En hun af Mnemosyne (Parnassius mnemosyne). Billedet er taget af Klaus Hermansen i 2019 i Blekinge - Mnemosyne forvaltning - Forvaltning af Dagsommerfugle - Ildfugl.com.

Beskyttelse af Mnemosyne

Parnassius mnemosyne (Linnaeus, 1758)

Mnemosyne kendetegn

Hannen og hunnens udseende

En Mnemosyne er en hvid sommerfugl, med sorte pletter og åre på vingerne. Den kan for det utrænede øje minde om mange af medlemmerne fra familien Skovhvidvingerne. Den kan nemt forveksles med Sortåret Hvidvinge (Aporia crataegi), som flyver på samme tid (sidst i maj til omkring 1. juli), og er lige så stor. Mnemosyne har et vingefang på 54 – 70 mm. Når Mnemosyne sidder stille, kan man tydeligt se forvingernes sorte pletter og glasklare partier ved sømmen. Det har Sortåret Hvidvinge ikke. Den kan også forveksles med Apollo (Parnassius apollo), men den er for det første større, og for det andet har Apollo røde øjepletter på bagvingerne. Man kan kende Mnemosyne hunner og hanner fra hinanden ved, at hunnerne har en glinsende sort krop. Hannens krop har grå hår især på bagenden. De sorte tegninger er som regel tydeligst hos hunnerne.

Æg, larver og pupper

Ægget af Mnemosyne er hvidt og nopret og ligner formen på et søpindsvin (uden pigge). Sommerfuglen lægger æggene i krat, hver for sig på visne strå, grene eller andre materialer på jordoverfladen. Mnemosyne larven er færdigudviklet i sit æg efter få uger, men bliver i ægget hele vinteren. Ægget klækker i april, hvorefter larven (som er fløjelsagtig brunsort med en række lidt uregelmæssige orangegule plette på hver side) finder sig en passende lærkesporeplante.

Mnemosynelarven æder hurtigt og kortvarigt af sin værtsplante. Den bruger det meste af sin tid på at gemme sige i visne blade på værtsplanten. Hvis den bliver forstyrret, forsvarer den sig selv, ved at lade sig falde ned på jorden. Skulle den her blive forstyrret mere, kan den kaste en grønlig væske op og udskyde et gult lugtorgan kaldet osmateriet, som sidder bag på hovedet.

Efter den har været en larve i en månedstid, bliver den til en tyndvægget silkekokon puppe mellem nogle visne blade. Puppen er som regel lysebrun med orangebrune pletter på hver side af ryggen, mens hovedet og vingeskederne er mørkere brune. Efter ydereligere 3 – 4 uger klækker puppen, og en voksen (imago) Mnemosyne kommer frem.

Mnemosyne (Parnassius Mnemosyne). Forvaltning af Mnemosyne, Forvaltning af dagsommerfugle. Ildfugl.com.
Mnemosyne han set fra oven. Han har slidt skællene af på kroppen. Kendetegnet for arten, er de sorte pletter på forvingerne, og de glasklare partier på vingerne. Billedet er taget af Klaus Hermansen i Blekinge juni 1998

Udbredelse før Mnemosynes uddøen anno 1961

I 1950’erne blev det klart for sommerfugleeksperter, at Mnemosyne var i alvorlig tilbagegang. Sommerfuglen havde været på flere lokaliteter op til 1940’erne, men nu fandtes den kun med sikkerhed ved Jægerspris Nordskov i et meget lille område. Hvorfra den desværre ikke blev set efter 1961. Fra slutningen af 1800-tallet og frem til dens uddøen, forekom Mnemosyne med sikkerhed på følgende steder:

I Jylland er der fundet 4 eksemplarer ved Horsens. Fundet er mystisk. Det er godtaget som et fund, da de stammer fra en højt anerkendt Lepidopterologs samling. Men han publicerede aldrig selv fundet, som ellers er et enestående fund. Det er mærkelig, at han ikke gjorde verden opmærksom på fundet, hvis han selv havde fanget dem eller troede på at fundet var ægte. Man opdagede først fundet, da hans sommerfugle blev overrakt til Zoologisk museum i København, efter hans død.

Der er gjort få fund fra Fyn og Langeland. Fra Fyn er Mnemosyne set ved Marienlund ved Odense, og på Langeland levede den i Stensgadeskov. På Lolland-Falster er Mnemosyne fundet flere steder. Fx er Mnemosyne set ved Frejlev, Roden, Hannenov, Gåbense, Rosningen, Skørringe og Lindeskov. På Møn skulle der være fundet et eksemplar, men hvorfra ved jeg ikke. På Bornholm er arten ikke fundet.

Til gengæld – der er en del tidligere lokaliteter på Sjælland, som vidner om, arten fortrak lokaliteter på lerede jorde: Jægerspris, Nykøbing S., Folehave skov ved Rungsted, Fortunen, Frederiksdal, Nymølle, Brede, Færgelunden ved Frederikssund, Roskilde, Tissø, Billesborg, Sorø, Lorup, Køge ås, Lellinge, Næstved, Faxe, Haraldsted, Vordingborg, i Knudskov, Boserup ved Roskilde, Jonstrup og Sandlyng.

Tag på Mnemosyne tur til Norge og Sverige

Mnemosyne findes spredt udbredt i Norge, Syd- og Mellem-Sverige, Sydfinland samt i Mellem- og Sydeuropa i bjergene. Men her er den mange steder også gået tilbage. Men en tur til især Blekinge i Sverige er at anbefale, hvis man vil opleve arten.

Beskyttelse af Mnemosyne (Sværhedsgrad 4)

Mnemosyne fandtes i lysninger og rydninger i frodige ældre løvskove med god muldjord. Den krævede læ, buske med solbeskinnende lærkespore under og nektarkilder på en eng med høj, ret uberørt og spredt soleksporneret græs- og urtevegetation. Indikatorplanter for en god Mnemosyne lokalitet er udover de ovennævnte nektarplanter træarterne: Almindelig Ene (Juniperus communis), Eg (Quercus sp.), Ask (Fraxinus excelsior) og Slåen (Prunus spinosa). I de skove den levede, forekom der periodevis kvæggræsning. Det har givet gode vilkår for dens værtsplante, den næringselskende Liden Lærkespore (Corydalis intermedia).

Skove i Danmark har i flere tusinde år været afgræsset. Først af store vilde græssere som Urokser og Kæmpehjorte, dernæst at tamkvæg og mindre hjorte. I starten af 1800-tallet, ophørte græsning i skovene, grundet fredskovsforordningen. En lov der skulle rede de sidste 4 % skov, som vi havde i Danmark. Hvilket var vigtigt. Men skoven burde have været redet ved udvidelse. Fredningen førte til ophør af den naturlige græsning, som har gavnet urter og insekter siden slutningen af sidste istid. Mange af vores uddøde sommerfugle var skovengsbeboere fx Terningsommerfugl og Mørk Pletvinge.

Nektarplanter

På de svenske lokaliteter ser Mnemosyne ud til at have en forkærlighed for skærmplanter (apiacea sp.) som Foldfrø (Laserpitium latifolium), Skvalderkål (Aegopodium podagraria) og Vild Kørvel (Anthriscus sylvestris). Men den benytter også planter som Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris), Svaleurt (Chelidonium majus), Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum), Skov-Storkenæb (Geranium sylvaticum) og Tjærenellike (Viscaria vulgaris).

Værtsplanter til Mnemosyne

Mnemosyne lægger æg på Lærkespore. I Danmark var det Liden Lærkespore, som blev mest benyttet. Det er det også i resten af Norden. Men i andre lande benytter Mnemosyne også Fingerlærkespore (Corydalis pumila) og flere andre Lærkespore (Corydalis sp.).

En hun af Mnemosyne (Parnassius mnemosyne). Billedet er taget af Klaus Hermansen i 2019 i Blekinge - Mnemosyne forvaltning - Forvaltning af Dagsommerfugle - Ildfugl.com.
En hun af Mnemosyne (Parnassius mnemosyne). Billedet er taget af Klaus Hermansen i 2019 i Blekinge.

Beskyttelses metode

Mnemosyne er i nyere tid blevet fredet i Danmark, men det er en fredning, som vi ikke kommer til at benytte os af. Mnemosyne er en meget lokal sommerfugl. Det betyder, at den ikke flyver langt. De nærmeste lokaliteter i Blekinge er langt væk, og individerne der lever der er få, og i stor risiko for at uddø. Det vil kræve en massiv indsats, sindssygt mange penge og en meget langsigtet (100 – 500 år) og ambitiøs forvaltning, at få udviklet natur, som Mnemosyne kan leve på hele vejen ned mod Øresund.

Selv her skal arten krydse Øresund, hvilket den ikke gør at sig selv. En sommerstorm kan selvfølgelig tvinge arten til Danmark, og Vi kan sagtens lave nogle biodiversitetsrige skovenge ved Folehaven og Fortunen. I tilfælde af, at Mnemosyne havnede der. Men helt ærlig – Det kræver et mirakel at få Mnemosyne tilbage til Danmark.

Man kan selvfølgelig altid genudsætte. Her er der dog en masse komplikationer. Hvis I vil læse mere om dem, står de bl.a. beskrevet under mit Terningesommerfugl indlæg. Igen må denne uddøen vidne om, at det er vigtigt at beskytte det vi har. For det er svært at få igen.

Mere information om Mnemosyne

Hvis man ønsker mere viden om Mnemosyne, vil jeg anbefale Naturbasen.dkLepidoptera.dk, Naturbasen.dk eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som vi har mistet, men som vi nok ikke får igen, kan i bl.a. læse om Terningsommerfugl. Skulle du ligge inde med billeder af Mnemosyner, som jeg må bruge på denne side, modtager jeg dem med glæde. Selvfølgelig vil jeg skrive dit navn ved billedet.



About The Author


ildfugl.com

Mit navn er Zelina, og jeg er biolog. Ildfugl.com er stedet, hvor jeg skriver om alt det der optager mig og gør mig glad: Natur, min byhave, udflugter, udflugtsmas og -snacks, bæredygtighed, sommerfugle m.m. Jeg har mange ting, jeg holder af, og gøremål jeg gerne vil. Tak fordi I læser med :) - Zelina

Related Posts

Leave a Comment