Navnets betydning

Skråstregbredpande har en del ligheder med sin nærme slægtning Stregbredpande. Navnet er ikke en undtagelse. Det danske navn er lidt kedeligt, men også 100 % genialt til at beskrive arten. Det blev introduceret af Henriksen og Kreutzer i 1982. Før i tiden blev den ofte kaldet Okkergul bredpande, hvilket ikke var så beskrivende, da den har samme farve som netop Stregbredpande. Men fordi hannen har en meget karakteristisk skråstreg på vingen, passer det nye navn godt.

Det latinske slægtsnavn “Thymelicus”, kommer fra græsk thumelikos = kordeltager i et græsk drama. Navnet kommer nok af, at Korddeltagerne dansede i dramaerne, og Skråstregbredpande har som voksen også en dejlig livlig flugt. Det latinske artsnavn betyder skov, sylva = skov. Men navnet er ikke særligt heldigt, for Skråstregbredpande har ikke nogen særligt tilknytning til skov.

Det latinske navn udtales “Tymélikus sylvéstris”.

Kendetegn

Skråstregbredpande og dens nære slægtning Stregbredpande er meget nemme at kende fra andre bredpander, den mangler nemlig fuldstændig pletter på vingerne. Deres tegninger består udelukkende af den sorte søm, mere eller mindre fremtrædende ribber og en tynd stribe duftskæl på hannens forvinger. De to arter ligner nu hinanden rigtigt meget, og det kan være meget svært at kende forskel. Vil du gerne kunne kende Skråstregbredpande fra Stregbredpande, så har Skråstregbredpand altid en orangebrununderside på følehornsspidsen, mens den er kulsort hos Stregbredpande. Nogen gange kan den godt være meget mørkebrun hos Skråstregbredpande – men ALDRIG kulsort. Du kan se efter, ved at kigge på sommerfuglen forfra eller skråt nedefra.

Hannerne kan du desuden kende fra hinanden ved, at de har markante duftstriber på forvingeoversiden, som er netop de streger, der lagt navn til arterne. De ser forskellige ud. Skråstregbredpande er lang og buet, mens Stregbredpande har kort, lige og meget spinkel streg. I virkeligheden består stregen hos begge arter, af en lang streg og en kort der mødes. Hunnerne kan ikke kendes fra hinanden på vingeroversiderne, da de ikke har disse duftstribe/streger, der skal du bruge følehornstrikket. Hunnerne er størst. Vingefanget er 23 – 28 mm.

Æg, larve og puppe

Æggene

Som hos Stregbredpande lægger hunnen sine æg i små rækker i bladskeden (der hvor bladet “knækker” på græsset inde ved stænglen) af forskellige græsser (se under værtsplanter). Det nylagte æg er hvidt men bliver hurtigt lysegult. Det har form som en oval håndsæbe med en fordybning i midten, igen som Stregbredpande, men Skråstregbredpandes er mere afrundede.

Larverne

Larverne klækker efter tre uger i ægget. De spinder med det samme en lille silkekokon, der ikke er meget større end æggene. Her overvintre de, og de kommer først frem af kokonerne igen, når der er godt gang i foråret. Det er som regel i slutningen af april. Her kravler de fra de visne bladskeder og hen til nyt frisk græs. Her spiser de i 6 – 7 uger, hvor den imens bor i et rør lavet af et græsblad, som den har spundet sammen. Den forlader det kun, når den spiser. Den færdigt udviklede larve er græsgrøn med gullige længdestriber på ryggen og hvide fodlinjer. Hovedet er ensfarvet grønt, hvilket gør du let kan kende den fra Stregbredpande. Dens larve har et stribet hoved.

Pupperne

Når den er klar, forpupper den sig i et løst spind mellem nogle græsblade, som den har spundet sammen. Puppen ligner Stregbredpandes, men du kan kende forskel på dem, ved at se på “næbbet”. Forrest har den en rødbrun spids, og er mere afstumpet på Skråstregbredpande. Den klækker efter et par uger.

Udbredelse

Det er en sommerfugl med en iøjnefaldende udbredelse. Den er helt almindelig i Jylland, Fyn, Samsø, Langeland samt en masse små øer vest fra Storebælt. Men findes ikke på Sjælland eller Bornholm, og den har formentlig aldrig levet her. Den lever af mystiske grunde dog også på Læsø, hvilket kan undre, da afstanden til Jylland ellers også er stor her. Der findes observationer fra Møn og Falster, men disse gættes af nogle eksperter til at være fejlobservationer, hvor det i virkeligheden er Stregbredpande. I Europa er den fundet overalt mod syd, men mangler i Irland, det nordlige England og i resten af Norden.

Forvaltning af levested (Sværhedsgrad 1)

Det er som nævnt en ret almindelig bredpande i den vestlige del af landet. Du kan sagtens genskabe gode leveforhold hjemme på din matrikel. Hvis du har mod på at møde dens krav. Skråstregbredpande forekommer overalt med halvhøjt uberørt græs. Det kan både være i det åbne land og i større skovlysninger. Den opholder sig mest på steder med godt læ, fx takket være træer eller bakker. Der skal være sol, ugødet og en masse gode nektarplanter. Den lever mange steder sammen med sommerfugle som Græsrandøje, Okkergul Randøje, Lille Ildfugl (hvis planten Rødknæ – Rumex acetosella – er tilstede), samt den føromtalte nære slægtning = Stregbredpande (Thymelicus lineola) som lever på Sjælland og Bornholm også.

Krav til levesteder

Skråstregbredpande lever stort set samme steder som Stregbredpande i det vestlige Danmark. Der er ikke lavet mange danske undersøgelser, der kan fortælle os, om artens krav til levesteder. Der er dog udenlandske studier, som fortæller, at Skråstregbredpande har tendenser til at leve i mere fugtige habitater end Stregbredpande. Den er ret nem at arbejde med. Derfor er den almindelig. Stregbredpande lever mest på enge, men også overdrev, langs kyster og i skovrydninger samt langs grøftekanter og brakarealer i landbrugslandet.

Den kræver højt græs, som ikke står for tæt. Der skal kunne komme godt med lys og varme ned mellem stråene. Der skal være rigeligt af det. Ikke kun nogle få kvadratmeter. Det skal være en stor sammenhængende struktur. Altså en hel eng. Hvis du vil hjælpe arten, skal hele din plæne laves om til denne struktur. Du kan så naturligvis sagtens slå stier ned gennem din eng, hvilket både gør den finere og mere tilkommelig.

Skråstregbredpande er en flittig besøger at nektarplanter. Eksperter har en hypotese om, at jo flere nektarplanter, jo større mængde æg producerer hunnen. Den elsker varme, og har brug for et stort udbud af værtsplanter, som står i sol. En vigtig faktor for at sikre den har det godt, er sammenhæng i levestederne. Den skal bruge den såkaldte metapopulationsstruktur, hvor artens levesteder er forbundet i mere eller mindre grad, så individerne kan flytte sig mellem dem, og derved udveksle gener.

På denne måde undgår Skråstregbredpande indavl og kan hele tiden finde egnede steder at lægge æg. Det er vigtigt for temperature kan godt svinge en del fra år til år, så det er ikke altid samme sted, som har det bedste mikroklima til æglægningen. Mikroklima er det klima som findes nede ved planterne, og som skal sikre at æg og larver er tilpasse i temperaturen, så de ikke dør, fordi det er for koldt eller varmt.

Plejen af levestedet

Alt tyder på, at Skråstregbredpande ikke er sart i forhold til dens levesteder. Den skal bruge dens værtsplante, en åben græsvegetation, de nektarplanter den foretrækker samt en fornuftigt metapopulationsstruktur. Da arten er så almindelig, er det ikke nødvendigvis vigtigt at kortlægge yngleområder på en lokalitet før pleje – men det er altid en god ide. Særligt, hvis det har taget nogle år, før arten fandt din eng.

Høslæt

Den plejemetode som er bedst for Skråstregbredpande er mosaikhøslæt. Det kombineret med udbredelsen gør, at den hører til en af de sommerfugle, som både du med en mindre grund og dig med større grund har mulighed for, at få på besøg. Plejen skal have fokus på skabe og vedligeholde en ret åben og varm vegetation med masser af fritstående græsser samt blomster. Det kan du gøre med høslæt med le, men kun hvor du tager ca. 1/3 del af gangen. Det er bedst en gang i start maj (har du en lille have kan du tjekke din have for larver, før du går i gang), og så et igen i midt/start juli.

Resten af året er Skråstregbredpande meget tilstede på værtsplanterne. Alt afklippet materiale skal du fjerne efter tre dage, men først der, da planterne skal have mulighed for at smide frø, og alle små dyr skal have mulighed for at søge til nye levesteder. Har du brug for hjælp til, hvordan du laver høslæt med le, er du meget velkommen til, at kontakte mig. Jeg laver også en videoguide til høslæt til sommer. 

Græsning

Dette er ikke relevant for mindre haver. Men for dem der overvejer at pleje med græsning eller andet rewilding projekter med diverse græssende dyr. Det skal være med et lavt græsningstryk. Ellers er det ikke til Skråstregbredpandes fordel. Det vil kunne skade sommerfuglen en del, hvis denne plejeform ikke udføres med omtanke. Forsøg evt. med græsning med et græsningstryk på 0,1 storkreatur pr. hektar (70 kg pr. hektar). Husk! at det altid er en god ide med en ekspert ved hånden, især hvis plejen også skal komme en truet art til gode!

Pleje af kratopvækst

Pletter af krat- og buskvegetation er godt på lokaliteterne, da de giver læ, som er med til at sikre godt mikroklima. Du skal være opmærksom på, at lokalitetens krat skal være mindre og ikke sammenhængende. Hvis du oplever at en lokalitet er ved at gro til, er det bedste du kan gøre, at sørge for at krattet fjernes manuelt. Hvis det er større områder, kan maskiner gøre arbejdet. I en villa-, sommerhus- eller kolonihave er det sjældent, at krat er et problem. Her skal du være opmærksom på dine hække.

Skråstregbredpande er ikke god til at krydse forhindringer, hvilket er en kategori, som hække falder ind under. Problemet kan løses med huller i hækken (her kan du evt. placere en låge af meget åbent stålnet. Du kan også forsøge med at klippe din hæk i buer, hvor et par af buerne er meget lave (20 – 30 cm over jorden). Disse spredningsveje er naturligvis kun brugbare, hvis der er forbindelse til en bestand eller spredningskorridor. Hvis der derfor er en nabo eller to på Stregbredpandes rute til dig, så prøv om de ikke vil være med på at lave et ny levested til arten.

Den vigtige metapopulationsstuktur

Plejen bør uanset størrelsen på din have, have fokus på at skabe levesteder tæt på de nuværende levesteder. Det kan være med til, at få skabt en metapopulationsstruktur, der er så stor som mulig. Jeg har ikke kunne finde information om, hvor lang afstanden må være mellem lokaliteterne i Danmark, men et godt bud er ikke over 500 m. Sørg for levestedsforhold i en lang “bane” mellem din grund og lokaliteten, hvis du ikke er så heldig at være nabo. Er du nabo, vil du med din grunds bidrag hjælpe med at gøre den nuværende lokalitet større, det er også rigtigt godt. igen – pas her på med hække. Du kan ikke have sammenhængende hæk mellem din grund og nabolokaliteten, men lav nogle gode store huller, her kan du evt. sætte et meget hullet trådhegn, så Skråstregbredpande kan finde vej til din have.

Nektarplanter

Nedenfor ses en liste over de nektarplanter, som Skråstregbredpande foretrækker. De er opstillet efter levested. Det kan være individuelt, hvilke planter de konkrete populationer foretrækker.

Planter fra overdrev

–

Planter fra ferskvands- og/eller saltvandsenge

• Fjer-knopurt (Centaurea ssp. pseudophrygia)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)
• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplanter

• Fløjelsgræs (Holcus lanatus)
• Blåtop (Molinia coerulea)
• Engrottehale (Phleum pratense)
  .

Adfærd

Territorier, solbadning, blomstersøgnings- og æglægningsadfærd

Hannen flyver lavt og hurtigt rundt i vegetationen. De kan som andre bredpander holde små territorier. Herfra flyver den ud og skræmmer ikke kun andre Skråstregbredpander væk, men også andre sommerfuglearter. Når sommerfuglen ikke passer sine territorier eller lægger æg, er den en glad solbader. Den sætter sig i vegetationen med forvingerne halvt åbne og bagvinderne vidt udbredte, og så nyder den varmen, fuldstændig som Stregbredpande.

Den har lange snabler, og de kan suge nektar på mange forskellige blomster. De kan sagtens suge nektar på planter med et langt kronrør, fordi de har den lange snabel. Under blomsterbesøgende sidder de tit med vingerne mere samlede. Om natten eller når de hviler sig i skyet vejr, sidder de med vingerne helt samlede. Hunnen flyver roligt rundt i sin jagt på passende æglægningssteder. Hun sætter så bagdelen ind i bladskeden, og efter lidt rumsteren sætter hun nogle få æg. Hun lægger normalt er ca. 4 – 5 æg.

Flyvetider og antallet af generationer

De første voksne kommer frem omkring slut maj, og de sidste flyver i slutningen af august. De sidste år har vi set flere og flere varme forår, og det har skudt flyvesæsonen i gang allerede i midt maj. I de køligere forår kan flyvesæson være skubbet længere ud på sommeren. Som regel er der flest Skråstregbredpande omkring Sankthans til en uge ind i august. Der er kun en flyvesæson.

Indlægget Skråstregbredpande blev først udgivet på ildfugl.com.

Græsrandøje kendetegn

Man kan kende Græsrandøje på den mørke farve, de orange forvingeundersider og størrelsen. Vingefanget er 31 – 47 mm.

Hannens kendetegn

Hannen er mørkere end hunnen. På vingeoversiden er han næsten ensfarvet mørkebrun med kun meget lidt orange omkring øjepletten på forvingespidsen. Bagvingeundersiden er inddelt i to bånd, hvorfra det inderste er lidt mørkere end det yderste. Men det er en svag forskel, og tit siger man at den bare er ensfarvet mørk.

Hunnens kendetegn

Hunnens øjeplet nær forvingespidsen er større og kraftigere tegnet, og det orangebrune parti er meget større end det man ser hos hannen. Hunnens bagvingeunderside kan inddeles i tre bånd. Det inderste er mørkest i en brun-beige farve, det midterste er lysest i en beige farve, og yderst forekommer en mørkere beige farve, som er en tand lysere ind det inderste bånd.

Variationer kan findes på vingeundersiden. Her har nogle individer tydelige øjepletter, mens andre har svage eller slet ingen.

Æg, larver og pupper

Ægget af Græsrandøje er gult til gulbrunt med brune pletter, og cylindrisk med længderibber. Den lille græsgrønne larve med hvid fodlinje klækker efter ca. tre uger. Det er larven, der overvintre til foråret, hvor den æder sig tyk og fed. Når larven er fuldt udvokset, vil den være tre – fire cm lang. Den grønne puppe med brune partier er tilspidset i enderne og den kan hænge på både frisk og vissen græs. Efter ca. 14 dage klækker puppen og den voksne (imago) kommer ud.

Udbredelse af Græsrandøje

Græsrandøje er en af Danmarks mest udbredte dagsommerfugle, hvis ikke den mest udbredte. Den ses overalt. Der er øer, hvor den ikke er registreret. Det skyldes højst sandsynligt, at man ikke har undersøgt øen grundigt. Græsrandøje kan man på nogle lokaliteter, finde rigtig mange af. Man ser færrest individer i villahaverne i storbyen, da græsset som regel holdes kort. Men den findes i alle habitater, bare der er græs. Således ses den både i skov, mark og nogle steder også nær kysterne. Græsrandøje findes i hele Europa bortset fra i de mellemste og nordligste egne af Norden.

Beskyttelse af Græsrandøje (Sværhedsgrad 1)

Græsrandøje er meget nem at beskytte og give et godt hjem i haven eller på virksomhedsgrunden. Der er også garanti for, at den vil dukke op. Man behøver ikke at indrette hele haven eller grunden til den. Den kan nøjes med hjørner, eller hvis man vil vise sin indsats mere frem, kan man være lidt kreativ og lave en eller flere firkanter i plænen, hvor man indretter til den. Så bliver det også lidt kunstnerisk. Her kommer en oversigt over planter, metoder mm., som kan hjælpe en med at indrette områder til sommerfuglen.

Nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)

• Almindelig Merian (Origanum vulgare)
• Almindelig Rejnfang (Tanacetum vulgare f. vulgare)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Skabiose (skabiosa sp.)
• Tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.)
• Timian (Thymus sp.)

Planter fra ferskvandsenge (fugtigt)

• Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare)
• Kløver (Trifolium sp.)
• Kurveblomster (Astaraceae)
• Tidsler (Carduus sp. og Cirsium sp.)

Planter der vokser vådt og tørt

• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Brombær (Rubus sp.)
• Hindbær (Rubus ideaus)
• Muse-Vikke (Vicia cracca)
• Ranunkler (ranunculus sp.)
• Rødkløver (Trifolium pratense)
• Stor Knopurt (Centaurea scabiosa)

Værtsplanter

Græsrandøje er som navnet antyder tilhænger af lokaliteter med græs. Den lægger primært æg på understående arter. Nogen af dem er sjældnere end andre og skal enten bruge meget næringsfattig eller kalkholdig jord. Men de fleste er meget almindelige som fx Almindelig Rapgræs (Poa trivialis) og Almindelig Rajgræs (Lolium perenne).

Planter der vokser tørre steder

• Almindelig Hvene (Agrostis capillaris) 
• Bakke-Stilkaks (Brachypodium pinnatum)
• Opret Hejre (Bromopsis erecta)

Planter der vokser fugtige steder

• Almindelig Kvik (Elytrigia repens)
• Almindelig Rapgræs (Poa trivialis)
• Eng-Rapgræs (Poa pratensis)
• Fløjlsgræs (Holcus lanatus)
• Mose-Bunke (Deschampsia cespitosa) 

Planter der vokser vådt og tørt

• Almindelig Hundegræs (Dactylis glomerata)
• Almindelig Rajgræs (Lolium perenne)
• Eng Svingel (Festuca pratensis)
• Eng-Rottehale (Phleum pratense)
• Eng-Rævehale (Alopecurus pratensis)
• Kamgræs (Cynosurus cristatus)
• Rød Svingel (Festuca rubra)
• Tandbælg (Danthonia decumbens)
• Vellugtende Gulaks (Anthoxanthum odoratum)

Adfærd

Græsrandøje jages let op når man går i vegetationen. Bare man går tæt forbi og kommer til at kaste en skygge, kan man jage den frem. Trods hyppigheden, kan det være svært, at tage et godt billede. Generelt lever den i vegetationen, den flyver ikke langt over den. En gang i mellem kan man dog godt se et individ, som giver sig til at tage en længere flyvetur. Man ser generelt hunnen mest, fordi hun er den af kønnene der besøger blomster oftest, men hannen er heller ikke svær at få øje på.

Beskyttelsesmetode

Det er nemt at give en hånd til Græsrandøje, og når man giver den en hånd, så hjælper man også en masse andre dag- og natsommerfugle. Så man kan være sikker på der kommer spændende arter i haven. Den har en meget lang flyvesæson. Den begynder normalt at flyve i starten af juni, men kan i varme forår begynde sin voksensæson allerede i maj. Der er flest individer i juli måned, i august bliver der færre og færre, og i september finder man kun meget slidte individer. Siden den er ivrig blomstersøgende på fx Tidsler, Knopurter, Hindbær og Brombær, som mange andre sommerfugle også elsker, kan man gøre en stor forskel, ved at tage udgangspunkt i Græsrandøjes behov. Herunder kommer en tre-trins-guide til en have der gavner Græsrandøje.

Tre-trins-guide for græsrandøjehave

1. Lad græsset gro. Græsrandøje har brug for halvhøjt til højt græs, græsser er værtsplanterne, og det giver gode muligheder for skjul for rovdyr og læ for vind. Græsset må nu ikke være alt for tæt, for så kan nektarplanterne ikke trives. Man behøver ikke at omlægge hele plænen, men jo mere jo bedre. Man kan sagtens lave en smuk “græshave”, hvor man slår stier ned gennem med plæneklipperen. Eller man kan lave fine firkanter med højt græs hist og her som bede. Det er vigtigt man høster græsset, og kun halvdelen af gangen. Det skal klippes af for neden, ligge og tørre og efter tre dage fjernes. Det kan bruges til hø til eventuelle kæledyr. Klip en anden del af græsset, når der er vokset nyt op. Er det firkanter du har, kan du bruge en havesaks. Er det hele plænen, skal du bruge en le. Læs mere om høslæt under Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe).
2. Masser af nektarplanter. Plant gerne Hindbær og Brombær buske i haven. Spørg på planteskolen efter buske som er økologiske og som er gode for insekter. Buskene vil også give læ fra vind og ly for regn. Spred også frø fra Agertidsel, Blåhat, Knopurt og andre danske urteplanter, som du kan finde i frøbutikker med vilde danske plantefrø.
3. Jo mere plads jo bedre. Det største problem for sommerfuglene er plads. De skal bruge masser af den. Det skal ikke forstås sådan, så man absolut skal omlægge hele haven. Det skal forstås som, at alt du gør, gør en forskel. En lille smule kan gøre en stor forskel. Især hvis du kan gå sammen med naboer om det.

Mere information om Græsrandøje

Hvis man ønsker mere viden om Græsrandøje, vil jeg anbefale Danske-natur.dk, Lepidoptera.dk, Naturbasen.dk eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som indrettes til i ens have med udgangspunkt i overstående forvaltning (og lidt ekstra), kan i bl.a. læse om Dagpåfugleøje, Citronsommerfugl og Stor Bredpande.

Indlægget Beskyttelse af Græsrandøje blev først udgivet på ildfugl.com.

Lille ildfugl kendetegn

En meget livlig lille sommerfugl med et vingefang på 25 – 30 mm, som er nem at kende.

Hannen og hunnens vinger

Lille ildfugls farver er klare rødgyldne i forvingerne med sorte pletter og bagvingerne er mørke med brede gyldne sømbånd. Bagvingernes underside er som regel gråbrun med spinkle, sorte pletter og en ikke så tydelig orangerød bølget sømlinje. Små hunner af Dukatsommerfuglen (Lycaena virgaureae) og Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) kan godt forveksles med en Lille Ildfugl, men sammenligner man bagvingerne, vil man se nogle meget anerledes mønstre. Hunnen er som regel større, mere rundvinget og med lidt smallere sort forvingesøm i forhold til hannen.

Mere om Lille ildfugls variationer

Omkring halvdelen af alle Lille ildfugl individer har små blå pletter på bagvingerne. Denne form kaldes caeruleopunctata. Der kan være mellem 2 – 5 pletter. Man kan også finde en sjælden alba version af sommerfuglen, som er lys flødefarvet i stedet for gyldenrød. Genet for farven nedarves recessivt som menneskers blå øjne. Alba varianten findes kun på nogle lokaliteter. Bagvingernes farve og tegning variere en del. Grundfarven er blyblå til lysebrun.

Variationer i generationer

Lille ildfugl har to (nogle gange tre) generationer på et år, og 2. generationen er endnu mindre, end ovennævnte mål. Forvingernes sorte pletter kan være ret små punkter eller store og udflydende. Der findes en variation der hedder suffusa: Her kan den sorte søm og forvingekant være bredere og uskarpt afgrænset indad, samtidig med at pletterne er forstørret og den gyldne farve sløret af mørke skæl, så forvingerne får et mere dunkelt udtryk. Denne form er mest talrig i 2. generationen, hvor Lille ildfugl desuden er udstyret med finere haler (udvækst på bagvingerne), end 1. generationen er om foråret. Nogen gange kan man opleve en 3. generation om efteråret, som er meget meget små.

Æg, larver og pupper

Ægget lægges enkeltvis på værtsplanten. Det er hvidt med runde fordybninger. Alle ildfugleæg minder om hinanden, så det er let at tage fejl. Ovenover ses tre billeder af de mest udbredte ildfugles æg. Billederne kan forhåbentlig hjælpe, med at skelne Lille ildfugls æg fra Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) og Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae). Larven kommer ud af ægget efter en uges tid. Den lille larve giver sig med det samme til at spise bladet fra undersiden, det giver vinduer i bladet. Senere spiser den hele bladet. Efter en måned er den udvokset, grøn og evt. har den rødlige partier. Forpupningen foregår nær jordoverfladen, puppen er gråbrun, cylinderformet med afrunde ender og klækker efter to uger i varmt vejr.

Udbredelse

Lille ildfugl er ikke lille i antal. Den er den mest udbredte ildfugl i Danmark og en af de mest almindelig dagsommerfugle. Den findes selv på mange af de små øer, hvor andre almindelige dagsommerfugle ikke ses. Lille ildfugl er også udbredt i hele Europa.

Beskyttelse af Lille ildfugl (Sværhedsgrad 2)

Forvaltning af Lille ildfugl i naturområder er ikke livsnødvendigt eller svært. Pas på sommerfuglen ved at lade være med at gødske, og høst høet på lokaliteter med Almindelig Rødknæ (Rumex acetosella) i mosaikstruktur. På den måde har arten altid et sted at holde til. Men hvis man ønsker Lille ildfugl i en normal dansk have, kan det komme til at kræve en indsats. Herunder lister jeg de behov, som man skal have ekstra fokus på hos Lille ildfugl:

Lille ildfugls nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)

• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Almindelig Merian (Origanum vulgare)
• Almindelig Rejnfan (Tanacetum vulgare)
• Blåmunke (Jasione montana)
• Brandbæger (Senecio sp.) fx Eng-Brandbæger (Senecio jacobaea ssp. jacobaea)
• Due-Skabiose (Scabiosa columbaria)
• Gul Evighedsblomst (Helichrysum arenarium)
• Hedelyng (Calluna vulgaris)
• Timian (Thymus sp.)

Planter der kan vokse både tørt og fugtigt

• Almindelig Røllike (Achillea millefolium)
• Blåhat (Knautia arvensis)

Planter fra Ferskvandsenge (fugtigt)

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)

Værtsplanter til Lille ildfugl

Syreplanter (Rumex sp.) er artens planter. Den er set lægge æg på både Kruset Skræppe (Rumex crispus), Almindelig Syre (Rumex acetosa) og flere. Men den vigtigste syreplante er Almindelig Rødknæ (Rumex acetocella), en plante der netop vokser tørre og relativt næringsfattige steder. Har man den på grunden, kommer Lille ildfugl forbi.

Rødknæ kan fås til at trives i egen have. Men den kræver at der ikke er meget næring i jorden. Den er en relativ lav plante, den bliver derfor nemt udskygget af græsser. Så har man en næringsrig jord, og prøver man at lade græsset gro, vil vegetationen blive for tæt. Det trives Rødknæ ikke i. Derfor kan det tage tid at etablere en Lille ildfugl venlig have, da mange private haver skal have meget næring ud af jorden (det vender jeg tilbage til længere nede).

Adfærd

Lille Ildfugl er en hurtig lille sommerfugl, som elsker lav vegetation (planter). Den flyver sjældent højt over vegetationen, men den kan pga. dens udseende og hastighed være svær at følge i flugten. Hannerne holder små territorier, og de skræmmer alle indtrængende sommerfugle væk herfra. De holder som regel øje fra et udvalgt græsstrå lavt i vegetationen. Hunnen flyver mindre hektisk rundt end hannen, mens den den leder efter nektarkilder og – efter parringen- en god værtsplante at lægge sine æg på. Både hannen og hunnen er ivrige blomsterbesøgere, men de søger primært nektar på planter lavt i vegetationen.

Lille ildfugl beskyttelsesmetode

Ønsker man Lille ildfugl på sin grund, kræver det masser af lys, masser af “ukrudt” og en næringsfattig jord. Den er ikke en sommerfugl for enhver have. Den kræver en have- eller grundejer, der er til en moderne vildhave. Man skal ikke er bange for kommentarer om “doven have” eller “sløset have”. Her er en tre-trins-guide til en Lille ildfugl have:

Tre-trins-guide til Lille ildfugl have

1. Det perfekte Mikroklima: De holder især til på sydvendte bakker, tørre sandede overdrev, heder, strandoverdrev, diger, braklagte magre jorde, ruderater med åbne jordpletter uden vegetation. Lille Ildfugl er en solelsker! Den foretrækker de tørre lokaliteter. Har du en have der vender mod syd, sydvest eller sydøst, og kommer der god sol, så vil Lille ildfugl stor trives. Fortvivl ikke hvis det er ikke er tilfældet. For den kan findes langt de fleste steder, bare vegetationen er i orden. Især i meget varme somre kan den opleves på nordvendte skrænter. Man skal ikke opgive at få Lille ildfugl, hvis man bor et sted med fugtigt jord. Sommerfuglen kan også findes på ferskvandeng eller på ferskvandsengslignende steder– bare der er masser af vilde blomster. Her er høslætmetoden den samme.

2. Vegetation skal være lav og næringsfattig: For at vegetationen er i orden for Lille ildfugl, skal vegetationen være lave, for dens foretrukkende nektarplanter og værtsplanter (Rødknæ) er lave. De udskygges let af græs, og det får dem til at mistrives. Siden græs bliver højt og vokser hurtigt ved høj nærring i jorden, skal jorden tømmes for nærring.

Høslæt ved mosaikslæt:

Græsset skal høstes og fjernes, Især det sidste er vigtig, ellers får man ikke næringen ud af jorden. Her lader man græsset gro, og man høster den ene havdel omkring 1 juni, og anden halvdel omkring slut august. For at gøre det hyggeligere, kan man høste græsset, så det ligner brede stier eller i firkanter, så det ser mere “med-vilje-agtigt-ud”. Husk at lade høsten lige på jorden i et par dage, så planterne smider frøene. Skal du bruge høet efterfølgende, så høst altid på dage, hvor de lover sol de næste tre dage, så høet kan tørre ind, og man undgår mug (og andre svampeangreb).

3. Masser af værtsplanter og nektarplanter: Lille ildfugl besøger mange flere plantearter, end dem jeg har listet oppe under nektarplanter, og den er en ivrig blomsterbesøger. Den er mest til vilde danske urter. Man kan købe en del gode på nettet, eller man kan bare vente og se, hvad der kommer op, når man går i gang med høslættet. Hjælp gerne jer selv med vilde urtefrø fra naturen, især Rødknæ er vigtig at sikre i sin have, og de er nemme at finde, tjek naturbasen.dk.

Hvis I er interesserede i at læse mere om Lille ildfugl, vil jeg bl.a. anbefale Klaus Hermansens bog “Dagsommerfugle i Danmark”, Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller naturbasen.dk. Vil I læse om andre sommerfugle, som I kan få i jeres have, kan i bl.a. læse om Dagpåfugleøje (Inachis io).

Indlægget Lille ildfugl blev først udgivet på ildfugl.com.