter der kan vokse både tørt og fugtigt

• Almindelig Røllike (Achillea millefolium)
• Blåhat (Knautia arvensis)

Planter fra Ferskvandsenge (fugtigt)

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)

Værtsplanter til Lille ildfugl

Syreplanter (Rumex sp.) er artens planter. Den er set lægge æg på både Kruset Skræppe (Rumex crispus), Almindelig Syre (Rumex acetosa) og flere. Men den vigtigste syreplante er Almindelig Rødknæ (Rumex acetocella), en plante der netop vokser tørre og relativt næringsfattige steder. Har man den på grunden, kommer Lille ildfugl forbi.

Rødknæ kan fås til at trives i egen have. Men den kræver at der ikke er meget næring i jorden. Den er en relativ lav plante, den bliver derfor nemt udskygget af græsser. Så har man en næringsrig jord, og prøver man at lade græsset gro, vil vegetationen blive for tæt. Det trives Rødknæ ikke i. Derfor kan det tage tid at etablere en Lille ildfugl venlig have, da mange private haver skal have meget næring ud af jorden (det vender jeg tilbage til længere nede).

Adfærd

Lille Ildfugl er en hurtig lille sommerfugl, som elsker lav vegetation (planter). Den flyver sjældent højt over vegetationen, men den kan pga. dens udseende og hastighed være svær at følge i flugten. Hannerne holder små territorier, og de skræmmer alle indtrængende sommerfugle væk herfra. De holder som regel øje fra et udvalgt græsstrå lavt i vegetationen. Hunnen flyver mindre hektisk rundt end hannen, mens den den leder efter nektarkilder og – efter parringen- en god værtsplante at lægge sine æg på. Både hannen og hunnen er ivrige blomsterbesøgere, men de søger primært nektar på planter lavt i vegetationen.

Lille ildfugl beskyttelsesmetode

Ønsker man Lille ildfugl på sin grund, kræver det masser af lys, masser af “ukrudt” og en næringsfattig jord. Den er ikke en sommerfugl for enhver have. Den kræver en have- eller grundejer, der er til en moderne vildhave. Man skal ikke er bange for kommentarer om “doven have” eller “sløset have”. Her er en tre-trins-guide til en Lille ildfugl have:

Tre-trins-guide til Lille ildfugl have

1. Det perfekte Mikroklima: De holder især til på sydvendte bakker, tørre sandede overdrev, heder, strandoverdrev, diger, braklagte magre jorde, ruderater med åbne jordpletter uden vegetation. Lille Ildfugl er en solelsker! Den foretrækker de tørre lokaliteter. Har du en have der vender mod syd, sydvest eller sydøst, og kommer der god sol, så vil Lille ildfugl stor trives. Fortvivl ikke hvis det er ikke er tilfældet. For den kan findes langt de fleste steder, bare vegetationen er i orden. Især i meget varme somre kan den opleves på nordvendte skrænter. Man skal ikke opgive at få Lille ildfugl, hvis man bor et sted med fugtigt jord. Sommerfuglen kan også findes på ferskvandeng eller på ferskvandsengslignende steder– bare der er masser af vilde blomster. Her er høslætmetoden den samme.

2. Vegetation skal være lav og næringsfattig: For at vegetationen er i orden for Lille ildfugl, skal vegetationen være lave, for dens foretrukkende nektarplanter og værtsplanter (Rødknæ) er lave. De udskygges let af græs, og det får dem til at mistrives. Siden græs bliver højt og vokser hurtigt ved høj nærring i jorden, skal jorden tømmes for nærring.

Høslæt ved mosaikslæt:

Græsset skal høstes og fjernes, Især det sidste er vigtig, ellers får man ikke næringen ud af jorden. Her lader man græsset gro, og man høster den ene havdel omkring 1 juni, og anden halvdel omkring slut august. For at gøre det hyggeligere, kan man høste græsset, så det ligner brede stier eller i firkanter, så det ser mere “med-vilje-agtigt-ud”. Husk at lade høsten lige på jorden i et par dage, så planterne smider frøene. Skal du bruge høet efterfølgende, så høst altid på dage, hvor de lover sol de næste tre dage, så høet kan tørre ind, og man undgår mug (og andre svampeangreb).

3. Masser af værtsplanter og nektarplanter: Lille ildfugl besøger mange flere plantearter, end dem jeg har listet oppe under nektarplanter, og den er en ivrig blomsterbesøger. Den er mest til vilde danske urter. Man kan købe en del gode på nettet, eller man kan bare vente og se, hvad der kommer op, når man går i gang med høslættet. Hjælp gerne jer selv med vilde urtefrø fra naturen, især Rødknæ er vigtig at sikre i sin have, og de er nemme at finde, tjek naturbasen.dk.

Hvis I er interesserede i at læse mere om Lille ildfugl, vil jeg bl.a. anbefale Klaus Hermansens bog “Dagsommerfugle i Danmark”, Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller naturbasen.dk. Vil I læse om andre sommerfugle, som I kan få i jeres have, kan i bl.a. læse om Dagpåfugleøje (Inachis io).

Indlægget Lille ildfugl blev først udgivet på ildfugl.com.

Tidselsommerfugl kendetegn

For det utrænede øje kan tidselsommerfuglen lige så godt være en Nældens takvinge eller en Admiral. Mens Nældens takvinge og Admiralen har en mørk krop, har Tidselsommerfuglen en okker-orange krop. Denne dagsommerfugle er en af de større danske arter med et vingefang på 49 – 62 mm.

Hannen og hunnens vinger

Hannen og hunnen er ens med den okker-orange farve, som fortsætter ud i vingerne, hvor den afløses af sorte aftegninger/pletter og ender i sorte vingespidser med hvide pletter. De helt nyudklækkede individer har et rosa/ laksefarvet skær, som desværre forsvinder efter kort tid. Tidselsommerfuglen har også en rød plet nær forvingekanten tæt ved vingeroden på undersiden af vingerne. Den kan være svær at se, men holder man sommerfuglen op mod lys, så er det nemt at se.

Variationer i aftegningerne er også små. Nogle kan have mere eller mindre sorte aftegninger, og den okker-orange farve kan være dækket af mørkere skæl. Bagvingens runde pletter i sømfeltet kan i meget sjældne tilfælde være forstørrede og blå i midten. Sådan som dens underart i Australien ser ud. Endnu mere sjældent kan man se individer med tegninger der virker helt udviskede.

Æg, larver og pupper

Tidselsommerfuglehunnen lægger sine æg enkeltvist på Tidsler (Cirsium sp.), der af har den fået sit navn. Nogen gange kan dens æg også findes på fx Stor Nælde (Urtica dioica). Ægget er ovalt og grønt med længderibber. I meget varmt vejr klækker ægget efter kun få dage. Den spæde larve kravler ind i et blad på undersiden og spiser, så der opstår “vinduer” i bladet. Fra andet larvestadium laver larven et bladskjul (som dagsommerfuglen Admiral). Heri sidder den og æder af bladene indefra. Efter tre til fire uger er den fuldvoksen, og nu lever larven frit på sin værtsplante. Den eksakte farve på larven varierer fra lyse nuancer til helt mørkt grålig. Puppens farve og tegning kan også varierer fra individ til individ. Ofte hænger puppen på værtsplanten eller i vegetationen i nærheden. Den klækker efter 2 uger.

Udbredelse

Tidselsommerfuglen er kendt for sine store vandringer. Den er en fantastisk flyver, og den er verdens mest udbredte sommerfugl idag. Den mangler kun i polare områder samt i Sydamerika, hvor den erstattes af et par nærstående og meget almindelige arter. I Danmark er den en uregelmæssig gæst. Den flyver hertil i de fleste somre, den overvintre i Nordafrika. Men nogle somre kommer den slet ikke til Danmark, og andre gange kommer der invasioner. I år 2019 kunne vi se en sådan invasion, hvor tusinder af Tidselsommerfugle kunne opleves i det meste af Danmark, selv i København. Vi har en sådan invasion ca. hvert 10. år.

Tilflyvning sydfra starter som regel i maj/juni. Men der er store variationer fra år til år. Før 1989 fandtes der ingen sikre observationer fra Danmark af Tidselsommerfugle i april. I starten af 1990’erne var der et enkelt fund i april, og i 1995 blev der gjort en del fund den 20. april. De følger de varme luftstrømme sydfra. De slidte tilflyvere kan man for det meste finde indtil juli, hvor de bliver erstattet, af den nye indfødte danske population. I Nordeuropa er et sydgående træk i efteråret, ikke noget man har set meget til, og de fleste Tidselsommerfugle dør nok af kulde hen på efteråret.

Beskyttelse af Tidselsommerfugl (sværhedsgrad 2)

Tidselsommerfuglen er som nævnt ovenover en trækker. Den flyver langt hvilket betyder, at selvom man indretter sin have eller grund med de elementer den foretrækker, så kan man ikke kan være sikker på at møde den hvert år. Det betyder ikke, at Tidselsommerfugl forvaltning i ens have eller virksomhedsgrund risikere at blive kedelige nogle år. De elementer man indretter med støtter andre dagsommerfugle, som man til gengæld kan få lov at opleve hvert år. Det kan fx være individer af arterne Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus), Stor Bredpande Ochlodes sylvanus (venata, faunus) og Dagpåfugleøje (Inachis io). Herunder præsenterer og forklarer jeg de elementer, som Tidselsommerfugl (og andre dagsommerfugle) har glæde af.

Nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)

• Blåhat (Knautia arvensis)
• Kløver (Trifolium sp.)
• Kurveblomster (Astaraceae)
• Lucerne
• Rødkløver (Trifolium pratense)
• Skabiose (skabiosa sp.)
• Tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.)

Planter fra ferskvandsenge (fugtigt)

• Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum)
• Kløver (Trifolium sp.)
• Kurveblomster (Astaraceae)
• Rødkløver (Trifolium pratense)
• Tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.)

Havens planter

• Kløver (Trifolium sp.)
• Kurveblomster (Astaraceae)
• Sommerfuglebusk (Buddleja davidii)

Værtsplanter

Planter fra overdrev (tørt)

• Bynke (Artemisia sp.)
• Katost (Malvaceae )
• Mange andre kurveblomster (Asteraceae)
• Nælder (Urticaceae )
• Potentil (Potentil sp.)
• Tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.)
• Almindelig Slangehoved (Echium vulgare)

Planter fra ferskvand- og saltvandsseng (fugtigt)

• Bynke (Artemisia sp.)
• Evighedsblomster (Gnaphalium sp.)
• Katost (Malvaceae )
• Mange andre kurveblomster (Asteraceae)
• Nælder (Urticaceae sp.)
• Potentil (Potentil sp.)
• Tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.)

Havens planter

• Almindelig Stokrose (Alcea rosea)
• Sojabønne (Glycine max)

Adfærd

Sommerfuglen flyver meget. Den flyver også meget hurtigt og fuldstændig lige, så den er ikke nem at studere imens. Men hvis man har en masse, af dens yndlings nektarplanter og værtsplanterne, så har man en chance. Den er en ivrigt blomsterbesøger. Især de første individer, som kommer i juni og den nye generation som ses i august. Man ser dem sjældent parre sig. De individer som ankommer i juni, har vist allerede parret sig inden de tog afsted.

Tidselsommerfugl beskyttelsesmetode

Sommerfuglen er en af de arter, der har mest af vælge imellem, når man snakker om værtsplanter. Den er bestemt ikke kræsen! Derfor er de ovenstående kun eksempler på nogle af de planter, som Tidselsommerfuglen kunne vælge at lægge sine æg på. ovenover ses også nogle billeder af, hvordan æg, larve og puppe ser ud. Så man kan se, om Tidselsommerfuglen skulle have været forbi. Tidselsommerfuglen er en af de få sommerfugle, som jeg er overbevist om, vil overleve længere end menneskeheden. Den har intet behov for forvaltning, overhoved! Men Ønsker man den i sin have eller grund. Har jeg en tre-trins-guide:

Tre-trins-guide til Tidselsommerfuglhave

1. Ikke sprøjte. Du skal sørge for ikke at sprøjte. Det kan intet insekt tåle, det er også derfor, man i sin tid begyndte på det. Så man undgik orm i æbler osv. Men nu hvor vi har mistet omkring 70 % af insekterne på 30 år, så er kan vi nok godt lade resten være lidt.
2. Hav et vildurtebed og et par sommerfuglebuske. Lav et smukt stort bed, med nektarplanter og værtsplanter. Disse blomster gavner også en masse andre sommerfugle. Så selv hvis Tidselsommerfugl ikke kommer til Danmark hvert år, vil du få besøg af en masse andre dagsommerfugle, natsommerfugle, bier osv., som også nyder dem.
3. Dejlig solrige steder. Tidselsommerfugl nyder virkelig sol! Gerne på et tørt sted. Plant et par Agertidsler og en sommerfuglebusk her så har du gode chancer for, at Tidselsommerfuglen kommer forbi. Den er ikke glad for kulde, og den dør ved den mindste frost. Jo varme jo bedre.

Mere information om Tidselsommerfugl

Vil I læse mere om Tidselsommerfugl, vil jeg anbefale Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller Klaus Hermansens bog “Dagsommerfugle i Danmark”. Hvis I vil læse om andre arter, som man kan få i sin have, vil jeg også gerne henvise til mit forvaltningsindlæg om Aurora (Anthocharis cardamines).

Indlægget Tidselsommerfugl blev først udgivet på ildfugl.com.