Spring til indhold

Jule Fugle Flet – En kreativ og julet måde at lære fugle på.

Jule Fugle Flet bøgerne er en sjov og kreativ måde at lære fugle bedre at kende - en klar anbefaling!

Bøger: Jule Fugle Flet 1, Jule Fugle Flet 2, Jule Fugle Flet 3, Jule Fugle Flet 4 og Flettede arktiske fugle

Forfatter: Lars Holmsted

Forlag: mellemgaard

Udgivelses år: 2015, 2010, 2011, 2016 og 2019

Bogserien er til dig der nyder at flette julehjerter og nyder fugle

Jeg har for et par jule siden, fået bøgerne julefugleflet 1, 2 og 3. Det var nogen længe ønskede bøger, som jeg glædede mig til at bruge. Jeg elsker at flette julehjerter, og jeg elsker fugle. Det er den perfekte kombination. Julen efter fik jeg bog 4 samt “Flettede arktiske fugle”, som bestemt heller ikke skuffede. En varm anbefaling til alle, som ønsker at lære fugle bedre at kende, samt ønsker at være kreative.

Lær lidt om fugle

Bøgerne er fyldte med opskrifter på fugleflet af fuglearter fra haven og mere eksotiske fugle. Både Jule Fugle Flet 1,2,3 og 4 har hver 24 forskellig fugle fra hele verden, mens Flettede arktiske fugle har 26 opskrifter på arktiske fugle. I den arktiske bog, går nogle af fuglene igen fra de andre bøger. Det gør det sjovt, at der er så stor variation, så der er en spændende fugl af flette, uanset hvilken slags fugle man er til. Sværhedsgraden inddeles i to kategorier, så både nybegyndere og øvede bliver udfordret.

Hvad indeholder bøgerne Jule Fugle Flet

Bøgerne indeholder forord, inden du går i gang, fletteanvisning og fuglene. Bøgerne har et dejligt service niveau, som tillader en lige at tænke sig om, før man kaster sig ud i fletteriet. I afsnittet “inden du går i gang” kan du læse om hvilke materialer og værktøjer, som er gode at have, samt de forskellige typer af papir/pap, der kan bruges. Herefter følger en fletteanvisningen, som jeg på det kraftigste anbefaler, at man læser, før man fletter. Hernæst er alle fugleopskrifterne, som også har et lille skriv om arterne. I Jule Fugle Flet 1,2,3, og 4 står beskrivelsen kun på dansk, mens den i Flettede Arktiske Fugle står på dansk, grønlandsk, islandsk og færøsk.

Mine varmeste andbefalinger

Det er rart at fordybe sig i kreative projekter med naturtema. Her er julefugleflet genialt. Jeg kan heller ikke lade være med at læse lidt op på de fugle, som jeg fletter. Jeg glæder mig til at lave flere. Jeg vil klart anbefale jer julefuglefletbøgerne. De kan købes på Flettedefugle.dk. Jule Fugle Flet 1,2,3 og 4 koster hver for sig 150 kr. og Flettede Arktiske Fugle koster 200 kr., hvilket er nogle meget fornuftige priser.

Flettede julefugle. Her er nogle af dem, som jeg har klippet her til vinter. Ildfugl.com
Her ses nogle af fuglene, som jeg har flettet med Jule Fugle Flet bøgerne. Disser er fra Jule Fugle Flet 1.

1 tanke om “Jule Fugle Flet – En kreativ og julet måde at lære fugle på.”

  1. Bøgerne er helt fantastiske, jeg har flettet samtlige fugle. De sidste 3 år har jeg flettet en svane med årstal på hanken og vinger i fyrverkeri motiv til hver gæst nytårsaften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skip to content