Mnemosyne kendetegn

Hannen og hunnens udseende

En Mnemosyne er en hvid sommerfugl, med sorte pletter og åre på vingerne. Den kan for det utrænede øje minde om mange af medlemmerne fra familien Skovhvidvingerne. Den kan nemt forveksles med Sortåret Hvidvinge (Aporia crataegi), som flyver på samme tid (sidst i maj til omkring 1. juli), og er lige så stor. Mnemosyne har et vingefang på 54 – 70 mm. Når Mnemosyne sidder stille, kan man tydeligt se forvingernes sorte pletter og glasklare partier ved sømmen. Det har Sortåret Hvidvinge ikke. Den kan også forveksles med Apollo (Parnassius apollo), men den er for det første større, og for det andet har Apollo røde øjepletter på bagvingerne. Man kan kende Mnemosyne hunner og hanner fra hinanden ved, at hunnerne har en glinsende sort krop. Hannens krop har grå hår især på bagenden. De sorte tegninger er som regel tydeligst hos hunnerne.

Æg, larver og pupper

Ægget af Mnemosyne er hvidt og nopret og ligner formen på et søpindsvin (uden pigge). Sommerfuglen lægger æggene i krat, hver for sig på visne strå, grene eller andre materialer på jordoverfladen. Mnemosyne larven er færdigudviklet i sit æg efter få uger, men bliver i ægget hele vinteren. Ægget klækker i april, hvorefter larven (som er fløjelsagtig brunsort med en række lidt uregelmæssige orangegule plette på hver side) finder sig en passende lærkesporeplante.

Mnemosynelarven æder hurtigt og kortvarigt af sin værtsplante. Den bruger det meste af sin tid på at gemme sige i visne blade på værtsplanten. Hvis den bliver forstyrret, forsvarer den sig selv, ved at lade sig falde ned på jorden. Skulle den her blive forstyrret mere, kan den kaste en grønlig væske op og udskyde et gult lugtorgan kaldet osmateriet, som sidder bag på hovedet.

Efter den har været en larve i en månedstid, bliver den til en tyndvægget silkekokon puppe mellem nogle visne blade. Puppen er som regel lysebrun med orangebrune pletter på hver side af ryggen, mens hovedet og vingeskederne er mørkere brune. Efter ydereligere 3 – 4 uger klækker puppen, og en voksen (imago) Mnemosyne kommer frem.

Udbredelse før Mnemosynes uddøen anno 1961

I 1950’erne blev det klart for sommerfugleeksperter, at Mnemosyne var i alvorlig tilbagegang. Sommerfuglen havde været på flere lokaliteter op til 1940’erne, men nu fandtes den kun med sikkerhed ved Jægerspris Nordskov i et meget lille område. Hvorfra den desværre ikke blev set efter 1961. Fra slutningen af 1800-tallet og frem til dens uddøen, forekom Mnemosyne med sikkerhed på følgende steder:

I Jylland er der fundet 4 eksemplarer ved Horsens. Fundet er mystisk. Det er godtaget som et fund, da de stammer fra en højt anerkendt Lepidopterologs samling. Men han publicerede aldrig selv fundet, som ellers er et enestående fund. Det er mærkelig, at han ikke gjorde verden opmærksom på fundet, hvis han selv havde fanget dem eller troede på at fundet var ægte. Man opdagede først fundet, da hans sommerfugle blev overrakt til Zoologisk museum i København, efter hans død.

Der er gjort få fund fra Fyn og Langeland. Fra Fyn er Mnemosyne set ved Marienlund ved Odense, og på Langeland levede den i Stensgadeskov. På Lolland-Falster er Mnemosyne fundet flere steder. Fx er Mnemosyne set ved Frejlev, Roden, Hannenov, Gåbense, Rosningen, Skørringe og Lindeskov. På Møn skulle der være fundet et eksemplar, men hvorfra ved jeg ikke. På Bornholm er arten ikke fundet.

Til gengæld – der er en del tidligere lokaliteter på Sjælland, som vidner om, arten fortrak lokaliteter på lerede jorde: Jægerspris, Nykøbing S., Folehave skov ved Rungsted, Fortunen, Frederiksdal, Nymølle, Brede, Færgelunden ved Frederikssund, Roskilde, Tissø, Billesborg, Sorø, Lorup, Køge ås, Lellinge, Næstved, Faxe, Haraldsted, Vordingborg, i Knudskov, Boserup ved Roskilde, Jonstrup og Sandlyng.

Tag på Mnemosyne tur til Norge og Sverige

Mnemosyne findes spredt udbredt i Norge, Syd- og Mellem-Sverige, Sydfinland samt i Mellem- og Sydeuropa i bjergene. Men her er den mange steder også gået tilbage. Men en tur til især Blekinge i Sverige er at anbefale, hvis man vil opleve arten.

Beskyttelse af Mnemosyne (Sværhedsgrad 4)

Mnemosyne fandtes i lysninger og rydninger i frodige ældre løvskove med god muldjord. Den krævede læ, buske med solbeskinnende lærkespore under og nektarkilder på en eng med høj, ret uberørt og spredt soleksporneret græs- og urtevegetation. Indikatorplanter for en god Mnemosyne lokalitet er udover de ovennævnte nektarplanter træarterne: Almindelig Ene (Juniperus communis), Eg (Quercus sp.), Ask (Fraxinus excelsior) og Slåen (Prunus spinosa). I de skove den levede, forekom der periodevis kvæggræsning. Det har givet gode vilkår for dens værtsplante, den næringselskende Liden Lærkespore (Corydalis intermedia).

Skove i Danmark har i flere tusinde år været afgræsset. Først af store vilde græssere som Urokser og Kæmpehjorte, dernæst at tamkvæg og mindre hjorte. I starten af 1800-tallet, ophørte græsning i skovene, grundet fredskovsforordningen. En lov der skulle rede de sidste 4 % skov, som vi havde i Danmark. Hvilket var vigtigt. Men skoven burde have været redet ved udvidelse. Fredningen førte til ophør af den naturlige græsning, som har gavnet urter og insekter siden slutningen af sidste istid. Mange af vores uddøde sommerfugle var skovengsbeboere fx Terningsommerfugl og Mørk Pletvinge.

Nektarplanter

På de svenske lokaliteter ser Mnemosyne ud til at have en forkærlighed for skærmplanter (apiacea sp.) som Foldfrø (Laserpitium latifolium), Skvalderkål (Aegopodium podagraria) og Vild Kørvel (Anthriscus sylvestris). Men den benytter også planter som Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris), Svaleurt (Chelidonium majus), Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum), Skov-Storkenæb (Geranium sylvaticum) og Tjærenellike (Viscaria vulgaris).

Værtsplanter til Mnemosyne

Mnemosyne lægger æg på Lærkespore. I Danmark var det Liden Lærkespore, som blev mest benyttet. Det er det også i resten af Norden. Men i andre lande benytter Mnemosyne også Fingerlærkespore (Corydalis pumila) og flere andre Lærkespore (Corydalis sp.).

Beskyttelses metode

Mnemosyne er i nyere tid blevet fredet i Danmark, men det er en fredning, som vi ikke kommer til at benytte os af. Mnemosyne er en meget lokal sommerfugl. Det betyder, at den ikke flyver langt. De nærmeste lokaliteter i Blekinge er langt væk, og individerne der lever der er få, og i stor risiko for at uddø. Det vil kræve en massiv indsats, sindssygt mange penge og en meget langsigtet (100 – 500 år) og ambitiøs forvaltning, at få udviklet natur, som Mnemosyne kan leve på hele vejen ned mod Øresund.

Selv her skal arten krydse Øresund, hvilket den ikke gør at sig selv. En sommerstorm kan selvfølgelig tvinge arten til Danmark, og Vi kan sagtens lave nogle biodiversitetsrige skovenge ved Folehaven og Fortunen. I tilfælde af, at Mnemosyne havnede der. Men helt ærlig – Det kræver et mirakel at få Mnemosyne tilbage til Danmark.

Man kan selvfølgelig altid genudsætte. Her er der dog en masse komplikationer. Hvis I vil læse mere om dem, står de bl.a. beskrevet under mit Terningesommerfugl indlæg. Igen må denne uddøen vidne om, at det er vigtigt at beskytte det vi har. For det er svært at få igen.

Mere information om Mnemosyne

Hvis man ønsker mere viden om Mnemosyne, vil jeg anbefale Lepidoptera.dk, Den Danske Natur eller bøgerne af Klaus Hermansen “Dagsommerfugle i Danmark” og T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som vi har mistet, men som vi nok ikke får igen, kan i bl.a. læse om Terningsommerfugl (Hamearis lucina).

Indlægget Beskyttelse af Mnemosyne blev først udgivet på ildfugl.com.

Svalehales kendetegn

Svalehale er uden tvivl en af de smukkeste arter vi har haft i Danmark. Navnet stammer fra artens to “haler” på bagvingerne, som drejer tankerne i retning af en svale. Dens vingefang er omkring 8 cm, men kan variere en del. Svalehale har en markant gul krop og sorte aftegninger. Den ligner ingen andre sommerfugle vi har (haft) i DK. Det er sjovt, at evolution har ført til at de Skandinaviske individer er mørkere i den gule farve end dem længere sydpå i Europa. Så når vi idag får strejfere fra Tyskland på besøg, er der en mulighed for at, vi kan se individer der er lysere, end dem vi havde dengang arten ynglede her. Farven kan således variere fra hvidgul til den sjældnere kanariegule farve. Der kan faktisk helt sjælden findes helt sorte svalehaler! Der sker i England, men denne form er aldrig dokumenteret i DK. Arten er som nævnt uddød i Danmark, men forvaltning er stadig relevant, for den kan komme tilbage – og så skal vi være klar!

Udbredelse før Svalehales uddøen anno 1978

Svalehale er uddød som ynglende i Danmark (anno 1978) og den er i løbet af det seneste århundrede gået voldsomt tilbage i Nordeuropa. Grunden er primært den intensive opdyrkning af landbrugsområder og dræning af moser. Skræmmende er dens udryddelse, da Svalehale kunne findes på mange faste og midlertidige lokaliteter indtil 1950’erne. Beskrivelser fra Nordens Dagsommerfugle i farver af T.W. Langer, fortæller at Svalehale var hyppig flere steder i Jylland, og generelt udbredt i hele Danmark. Den fandtes således både på Anholt og Møn. I Jylland fandtes der bestande ved Tim, Ringkøbing, Thorsager, Herning, Brørup, Frøslev og Filsø. På Fyn fandtes den ved Uggerslev, Brathetrolleborg, Galgebakken ved Ringe og Fåborg. På Sjælland havde den flere midlertidige ynglesteder fx Tisvilde, Ravnsholt, Frederiksværk, Frederikssund, Rungsted, Farum, Lyngby mose, Gentofte mose (sø) Solrød, Jersie, Køge ås, Slagelse, Sorø. Fra Lolland-Falster kendtes kun få steder som Knuthenborg og Nykøbing F, og det samme med Bornholm; Dueodde, Ibsker og Gudhjem. Hyppigheden var meget vekslende, da arten havde let ved at komme omkring, og områderne allerede i starten af 1900-tallet var i tilbagegang.

Forvaltning af Svalehale (sværhedsgrad 4)

Dens sidste levested i Danmark var Filsø i Vestjylland. Da mosen blev drænet til fordel for landbruget i 70’erne, forsvandt artens sidste levested. Idag ser vi den stort set hver år som strejfer fra Mellem-østeuropa eller Sverige. Der ses som regel et par stykker. Det er en god flyver, så den kan sagtens etablere sig igen, hvis vi skaber levesteder til den. Tilbage i 1994 startede genetableringen af Filsø, og der er mulighed for at genoprette Svalehalehabitatet. Gentofte er et andet sted med gode chancer. Svalehale har i nyere tid været fløjet til området fra Sverige, og området ser da også lovende ud. Men det er nok lidt småt til arten.

Nektarplanter

Siden Svalehale ikke lever i Danmark idag, er den danske litteratur ikke særligt opdateret med hvilke planter den foretrækker som nektarplanter. Jeg har set billeder fra Sverige, hvor arten går på Rødkløver (Trifolium pratense), men mere information om, hvad arten går på i vores nabolande, må med sikkerhed kunne findes.

Lokalitetskrav

Levestederne var så vidt åbne skovmoser, pilemoser, næringsrige sumpe (laggen) omkring højmoser og enge op til større søer og vandløb med rigelige bevoksninger af store og rigtblomstrende Kær-Svovlrod-planter. Svalehale er tilknyttet enge nær moser med Kær-Svovlrod (Peucedanum palustre) og Angelik (Angelica Sylvestris). Især høst af Tagrør, ser ud til at fremme Kær-Svovlrod. Så skal arten tilbage til Filsø – er her en opfordring til et mål. Filsø er nok buddet på et sted, som i sin tid har opfyldt artens habitatskrav til UG. Her var/er der en bakke kaldet Kløvbakken, som arten brugte til “Hilltopping” en adfærd hvor sommerfugle mødes for at finde en partner på høje steder. Det var/er Svalehale især kendt for, så et højt punkt er uden tvivl vigtigt, for at få arten til at slå sig ned i DK igen. Punktet skal gerne være tæt på det område, hvor arten yngler/Kær-Svovlrod eller Angelik vokser. Åbnes Lyngby Åmose op, og høstes der tagrør igen, kunne arten godt slå sig ned her også. Det er det eneste sted på Sjælland, hvor arten ser ud til at have haft en fast bestand.

Tag på Svalehale forvaltningstur til Mellem-østeuropa/ Sverige

Forvaltning af arten bør tage udgangspunkt i de nærmeste nuværende lokaliteters forhold i Mellem-Østeuropa og Sverige. Det er der, vi vil få nye individer fra. Derfor må vi forstå de specifikke individer, som evt. vil slå sig ned og deres lokalitets præferencer (ikke alle bestande af Svalehale ønsker det samme). En studietur til Mellem-Østeuropa vil jeg derfor anbefale, til de jyske forvaltere. Mens en studietur til Sverige vil gøre gavn for de sjællandske. Forvaltning bør også indtænke de forhold, som var på den specifikke danske lokalitet (hvor vi forsøger at få arten til at slå sig ned) dengang Svalehale trivedes der.

Værtsplanter til Svalehale

Arten er som nævnt mest kendt for at benytte Kær-Svovlrod (Peucedanum palustre), som dens værtsplante her i Danmark. Men Svalehale bruger flere planter som værtsplanter:

• Almindelig Svovlrod (Peucedanum alsaticum)
• Vild Gulerod (Daucus carota) 
• Skarntyde (Conium maculatum)
• Almindelig Pimpinelle (Pimpinella saxifraga) 
• Finbladet Bjørnerod (Meum athamanticum)
• Almindelig Fennikel (Foeniculum vulgare) 
• Foldfrø (Laserpitium latifoliumsom) vokser på tør mark.

Observationerne af brug af værtsplanter er fra Danmark, Tyskland og flere lande i det centrale Europa. I Sydeuropa kan man møde en nær slægtning kaldet Sydeuropæisk Svalehale (Iphiclides podalirius), som man ikke må forveksle Svalehale med, da den har andre krav til sin lokalitet og næppe kommer til Danmark.

Hvis man ønsker mere viden om Svalehale, vil jeg anbefale Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller T. W. Langer “Nordens Dagsommerfugle i farver”. Hvis I vil læse om andre danske dagsommerfugle, som vi har mistet, men måske kan få tilbage. Så har jeg skrevet om Terningsommerfugl, men det kræver en meget målrettet international forvaltning, at få denne tilbage.

Indlægget Beskyttelse af Svalehale blev først udgivet på ildfugl.com.

Lille ildfugl kendetegn

En meget livlig lille sommerfugl med et vingefang på 25 – 30 mm, som er nem at kende.

Hannen og hunnens vinger

Lille ildfugls farver er klare rødgyldne i forvingerne med sorte pletter og bagvingerne er mørke med brede gyldne sømbånd. Bagvingernes underside er som regel gråbrun med spinkle, sorte pletter og en ikke så tydelig orangerød bølget sømlinje. Små hunner af Dukatsommerfuglen (Lycaena virgaureae) og Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) kan godt forveksles med en Lille Ildfugl, men sammenligner man bagvingerne, vil man se nogle meget anerledes mønstre. Hunnen er som regel større, mere rundvinget og med lidt smallere sort forvingesøm i forhold til hannen.

Mere om Lille ildfugls variationer

Omkring halvdelen af alle Lille ildfugl individer har små blå pletter på bagvingerne. Denne form kaldes caeruleopunctata. Der kan være mellem 2 – 5 pletter. Man kan også finde en sjælden alba version af sommerfuglen, som er lys flødefarvet i stedet for gyldenrød. Genet for farven nedarves recessivt som menneskers blå øjne. Alba varianten findes kun på nogle lokaliteter. Bagvingernes farve og tegning variere en del. Grundfarven er blyblå til lysebrun.

Variationer i generationer

Lille ildfugl har to (nogle gange tre) generationer på et år, og 2. generationen er endnu mindre, end ovennævnte mål. Forvingernes sorte pletter kan være ret små punkter eller store og udflydende. Der findes en variation der hedder suffusa: Her kan den sorte søm og forvingekant være bredere og uskarpt afgrænset indad, samtidig med at pletterne er forstørret og den gyldne farve sløret af mørke skæl, så forvingerne får et mere dunkelt udtryk. Denne form er mest talrig i 2. generationen, hvor Lille ildfugl desuden er udstyret med finere haler (udvækst på bagvingerne), end 1. generationen er om foråret. Nogen gange kan man opleve en 3. generation om efteråret, som er meget meget små.

Æg, larver og pupper

Ægget lægges enkeltvis på værtsplanten. Det er hvidt med runde fordybninger. Alle ildfugleæg minder om hinanden, så det er let at tage fejl. Ovenover ses tre billeder af de mest udbredte ildfugles æg. Billederne kan forhåbentlig hjælpe, med at skelne Lille ildfugls æg fra Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) og Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae). Larven kommer ud af ægget efter en uges tid. Den lille larve giver sig med det samme til at spise bladet fra undersiden, det giver vinduer i bladet. Senere spiser den hele bladet. Efter en måned er den udvokset, grøn og evt. har den rødlige partier. Forpupningen foregår nær jordoverfladen, puppen er gråbrun, cylinderformet med afrunde ender og klækker efter to uger i varmt vejr.

Udbredelse

Lille ildfugl er ikke lille i antal. Den er den mest udbredte ildfugl i Danmark og en af de mest almindelig dagsommerfugle. Den findes selv på mange af de små øer, hvor andre almindelige dagsommerfugle ikke ses. Lille ildfugl er også udbredt i hele Europa.

Beskyttelse af Lille ildfugl (Sværhedsgrad 2)

Forvaltning af Lille ildfugl i naturområder er ikke livsnødvendigt eller svært. Pas på sommerfuglen ved at lade være med at gødske, og høst høet på lokaliteter med Almindelig Rødknæ (Rumex acetosella) i mosaikstruktur. På den måde har arten altid et sted at holde til. Men hvis man ønsker Lille ildfugl i en normal dansk have, kan det komme til at kræve en indsats. Herunder lister jeg de behov, som man skal have ekstra fokus på hos Lille ildfugl:

Lille ildfugls nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)

• Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
• Almindelig Merian (Origanum vulgare)
• Almindelig Rejnfan (Tanacetum vulgare)
• Blåmunke (Jasione montana)
• Brandbæger (Senecio sp.) fx Eng-Brandbæger (Senecio jacobaea ssp. jacobaea)
• Due-Skabiose (Scabiosa columbaria)
• Gul Evighedsblomst (Helichrysum arenarium)
• Hedelyng (Calluna vulgaris)
• Timian (Thymus sp.)

Planter der kan vokse både tørt og fugtigt

• Almindelig Røllike (Achillea millefolium)
• Blåhat (Knautia arvensis)

Planter fra Ferskvandsenge (fugtigt)

• Ager-Tidsel (Cirsium arvense)

Værtsplanter til Lille ildfugl

Syreplanter (Rumex sp.) er artens planter. Den er set lægge æg på både Kruset Skræppe (Rumex crispus), Almindelig Syre (Rumex acetosa) og flere. Men den vigtigste syreplante er Almindelig Rødknæ (Rumex acetocella), en plante der netop vokser tørre og relativt næringsfattige steder. Har man den på grunden, kommer Lille ildfugl forbi.

Rødknæ kan fås til at trives i egen have. Men den kræver at der ikke er meget næring i jorden. Den er en relativ lav plante, den bliver derfor nemt udskygget af græsser. Så har man en næringsrig jord, og prøver man at lade græsset gro, vil vegetationen blive for tæt. Det trives Rødknæ ikke i. Derfor kan det tage tid at etablere en Lille ildfugl venlig have, da mange private haver skal have meget næring ud af jorden (det vender jeg tilbage til længere nede).

Adfærd

Lille Ildfugl er en hurtig lille sommerfugl, som elsker lav vegetation (planter). Den flyver sjældent højt over vegetationen, men den kan pga. dens udseende og hastighed være svær at følge i flugten. Hannerne holder små territorier, og de skræmmer alle indtrængende sommerfugle væk herfra. De holder som regel øje fra et udvalgt græsstrå lavt i vegetationen. Hunnen flyver mindre hektisk rundt end hannen, mens den den leder efter nektarkilder og – efter parringen- en god værtsplante at lægge sine æg på. Både hannen og hunnen er ivrige blomsterbesøgere, men de søger primært nektar på planter lavt i vegetationen.

Lille ildfugl beskyttelsesmetode

Ønsker man Lille ildfugl på sin grund, kræver det masser af lys, masser af “ukrudt” og en næringsfattig jord. Den er ikke en sommerfugl for enhver have. Den kræver en have- eller grundejer, der er til en moderne vildhave. Man skal ikke er bange for kommentarer om “doven have” eller “sløset have”. Her er en tre-trins-guide til en Lille ildfugl have:

Tre-trins-guide til Lille ildfugl have

1. Det perfekte Mikroklima: De holder især til på sydvendte bakker, tørre sandede overdrev, heder, strandoverdrev, diger, braklagte magre jorde, ruderater med åbne jordpletter uden vegetation. Lille Ildfugl er en solelsker! Den foretrækker de tørre lokaliteter. Har du en have der vender mod syd, sydvest eller sydøst, og kommer der god sol, så vil Lille ildfugl stor trives. Fortvivl ikke hvis det er ikke er tilfældet. For den kan findes langt de fleste steder, bare vegetationen er i orden. Især i meget varme somre kan den opleves på nordvendte skrænter. Man skal ikke opgive at få Lille ildfugl, hvis man bor et sted med fugtigt jord. Sommerfuglen kan også findes på ferskvandeng eller på ferskvandsengslignende steder– bare der er masser af vilde blomster. Her er høslætmetoden den samme.

2. Vegetation skal være lav og næringsfattig: For at vegetationen er i orden for Lille ildfugl, skal vegetationen være lave, for dens foretrukkende nektarplanter og værtsplanter (Rødknæ) er lave. De udskygges let af græs, og det får dem til at mistrives. Siden græs bliver højt og vokser hurtigt ved høj nærring i jorden, skal jorden tømmes for nærring.

Høslæt ved mosaikslæt:

Græsset skal høstes og fjernes, Især det sidste er vigtig, ellers får man ikke næringen ud af jorden. Her lader man græsset gro, og man høster den ene havdel omkring 1 juni, og anden halvdel omkring slut august. For at gøre det hyggeligere, kan man høste græsset, så det ligner brede stier eller i firkanter, så det ser mere “med-vilje-agtigt-ud”. Husk at lade høsten lige på jorden i et par dage, så planterne smider frøene. Skal du bruge høet efterfølgende, så høst altid på dage, hvor de lover sol de næste tre dage, så høet kan tørre ind, og man undgår mug (og andre svampeangreb).

3. Masser af værtsplanter og nektarplanter: Lille ildfugl besøger mange flere plantearter, end dem jeg har listet oppe under nektarplanter, og den er en ivrig blomsterbesøger. Den er mest til vilde danske urter. Man kan købe en del gode på nettet, eller man kan bare vente og se, hvad der kommer op, når man går i gang med høslættet. Hjælp gerne jer selv med vilde urtefrø fra naturen, især Rødknæ er vigtig at sikre i sin have, og de er nemme at finde, tjek naturbasen.dk.

Hvis I er interesserede i at læse mere om Lille ildfugl, vil jeg bl.a. anbefale Klaus Hermansens bog “Dagsommerfugle i Danmark”, Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller naturbasen.dk. Vil I læse om andre sommerfugle, som I kan få i jeres have, kan i bl.a. læse om Dagpåfugleøje (Inachis io).

Indlægget Lille ildfugl blev først udgivet på ildfugl.com.

Dagpåfugleøje kendetegn

Dette er en af Danmarks mest eksotiske udseende og største dagsommerfugle. Dens vingeoverside med øjepletter (som ligger grund til artens navn), kunne være inspireret af en kinesisk folkedragt. Dagpåfugleøje er helt sin egen, og den kan ikke forveksles med andre arter i Danmark. Faktisk findes der ingen art, der ligner den i verden. Størrelsen af den enkelte Dagpåfugleøje kan også variere. De mindste kan være ned til 40 mm fra vingespids til vingespids. Men de fleste er omkring 60 mm.

Hannen og hunnens vinger

Hannen og hunnen er ens med en sortbrun lidt silkeglinsende vingeunderside. Vingeoversiden er i kontrast farverig i en rød/orange farve, med øjepletter der kan variere i størrelse og udtryk af blå, gule og sorte farver. Især bagvingerne har det med at variere i øjepletterne. Her kan det blå i øjepletterne flyde sammen til en plet eller være opdelt i 2, 3 eller 4 pletter. Nogle gange mangler den blå farve helt. I sjældne tilfælde kan øjeplettens størrelse være meget lille eller helt manglende. I stedet kan man finde en bleg plet i samme farve, som den lyse ring, man finder omkring “øjet” på det normale dyr.

Æg, larver og pupper

Dagpåfugleøje lægger mange æg det samme sted gerne i lag på undersiden af værtsplantens blad. Æggene er grønne og tøndeformede med klare længderibber. Efter ca. 14 dage klækker æggene og de nye laver begynder at spise. De spiser hurtigt, og de mange søskende lever sammen, derfor må de jævnligt flytte til nye værtsplanter. Ofte har flere hunner lagt æg i samme område, så der kan være flere tusinde larver, og værtsplanterne kan hurtigt blive ribbet for al bladvækst.

I løbet af ca. en måned er de udvoksede larver fire – fem cm lange og en halv cm tykke. De er nu sorte med torne og hvide pletter. De kan ikke forveksles med andre larver. De udvikler sig til pupper i vegetationen, når individerne har nu spredt sig mere. Ofte sidder der alligevel mange pupper på samme værtsplante. Pupperne er i begyndelsen lysegrøn med brunlige rygtorne, men senere bliver de mere brune. Det ses tit, at den eksakte farve er forskellig fra individ til individ, sådan at nogle er mere grønne, og andre er mere brune. De klækker efter et par uger.

Udbredelse

Dagpåfugleøje er absolut en af de mest almindelige dagsommerfugle i Danmark. Den kan findes overalt, selv på de mindste øer, hvor de fleste gode dagssommerfugleflyvere ikke når til. Dens udbredelse skyldes især, at den er en dygtig flyver, Dagpåfugleøje er i stand til at flyve over 100 km og at dens værtsplante klare sig godt i det nærringsrige Danmark.

Forvaltning af Dagpåfugleøje (Sværhedsgrad 1)

Dagpåfugleøje er en habitat generalist (den kan bo overalt). Den trives vel i de gødede haver og grunde, og kræver ikke man dropper plæneklipperen, så længe den får nogle gode bede med nektar og værtsplanter. Den er super smuk og livlig. Derfor er den en rigtigt sjov og glædelig oplevelse. Ønsker man den i sin have eller på sin virksomhedsgrund, er det meget nemt. Den bor med garanti i nabolaget, og flytter gerne ind, under passende forhold, som jeg vil nævne her:

Nektarplanter

Planter fra overdrev (tørt)

• Liden burre (Arctium minus)

Planter fra ferskvandsenge og skovenge (fugtigt)

• Agertidsel (Cirsium arvense)
• Filtret Burre (Arctium tomentosum)
• Kærtidsel (Cirsium palustre)
• Hjortetrøst (Eupatorium)
• Pil (Salix sp.), suger saft af de “blødende “ranker
• Skov-Burre (Arctium nemorosum)

Planter der kan vokse både vådt og tørt

• Glat burre (Arctium lappa)
• Gyldenris (Solidago sp.). Denne vil jeg på det stærkeste anbefale, at man ikke planter. Den er invasiv, og derfor skadelig for den danske natur. Jeg skriver den kun på listen, fordi den nævnes i andet litteratur.
• Asters (Aster sp.)
• Sommerfuglebusk (Buddleja davidii)
• Mælkebøtte (Taraxacum vulgare)

Værtsplanter

De største samlinger af Dagpåfugleøje individer ses i fugtige og blomsterige skovbryn, enge og ved moser og søer, for her er mange Brændenælder (Urtica sp.). Stor Nælde (Urtica dioica), Sump-Nælde (Urtica kioviensis) og Liden Nælde (Urtica urens) som de tre arter af danske nælder hedder er værtsplanter for æg og larver af Dagpåfugleøje.

En sjov og effektiv forvaltning af Dagpåfugleøje, er ved at studere Dagpåfugleøjes æg, larver og pupper gennem etablering af et brændenældebed: Grav nogle gode partier af brændenælder op, og plant dem i et bed. Plant dem lidt strategisk med nektarplanter imellem Brændenælde-stakkene, så nektarplanterne får godt lys. Husk at komme en tyk presenning rundt om brændenældernes rødder, så de ikke spreder sig. Så overtager de hele bedet, og nektarplanterne dør. I det tidlige forår, kan man spise de friske skud, der er meget sunde. Bedet vil derved også tjene som lidt selvforsyning. Dagpåfugleøje lægger heller ikke æg på de første brændenælder.

Nogle vil nok være bekymrede for kommentarer om at “ukrudt” ikke er pænt. Men her skal man huske, at man kommer langt med informationstavler og/eller nyhedsbreve. Gør Dagpåfugleøjebestanden til et projekt, hvor man informere om, hvad der sker med sommerfuglebestanden over tid. Om det foregår i sin egen have eller på arbejdet i frokostpausen med ens kollegaer, er en hyggelig og finurlig måde at tilbringe tid sammen med andre på.

Adfærd

Dagpåfugleøje elsker at solbade, har man et område med stenbelægning nær nektarplanter, kan man finde mange dagsommerfugle slås om de gode varme sten. De nyklækkede voksne ses tid på nektarplanter, i skoven er det hjortetrøst, som er favoritten, og i haven/parken, er det sommerfuglebusken. Man ser den også tit suge saft fra blødende træer om sommeren og nedfaldsfrugt i august. Dagpåfugleøje overvintre som voksen (imago), og den kan allerede begynde overvintringen i august.

Nogle år med varme efterår kan den dukke op igen i oktober og november (endda december). Overvintringen foregår i udehuse, hule træer og store brændestabler. Hannerne holder i foråret territorier i lysninger. Kommer en uparret hun forbi indledes parringsflyvningen. Når de er landet, bruger hannen lang tid på med følehornene at beføle hende på bagkroppen inden selve parringen finder sted i træer, buske eller krat (parringen opleves sjældent). Hunnen lægger derefter æg, dette kan foregå helt ind i juni, hvor Dagpåfugleøje individerne er et år gamle.

Beskyttelsesmetode

Dagpåfugleøje trives i mange forskellige typer af habitater. Den er oprindeligt et skovdyr, men dens levevis passer utroligt godt til en traditionel have med lidt moderne naturhensynsindslag. Dagpåfugleøje kan flyve langt omkring, så det er ikke livsnødvendigt med alle lokalitetskrav på ens ejendom, for at give Dagpåfugleøje en hånd. Men ønsker man at studere Dagpåfugleøjes fulde livscyklus, så er det en god ide, at opfylde så mange krav som muligt. Herunder har jeg en tre-trins-guide til den perfekte Dagpåfugleøjehave:

Tre-trins-guide til Dagpåfugleøjehave

1. Det perfekte mikroklima. Dagpåfuglehaver har både områder med læ fra vind, solskinspletter (de voksne individer elsker at solbade) og skyggeområder nær nektar- og værtsplanter. Det sikre at sommerfuglen kan finde det mikroklima, der bedst sikre, at æg og larver overlever til de næste livsstadier. Ved for varmt eller for koldt vejr, går mange/alle æg og larver til grunde.
2. Nektarplanter og værtsplanter; som de ovennævnte (den kan også sagtens gå på andre nektarplanter som fx Mælkebøtte) og frugttræer. Dagpåfugleøje er en af Danmarks få dagsommerfugle, som overvintre som voksen. Derfor suger den i sensommeren en masse saft fra nedfalden frugt. Så den har gode fedtdepoter til vinteren. Derfor er frugttræer et lokalitets krav. Ved foråret er det vigtigt, at lade mælkebøtterne i græsplænen være i fred, da sommerfuglen bruger dem som nektarkilde, når de vågner i det tidlige forår (marts). Her blomstre ikke så meget andet. En sommerfuglebusk eller flere er også et stort hit for Dagpåfugleøje. Husk ikke at bruge sprøjtegifte! Den bedste måde at opleve alle livstadier på og få flest oplevelser med sine kollegaer og eller familie, er ved at lave et Brændenældebed (se under værtsplanter)
3. Overvintringssteder: Brændestabler, et gammelt skur eller gamle/halvdøde træer. Her kan Dagpåfugleøje finde sprækker og/eller hulrum at overvintre i. De skal selvfølgelig ikke forstyrres hen over vinteren. Derfor er det en god ide at sætte informationsskilte op om Dagpåfugleøje, hvis man opleve at området bliver forstyrret.

Mere information om Dagpåfugleøje

Vil I læse mere om Dagpåfugleøje, vil jeg anbefale Den Danske Natur, Lepidoptera.dk eller Klaus Hermans bog “Dagsommerfugle i Danmark”. Hvis I vil læse om andre arter, som man kan få i sin have, vil jeg også gerne henvise til mit forvaltningsindlæg om Aurora (Anthocharis cardamines).

Indlægget Beskyttelse af Dagpåfugleøje blev først udgivet på ildfugl.com.