Stor Kålsommerfugl kendetegn

Stor Kålsommerfugl beskrives af mange køkkenhaveentusiaster som et skadedyr! Dens larver – kålormene – kan let fortære de stolt opdyrkerede kålplanter og derved ødelægge den fryd fyldte høst. Men lad det ikke skræmme jer. Arten er utrolig at studere. Man kan let følge dens metamorfose (fuldstædig forvaltning hos insekterne) på første række. Det er en relativt stor sommerfugl (vingefang på 50 – 60 mm), og den er derfor en smule større end de andre Kålsommerfugle.

Hannen og hunnens kendetegn

Hos Stor Kålsommerfugl er kønnene stort set ens. Kroppen er sort, vingerne er hvide på oversiden med sorte aftegninger og gullige på undersiden. Hannen mangler to store, kraftige sorte pletter midt på forvingeoversiden, som hunnen har. Stor Kålsommerfugl kan for det utrænede øje, godt forveksles med andre kålsommerfugle. Især kan Lille Kålsommerfugl (Pieris rapae) godt ligne den meget. Men ser man på forsiden af vingerne, kan man se at forvingepletten fortsætter lidt ned langs sømmen hos Stor Kålsommerfugl. Det ses ikke hos Lille Kålsommerfugl.

Hvad angår ligheden med de andre kålsommerfugle, så er tegningerne kraftigere hos Stor Kålsommerfugl end hos de andre kålsommerfugle. Hvis man husker det, kan Stor Kålsommerfugl kendes allerede i flugten. Undersiden af bagvingerne varierer fra gullighvid til varmt gul. Størrelsen kan også varierer en del. Stor Kålsommerfugl har 2. generationer på en sommer, den anden generation er som regel større end den første.

Æg, laver og pupper

Æggene lægges mange sammen. Nogle gange helt op til 100 sammen på værtsplantens bladunderside. Æggene er flaskeformede, gullige og klækker efter 1 – 2 uger. De små larver spiser først æggeskallen og vandrer herefter i små selskaber ud på bladene, hvor de gnaver huller. Det går ret hurtigt for larverne at spise værtsplantens blade (se billede af larver under værtsplanteafsnittet længere ned i teksten). Hvilket også er grunden til, at kålormene kendes som store plager i køkkenhaver.

Efter 3 – 4 uger er larverne færdige med at vokse, og de gør sig klar til at forpuppe sig. Den store larve er nu grøn- og sortplettet med gul ryglinje. Som hos andre arter af kålsommerfugle ses larverne ofte, når de vandre rundt og leder efter egnede steder til forpupning. De forpupper ofte på husmure eller stolper og gerne i et par meters højde. Her er larverne og pupperne meget lette at finde. Det skyldes meget at puppen er grønlig, gul til gråbrune nuancer med fine sorte prikker, som let skiller sig ud på en væg. Det er efterårs generationens pupper som overvintre til næste forår.

Udbredelse

Stor Kålsommerfugl er en af Danmarks mest almindelige dagsommerfugle. Den kendes overalt fra Danmark, også på de mindste danske øer. I Europa er den meget almindelig og findes overalt.

Beskyttelse af Stor Kålsommerfugl (sværhedsgrad 1)

Som nævnt er arten netop kendt fra køkkenhaver. Det er her og på dyrkede marker, at arten er mest udbredt. Det er her de safte kultiverede kålplanter vokser – som må siges ikke kun er værdsat af mennesker. At nogle kalder den et skadedyr, det kan godt forstås, hvis tanken var man selv skulle spise det såede.

Men i disse tider, hvor sommerfuglene har det svært, og vi mennesker sagtens kan købe vores kål hos den lokale købmand. Så tænker jeg, at vi godt kan unde de små hvide danskere – som de jo er – et fristed I vores køkkenhave. De er jo trods alt yndige, en del af livets kredsløb og – igen – sjove at studere!

Det er nu langt fra kun kålplanter, som arten benytter som værtsplanter. Faktisk er Stor Kålsommerfugl en sommerfugl med meget få krav til levestedet generelt. Det er nok også derfor, at den stadig er almindelig i Danmark, selv den er mindre almindelig, end den var for 100 år siden. Men jeg har alligevel herunder samlet viden om arten, så man kan tjekke om man har en have eller virksomhedsgrund, hvor den trives:

Nektarplanter

Stor Kålsommerfugl er en dagsommerfugl, der har nogle klare nektarplante favoritter, og mange af dem er nemme at have i haven. Den suger nektar af flere planter. Her er de mest fremtrædende fra mine undersøgelser.

Planter fra overdrev (tørt)

• Kær-Tidsel (Cirsium palustre)
• Læge-Oksetunge (Anchusa officinalis)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

• Agertidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Høgeurt (Hieracium vulgata)
• Hvid Kløver (Trifolium repens)
• Kær-Tidsel (Cirsium palustre)
• Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Horse-Tidsel (Cirsium vulgare)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Brombær (Rubus sp.)
• Hindbær (Rubus ideaus)
• Mælkebøtte (Taraxacum vulgare)
• Nelliker (Dianthus sp.)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Nektarplanter – haveplanter

• Almindelig Merian (Origanum vulgare)
• Almindelig Syren (Syringa vulgaris)
• Asters (Aster sp.)
• Bredbladet Timian (Thymus pulegioides)
• Nelliker (Dianthus sp.)
• Ranunkler (ranunculus sp.)
• Sommerfuglebusk (Buddleja davidii)
• Ægte Lavendel (Lavandula augustifolia)

Værtsplanter

For 100 år siden – før vi for alvor droppede enge, brakmarker, læhegn og begyndte at bruge pesticider – kunne man se kæmpe sværme af Stor Kålsommerfugl. Den kunne udrydde en kålmark! Apropos kålmark så er en af grundene til, Stor Kålsommerfugl stadig er relativt almindelig, at den som værtsplante til æg/larver kan bruge flere forskellige typer af planter:

Vilde planter

• Almindelig Strandsennep (Cakile maritima)
• Gul Reseda (Reseda lutea)
• Løgkarse (Alliaria petiolata)
• Strandkål (Crambe maritima)
• Takkeklap (Bunias orientalis)

Værtsplanter – haveplanter

• Edderkoppeblomst (Cleome Hassleriana) 
• Farve-Vajd (Isatis tinctoria)
• Peberrod (Armoracia rusticana)
• Sommerfuglekarse(Tropaeolum peregrinum)
• Tallerkensmækker (Tropaeolum majus)
• Velduftende Aftenstjerne / Natviol (Hesperis matronalis)

Kålplanter (Den bruger flere end de listede)

• Broccoli (Brassica oleracea var. italica) 
• Grønkål (Brassica oleraceavar. sabellica)
• Hvidkål (Brassica oleracea var. capitata)

Adfærd

Stor Kålsommerfugl er en sommerfugle, der flyver langt, og den er god til at flyve. Jeg har tit set den langs kyster. Når man er på stranden, ses den tid flyve over havet eller kommende mod en fra havet. Tit kan man se relativt mange flyve sammen. Den er også en af de dagsommerfugle, som man kan opleve om natten.

Hvis man prøver at lyslogge sommerfugle efter mørkets frembrud, kan man være heldig, at den kommer forbi sammen med bl.a. Admiral (Vanessa atalanta) og Tidselsommerfugl (Vanessa Cardui). De er også begge kendt for at kunne trække om natten. Det er vel og mærke bedst i maj og sommermånederne, at prøve med lyslogning, da det er her, de flyver i størst antal. Kålsommerfugl kan opleves fra marts til oktober, da den har flere generationer på et år. Det er puppen, der overvintre i kvast eller på varme steder på husmurer eller i brændestabler. Her venter den på foråret.

Pupperne af Stor Kålsommerfugl klækker gerne allerede i marts. Puppe-individerne der har siddet lune steder med læ (fx midt inde i byen, her temperaturen som regel en halv grad varme end på landet), klækker som regel først. Her kaster de sig over Mælkebøtter, så for gud skyld, fjern dem ikke fra haven! Normal finder man flest individer fra denne første generation midt maj og juni ud.

Anden generationen af Stor Kålsommerfugl kommer normalt først i slutningen af juli. I start september begynder der at være langt mellem Stor Kålsommerfugl individerne, og som regel er der kun få slidte individer tilbage. Men nu hvor september efterhånden er blevet en sommermåned. Er det sket, at efteråret har været varmt nok til, at en tredje og fjerde generation er dukket op i løbet af september og november. Efter parringen har hunnen travlt med at skriftevist lægge æg og besøge blomster for nektar.

Beskyttelsesmetode

Stor Kålsommerfugl trives i mange forskellige typer af habitater. Så mange at man ikke kan sige, den har et specifikt habitat. Dens levevis passer utroligt godt til en traditionel have med fine plantebede og buske, som dem nævnt ovenfor under nektar- og værtsplanter (men også flere andre, studerer hvad dine Stor Kålsommerfugl individer kan lide). Stor Kålsommerfugl kan flyve langt omkring, så det er ikke livsnødvendigt med alle krav/behov på ens ejendom, for at give Stor Kålsommerfugl en hånd. Men ønsker man at studere Stor Kålsommerfugls fulde livscyklus, så er det en god ide, at opfylde så mange krav som muligt. Herunder har jeg en tre-trins-guide til den perfekte Stor Kålsommerfugl have:

Tre-trins-guide til Stor Kålsommerfugl have

1. Det perfekte mikroklima. De gode stor Kålsommerfugl haver har både områder med læ fra vind, solskinspletter (de voksne individer elsker at solbade) og skyggeområder nær nektar- og værtsplanter. Det sikre at sommerfuglen kan finde det mikroklima, der bedst sikre, at æg og larver overlever til de næste livsstadier. Ved for varmt eller for koldt vejr, går mange/alle æg og larver til grunde.
2. Nektarplanter og værtsplanter; som de ovennævnte. Det er godt at have så mange som muligt, men også sørge for at der er blomster hele sommerhalvåret. Så der ikke kun er blomster på en tid af året. Især i marts er det vigtigt, at lade mælkebøtterne i græsplænen være i fred, da Stor Kålsommerfugl bruger dem som nektarkilde, når de kommer ud af puppen. Her blomstre ikke så meget andet. En sommerfuglebusk eller flere er også et stort hit for Stor Kålsommerfugl og flere andre sommerfugle. Husk ikke at bruge sprøjtegifte! 
3. Overvintringssteder: Brændestabler, et gammelt skur eller en god husmur med gode varme og tørre hjørner. Her kan Stor Kålsommerfugl sætte sig som puppe i fred. De skal selvfølgelig ikke forstyrres med berøring, skulle man opdage en. Derfor er det en god ide at sætte informationsskilte op ved puppen, hvis man oplever at området bliver forstyrret.

Mere information om Stor Kålsommerfugl

Vil I læse mere om Stor Kålsommerfugl, vil jeg anbefale Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller Klaus Hermansens bog “Dagsommerfugle i Danmark”. Hvis I vil læse om andre arter, som man kan få i sin have, vil jeg også gerne henvise til mit forvaltningsindlæg om Dagpåfugleøje (Inachis io), Nældens Taktvinge (Aglais urticae) og Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni).  

Indlægget Beskyttelse af Stor Kålsommerfugl blev først udgivet på ildfugl.com.

Nældens Takvinge kendetegn

Nældens Takvinge er Danmarks Nationalsommerfugl, det er den kåret i år 1991 pga. sine meget smukke farver på vingeoversiden. Jeg vil også mene, at den er en af de smukkeste insekter, som vi har i Danmark, og den vil pryde en hver have og virksomhedsgrund. Dens vingefang er 40 – 52 mm.

Hannen og hunnens vinger

Hannen og hunnen er ens. Vingernes grundfarve er på oversiden orangerød med sorte, gule og en enkelt hvid plet på forvingerne. Langs oversidens søm (yderst på vingerne) er der både på for- og bagvinger et sort bånd med blåskinnende pletter. Undersiden er knap så farverig, og med sin sortbrune farve kan den med stor succes kamuflere sommerfuglen, når vingerne ellers er slået sammen. Når vingerne er sammenslået, kan den minde om de mere sjældne arter Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychloros) og Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), men Nældens Takvinge er mindre.

Æg, larve og Pupper

Æggene er grønne og har længderibber. De lægges i maj måned i store grupper på op mod 100 æg på undersiden af værtsplantens blade. De nyklækkede larver kan være mere lyse grønne eller meget mørke og næsten ligne Dagpåfugleøje-larver. De spinder flere blade sammen i et net, hvor de bor sammen i en stor koloni. Når larverne har ædt bladene i kolonien, flytter hele kolonien videre til nye blade, hvor de spinder et nyt larvebo. Jo større de bliver jo færre larver lever sammen i en koloni. Når de bliver helt store, kan man opleve nogle, der lever alene. Lige inden de bliver til pupper, kan man opleve larverne vandre væk fra hinanden, for at finde et godt sted at gå i puppe. Man kan endda se larver vandre hen over fliser. Forpupningen kan ske mange forskellige steder, på værtsplanter, husmure, villahække m.m. Puppen varierer meget i farven, men den er oftest brunlig med gyldne torne. Den klækker efter ca. 14 dage.

Udbredelse

Den kan findes overalt i Danmark også på de fleste helt små øer. Nældens Takvinge er en almindelig dagsommerfugl i Danmark. Den store udbredelse skyldes både værtsplantens udbredelse, men også at Nældens Takvinge er en rigtig god flyver. Nældens Takvinge findes også over hele Europa. Den lever alle steder, hvor værtsplanten vokser.

Forvaltning af Nældens Takvinge (Sværhedsgrad 1)

Nældens Takvinge er som Dagpåfugleøje (Inachis io) er en habitat generalist (den kan bo overalt). Den trives vel i de normalt gødede haver og grunde, og den kræver ikke man dropper plæneklipperen, så længe den får nogle gode bede med nektar- og værtsplanter. Man kan sagtens opleve den med netop Dagpåfugleøje, da de deler mange behov i deres levesteder. De to er i øvrigt noget så livsbekræftende, når de opleves sammen. Det er en glæde og indre ro, som man ikke må snyde sig selv (eller sine ansatte) for, når man skal nyde en velfortjent pause fra dagens stress og jag. De er gode for sjælen. Ønsker man Nældens Takvinge i sin have eller på sin virksomhedsgrund, er det meget nemt. Herunder nævner jeg de nektarplanter, værtsplanter og andre forhold som er med til at sikre at arten trives.

Nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)

• Almindelig Kongepen (Hypochaeris radicata)
• Liden burre (Arctium minus)
• Merian (Origanum vulgare)
• Sankthansurt (Hylotelephium telephium)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

• Agertidsel (Cirsium arvense)
• Filtret Burre (Arctium tomentosum)
• Kærtidsel (Cirsium palustre)
• Hjortetrøst (Eupatorium)
• Pil (Salix sp.), suger saft af de “blødende “ranker
• Skov-Burre (Arctium nemorosum)
• Strand-Manstro (Eryngium maritimum)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Følfod (Tussilago farfara)
• Glat burre (Arctium lappa)
• Gyldenris (Solidago sp.). Denne vil jeg på det stærkeste anbefale, at man ikke planter. Den er invasiv, og derfor skadelig for den danske natur. Jeg skriver den kun på listen, fordi den nævnes i andet litteratur.
• Asters (Aster sp.)
• Sommerfuglebusk (Buddleja davidii)
• Mælkebøtte (Taraxacum vulgare)

Værtsplanter

Nældens Takvinge har ikke fået sit navn uden grund. Arten lægger æg på Nælder – Især Stor Nælde (Urtica dioica) som kaldes Brændnælde. Hunnen ser ud til at foretrække nælder, der er soleksponerede. Det ser man fx tit, når man observere nælder langs skovrydninger og markstier. Den lægger også æg på Liden Nælde (Urtica urens) og i sjældne tilfælde ses den også lægge æg på humle (Humulus lupulus). Hvis man vælger at sikre beplantninger af Stor Nælde i sin have, kan man (udover Dagpåfugleøje) også være heldig at opleve Admiral (Vanessa atalanta), Det hvide C (Polygonia c-album) og Nældesommerfugl (Araschnia levana) i sin have. De lægger alle æg på Nælder.

Adfærd

Klargøring til overvintring

Nældens Takvinge elsker blomster, og som det ses under nektarplanter, så opsøger den flere forskelliges slags. Den opsøger også flere end dem, som jeg har listet under nektarplanter. Den er bestemt ikke kræsen, og derfor opleves den også tit i haver. I sensommeren foretrækker den Sommerfuglebusken (Buddleja davidii) og Asters (Aster sp.), som giver en fantastisk skud næring til fedtdepoterne. Nældens Takvinge overvintre som voksen i hule træer og i udehuse.

Årets første nektarplanter og parring

Når Nældens Takvinge kommer frem i marts, søger den nektar på Pilens rakler (Salix sp.), Følfod (Tussilago farfara) og Mælkebøtte (Taraxacum sp.). Parring sker først i maj, hvor man kan opleve “hilltopping”. Et fænomen som ses hos mange andre dagsommerfugle også. Det er en stor verden, og dagsommerfugle er relativt små. Derfor mødes mange sommerfugle på høje steder for at parre sig, det kaldes hilltopping. Nældens Takvinge er kendt som stærke flyvere, så de har ikke svært ved at finde hinanden. Selvom de hiltopper, så ses parringen sjældent, da den foregår i trækroner og buske.

De nye generationer hen over sommeren

Æglægningen som foregår i løbet af maj og juni er en fryd af kunne studere. Disse æg bliver til sommerens første generation af flyvende individer i juni (i varme år, i kolde år er det juli). Observationer tyder på, at der kan være en 2. generation i august/september. Dette mangler at blive studeret nærmere, men der er fundet Nældens Takvinge larver i sensommeren. Der er nogle individer af denne arter som “oversomrer” – altså går i sommerdvale – et ikke så udbredt fænomen, som dog også kan opleves hos Østlig Takvinge. De individer som oversomrer flyver som regel talstærkt igen i august/september. Så hvis man indretter sin grund til arten, får man liv hele sommeren igennem.

Beskyttelse

Nældens Takvinge er udbredt på alle slags lokaliteter i Danmark. I haver, parker, skove, markskel med mere. Den er nem at give en hånd i haven eller på virksomhedsgrunden. Man belønnes også med at kunne opleve ikke bare en dagsommerfugl men flere. Som nævnt under værtsplant afsnittet, har flere dagsommerfugle gavn af samme beskyttelsesmetode som Nældens Takvinge. De fleste har også en meget lang flyvesæson, så man kan nyde dem hele sommeren. Hvad end man er til en moderne vild have eller til en mere klassisk have, kommer herunder en guide til, hvordan man får Nældens Takvinge til at trives på sin grund.

Tre-trins-guide til Nældens Takvinge have

1. Det perfekte mikroklima:

Det bedste for Nældens Takvinge er haver med områder med læ fra vind, solskinspletter (de voksne individer elsker at solbade) og skyggeområder. Det skal gerne være sådan at nogen nektar- og værtsplanter står i skygge og andre står i sol. Det sikre at sommerfuglen kan finde det mikroklima, der bedst sikre, at æg og larver overlever til de næste livsstadier. Ved for varmt eller for koldt vejr, går mange/alle æg og larver til grunde.

2. Nektarplanter og værtsplanter:

De er nævnt i afsnittene ovenover af samme navne. Det er vigtigt, at man sikre nektarplanter i det tidlige forår; Pil, Mælkebøtter og Følfod er godt her. Husk ikke slå alt græsset (hvis det er nødvendigt), for så tager man mælkebøtterne med. Nældens Takvinge er en af Danmarks få dagsommerfugle, som overvintre som voksen. Derfor suger den i sensommeren en masse saft fra nedfalden frugt. Så den har gode fedtdepoter til vinteren. Derfor er frugttræer et lokalitets krav. En sommerfuglebusk eller flere er også et stort hit! Husk ikke at bruge sprøjtegifte! Den bedste måde at opleve alle livstadier på og få flest oplevelser med sine kollegaer og eller familie, er ved at lave et Brændenældebed (Læs om det i mit indlæg om Dagpåfugleøje under værtsplante afsnittet).

3. Overvintringssteder: Brændestabler, et gammelt skur eller gamle/halvdøde træer:

Her kan Nældens Takvinge finde sprækker og/eller hulrum at overvintre i. De skal selvfølgelig ikke forstyrres hen over vinteren. Derfor er det en god ide at sætte informationsskilte op om Nældens Takvinge, hvis man opleve at området bliver forstyrret.

Mere information om Nældens Takvinge

Hvis man ønsker mere viden om Nældens Takvinge, vil jeg anbefale Danske-natur.dk, Lepidoptera.dk, Naturbasen.dk  eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som indrettes til i ens have med udgangspunkt i overstående forvaltning (og lidt ekstra), kan i bl.a. læse om Dagpåfugleøje, Citronsommerfugl og Tidselsommerfugl.

Indlægget Beskyttelse af Nældens Takvinge blev først udgivet på ildfugl.com.